Bekæmpelsen af luft- og støjforurening er en del af den bredere ramme for EU's miljøpolitik, som er forankret i EU-traktaterne og har til formål at beskytte menneskers sundhed, bevare naturressourcerne og fremme bæredygtig udvikling. Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle i fastsættelsen af mere ambitiøse mål.

I EU findes der 29 anerkendte nationale tegnsprog. De bruges af døve og hørehæmmede, men mange hørende bruger også tegnsprog til at kommunikere med familie eller venner. For at øge bevidstheden om denne sproglige og kulturelle mangfoldighed har FN erklæret den 23. september for den internationale dag for tegnsprog. I denne episode ser vi nærmere på tegnsprog i EU, og hvad Europa-Parlamentet gør for at bevare og fremme dem.

EU er nået langt med hensyn til at sikre større ligestilling mellem kønnene, men der er stadig udfordringer, som skal løses. Så med sin strategi for ligestilling mellem kønnene har EU sat sig for at gøre en ende på de urimelige vilkår for kvinder og for at skabe et mere stabilt samfund, der gør tilværelsen bedre for alle.

Den Europæiske Union har opdateret kørekortreglerne for at øge trafiksikkerheden og gøre mobiliteten mere tidssvarende. Blandt de vigtigste ændringer er indførelsen af et digitalt kørekort, der er gyldigt i alle EU-lande, strengere betingelser for nye bilister og ensartede helbredstjek. En håndhævelse af kørselsforbud på tværs af grænserne vil sikre, at alvorlige lovovertrædelser straffes i hele EU. Ændringerne støtter den såkaldte nulvision: at der skal være nul trafikdrab og alvorlige kvæstelser, når vi når til 2050.

Ifølge Det Europæiske Miljøagentur påvirkede vandknaphed 34 % af EU's befolkning og 40 % af EU's landområder i 2022.

Sydeuropæiske lande som Cypern, Grækenland, Italien, Malta, Portugal og Spanien er særligt hårdt ramt af vandknaphed, men krisen spreder sig nordpå og påvirker nu områder, der tidligere blev betragtet som havende en sikker vandforsyning. Vandstress er allerede et alvorligt problem i Europa, og klimaændringerne forventes at gøre det værre i fremtiden. Men det er et problem, som EU forsøger at finde en fælles løsning på.

En stor mængde plastaffald bliver stadig ikke genanvendt i EU på trods af en stigende bevidsthed om behovet for at genanvende og en øget indsats for at gøre det. I de seneste år har EU bevæget sig i retning af en cirkulær økonomi for plast. Men vejen hen imod en plastfri fremtid er lang, og vi er alle nødt til at gøre en indsats.

MERCOSUR er en regional alliance, som består af en række latinamerikanske lande. Den er en af EU's vigtigste handelspartnere. EU har forsøgt at skabe et tættere samarbejde med MERCOSUR, men ikke alle er enige om, at det er en god idé.

Parisaftalen er en juridisk bindende international traktat, der blev vedtaget på COP21 – FN's klimakonference – i 2015. Det vigtigste mål med aftalen er at sørge for, at gennemsnitstemperaturen på jorden ikke stiger med mere end 2 °C, ideelt set 1,5 °C, i forhold til det førindustrielle niveau. Næsten alle lande i verden har forpligtet sig til denne aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser. EU godkendte Parisaftalen i 2016 og gjorde den til en vigtig del af sin klimapolitik.

I januar 2025 fremlagde Europa-Kommissionen det såkaldte konkurrenceevnekompas. Det er det første større projekt for den anden Kommission, som Ursula von der Leyen står i spidsen for. Kompasset fastlægger en klar og strategisk ramme for Kommissionens arbejde. Det baner vejen for, at Europa kan blive det sted, hvor fremtidige teknologier, tjenester og rene produkter opfindes, fremstilles og markedsføres, samtidig med at vi passer på klimaet.

Idræt er gavnlig for vores helbred og bringer folk fra alle samfundslag sammen. Find ud af, hvordan EU fremmer idrætten og gør den mere tilgængelig for alle.