
Sign up to save your podcasts
Or


Niels O. Thinesen, Jonathan Damm Seldorf og Emil Jørgensen endevender de seneste United-relaterede corona-nyheder og svarer på lytterspørgsmål – blandt andet hvilken nuværende eller tidligere spillere, de helst vil i byen med.
Træt af corona? Så drøm dig i byen med en argentinsk psykopat.
Det er nogenlunde der, vi ender i denne podcast, hvor vi dog starter et helt andet sted; vi starter med snakken om, hvad der sker i den engelske fodboldverden lige nu. Og spoiler alert – det handler ikke så meget om mål, som det handler om moral, ansvar og samfundssind.
Hvordan lyder udmeldingerne fra de engelske og internationale fodboldautoriteter som Premier League og UEFA? Hvornår og hvordan skal vi regne med at se fodbold igen? Har Manchester United ageret ansvarsfuldt i hele corona-krisen? (Pssst… det har de! Meget mere end Liverpool i hvert fald!!!)
Derefter kommer fire udvalgte lytterspørgsmål under kærlig behandling:
1) Hvad mangler Ole Gunnar gøre – i forhold til spillerindkøb- og salg – for at gøre holdet 100 procent sit?
2) Hvordan er holdningen til det, der (måske) ligner Uniteds nye hjemmebanetrøje?
3) Kunne Sir Alex Ferguson have hamlet op med Jürgen Klopp og Pep Guardiola i dag?
4) Hvilke United-spillere – historiske og nutidige – ville i helst tilbringe en aften i festligt lag med?
Ved sidstnævnte spørgsmål bliver der både spekuleret i løvetatoveringer med Memphis Depay, åbne Narnia-døre i selskab med David Beckham og argentinske aftner med alt, hvad hjertet begærer, sammen med Marcos Rojo. Fællesnævneren her er fart.
Værter: Niels O. Thinesen, Jonathan Damm Seldorf og Emil Jørgensen.
Jonatan Rying Larsen.
Du kender ham godt. Det er ham med fuldskægget i dit fjernsyn. Ham der argumenterer knivskarpt og forsvarer ”de røde djævle” på en altid saglig og overbevisende måde i TV3 Sports programmer "PL Parlamentet" og "Verdens Bedste Liga".
I dette korte lydportræt ringer OldTrafford.dk's redaktør Emil Jørgensen til ham og får svar på de vigtigste spørgsmål: Hvorfor blev Jonatan United-fan? Hvad har været hans største oplevelser med klubben? Hvad er perspektiverne i Uniteds nuværende projekt? Og meget, meget mere.
Jadon Sancho, Harry Kane og Jack Grealish. Dayot Upamecano, Denis Zakaria og Jude Bellingham. Paul Pogba, Alexis Sanchez og Dean Henderson.
Dem, og mange flere, diskuterer vi i denne podcast ud fra det samme overordnede spørgsmål: Hvordan passer de ind i Ole Gunnar Solskjærs fremtidige Manchester United-projekt?
OldTrafford.dk’s to transferskribenter Rasmus Lykke Terkelsen og Christian Beenfeldt Rothausen ringes op for at lave det ultimative program for fodboldnørderne, rygtesmedene og transferspekulanterne. En udsendelse tilegnet dem, som måske har oplevet at nå det stadie i Football Manager, hvor spillet foreslår en, at man husker at skifte underbukser.
I mere end halvanden times dedikeret transferspecial endevender vi Paul Pogba-sagaen og diskuterer franskmandens fremtid på Old Trafford. Vi udarbejder talentspejderrapporter på Uniteds næste store stjerner. Vi tager temperaturen på de hotteste rygter og lægger frem, hvordan de skiller skidt fra kanal i Silly Season. Vi svinger øksen over truppens svageste led og analyserer akademitalenterne på tærsklen til det store gennembrud.
Til allersidst i programmet sætter vi vores ultimative United-hold i 2020/21-sæsonen, hvis ellers de fik lov til at stå for indkøbene.
