Hvem er livet? - Denne problemstilling tager Martinus op i LB3 stk. 959-961. Indianere og naturmennesker er i kraft af deres instinkt ikke så meget i tvivl om det, da de umiddelbart fornemmer, at naturen er udtryk for en levende organisme tilhørende en gud eller guder. Denne medfødte instinktmæssige fornemmelse af en levende guddoms eksistens bag alle ydre foreteelser og energiformer bevirker, at de på dette punkt ifølge Martinus er mere i kontakt med sandheden end materialisterne. Naturen eller verdensaltet er det væsen, der på instinkt- og trosbasis i flere religioner er blevet opfattet som guddommen. Men Martinus gør gældende, at efter materialismens kulmination vil man efterhånden nå frem til en åndsvidenskabelig og intuitiv erkendelse af verdensaltet som et levende væsen.