Netværkshistorier

Netværkshistorier

By Camilla Lærke LærkesenBusinessCareers
Download on the App Store

Netværkshistorier episodes

  • #45: Charlotte Reeckmann - om at drysse med netværkskrymmel
    Charlotte Reeckmann har netop udgivet netværkshåndbogen "Netværkskrymmel". I denne episode taler vi om, hvad det egentlig vil sige at drysse med netværkskrymmel udover sine medmennesker, og hvad det kan give, når vi gør det.

    Hvordan er det at smile at netværke?

    Hør historien om, hvordan et tilfældigt møde på Molslinjen blev til et fast fagligt samarbejde, og hvordan et smil i lufthavnen blev afgørende, da corona rasende og landegrænser lukkede.

    Læs mere om Charlottes håndbog her: https://www.saxo.com/dk/netvaerkskrymmel_charlotte-reeckmann_haeftet_9788793500617
    52 min
  • #44: Henriette Ritz Kylmann - om at netværke i den offentlige sektor
    Henriette Ritz Kylmann er leder på Dragør Bibliotekerne. I denne episode taler vi om, hvordan man netværker inden for den offentlige sektor. Hvordan man man bruge sit netværk, når man søger job i det offentlige? Gør det nogen forskel? Og så fortæller Henriette, hvad hun lægger vægt på, når hun skal ansætte nye medarbejdere.

    Henriette bruger sit netværk meget i sit daglige arbejde. På tværs af fagligheder i kommunen og på tværs af biblioteker landet over. Hun instruerer også sine medarbejdere i at netværke, når de er ude på inspirationsture og konferencer. Hør, hvad medarbejderne siger til det i denne uges episode.

    Vi taler også om fravalg, prioriteringer og afvikling som en vigtig del af at netværke.
    57 min
  • #43: Jacob Elton - om den store, den varme og den livsafgørende
    I denne episode har jeg besøg af Jacob Elton. Han underviser i salg gennem LinkedIn, og udover at han giver sine bedste tips til at sælge på den rigtige måde, så er han også mødt velforberedt op til vores møde med en kuvert med tre sedler i: den store, den varme og den livsafgørende.

    Er du klar på at høre hele tre fantastiske netværkshistorier? Så lyt med, når Jacob slår sig løs i denne episode.

    Du kan høre mere til Jacob i hans podcast SalgsRadio, hvis du er mere nysgerrig.
    1 hr 2 min
  • #42: Martin Sleimann - om at blande det faglige og personlige netværk
    Mixing business with pleasure, kunne vi også kalde det her afsnit. I denne episode har jeg lavet et personligt afsnit sammen med min kæreste, Martin Sleimann. Vi mødte nemlig hinanden på arbejdet og arbejder fortsat sammen.

    Hvad gør man, når rollerne ændrer sig undervejs i relationen? Må man bruge sit personlige og private netværk til faglige tjenester? Og omvendt?

    Vi taler om fordelene ved at kende sine kollegaer privat, men også ulemperne ved at komme for tæt på hinanden.

    Og så fortæller Martin selvfølgelig sin netværkshistorie om aldrig at have søgt et job og om at give blomster til alle sine nye naboer.
    45 min
  • #41: Thomas Hechmann - om at netværke sig til et eksklusivt besøg hos NASA
    Thomas Hechmann arbejder med shipping hos Coach Solutions. I branchen arbejder man meget med netværk og relationer, og det er godt, fordi det gør det lettere at løse problemerne, når de opstår (og det gør de, når man fragter containere fulde af ting og sager på tværs af verden).

    Den historie, du skal høre i dag, har ikke noget med shipping at gøre, men den går på tværs af verden. Den handler nemlig om, hvordan en vildt fremmed mand i en lufthavn gav Thomas en oplevelse, der stadig er blandt de største i hans liv.
    1 hr 3 min
  • #40: Jakob Sloth Linneberg - om at netværke gennem sin podcast
    Jakob Sloth Linneberg hjælper virksomheder og organisationer med at producere deres egen podcast. I denne episode taler vi om, hvordan man kan netværke igennem sin podcast, igennem de podcasts man lytter til og som gæst i andres podcast.

    At podcaste er nemlig en genvej til at netværke med alle dem, du allerhelst vil møde - men måske ikke tør række ud til.