Nu tænker du måske: Hvordan giver det mening at snakke om sommerens transfervindue, når vi slet ikke ved, hvordan fodboldverdenen kommer til at se ud på den anden side af corona-pandemien?
Til det er svaret: Vi gør det for os selv. Vi gør det for jer brugere. Vi gør det for at holde et frirum i live – om det så er kunstigt eller ej. For vi har brug for fodbold, vi har brug for Manchester United, og vi har brug for at tænke på noget andet end corona.
Vært: Emil Jørgensen.
Fra spillermøder og vanvittige stadionoplevelser i slut-70’erne og 80’erne – til arbejde på Manchester Uniteds museum og udebaneture med Red Army-generalen Tony O’Neil 30-40 år senere: Hans Henrik Appel, som portrætteres i denne nye podcastserie, har et liv spækket med United-anekdoter.
I et nyt format på OldTrafford.dk Podcast laver vi lydportrætter af forskellige danske Manchester United-fans. Første skud på stammen er Hans Henrik Appel, en freelancehistoriker og tidligere museumsinspektør.
Han har skrevet en bog ved navn Barrison Feberen, som handler om køn, krop og morale i 1890’erne. Tidligere har han også skrevet om magtrelationer i det jyske bondesamfund i 1600-tallet.
Hvad i alverden har det med Manchester United at gøre, tænker du måske?
Det forholder sig sådan, at Hans Henrik ved siden af sit professionelle historikerliv har haft et "Manchester United-liv", der har udspillet sig som et regulært eventyr.
Fra slut 70’erne og start 80’erne, hvor han pjækkede fra gymnasiet, tog færgen fra Esbjerg til England og kom helt tæt på både Uniteds spillere og det sagnomspundne Red Army.
Til år 2013, hvor han tog orlov fra sit job i Danmark for at arbejde en måned for Manchester Uniteds museum på Old Trafford – samtidig med at han tog på på udebaneture med tidligere United-hooligans og så Robin van Persie sikre United klubbens 20. mesterskab.
Hans Henrik Appel fortæller sin egen historie her.
Interview og redigering af Emil Jørgensen.
George Best, Bryan Robson, Eric Cantona, David Beckham og Cristiano Ronaldo. Vi gennemgår de største United-legender med 7-tallet på ryggen, snakker om trøjens kommercielle betydning og diskuterer om der i dag hviler en forbandelse over nummeret på Old Trafford.
I en 2,5 timer lang temaudsendelse undersøger podcastværterne Emil Jørgensen, Niels O. Thinesen og Jonathan Damm Seldorf en af grundsøjlerne i Manchester Uniteds historie. Det handler om de bedste spillere, de største brands og selve sjælen i den nordengelske klub, vi alle holder af. Det her er en podcast om Uniteds ikoniske 7’ere.
Programmet er – selvfølgelig - delt op i syv forskellige mundrette bider:
Først skal vi smage på George Best.
Dernæst følger Bryan Robson.
Tredje servering er fransk, en såkaldt Eric Cantona.
Fjerde bid er David Beckham.
Femte ret hedder Cristiano Ronaldo.
Nummer seks er hvad vi vel kan kalde for fiaskocoktail af både engelsk, ecuadoriansk, argentinsk, hollandsk og chillensk spiritus.
Før vi til syvende og sidst – med hjælp fra nogle af OldTrafford.dk-brugerne - giver os i kast med den urimelige opgave at udpege den bedste af de bedste, hvem – af Best, Robson, Cantona, Beckham og Ronaldo – har været størst i Uniteds historie?
Undervejs bliver der delt anekdoter, afspillet gamle lydklip, husket på mål, analyseret spillemæssige kvaliteter, gennemgået forretningsmæssige aspekter og grublet over store og små narrativer om hver enkelt spiller.
Det er nørdet. Det er langt. Det er (måske) lige det, du har brug for i disse karantænelignende tider.
