Netværkshistorier

Netværkshistorier

By Camilla Lærke LærkesenBusinessCareers
Download on the App Store

Netværkshistorier episodes

  • #34: Elena Faddersbøll - om at netværke sig til personlig udvikling
    Elena Faddersbøll er god til at få lyset frem i andre. Hun er god til at heppe og opmuntre. Hun tør være ærlig og kritisk. Hun er lynende intelligent og gør sig kloge overvejelser.

    Alligevel havde Elena det i lang tid sådan, at hun ikke havde lyst til at netværke. For hvad skulle hun kunne byde ind med?

    Det var først, da hun mødte Ditte Ernst på LinkedIn, at hun begyndte at få mod på at dele ud af sin viden. Og siden er det gået stærkt.

    I denne episode laver jeg et kærligt bagholdsangreb på Elena. Jeg har allieret mig med tre gode mennesker, som fortæller, hvorfor Elena er så god som netværker, selvom hun ikke altid selv har kunnet se det.

    Alle tre har tidligere været gæster i podcasten. Så du kan glæde dig til et genhør med Bastian Overgaard, Thorleif Gotved og Steen Kræmer Rasmussen.
    Tusind tak til jer!
    40 min
  • #33: Lars AP - om at netværke Fucking Flinkt
    Lars AP er stifter af bevægelsen Fucking Flink. Kan du huske den? På facebooksiden florerede gode historier om flinke mennesker, der hjalp hinanden. Hjertevarme historier om fremmede, der pludselig kom til undsætning. Dét er også netværkshistorier, og der findes rigtig mange af dem. Når jeg tænker efter, så tror jeg, at denne podcast helt ubevidst har været inspireret af Lars og Fucking Flink.

    I det her afsnit taler vi om, hvad netværk egentlig er for en størrelse. Hvad er forskellen på at netværke og at være flink?
    Er det netværk at home exchange? Er det netværk at få en roomie?

    Vi taler om, at danskere blander sig for lidt, fordi vores kultur er præget af negativ høflighed, mens amerikanerne for eksempel er præget af positiv høflighed. Og hvad betyder det så, når man kører forbi et menneske på landevejen, der måske kunne have brug for et lift?

    Lyt med, når Lars og jeg undersøger netværk fra en ny vinkel.

    Og hvis du vil høre mere podcast med Lars, så gå ind på podcasten Endelig Mandag, som jeg henviser til i afsnittet. Her siger Lars nemlig en masse kloge ting om nogle emner, vi ikke når ind på i denne episode, mens som helt klart er værd at lytte til, og som passer lige ind i emnet.

    Du kan høre afsnittet lige her:
    https://endeligmandag.libsyn.com/lars-ap-fucking-flink

    Du kan læse mere om Fucking Flink og Lars' bøger og foredrag her:
    http://www.fuckingflink.dk/
    1 hr 22 min
  • #32: Carina Heckscher - om at sætte de rigtige rammer for de gode fællesskaber
    Det er 10 år siden, Carina Heckscher skrev sin første bog om netværk. I dag arbejder hun med fællesskaber som omdrejningspunkt. Fordi det er fællesskaberne der sikrer netværket og skaber arbejdsglæden.

    Carina Heckscher er også ekspert i at facilitere netværk, og hun giver her sine bedste råd til os, der skal deltage i et netværksarrangement, men også til dem, der ska facilitere et netværk. Du kan få et lille hint: Rammerne betyder ALT.
    1 hr 5 min
  • #31: Torben Lorentsen - om at sætte aftryk i sit netværk og blive husket
    Ekspert i personlighedens og passionens betydning for menneskers og virksomheders succes. Vi taler om, hvordan man gør et godt indtryk, når man netværker, som får personligheden tydeligt frem og gør et indtryk, der bliver husket.

    Du kender ham måske som manden i det grønne jakkesæt og de grønne skjorter. Det er der selvfølgelig en god grund til. Den får du, hvis du lytter med på denne uges afsnit.

    I slutningen af afsnittet anbefaler jeg en ny podcast: Podcaster! Del din stemme. Det er min nyeste podcast sammen med Charlotte Heje Haase. I det afsnit, du kan høre et klip fra, interviewer jeg Mariam Hassanain og Duygu Cakir fra podcasten MELLEM OS. Vi taler om, hvordan de har brugt deres netværk til at få deres budskaber ud.
    Du kan lytte til afsnittet her:
    https://dinpodcast.dk/podcasten-mellem-os/
    48 min
  • #30: Tanja Neergaard, Anne og Line - om at have et godt netværk som solomor
    Tanja Neergaard er mor til tvillinger. Anne overvejer at blive solomor. Line er solomor og overvejer at få nummer to. Fælles for dem er, at de står med et stort ansvar, som de fleste er to om. De har valgt en anden familieform end den, de fleste af os er vokset op med eller selv lever i, og derfor er det ekstra vigtigt at have andre rollemodeller at spejle sig i og vende dilemmaer med.

