Neurospicy

Neurospicy

Download on the App Store

Neurospicy episodes

  • S2 E1 Neurospicy: Sommer, sommer og sol ...
    Velkommen til Neurospicy, sæson 2! 

    Katrine og Anette mødes efter en lang sommer og taler om ferie. 

    Hvorfor rejser vi på en anden måde nu, end da vi var unge? Og hvorfor er det så essentielt at have god tid?

    Kan det virkelig betale sig at tage på ferie, hvis man alligevel mest sidder på en bænk og læser eller spiser cup noodles på et hotelværelse? 

    Katrine har oplevet ferien som opløftende og empowering, men også udmattende, og Anette har fået fuld afslapning for pengene.

    Og nu er vi tilbage. 

    Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    1 hr 10 min
  • S1 E26 Tanker om trivsel og TAK for nu
    I denne episode kan du høre om den dag, hvor jeg IKKE græd over et deformt, hjemmebagt brød, og hvilke tanker det satte i gang hos mig. 

    For det viser sig, at når blot jeg har det godt og ikke føler mig stresset, så har jeg åbenbart alligevel en art følelsesregulering. 

    Jeg deler også kort mine tanker om den shitstorm, som opstod, da en kvinde med ADHD søgte om personlig assistance, og hvorfor jeg synes, det er sindssygt ærgerligt. 

    Det betyder i hvert fald, at jeg lige dukker mig lidt mere, end jeg ellers ville have gjort. 

    Og så er denne episode slutningen på sæson 1. Hurra!

    Jeg siger tak for denne gang, går på en dejlig lang sommerferie og lægger planer for næste sæson. 

    TAK FORDI I VAR MED! 

    Du kan finde mig på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    27 min
  • S1 E25: Lav din potteplanteliste
    I denne maratonepisode kan du høre om Anettes og Katrines værst tænkelige arbejdsmareridt. 

    Heldigvis har det hjulpet os med at finde ud af, hvad vi gerne vil have! Tænk på dig selv som en potteplante og bliv din egen bedste gartner, når du sammen med os finder ud af, hvor meget sol, vand og gødning netop DU skal have for at trives på arbejdspladsen. 

    Lyt med og bliv klogere på, hvordan din potteplanteliste ser ud. 

    Find også ud af, hvorfor Katrine var så bange for økonomiafdelingen? Og om Anette faktisk har arbejdet i Lalandia? Hvad er værre end storrumskontor? Og hvad er der med de potteplanter? 

    Lyden er ikke så lækker som vanligt pga. tekniske vanskeligheder, men vi synes, at samtalen var så god, at I får den alligevel.
    2 hr
  • S1 E24: Skal man være åben om sin diagnose?
    Skal man være åben om sin diagnose? 

    I denne episode taler Anette og Katrine om, hvad man får ud af at fortælle åbent om sine diagnoser, og hvilke overvejelser man kan gøre sig.

    Det handler både om arbejds- og privatlivet. Om at bruge diagnoserne som en løftestang til at blive mødt i sine behov. Om at håbe på at møde mere forståelse, og om at styrke relationer ved at dele noget personligt.

    Men det handler også om frygten for stigma, om ikke at ville føle sig stemplet, og om hvordan åbenhed om diagnoser også kan være til ulempe.

    Man får fornemmelsen af, at Anette måske evner at være mere strategisk og afbalanceret, hvorimod jeg er en udpræget føle-pølse, som lever af relationer, og som slet ikke kan finde ud af ikke at dele alting med mine nærmeste plus cirka alle andre. 

    VI har begge oplevelsen af, at når man åbner op og deler ud, så opstår der spejling. Det er en af vejene til at bygge sit netværk og finde sin flok.

    Vi har begge haft svære overvejelser om, hvorvidt vi skulle fortælle vores forældre om diagnoserne. Du kan høre meget mere om for og imod og og også høre, hvem af os der endnu ikke har sagt noget.

