Neurospicy

Kan du se det for dig? 

Måske har du aldrig tænkt over det. Men hvor meget kan du egentlig se for dit indre blik?

En del neurodivergente mangler indre billeder og kan derfor ikke se en pind på den indre skærm. 

Det udforsker vi i denne episode, hvor vi også er omkring højre-venstre-blindhed (som jeg griner upassende meget af, fordi jeg simpelthen ikke forstår det) og ansigtsblindhed. 

Lyt med, hvis du også vil blive lidt klogere på, hvordan der ser ud inde i andres hoveder. 

Måske er der bare helt sort skærm? 

Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til en episode med en vaskeægte litteraturstund! 

Anette læser "Rewe, bær og skrald" op  - tanker fra en dag med beslutningsparalyse - og vi snakker om, hvad det er for nogle tanker, som fylder og blokerer, så det kan blive svært at komme ud ad døren. 

For vi har mange gode intentioner og halve planer, men så bliver det hele pludselig så kompliceret, at det bliver umuligt at gøre noget som helst. 

Læn dig tilbage, tag en ternet plaid over benene og lyt, mens du bakker på piben og klør dig eftertænksomt i (dame)skægget. 

Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til en episode som handler om, hvordan verden ville være indrettet, hvis de neurodivergente måtte bestemme. 

Det handler lidt om, hvad der skulle være mere af, og meget om, hvad der skulle være mindre af. Næsten som Lars Løkke Rasmussen kunne have formuleret det.

Vi lægger ud med at vende det uheldige i at udbyde kurser til "pårørende til mennesker med ADHD".  Ord skaber virkelighed!

Katrine har været i arbejdslejr i sommerhuset og lider desværre af "succes-amnesia", så det er svært at huske alle de ting, man har gjort og opnået.

Anette jonglerer pt. 3 job med hver sin computer, hvilket har krævet en ny hylde i Billy-reolen. Hun oplever udfordringerne med de mange skift og de velkendte vanskeligheder ved at stoppe og synes, at NU er det godt nok.

Vi husker lige at fejre, at Anette faktisk har ændret sit arbejdsliv, mens Katrine får gåsehud bare ved tanken om at skulle arbejde så meget.

Og så glædes vi over de mange fede input, vi har fået af vores lyttere, som deler, hvad de ville ændre i verden, hvis de måtte bestemme. Tusind tak! 

Undervejs konstaterer vi blandt andet, at Donald Trump næppe kunne være blevet ansat på Burger King, ej heller fungeret som mellemleder i en kommune. 

Vi kommer vidt omkring i den her maraton-episode. God fornøjelse!  

Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Denne epsiode er lidt håndholdt og følelsesladet. Men også vigtig. 

Den handler om den frustration, jeg oplevede, efter endnu et møde med psykiatrien. 

Jeg følte mig ikke set, hørt, mødt eller forstået. De var mægtig søde, men der var kun et bud på en ramme, man skulle passe ned i. One size fits all.

Det handler også om, at tvivl er okay. At det er okay at stille spørgsmål og bede om et ekstra møde. At lade tiden gå og tingene bundfælde sig. 

Og så at træffe den beslutning, som føles rigtig. Fx at sige nej tak til behandling. Også selvom en psykolog eller psykiater mener, at den her behandlingsform faktisk er god for alle og dermed også for dig. 

Vi kan faktisk ret ofte godt mærke, hvad der er godt for os, hvis vi får lov.

Og der er heldigvis andre tilbud om hjælp derude, hvis jeg får brug for det. 

Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

I denne episode taler vi videre om, hvordan man bedst klarer sig i en verden fuld af sanseindtryk.

Det handler primært om de indre sanser, og Anette melder klart ud fra start: Hun vil IKKE noget af det her.

Hun tør dog op undervejs og har alligevel en masse guldkorn til generøs uddeling - det skal bare ikke være det, som stod på listen. 

Det står hurtigt klart, at hvis ens liv konsekvent bliver dårligt sent om aftenen, og eller hvis man har rejst langt og pludselig slet ikke interesserer sig for noget som helst, så KAN det dreje sig om, at man er godt, gammeldags træt. Søvn er en virkelig vigtig faktor for restitution.

