Sygdommens årsagsstadium og symptomstadium

Enhver sygdom har ifølge Martinus to stadier: årsagsstadiet og virkningsstadiet. (Kosmos nr. 5/1997).

Årsagsstadiet findes ikke på det fysiske plan, men på det psykiske eller mentale område. Her har alle sygdomme deres oprindelse. Årsagsstadiet kendetegnes ved en længere periode med fejltænkning, der efterhånden udvikler sig til en konkret sygdom. Når symptomet mærkes, og det gør ondt, er det for sent, for da er virkningen eller sygdommen allerede en realitet. Virkningsstadiet er altså det samme som symptomstadiet.

Mentale elektriske kortslutninger opstår ved en vanemæssig fejlagtig indgriben i den normale og automatiske livsudfoldelse. Hvis tænkningen er baseret på vrede og bitterhed, jalousi og misundelse, skuffelse og sorg, pessimisme og sortsyn, selvmedlidenhed og martyriumsfornemmelser, giver det negative, mellemkosmiske, elektriske impulser, som ikke alene svækker psykens og organismens funktion, men også talentkernerne for organdannelse i kommende liv. For eksempel kan talentkernerne for dannelse af en normal og funktionsdygtig hjerne beskadiges. Nydelse af alkohol, nikotin og narkotika, tilvænning til perverse seksuelle nydelser, virker også ligesom negative og fejlagtige tanker nedbrydende på de normale elektriske sanse- og tankeimpulser, og det virker også alt sammen nedbrydende på talentkernerne. (LB6 stk. 2160-2163).

I skæbneelementet kan der også dannes talentkerner, der ligefrem koder for dårlige vaner og forkerte tankemønstre, som så bliver overført til kommende liv.

Martinus: “Enhver tilbøjelighed, enhver karakteregenskab, enhver dyd eller last er rodfæstet i dette skæbneelement”. (LB2 stk. 326).

Hvis et menneske fødes med dispositioner for psykiske lidelser og sindssyge, skyldes det altså ifølge Martinus en vanemæssig fejltænkning i tidligere tilværelser. Ved en permanent, fejlagtig, viljemæssig indgriben i det normale tanke- og bevidsthedsliv skabes de mentale kortslutninger, som efterhånden fører til en beskadigelse af talentkernerne for normal livsførelse. (Læs om elektriske kortslutninger i bevidstheden i LB6 stk. 2160-2163).

Martinus: “Med næstekærligheden i sind og væremåde forsvinder den dødbringende tankespekulation, igennem hvilken man dygtiggør sig til at se “splinten i sin broders øje” uden nogen sinde at ville se “bjælken i sit eget øje”. Med fjernelsen af denne skævhed i den daglige livsopfattelse har man fundet alle sygdommes og mørke skæbners medicin nr. 1. Kun igennem den går vejen tilbage til livet. For kærlighedens strålende solskin må lidelsernes domæne vige.” (Unaturlig træthed, Bog 16C, kap. 11).

Martinus:

Den største lægedom er sand kristendom eller næstekærlighed