Bisættelse og balsamering i den gamle og den ny verdenskultur

Et nyt tema i fremtidens høje verdenskultur vil være, hvordan man bedst kan praktisere kærlighed til livet i mikrokosmos – også til det mikroliv, der fortsat måtte findes i liget efter dødens indtræden.

Martinus skriver, at det ville være forkert af ham og forræderi mod livets virkelige sandhed, hvis han gik uden om de felter, hvis analysering måtte forekomme ubehagelig og kedelig. Den ny verdensmoral skal netop frigøre mennesker fra de forestillinger, der ligger til grund for fejlagtig levevis og forkerte vaner, også selv om disse vaner måtte være god tradition, skik og brug, religion eller levebrød. (Bisættelse, kap. 135).

At stimulere mennesker til at udvise større næstekærlighed over for livet i mikrokosmos hørte ikke med til Bibelens opgave, det hørte med til det “meget”, som Jesus godt kunne fortælle, men som hans samtidige endnu ikke kunne bære, hvorfor det måtte vente til “talsmanden den hellige ånds komme” – i form af Martinus Åndsvidenskab. Det kræver en fuld indvielse i mikrokosmos at kunne analysere forholdene omkring kærlighed til mikrokosmos. Martinus skriver, at når man får fuld kosmisk bevidsthed, bliver man tredobbelt indviet, man bliver indviet i alle tre kosmos: mikro-, mellem- og makrokosmos. (LB6 stk. 2117).