Den vegetariske føde kan yderligere inddeles i en grovere og en finere del. Når man spiser den grovere del af den vegetabilske ernæring, praktiserer man det dræbende princip i større grad, end hvis man spiser den finere del. Til den grovere del hører rødder, stængel og blade, altså kort sagt plantens organisme, som er dens livsoplevelsesredskab.

          Til den finere del hører de plantedele, som ikke er beregnet på livsoplevelse for planten, men som er beregnet til oplagsnæring for den kommende generation, og som også fra naturens side er beregnet til at være en gave til dyr og mennesker. Der er ikke alene tale om et intelligent design, men også et kærligt design. Spiser man f.eks. frø, kerner, kartofler, korn, majs, ris eller bønner, slår man ikke den grønne plante ihjel, man spiser ikke dens organisme, som ofte helt naturligt er visnet før høsten. Endnu bedre er det at spise nødder, bær og frugt, for da kan planten leve videre efter høsten. Martinus anser frugtkødet med dets højere vibrationsniveau for den ideelle føde for fremtidens højere udviklede mennesker, og desuden praktiseres herved den mindste grad af drab, som er muligt ved menneskets fødeindtagelse. (Se DEV4 kap. 38, www,martinus.dk).

OT013. Spørgetime. om plantebaseret kost på Martinus Institut

Hvorfor dræbe dyr, når det ikke er nødvendigt?

Biokemien og ernæringsforskningen viser, at det for mennesket ikke er nødvendigt at spise kød. Man hører ofte selv fagfolk sige, at det ikke er muligt at få en sufficient kost som vegetar, men det er en overtro, som er videnskabeligt modbevist. Når mange mennesker, til og med læger og videnskabsmænd, siger, at man ikke kan leve uden kød, er det mere farvet af deres egen personlige glæde ved kødspisning end af ernæringsvidenskab.

           Martinus forudså, at den videnskabelige forskning efterhånden ville nå frem til at vise, at den animalske ernæring er skadelig for mennesket. Denne forskning tog sin begyndelse tilbage i 1950’erne, hvor man begyndte at komme på sporet af, at animalsk fedt kunne være årsag til hjerte-karsygdomme. Nylige store kræftundersøgelser i USA konkluderer, at frugt og grøntsager beskytter mod kræft.

Bogen "Den ideelle føde"

Martinus skriver i “Den ideelle føde”: “Når jeg her giver disse enkelte svage konturer af problemet, er det kun for at vise, at ingen medfødte tendenser er uskyldigt påførte, men at disse i absolut alle tilfælde vil være identiske med resultater af individets egen vandel i tidligere liv eller tilværelser. Thi da ethvert diskarneret individ udgør en “bølgelængde”, og dennes karakter udgøres af de vaner og tilbøjeligheder, opbyggelser og nedbrydelser af skabeevnen, individet i dets sidste forudgående fysiske inkarnationer opelsker, og denne særlige begrænsning af “bølgelængden” betinger tilsvarende særlig indstilling af “apparaterne” for sin “modtagelse” kan intet diskarneret individs “åndsglorie” blive tiltrukket af noget “apparat”, hvilket vil sige medium eller forældre, der ikke på en eller anden måde er indstillet på samme “bølgeområde”.

Småbog nr. "Den ideelle føde" af Martinus. www.martinus.dk

Fejlagtig levevis og ikke tilfældigheder er årsagen til medfødte sygdomme           Det er denne guddommelige anordning, der betinger, at køer ikke føder bjørneunger, at bjørne ikke føder elefanter, at elefanter ikke føder mennesker eller lignende, men at hver art af levende væsener netop føder de for sin art særligt passende individer. Men ligesom de evige love således her betinger eller garanterer arternes rigtige fødsler, således betinger de samme love også, at de defekte og de fuldkomne individer får de for hver især særligt passende fødsler, således at intet individ ved arvelighed kan påføres tendenser, gode eller slette, som det ikke oprindeligt selv er ophav til”.

