Øget indsats: Bedre lovgivning

EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet er initiativer, der skal tackle de hindringer, som personer med handicap støder på, når de rejser i andre EU-lande. Kortene er lavet på en sådan måde, at de giver indehaverne et anerkendt bevis på deres handicapstatus, strømliner adgangen til tjenesteydelser og øger den frie bevægelighed. De er kort og godt med til at skabe lige rettigheder inden for EU.

Lige siden Rusland påbegyndte sin ulovlige og omfattende invasion af Ukraine i februar 2022, har EU støttet Ukraine ved at fordømme Ruslands angrebskrig, sanktionere de ansvarlige og yde finansiel og materiel støtte.

Kvindelig kønslemlæstelse, også kaldet kvindelig omskæring, omfatter alle procedurer, der forsætligt ændrer eller forårsager skade på de kvindelige kønsorganer af ikkemedicinske årsager. Den udføres af kulturelle, religiøse og undertiden sociale årsager, men har ingen sundhedsmæssige fordele og kan have alvorlige konsekvenser for ofrenes sundhed og trivsel, både på kort og langt sigt. Hvad gøres der for at sætte en stopper for denne praksis?

Næst efter hjerte-kar-sygdomme er kræft den største dødsårsag i EU-landene. Hvert år diagnosticeres næsten 3 millioner mennesker med sygdommen, og 1,2 millioner dør af den. Selv om det sundhedspolitiske ansvar primært ligger hos EU-landene, er bekæmpelse af kræft vigtig for Den Europæiske Union.

EU er en politisk og økonomisk union med 27 medlemslande. Men derudover er der en række lande, som har ansøgt om at blive medlem af EU. I øjeblikket er der ni kandidatlande: Det er dog ikke så ligetil at blive medlem af EU, og det er en langvarig proces.

EU er fast besluttet på løbende at forbedre læringsmulighederne og tackle uddannelsesmæssige udfordringer. I den forbindelse sigter det europæiske uddannelsesområde mod at skabe et mere sammenhængende uddannelsessystem. Det europæiske uddannelsesområdes primære mål er at styrke samarbejde og mobilitet inden for uddannelse og opbygge inkluderende uddannelsessystemer. Et af de områder, der er særligt fokus på, er at fjerne hindringer for læringsmobilitet for studerende og undervisere.

Siden fjendtlighederne begyndte i 2014, og især siden Rusland startede sin storstilede invasion af Ukraine den 24. februar 2022, har konflikten mellem de to lande ikke kun forårsaget tusindvis af ofre, en flygtningekrise og et økonomisk chok. Den har også gjort alvorlig skade på miljøet.

EU er i et kapløb om teknologisk dominans på verdensscenen. Derfor iværksatte det i 2020 en strategi for at styrke sin industri. Resultatet blev et forslag om en platform for strategiske teknologier for Europa, også kaldet STEP. Platformen skal blandt andet bruges til at foretage alle de investeringer, der skal til, for at EU ikke sakker bagud på teknologifronten. Gennem STEP bruges eksisterende EU-midler til at gøre Europa mere innovativt, bæredygtigt og selvforsynende. Platformen er en forløber for en europæisk suverænitetsfond, der skal styrke EU's industri.

Europa-Parlamentet hjælper de kulturelle og audiovisuelle sektorer gennem programmet Et Kreativt Europa. Med et budget på 2,5 mia. EUR for perioden 2021-2027 investerer EU i alt lige fra livemusik, bøger og arkitektur til film og nyhedsmedier. Programmet bruges også til at bekæmpe ulighed mellem kønnene i kulturindustrien og fremme europæiske værdier og europæisk kulturarv. Det er opdelt i tre programområder: kultur, media og det tværsektionelle programområde. Denne opdeling gør det nemmere at håndtere nuancerne i hver sektor.

Fra cirkulære økonomier til genanvendelsesmål – i denne episode kommer vi ind på det hele. Vi vil tale om EU's direktiv om emballage og emballageaffald og Europa-Parlamentets holdning til nye EU-dækkende regler, som skal tackle problemet med den voksende mængde affald. De nye regler skal gøre det lettere at genbruge og genanvende emballage. Derudover skal de sørge for, at der bliver mindre unødvendig emballage og deraf følgende affald, og fremme brugen af genanvendt indhold i emballage.