Liva er tilbage i studiet!
Derefter har Andreas en historie om den første iPhone fra 2007, der netop er blevet solgt for et utrolig højt beløb på en auktion i USA.
Vi taler om "Krigens SANDE ofre", når vi teaser for det store indsamlingsshow, der på fredag samler ind til alle de danske topchefer, hvis lønninger er faldet efter krigen i Ukraine startede. Ironi kan forekomme.
En ung polsk kvinde påstår, at hun er Madeleine McCann. Hendes profil på Instagram @iammadeleinemccann er gået amok på de sociale medier.
Vi taler også med Lasse, der står bag satireprofilen Mandsholdet, der har fået absurd mange penge til at forbedre forholdene for unge i Sierra Leone.
Og så slutter vi af med at tale om unge og fritidsjob, fordi Liva har fundet et fedt kort over Danmark, hun gerne vil dele med Andreas.
Værter: Mikkel Rosendal, Andreas Kousholt og Liva Manghezi.
Medvirkende:
Lasse Schøber, satiriker
Rune Vammen Lesner, økonom og forsker inden for arbejdsmarkedet og det sociale område