I disse karantænelignende, fodboldløse coronatider dulmer podcast-holdet United-nerverne. Emil Jørgensen, Niels O. Thinesen og Jonathan Damm Seldorf holder telefonmøde om Premier Leagues ageren, scousernes mesterskabschancer og et sprudlende United-hold.
Corona-pandemien har lagt det meste af Europa, ja nærmest hele verden ned; Premier League, Europa League og al andet fodbold er suspenderet; Manchester Uniteds sæson er med andre ord sparket til hjørne på ubestemt tid.
I en tid, hvor 10.000 mennesker i verden er døde på grund af corona, hvor Danmark er i en undtagelsestilsand, som ikke er set magen til siden Anden Verdenskrig, og hvor manges jobs hænger i en tynd tråd, kan det virke omsonst at tale om fodbold.
Men vi har brug for et frirum, hvor vi kan tænke på noget andet end virussen. Og derfor sætter Emil Jørgensen podcastudstyret op i sin stue på Nørrebro i København og fanger Niels O. Thinesen i Greve og Jonathan Damm Seldorf i Odense på en telefonforbindelse.
Sammen drøfter de FA og Premier League-klubbernes beslutning om at suspendere engelsk fodbold til den 30. april.
Fra et – må vi nok erkende – pænt subjektivt standpunkt diskuterer de også retfærdigheden i at fratage Liverpool klubbens første mesterskab i 30 år.
De tager temperaturen på Uniteds form, før at alting blev udsat på ubestemt tid; ubesejret i 11 kampe, kun lukket to mål ind på vejen – hvad er der pludselig sket med Solskjærs tropper?
Til sidst giver de også deres bud på, hvem som har været årets spiller på Old Trafford, samt hvordan man bedst dyrker United-passionen i disse coronatider.
Der er dømt forårsstemning i studiet, hvor Kian Fonoudi og Rasmus Dines er på besøg for at se tilbage på den forgangne uge og frem mod den næste. Jonathan Damm Seldorf er vært på udsendelsen.
Der blæser positive vinde over den røde del af Manchester for øjeblikket. Man er ubesejret i de seneste 10 kampe, har holdt nullet 20 gange i løbet af sæsonen, Bruno blomstrer og i søndags slog man Manchester City med 2-0.
Det er svært ikke at lade sig rive med af den gode stemning, og så var der ovenikøbet forleden gensyn med klubbens alletiders topscorer, Wayne Rooney. Og lige om lidt, skal man møde en Mourinho, som er ved at gå op i limningen, og det er ikke Manchester United, han trækker med sig ned i faldet. It's all good vibes at the moment. Men hvor langt rækker optimismen? Tør man begynde at synge Ole's at the wheel igen?
Vi diskuterer den akutelle situation i Manchester United i denne podcast, hvor vi blandt andet kommer omkring Bruno, Ighalo, Rooney og Mourinho.
Vi evaluerer ugen der gik og klæder dig på til ugen, der kommer, hvor der bliver varmet op til både LASK Linz og Spurs.
Bølgerne gik højt og meningerne var mange, da dagens podcast røg i kassen. Snakken om Manchester City’s mulige udelukkelse af Champions League og måske endda yderligere straf blev diskuteret til bunds, og de to parter, repræsenteret af Peter Christensen som United-fan og Simon Maansen som City, var klar med holdninger om både det tema, ligesom der også kigges frem mod sæsonens fjerde derby, som skal stå på Old Trafford på søndag.
Bliver Manchester City udelukket af Champions League de næste to år, og hvad vil det komme til at betyde for klubben, Premier League og måske Manchester United?
Det er det overordnede tema i denne uges podcast, hvor City-fan, Simon Maansen, er inviteret en tur i vores studie til at komme med den lyseblå vurdering af, hvad UEFA’s straf har af indvirkning på vores bysbørn.