    Vi taler også lidt om, hvordan du helt praktisk går i gang, hvis du vil podcaste. Jakob fortæller om, hvordan han brugte sit netværk til at lande sin første kunde som nyopstartet selvstændig, hvordan hans netværk var en uvurderlig hjælp i opstarten, og hvordan han giver tilbage.

    Og så har vi teknikbøvl og taler om, hvordan det egentlig føles for både gæst og vært, når den ene uforvarende kommer til at spilde den andens tid.
    1 hr
  • #39: Nick Hvidtfeldt - om at netværke gennemsigtigt og turde være sårbar
    Nick Hvidtfeldt startede egentlig mest af pligt med det der LinkedIn. Men lynhurtigt skulle det vise sig, at en minimum indsats kastede kontakter og samtaler af sig. Så han skruede op for intensiteten.

    Han lavede en syngende jobsøgningsvideo til musikken af Britney Spears, der gik viralt. Og fandt ud af, at han ville afprøve livet som selvstændig.

    Og siden har han blandt andet brugt sin platform til at sætte fokus på, hvordan det i virkeligheden ser ude hjemme bag skærmene - for det er ikke altid så pænt, som det ser ud på LinkedIn.
    50 min
  • #38: Greete Eluri - om at netværke sig til et brancheskift
    Greete Eluri er mest kendt for sine råd til jobsøgere. Hun er karrierevejleder hos CA. Men før det var hun i marketing. I 2019 besluttede hun sig for at gå efter den egentlige karrieredrøm: Hun ville arbejde med mennesker og gøre en forskel for jobsøgende.

    Hun satte benhårdt ind på LinkedIn og brugte 3-4 timer om dagen på indhold, interaktion, 1:1 rådgivning på frivillig basis og gratis foredrag, hvor hun delte ud af sin viden.

    Når hun gik til jobsamtaler i sin drømmebranche connectede hun med sine potentielle arbejdsgivere på LinkedIn, og fik hun ikke jobbet, så bevarede hun alligevel kontakten til organisationen og ventede tålmodigt på, at de skulle finde plads til hende næste gang. Og det gjorde de.

    Hør hele historien her.
    35 min
  • #37: Ann C. Schødt - om at sammensætte sin netværksgruppe ud fra personlighed og intelligens
    Ann C. Schødt er forfatter, foredragsholder og dansk ekspert i impostor-fænomenet. Du har måske allerede mødt hende i afsnit 2, hvor vi netop taler om imposter-fænomenet i forbindelse med netværk. Men hun er blogger om præstationsmønstre, motivation og om at være belastende begavet.

    Og netop det med begavelse spiller en væsentlig rolle i dagens afsnit. Ann har nemlig sammensat sin egen netværksgruppe, blandt andet på baggrund af medlemmernes intelligens. Og noget har virket. For det er ti år siden, og de mødes endnu. Lyt med og hør om, hvad der skal til for at skabe et vellykket netværk - og hvad du skal lade være med.
    51 min
  • #36: Ib Ravn og Janett Laumand - om at møde nye mennesker, om etikette og om Janetts oldemor Thyra
    Du kender måske Ib Ravn fra Netværkshistorier afsnit 24. Og måske kender du også Janett Laumand fra Bevidst Introvert podcasten afsnit 31. I det her afsnit møder de hinanden for første gang. De mødtes på LinkedIn, fordi Janett hørte afsnittet med Ib og tænkte: "Er du min soul brother eller hvad?!"

    Siden lavede hun et afsnit i sin podcast Karrieredesignpodcasten, hvor hun fortalte om værdifulde netværk og grupper, man har lyst til at være en del af.

    I det her afsnit taler vi om, hvorfor det er så svært at være møde nye mennesker og falde i snak - i hvert fald i Danmark. Og så kommer vi med vores bedste bud på, hvordan man måske kan lære det.
    1 hr 23 min

About Netværkshistorier

From the publisher's feed

En how to-podcast om at netværke med hjertet først. I Netværkshistorier fortæller gæsterne, hvordan netværk har haft betydning for, hvor de er i dag - og hvordan de konkret brugte det.

More shows like Netværkshistorier

Børsen Morgenbriefing by Børsen

Børsen Morgenbriefing

24 Listeners