De indre sanser kan angiveligt trænes. Vi tror på det, men minder også om, at man ikke behøver, og at man skal være virkelig forsigtig og passe på ikke at udmatte sig selv endnu mere.

Når man skal tanke det berømte indre batteri op, kan man med fordel kigge mod listen af glimmers og vælge de rolige af dem, som formentlig vil give et godt skud endorfiner og ro på nervesystemet.

For mange er håndarbejde og kreative sysler virkelig beroligende - hvis man altså kan lide det! Ellers skal man lade være. Tjek fx Anne Kirketerps bog om "craftpsykologi", som netop handler om det mentalt velgørende i at lave noget kreativt. 

Vi holder meget af strategien med at se tv som en beroligende aktivitet - vi anbefaler særligt 3 x Beliggenhed, Kender du Typen og endnu en genudsendelse af Beverly Hills 90210. Og oprydnings-tv! 

Til sidst taler vi om det vigtige i at skelne de gode strategier fra de dårlige. De gode strategier er selvomsorg, mens det næppe er bæredygtigt eller sundt på længere sigt at bruge alkohol, stoffer, arbejde, sex, sukker eller masser af skærm (gerne dobbelt!) som beroligelse, selvom vi vist alle sammen tyr til den kategori indimellem. 

Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til endnu en episode om sanserne. Det ER bare et område, som er udfordrende for mange neurodivergente. 

Jeg får igen hjælp af Anette Jacobsen, som starter med at afsløre, at hun har sovet godt i FIRE NÆTTER I TRÆK! 

Det har Katrine ikke. Hun har til gengæld knoklet sig halvt ihjel 4 dage i træk, fordi ADHD-bremserne fungerer så jävla dårligt. 

Denne gang bliver vi mere handlingsorienterede og snakker om, hvordan man kan undgå at blive trigget og drænet af alle de mange sanseindtryk i verden.   

Vi arbejder med tre kategorier: 

UNDGÅ - TILPAS - UDHOLD + RESTITUER

Nogle ting kan man undgå. Nogle ting kan man bedre klare med tilpasninger. Og nogle ting må man leve med og så sørge for restitution bagefter. 

Vi snakker selvfølgelig om storrumskontor og om, at de nødvendige tilpasninger kan blive så store, at det ikke er realistisk. Derfor skal Anette aldrig mere sidde i storrumskontor. 

Vi taler om at sige pænt nej tak til ting, som dræner. Det er okay at passe på sig selv! 

Anette har en oplevelse af, at IKEA er dejligst, hvis man har airpods i. Og vi er helt enige om, at solbriller er nej tak, kasket er ja tak, og bøllehat er helt forkert. 

Du kan også høre os padle rundt i forsøget på at finde gode strategier til at skærme sig fra lugt. Til sidst må vi konkludere, at vores evner og erfaring ikke rækker meget længere end til følgende konklusion: 

Lugt er svær at gøre noget ved. Flyt dig, eller ha' det træls. 

Vi taler om glæden ved tryg og velkendt mad og om det dejlige i at spise alene eller sidde og læse. Og lettelsen ved at erkende, at man ikke behøver at gøre som alle de andre. 

Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til den tredje og sidste episode om sansesensitivitet og triggere. 

Denne gang handler det om de indre sanser. 

Først er vi dog lige omkring ugen, der gik: 

• Det lykkes lige med nød og næppe Anette IKKE at kalde Kirsten Callesen, som vi begge nærer næsegrus beundring for, en kost.
• Vi vælter begge rundt i en surhedssurdej ift. mediedebatten om både ADHD og skolevægring. Det er helt vildt, hvor meget spin der er i retorikken. 
• Kaare Dybvad er blevet beskæftigelsesminister. Nu er vi bange! 

Og så går snakken om alt det, som dræner. Om hvordan det kan være en succes at aflyse sine aftaler eller middagsgæster, om hurlumhejhuse og svimmelhed, om hoppende iphone-app-ikoner og tissestress. 

Og så lidt om, hvor svært det kan være at finde den rette balance, når man mest er en alt eller intet-type, som enten kører med 0 eller 100 km/t. Tjuhej, hvor det går! 


Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til den anden episode om sansemæssige triggere.

Anette Jacobsen og Katrine Dybdal tager fat i "berøringssansen" og smagssansen, efter vi altså liiiiiige har talt færdig om lugtrelaterede genvordigheder. 

Du kan høre om, hvordan kold røg og parfume smager, og vi genbesøger 80'ernes gode, gamle kostpyramide, som hvilede på et solidt fundament af kartofler og rugbrød.

Har kyllinger overhovedet en navle, og skal kogte æg helst være blå og støvende?

Du kan høre ganske mange spekulationer om æg, ikke mindst om blævret æggehvide og ÆGGEKLAMHEDSSTRENGEN (efterfølgende research har vist, at den hedder "kalazastrengen", den holder blommen på plads midt i ægget, og det er IKKE kyllingens navlestreng).

Katrine har spist Den Kæmpestore Pære, som hverken var sprød eller smagte af nok, og Anette mener, at suppe er varmt vand med mad i. Det er nyt for Anette, at nogen kan lide alkohol, mens Katrine mener, at alkoholfri øl og vin er totalt meningsløst. 

Kan en koncert blive ødelagt af, at dem foran aer hinanden på ryggen, kan man have en kæmpestor intimsfære, og giver parforhold partoutkort til berøring?

Hør om hudløshed efter at have spist sandwich med durumbrød, om 21-servietters-döner i Berlin, om uoverskueligheden i at spise en McFeast og om den allerværste marmeladereklame.

Og så om al ondskabs moder: Uglaseret keramik.

Det viser sig også, at the buksestruggle is real. For bukser må IKKE stramme på maven! Og elastikken kan både være for stram, for hård, for smal og for bred. The horror! 

Der var igen meget at tale om, så det endte med et lækkert, træls kinderæg i tre dele, så du kan se frem til del 3, hvor vi taler om de indre sanser. 

Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

HVORFOR LARMER VERDEN SÅDAN?

Velkommen til en episode, hvor Anette Jacobsen og jeg taler om, hvordan det føles, når lyset er for skarpt og tøjet kradser på huden. 

En episode for alle de sarte med-mimoser derude. Du er ikke alene! 

Du kan bl.a. høre Katrine kalde følesansen for "berøringssans" (aner man mon et personligt tema her?), mens Anette endelig får lov at tale mere om storrumskontor. 

Vi taler om, hvilke farver Team Easy Ons dragter mon egentlig havde, om et meget gult IKEA-gulv og om maj-akkorder og vindharper. Om en barndom, hvor fadene med røgvarer blev sendt rundt, når der rigtig skulle være fest, og om rosensæbe fra Body Shop egentlig lugter rigtig dejligt? 

Vi taler også om, hvor insisterende og enerverende de her sansetriggere kan være og forsøger at aflive myten om, at den øgede sensitivitet bare skal trænes, eksponeres eller løbes væk. 

Vi havde egentlig planlagt en kortere snak, men der var meget at folde ud, så du kan glæde dig til, at der kommer en del 2 af denne snak fyldt med endnu mere trælshed. 


Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Velkommen til en episode fuld af dejlighed. 

Anette Jacobsen og jeg snakker ofte om alt det bøvlede, men i dag handler det om glimmers og om at dyrke alt det, som er kilde til ekstra glæde og ro, når man er sansesentitiv. 

VI taler om sanserne, om glimmers som "positive triggere" og om typiske glimmers, som mange kan genkende. 

Og så deler vi ud af vores egne glimmers i en utroligt behagelig samtale. Faktisk så behagelig, at der først bliver sagt "storrumskontor" efter cirka en time! Det må være ny rekord. 

Lyt med, hvis du vil vide, om nogen faktisk ægte kan lide koriander, og hvad det betyder, om mennesker lugter godt.

Hør Anette gå i selvsving over det nordamerikanske træpindsvin, mens Katrine tilsyneladende bare elsker "alt med natur". 

Er gråt tøj faktisk blødest? Og er det at lægge stræklagener sammen en anerkendt Mensatest?

Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta