Neurospicy

Neurospicy

Download on the App Store

Neurospicy episodes

  • S3 E4: Svimmelhed med Lotte Jacobsen
    Velkommen til en episode, hvor Lotte Jacobsen og jeg taler om svimmelhed. 

    Vi taler om, hvor invaliderende og skræmmende det kan være, og hvor håbløst det kan føles, når diverse undersøgelser viser, at der ikke er noget galt.

    Det handler om, hvordan det føles at stå alene med svimmelheden, når lægerne giver op, og om at være sin egen projektleder og prøve at navigere i de mange forskellige tilbud og muligheder, der er derude, for at få den fordømte svimmelhed til at gå væk. 

    Det var en lettelse at opdage diagnosen PPPD (funktionel svimmelhed), fordi den for os begge endelig har givet en forklaring og en præcis beskrivelse af det, vi oplever. 

    Den udspringer for neurodivergente ofte af stress, press, udbrændhed, sanseoverload og alt det andet, som bringer vores nervesystem på overarbejde. Så kommer svimmelheden, og den glemmer desværre at tage hjem igen.

    Vi ramte den store, voldsomme svimmelhedsmur i hhv. september 2021 og april 2022, og vi er begge endelig i bedring. Så der er håb - også selvom du måske har været svimmel længe. 


    Her er link til artikel om PPPD fra Ugeskrift for Læger

    Du kan finde Dr. Yonit Arthur på YouTube eller her


    Link til video, hvor Dr. Yonit Arthur forklarer begrebet "neural circuit dizziness" - et paraplybegreb for uforklarlig svimmelhed, som beskriver, hvordan symptomerne kommer fra neurale kredsløb i hjernen, som laver upræcise vurderinger og forudsigelser, og altså ikke skyldes fysisk sygdom.

    Link til Anna Bogdanovas bog "Smertefri"


    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

    Find Lotte Jacobsen på LinkedIn
    1 hr 2 min
  • S3 E3: "Kender du taske-typen?" med Anette Jacobsen
    Velkommen til en episode, som handler om alt det, vi bærer med os ... altså helt fysisk.

    Katrine har overtalt Anette til at tømme sin magiske rygsæk og fortælle om alt det, hun har med sig, og hvorfor. 

    Det handler om at være beredt og om hvor vigtigt det er at sørge for sine behov og sit velbefindende. For det er fx ikke dejligt med undersaltet mad, appelsinsaft på fingrene eller tørre læber. 

    Det handler også om, hvor forskellige vi er, og hvor vi finder frihed. Friheden kan åbenbart både ligge i mange ting eller ingenting.  

    Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    56 min
  • S3 E2: Inklusion med Iselin Seier Islin
    Velkommen til en episode, som handler om inklusion af neurodivergente på arbejdsmarkedet. 

    Jeg taler med Iselin Seier Islin, stifter af Inklusion 2.0, som bl.a. trækker på sin baggrund fra skoleområdet, når hun taler om inklusion. 
     
    Vi taler om lighed og værdighed og om, hvordan sproget er med til at forme vores virkelighed. 

    Og så taler vi om, hvorfor mange ellers velmente inklusionstiltag ikke virker efter hensigten, om at one size fits none, og vi deler vores egne erfaringer med et arbejdsmarked, som ikke var tunet ind på at imødekomme behov og få det bedste ud af deres medarbejdere. 

    Inklusion er komplekst, men det er vigtigt!


    Du kan kontakte Iselin på LinkedIn eller på https://inklusion2.dk/

    Du kan finde mig på LinkedIn eller på Neurospicys insta

    Undervejs taler vi bl.a. om Christian Groes' bog "Vi er alle anderledes".
    57 min
  • S3 E1: Craftpsykologi med Tine Nøhr
    Velkommen til denne episode, hvor jeg har inviteret Tine Nøhr til at fortælle om craft og psykologien bag, specielt med fokus på neurodivergens. 

    Craft er en betegnelse for "håndens arbejde" og dækker over alle mulige slags håndarbejde og håndværk. 

    Du kan høre om, hvad craft er for noget, og hvorfor det er så godt for os. 

    Tine fortæller også om sine egne projekter, og jeg har den kæmpe glæde at opdage, at jeg crafter meget mere, end jeg troede. 

    Det er en samtale om at lade lysten drive værket og om at ære og acceptere, at det faktisk er rigtig godt for mennesker at nørkle med noget og bruge deres skaberkraft. 

    Det handler ikke om at lave kunst, at være perfekt eller at lave noget, som verden aldrig har set før. Det handler om glæden ved det sensoriske, altså følelsen af stof, duften af træ, smagen af hjemmebagt brød eller synet af en masse farver. 

    Og så handler det om selvforglemmelse. At bringe kroppen i nutid og være til stede med det, man laver.

    God fornøjelse! 


    P.S.: Den her samtale vækkede min lyst til at tegne igen. Og det føltes for en gang skyld ikke skamfuldt, at jeg doodlede, mens jeg redigerede denne episode. Nu har Tine lært mig, at det hedder "koblet opmærksomhed", og at det faktisk er en god ting. 


    Du kan finde Tine Nøhr på LinkedIn eller på Instagram, hvor hun har kontoen "De sent sete autister", som også er titlen på den podcast, hun laver sammen med Robert Nielsen.

    Anne Kirketerp står bag begrebet craftpsykologi. Hende finder du bl.a. på www.craftpsykologi.dk. Hun har også skrevet bogen "Craftpsykologi". 

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    1 hr
  • S2 E17: Et tilbageblik på 2025 med Anette Jacobsen
    Velkommen til den store sæsonfinale. En liveepisode, hvor vi skåler i Pepsi Max og taler om alt det gode, sjove, spændende, udfordrende og drænende fra året, der gik. Altså det, vi kan huske ...

    TAK for i år, dejlige lyttere. Vi er sindssygt glade og taknemmelige for jer! 🧡🧡

    /Anette & Katrine
    1 hr 57 min
  • S2 E16: Parforhold og neurodiversitet med Gerald Maureschat
    I dette afsnit har jeg med bævende hjerte inviteret min mand med indenfor. 

    Bævende, fordi ... kan vi tale om vores forhold med nok distance til, at vi ikke bliver trigget, kede af det eller uvenner? 

    Vi giver det et skud! 

    Lyt med, hvis du vil høre mere om, hvor sjovt og besværligt det kan være, når en neurotypisk og en neurodivergent finder hinanden. 

    I dette første afsnit sætter vi scenen og taler os ind på, hvad vi faldt for, hvad der er svært og underligt, og hvorfor vi stadig hænger på. 


    Du kan finde mig på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

    Du kan kontakte Gerald på [email protected]
    1 hr 3 min
  • S2 E15: Stress og autistisk udbrændthed, del 3
    Velkommen til den tredje og foreløbig sidste episode om autistisk udbrændhed. 

    I denne episode kan du høre mere om forskellen på stress og udbrændthed. Du kan høre om årsagerne, hvordan det kommer til udtryk, og hvad man kan gøre ved det. 

    Vi snakker om selvomsorg og om vigtigheden i at finde det, som virker for netop dig. Og så snakker vi om tilpasninger og restitution og hvor svært det kan være. 

    Anette spørger også til, hvad forløbet har gjort ved min identitetsfølelse. Det rammer lige ned i det, som nok har fyldt mest for mig i hele det her forløb. 

    For hvem er jeg nu? 

    Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    54 min
  • S2 E14: Stress og autistisk udbrændthed, del 2
    Velkommen til den anden af tre episoder om stress, der førte til autistisk udbrændthed.

    Anette fortæller om et fantastisk køb, hun har gjort, som indtil videre har gjort ADHD-medicin overflødig, når hun skal holde sig vågen til undervisning og foredrag.

    Og så dykker vi ned i, hvad omgivelserne kan gøre og kunne have gjort, når nedturen begynder. Og vi taler om, hvor svært det er, når man også maskerer heftigt. 

    Vi taler om, hvordan neurodivergente kan være ekstra følsomme og dermed ekstra udsatte for traumer gennem livet, og hvordan det kan trække spor og føre til forkerthedsfølelse, maskering og udbrændthed.

    Om forundringen over alt det, andre mennesker overkommer, om at være resistent over for gode råd og om alt det, vi gerne ville have vidst, da vi var yngre. 

    Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 


    I denne episode nævner vi Anders Sørensens bog Noget I bør vide om udtrapning af psykofarmaka
    50 min
  • S2 E13: Stress og autistisk udbrændthed, del 1
    Velkommen til en episode, som jeg var lidt nervøs for. Fordi den skulle handle om mig, og fordi jeg var bange for, om jeg havde de rette ord til at fortælle om mine erfaringer med stress og autistisk udbrændthed. 

    Det viste sig, at jeg i hvert fald havde mange ord, og derfor kommer der også en del 2 af denne snak. 

    Anette Jacobsen er i dag vært og interviewer mig om, hvornår jeg første gang oplevede, at noget var galt. Vi taler om presset ved at indgå i parforhold og få børn, og om hvordan jeg har haft utallige nedsmeltninger uden at vide, at det var det, det var. 

    VI kommer også flere gange omkring det interessante i, at ens hjerne på samme tid kan tænke, at livet er let og svært. Og hvordan jeg følge mig som "en af drengene" og satte en ære i ikke at være besværlig. 

    Snakken om autistisk udbrændthed er vigtig, fordi mange neurodivergente oplever at blive fejldiagnosticeret og derfor ikke få den rette hjælp, når de knækker. 

    Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

    1 hr 1 min
  • S2 E 12: Aphantasia, del 2
    Velkommen til endnu en episode med sort skærm. 

    Vi dykker mere ned i fænomenet aphantasia, altså mangel på indre billeder, og vi snakker om, hvordan det hænger sammen med de øvrige sanser og med følelseslivet. 

    Der er enighed om, at vi begge ville være utroligt dårlige vidner, og at det ville være helt håbløst at sidde med en fantomtegner og prøve at forklare noget, man dårligt eller slet ikke kan se for sig. 

    Vi er også lige omkring seksuelle fantasier og meningsløsheden i frække sms'er, hvis de absolut ingen indre billeder skaber. "Show, don't tell" får en helt ny betydning. 

    Anette giver "Hulebjørnens Klan 4" hårde ord med på vejen, mens Stephen King åbenbart skriver bedre end Helle Helle, hvis man ikke har nogen indre billeder. 

    Det er en helt vildt spændende snak om alt det, som foregår (eller netop IKKE foregår) inde i hovedet, og som man aldrig havde forestillet sig var anderledes hos andre. 

    God fornøjelse. 

    Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    1 hr 7 min

About Neurospicy

From the publisher's feed

Velkommen indenfor i min AuDHD-krydrede hjerne. 

Jeg deler min egen vej fra mistrivsel til mistanke, udredning og diagnose og ikke mindst hvad det har betydet for mit liv. 

Men…

Best of Neurospicy

Ranked by our users in the last 21 days