Heldigvis er United-fan, Peter Christensen, også klar til at give det røde United-syn på sagen, og de to kombattanter holder ikke igen, da snakken falder på, hvad den mulige udelukkes kan få af konsekvenser.
Desuden kigger vi lidt frem mod søndag, hvor vi for fjerde gang i sæsonen står overfor Manchester City, som kommer på besøg på Old Trafford.
Vært for denne podcast er Niels O. Thinesen.
Manchester United er ubesejrede i seks kampe, Bruno Fernandes leverer varen, og Scott McTominay er tilbage. Er “Ole’s at the wheel” igen, eller skal vi klappe hesten? Det diskuterer vi forude for kampene mod Club Brügge og Everton med besøg af en vaskeægte “Toffee” i studiet.
Efter 3-0-sejren over Watford i seneste Premier League-runde, kan United bedrive noget ret sensationelt på Goodison i weekenden. Slår de Everton søndag, vinder “de røde djævle” for første gang i hele 2019/20-sæsonen tre ligakampe i streg.
Ole Gunnar Solskjærs mandskab er ubesejrede i deres seneste seks kampe, hvor de kun har lukket ét enkelt mål ind - til og med efter besøg på både Etihad og Stamford Bridge.
Bruno Fernandes er kommer til byen og laver både mål og assists, og Scott McTominay er atter fit for fight. Derfor spørger vi - måske ikke helt for første gang i sæsonen: Er det NU, at Solskjærs United klikker, er det nu, at projektet blomstrer op???
Til at tage den snak har vi skuespiller og United-fan Nikolaj Groth i studiet sammen med Everton-fan Dan Pedersen, som også kommunikationschef i DBU København og medarrangør af filmfestival Shoot. Emil Jørgensen er vært, og dagsordenen lyder således:
Alt det - og meget mere - i denne uges podcast.
Solskjær slog Lampard for tredje gang i sæsonen - stod VAR-guderne de røde bi, eller var det en gennemgående god United-præstation? Det taler den tidligere Superliga-angriber Anders Jochumsen og journaliststuderende Selver Elezovic med vært Emil Jørgensen om i denne podcast, hvor de også laver en ruteplan for “de røde djævles” vej tilbage til Champions League.
Efter sejren over Chelsea er der to steder, hvor Uniteds sæson kan nødlandes; den ene er tre point væk og hedder top fire i Premier League. United ligger pt. på syvendeplads i et uhyre tæt felt af otte hold – Chelsea, Tottenham, Sheffield United, Wolves, Everton, Arsenal, Burnley og os selv – der kæmper om adgangsbilletten til Champions League.
Den anden vej tilbage i det fine selskab går gennem Europa League og er ni kampe væk. United møder torsdag Club Brügge i den første af to 16-delsfinaler. Går de videre fra den venter 8-delsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og så finalekampen den 27. maj i Gdansk i Polen, hvor en sejr sender vinderen direkte i Champions League.
I denne podcast mæsker vi os først i 2-0-sejren på Stamford Bridge, før vi ser frem mod kampen mod Club Brügge torsdag - og vurderer, hvordan United mest sikkert kommer tilbage i det forjættede Champions League-land.
Vi diskuterer også hvad Manchester Citys karantænedom får af betydning for os. Og så siger vi farvel til en vakseægte helt og legende: Harry Gregg er gået bort, 87 år gammel. En af de tre i studiet har mødt den nordirske Busby Babe, som overlevede flystyrtet i München 1958, løb tilbage ind i flammerne og reddede flere af sine holdkammerater ud af flyresterne.
Gæster: Anders Jocumsen og Selver Elezovic
From the publisher's feed

27 Listeners

6 Listeners

21 Listeners

11 Listeners

13 Listeners

0 Listeners

0 Listeners

1 Listeners

9 Listeners

7 Listeners

8 Listeners

2 Listeners

1 Listeners

1 Listeners

6 Listeners