    Gad vide om forældre hører podcast?




    Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    1 hr 4 min
  • S1 E23: Det gode arbejdsliv, del 2 af 2
    I anden episode om arbejdsliv taler jeg med Anette Jacobsen om de organisatoriske rammer. Hvem har bestemt, at vi alle sammen skal være A-mennesker og fungere med den samme tidsstyring? De fleste af os skal jo trods alt ikke op at malke.   

    Det gælder om at hoppe på energitoget, når det er der, hvis man ikke vil dræne sig selv. 

    Vi taler også om, at virksomheder skal blive bedre til at rekruttere efter opgaverne, så vi ikke alle sammen skal lave det samme. Så undgår vi også, at vi slås om de samme opgaver. 

    Sagt på en anden måde: Den ene mands flødeskum er den anden mands rugbrød, og der er formentlig flødeskum nok til os alle sammen.

    Og så taler vi om at arbejde i sprint, om at kunne være sindssygt effektiv og om det behov for restitution, som naturligt følger med. 

    Vi taler om skam, om tillid og om god ledelse. Og Anette slutter med en pointe, som efterlader mig tavs af imponade. 

    DEL 2 AF 2.

    Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta






    54 min
  • S1 E22: Det gode arbejdsliv, del 1 af 2
    Lyt med, når Anette Jacobsen og jeg taler om rammerne for det gode arbejdsliv. 

    Hvad er egentlig problemet med det der storrumskontor? Og er det dårligt for alle? 

    Hør også om Anettes fortid på fiskefabrik. Det viser sig, at hun angiveligt er for dum til at skære laks i skiver. Hvem skulle have troet det? 

    Vi taler om fleksibilitet, om hvem der sætter rammerne og hvorfor, om protestantismen og om at bøje nakken og hakke nogle roer ... i overført betydning. 

    DEL 1 AF 2.

    Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

    1 hr 1 min
  • S1 E21: Struktur eller kaos? Del 2
    Anette og Katrine fortsætter snakken om struktur og rutiner. 

    Du kan høre om Anettes tid som sproglærer, om kraften i to do- og tada-lister og om at give sig selv guldstjerner. 

    Og så handler det om det smarte i at forberede ting til sit fremtidige jeg - fx til tøjvask og bollebagning. Og om den utålmodighed, som kan sabotere den plan. 

    DEL 2 AF 2


    Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    54 min
  • S1 E20: Struktur eller kaos? Del 1 af 2
    Anette og Katrine har begge altid haft liiiiidt svært ved at leve meget struktureret, og det er, som om rutiner ikke rigtig hænger fast. 

    På den anden side er de begge ret ordentlige mennesker, og de trækker ikke et spor af kaos efter sig. 

    Men kan man mon have struktur-allergi? Og er der alligevel noget i de der rutiner, som er hjælpsomt? 

    DEL 1 AF 2

    Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    56 min
  • S1 E19: Kodeordet er ubalance
    Katrine deler fra et hul af udbrændthed og uorkelighed. Her sidder hun jævnligt, fordi det åbenbart er en naturlov at overforbruge sig selv. Kodeordet er ubalance. 

    Måske kender du også det? Please, sig at du gør! 

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    25 min
  • S1 E18: Kærlighed og parforhold
    Anette og Katrine går skridtet videre og taler denne gang om kærlighed og parforhold. Om at bo alene eller hver for sig, om sammenhængen mellem sex og kærlighed ... og så lidt om Scor-loungen i Valby, netdating og hvorfor Anette IKKE vil med på camping! 

    Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    1 hr 5 min

About Neurospicy

From the publisher's feed

Velkommen indenfor i min AuDHD-krydrede hjerne. 

Jeg deler min egen vej fra mistrivsel til mistanke, udredning og diagnose og ikke mindst hvad det har betydet for mit liv. 

Men…

Best of Neurospicy

Ranked by our users in the last 21 days