Ernæringen skal afstemmes efter udviklingstrinet

Ernæringen skal afstemmes efter det aktuelle udviklingstrin, og på vort nuværende udviklingstrin er en blanding af frugt på den ene side og korn, kerner og rod-, stængel- samt bladprodukter på den anden side en passende kombination. Til en begyndelse kan man som lakto-ovo-vegetar godt spise æg og mælkeprodukter, men efterhånden vil man også forlade disse animalske produkter, der i det mindste ikke direkte er baseret på drab og ligæderi. Senere vil folk blive veganere, fordi de generelt får den holdning, at dyrene ikke skal være vore slaver.

           I løbet af udviklingen vil menneskene efterhånden også forlade den grovere del af den vegetariske ernæring af blade og rødder for mere og mere at gå over til frugternæring. Martinus advarer dog mod allerede i dag udelukkende at leve af frugt, for det hører normalt til et senere udviklingstrin.

 Den ideelle føde, småbog nr. 5

Pointen i Martinus’ lille bog “Den ideelle føde” er, at man af kærlighed til dyrene vil holde op med at spise kød. Man kan ikke nænne at være skyld i, at dyrene skal slås ihjel. Det rene frugtkød er den ideelle føde på langt sigt, fordi det repræsenterer den mindste grad af drab blandt de organiske fødeprodukter, der er til rådighed her på jorden. Martinus har især beskrevet sit syn på den menneskelige føde i symbol nr.

Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet.

Det tredje køn 

Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden har været mænd og kvinder, når der i dag er mænd og kvinder, så vil der i fremtiden også blive ved med at være mænd og kvinder. Men ifølge Martinus skal der ikke blive ved med at være mænd og kvinder, der skal som sagt opstå et tredje køn! – Det tredje køn repræsenteres af det dobbeltpolede køn, der i sin fuldt udviklede tilstand har det maskuline og det feminine i en jævnbyrdig balance i bevidstheden. Hanner og hunner, mænd og kvinder er halvkønsvæsener, der lever i en gensidig afhængighed af hinanden.

Sproget esperanto blev lavet af Ludvig Zamenhof (1859-1917). Martinus anbefalede kosmologi-interesserede at lære sig Esperatnto

I september 1955 beslutter Martinus at skabe en fuldstændig gennemgang af verdensaltets kosmiske analyser. Det sker ved et storkursus, som han afholder over femten torsdage i vinterhalvåret 1955-1956. 

  Martinus indleder sin foredragsrække med: “Mit foredrag i aften er det første foredrag i en serie, som jeg har kaldt Det evige verdensbillede. Det er meningen med disse foredrag, at jeg gerne vil give en fuldstændig, total analyse af verdensaltets bærende principper for derved at skabe et livsfundament for alle de mennesker, der er modne til at forstå det.”

Bearbejdelse af båndafskrifter fra disse 15 kursusforedrag er foretaget af Ole Therkelsen under redaktion af Trine Möller og Per Jan Neergaard. Bearbejdelsen er foretaget i overensstemmelse med Instituttets retningslinjer, der kan ses på www.martinus.dk. Rådet for Martinus Institut. Marts 2018

Alle Martinus analyser har ikke i noget som helst felt har andet facit end, at man skal være god og kærlig og elske sin næste. Alt, hvad han har skrevet, er et eneste stort forsvar for overholdelsen af det store bud “elsker hverandre”. Det er en logisk udredning af udødelighed og af, “hvad et menneske sår, skal det høste”. Alt viser sig i sit slutfacit at være til gavn, glæde og velsignelse for alle levende væsener. 

Vejen til indvielse at være glad, tilfreds og taknemmlig for alle livets oplevelser.

Alt går i kredsløb og kredsløbsprincippet er ikke noget skabt, det er hverken et produkt af tænkning, planlægning eller tilfældigheder. Alt går i kredsløb, det er en evig foreteelse i universets evige struktur. Martinus taler om loven for bevægelse, der indebærer, at al bevægelse går i kredsløb. Når Einsteins relativitetsteorier anvendes på astronomien, bliver resultatet også, at universet ikke er retlinet, men krummer.

