Flemming Christensen har gået længe nu, og er lige nået det sted, hvor han hverken er på vej ud eller på vej hjem. Han er bare igang. De kolde fingre, disen, trætheden i benene ophæves pludselig.

"Det minder meget om at meditere. Hvor jeg lige pludselig kan gribes af en glæde over at være i live."

"Nu går jeg bare og glor uden at skulle noget og har sådan en følelse: Hallo liv, hvor er du dejlig og mageløs og spændende og forunderlig.”

Enneagrammet og typernes indbyrdes relationer

Blog over podcasten Hverdagspilgrim