Øget indsats: Bedre lovgivning

Øget indsats: Bedre lovgivning

By Europa-ParlamentetNewsGovernmentPolitics
Download on the App Store

Øget indsats: Bedre lovgivning episodes

  • Vejen til et "klimakorps" for unge i Europa

    To ud af tre unge i Europa ønsker at bidrage til den grønne omstilling gennem deres arbejde. 45 % af de unge europæere mangler imidlertid de grønne færdigheder til at gøre det. Unge mennesker bør derfor udrustes med færdigheder og viden, som de kan bruge til at handle på miljø- og klimaforandringerne. Tanken bag et "Erasmus Green Cities"-program er at give unge mennesker mulighed for at arbejde frivilligt og komme i lønnet praktik ved lokale grønne projekter.

    8 min
  • Afslutning af hivepidemien inden 2030
    Siden 1980'erne er hiv gået fra at være en dødelig diagnose til en håndterbar tilstand takket være globale fremskridt inden for behandling og forebyggelse. Over 88 millioner mennesker i hele verden er blevet smittet, og ud af dem er der registreret 42 millioner dødsfald. Lige nu lever ca. 40 millioner mennesker med hiv, og cirka 810 000 af dem lever i EU. Selv om sundhedssystemerne er organiseret på nationalt plan, er EU også stærkt involveret i indsatsen mod hiv. Det støtter folkesundhedskampagner og programmer på tværs af grænserne og finansierer forskning gennem Horisont Europa. EU støtter også op om 95-95-95-målene i FN's fælles program for bekæmpelse af hiv/aids (UNAIDS): I 2025 bør 95 % af hivsmittede kende deres status, 95 % af dem, der kender deres status, bør modtage behandling, og 95 % af dem, der modtager behandling, bør være i virushæmmende behandling. I dette afsnit af "Øget indsats og effektivitet: Bedre lovgivning" ser vi nærmere på EU's afgørende rolle i forbindelse med at forebygge hiv, bekæmpe stigmatiseringen af de smittede og forbedre deres levevilkår i hele EU. Målet er en fremtid uden hiv senest i 2030.
    7 min
  • Den flerårige finansielle ramme
    Den flerårige finansielle ramme er i bund og grund EU's langsigtede budgetplan. Den fastsætter EU's udgiftsprioriteter og -grænser for flere år og sikrer, at EU's finansielle ressourcer er i overensstemmelse med dets politiske og økonomiske mål. Den flerårige finansielle ramme fastlægger også strukturen for de årlige budgetter og hjælper med at skabe balance mellem EU-landenes konkurrerende interesser.
    Den fordeler de finansielle ressourcer på en række områder, f.eks. finansiering til mindre udviklede regioner, subsidier og udvikling af landdistrikter, humanitær bistand og investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i EU's udenrigspolitik.
    8 min
  • En samlet tilgang til mental sundhed
    Mental sundhed og trivsel er noget, som alle har brug for, for at kunne leve et tilfredsstillende liv, nå deres fulde potentiale, bidrage aktivt til deres lokalsamfund og håndtere stress og udfordringer. Den Europæiske Union (EU) bestræber sig på at sikre, at ingen lades i stikken, og at folk har lige adgang til forebyggende tiltag og tjenester på det mentale sundhedsområde i alle EU-lande. Der skal dog stadig gøres meget mere for at hjælpe alle med at opnå den bedst mulige mentale sundhed og trivsel.
    9 min
  • En europæisk strategi for ældre
    Europas demografi ændrer sig som aldrig før. I 2050 vil næsten en tredjedel af EU's befolkning være 65 år eller derover. At EU får flere ældre vil få vidtrækkende konsekvenser på en lang række områder, f.eks. sundhedspleje, social velfærd, arbejdsmarkedet og økonomien. I EU's ældrepolitik er der fokus på flere nøgleområder: aktiv aldring, social inklusion, sundheds- og langtidspleje samt finansiel sikkerhed. Så hvad EU har brug for nu, er en omfattende strategi for ældre.
    8 min
  • Hvordan EU former turismen i hele Europa
    Turisme er en af de mest dynamiske industrier i EU: Den bringer mennesker sammen og fremmer kulturel forståelse og økonomisk vækst. Men hvordan støtter og styrker EU turismen, og hvordan sikrer den, at rejser er mere bæredygtige, tilgængelige og gavnlige for alle?
    6 min
  • Horisont Europa: Innovation gennem EU-forskning
    Horisont Europa er EU's største forsknings- og innovationsprogram. Det har et budget på 95,5 mia. EUR i perioden 2021-2027. Programmet er mere end blot et finansieringsprogram. Det repræsenterer EU's ønske om at skabe forskning i topklasse, fremme innovation og tackle samfundsmæssige udfordringer i alle EU-lande. Det ambitiøse program støtter forskere, virksomheder og politiske beslutningstagere i at gøre EU til en global leder inden for forskning og innovation.
    8 min
  • Overgangen til bæredygtig bytrafik
    Den europæiske miljøtrafikuge er en årlig begivenhed, der finder sted fra den 16. til den 22. september. Den har til formål at forbedre folkesundheden og livskvaliteten ved at fremme ren mobilitet og bæredygtig transport i byerne. I 2024 er temaet det fælles offentlige rum. Et fælles offentligt rum er til stor gavn for samfundet. Det er et sted, hvor mennesker, transportmidler og aktiviteter alle har deres egen plads, hvilket igen fører til mere social lighed, mere trafiksikkerhed, mindre støj og luftforurening og en bedre livskvalitet.
    7 min
  • Hvad er ECTS-systemet?
    Det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem, bedre kendt som ECTS-systemet, er et redskab, der anvendes i det europæiske område for videregående uddannelse. ECTS-systemet gør det lettere at få anerkendt sine kvalifikationer i hele Europa, og det hjælper studerende, der vil studere i flere forskellige lande.
    7 min
  • Rent vand forude: EU's strategi for at genoprette vandkvaliteten
    Vand er en essentiel del af livet. Det opretholder vores økosystemer og er afgørende for landbruget og for, at vi kan få opfyldt vores mest basale behov. Vandforurening er stadig en stor udfordring på verdensplan. Forurenende stoffer såsom industriaffald, afstrømning fra landbruget og plastforurening nedbryder vores vandområder og fører til alvorlige økologiske og sundhedsmæssige problemer. Lyt med, og find ud af, hvorfor omtanke for vandet er afgørende for vores planets fremtid, og hvad EU gør for at løse dette problem.
    5 min

About Øget indsats: Bedre lovgivning

From the publisher's feed

Nye initiativer for et bedre EU