         I disse grønne og økologiske tider er det let at forstå, at hvis det evige liv skal kunne blive ved med at fungere i al evighed, må det være baseret på et totalt omfattende kredsløbsprincip og genbrugsprincip. Et vedvarende liv kan ikke baseres på et ensidigt forbrug af en ressource og en vedvarende ophobning af affaldsprodukter. I det evige livs funktion er der ikke nogen energi eller materie, der kan smides bort og ophobes efter at være brugt en enkelt gang. Hvis der var noget i verdensaltet, der en gang imellem gik til spilde, ville det jo få den konsekvens i det lange løb, at det levende verdensalt ville gå bankerot på grund af manglende ressourcer. Nej, absolut alt må gå i kredsløb.

           I ethvert kredsløb er der to yderpunkter, ligesom i dags- og årskredsløbet med dag og nat, sommer og vinter, aktivitet og hvile, kulmination og latens. En grundig behandling af dette emne findes i hele symbol nr. 10, “Kredsløbsprincippet”, i LB3.

I samme grad som vi  lever usundt,  saboterer vi livet, dvs. cellernes og mikrovæsenernes liv. Vi må sørge for at få den nødvendige søvn og hvile, at få den sundeste mad og drikke, at undgå at spise kød og indtage giftige og usunde nydelsesmidler og at undgå livsødelæggende vrede, irritation, skuffelse, hovmodighed, misundelse, jalousi og lignende egoistiske tankearter.

          Vor organisme er et univers for myriader af mikrovæsener, og når vi føler smerte, er disse små væsener i livsfare. Deres angst, smerte og lidelse meddeles gennem vort nervesystem til hjernen. Når vi ødelægger de normale livsbetingelser for vore mikrovæsener, bliver vi selv syge og invaliderede. For at afhjælpe dette problem må vi helbrede de syge områder ved en normal og sund levevis. Vi er således et beskyttende forsyn for vore mikrovæsener. I kraft af livsenhedsprincippet står ethvert levende væsen således under et forsyns beskyttelse.

Mennesket skaber skæbne på tre store områder

I kraft af en ny kosmisk verdensmoral vil den kommende verdenskultur blive en fredens og sundhedens kultur.

          Det største bidrag til menneskenes udvikling hen imod den sundeste fysiske og sjælelige ernæring er oplevelsen af alle de forskellige organiske sygdomme. Til sidst vil alle mennesker gennem deres organiske lidelser og sygdomme blive ført mod renere ernæringskilder og renere tanker, mod den absolutte sundhed. (Den ideelle føde, kap. 8).

          Det hørte ikke med til Det Gamle Testamentes og Det Nye Testamentes opgave at oplyse om kærlighed til livet i mikrokosmos, men det hører med til Det Tredje Testamentes opgave. For at nå frem til opfyldelsen af næstekærlighedsloven og opnå den hermed forbundne sygdomsfri tilværelse, er det nødvendigt at tilegne sig kendskabet til livslovene og til selve livets struktur. På dette område giver Martinus’ værk en stor hjælp og inspiration ved skabelsen af den ny verdenskultur, hvor det vil blive en vigtig del af dagliglivet at udvise kærlighed til alt levende – også til det mikrokosmiske liv. Ole Therkelsen, www.oletherkelsen.dk

Menneskets seksuelle udvikling

Martinus skriver om menneskets seksuelle udvikling i hele Livets Bog 5 på 350 sider. Vi ser at kvinder går ind på mandens områder og bliver mere maskulin. Mænd begynder at ligne kvinder mere og mere. Menneskets seksuelle udvikling består i, at forskellen mellem mænd og kvinder bliver mindre og mindre. Både mænd og kvinder er ved at blive dobbelpolede, at mennesker med to poler i sig, både en feminin og en maskulin pol. Martinus taler at menneskets seksuelle udvikling fører til skabelsen af et tredje køn - det dobbeltpolede køn.

Martinus: “Alle eksisterende levende væsener både i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos danner en sammenhængende, uadskillelig enhed. Det er denne enhed, vi kalder “verdensaltet”. Verdensaltet er således en levende, arbejdende organisme, igennem hvilken et evigt eksisterende guddommeligt “noget, som er”, åbenbarer, manifesterer eller tilkendegiver sin urokkelige eksistens, sin vilje, sin almagt, sin alvisdom og sin alkærlighed” (LB7 stk. 2637).