    Tanja Neergaard er solomorcoach og har et digitalt netværk for solomødre og kommende solomødre, som Anne og Line er med i. I denne episode taler vi om, hvordan de hjælper hinanden med sparring på både den praktiske del: Hvad er første skridt? Skal jeg gå gennem det offentlige eller private? Kendt eller ukendt donor? Og det følelsesmæssige: Kan jeg klare det? Og hvornår er jeg klar?

    Det er rørende, hvordan fremmede mennesker i samme situation kan støtte hinanden på en måde, som venner og familie ikke kan. Lyt med - også hvis du ikke lige står i samme situation.
    43 min
  • #29: Steen Kræmer Rasmussen - om at netværke som jobsøgende
    Steen Kræmer Rasmussen er jobsøgningsekspert, foredragsholder og underviser. Han har skrevet bøgerne, som du måske kender: Hit med jobbet og Scor jobbet til samtalen.
    I dag taler vi om, hvordan man kan netværke som jobsøgende - også selvom man måske ikke har så stor erfaring eller netværk inden for sin branche endnu.

    Steen fortæller om, hvordan det faktisk var et tilfældigt netværksmøde, der fik ham i gang med sin karriere som jobsøgningsekspert, hvor han siden har hjulpet mange mennesker ud i deres drømmejob.
    39 min
  • #28: Kim Klyver - om netværkets mørkesider - The dark side of networking
    Netværk er ikke altid fordelagtigt eller en god investering. Det kan faktisk også være skadeligt. Det kan være skadeligt på individplan, når vi holder hinanden tilbage i stedet for at være støttende. Det kan være skadeligt på virksomhedsplan, når en virksomhed lægger alle æg i én kurv og bliver fanget i for store gensidige forpligtelser. Og det kan være skadeligt på samfundsplan, når stærke relationer finder sammen om skadelige gerninger, som vi ser det i mafiaen, bander eller terrorbevægelser.

    I dagens afsnit har jeg besøg af forsker Kim Klyver i studiet. Han er bogaktuel med Entrepreneurship as Networking, der udkommer til maj, og i denne episode deler han praktiske metoder og teoretiske begreber med os, så vi lærer at blive dygtigere netværkere.

    Vi taler om netværkshandlinger, netværksstile, stærke, svage og latente relationer og meget, meget mere nørderi.

    Læs mere om hans kommende bog her: https://global.oup.com/academic/product/entrepreneurship-as-networking-9780190076894?facet_narrowbyprice_facet=25to50&lang=en&cc=us
    1 hr 11 min
  • #27: Jonas Waaben - om at sælge gennem netværk
    Jonas Waaben er strategisk planner og partner i reklame- og kommunikationsbureauet Campfire. I dagens episode af Netværkshistorier taler vi om, hvordan man kan bruge sit netværk til at sælge.

    Vi bevæger os ud på farligt terræn og taler om sleske netværkere, mærkværdige netværksmøder, tidsspilde og bandeordet SALG. For hvordan sælger man til sit netværk med en god mavefornemmelse på begge sider af bordet? Det fortæller Jonas i denne uges afsnit af Netværkshistorier!
    44 min
  • #26: Palle Bo - om at netværke i hele verden som digital nomade
    Palle Bo er podcast- og radioproducer. Han rejser, bor og arbejder i hele verden som digital nomade og har gjort det siden 2016. Det var faktisk et netværksmøde i Cannes, der blev startskuddet til den indtil videre 5 år lange rejse.

    Dagens afsnit handler om, hvordan man skaber sig et netværk på farten, og hvordan man holder sine relationer ved lige, når man hele tiden flytter fra sted til sted.

    Palle Bo har bygget hele sin forretning op gennem netværk, og han kunne godt mærke forskel på sit salg, da hun pludselig ikke var hjemme i Danmark og kunne gå med til netværksmøderne fysisk længere. Og hvad gør man så?

    Bliv klogere på, hvordan man netværker på farten, skaber nye relationer og går fra at være den stille ovre i hjørnet til receptionerne til at savne de fysiske møder og samtalerne på gangene til konferencerne.

    Hør hans podcast her: radiovagabond.dk

    Og find Steve Jobs talen, vi refererer til, her:
    https://www.youtube.com/watch?v=UF8uR6Z6KLc
    1 hr 6 min

About Netværkshistorier

From the publisher's feed

En how to-podcast om at netværke med hjertet først. I Netværkshistorier fortæller gæsterne, hvordan netværk har haft betydning for, hvor de er i dag - og hvordan de konkret brugte det.

More shows like Netværkshistorier

Børsen Morgenbriefing by Børsen

Børsen Morgenbriefing

24 Listeners