PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

Frederiksborg er et modemuseum! Det siger modeforskeren Maria Mackinney.
Vores portrætter spænder jo over næsten 600 år, og når man går gennem museet, kommer man også igennem næsten 600 års modehistorie.
Mode er både smuk og tåbelig, siger Maria Mackinney. Det kan virke, som om den ikke giver mening – men det gør den både økonomisk, socialt og psykologisk. Mode er også en måde at skabe samfund på. At skabe identitet – samtidig med, at man prøver at passe ind i flokken.

Vi ser på portrætter af bl.a. Christian 4. og Kirsten Munk fra omkring 1610-20, af vinhandler Gamborg og hans familie fra 1668, og af den overdådige hertugfamilie af Pløn fra 1759.
Velkommen til Frederiksborg i rollen som modemuseum!

Liv og død, længsel, erindring.
Hvordan mindes vi dem, vi har mistet? Hvordan sætter vi tiden i stå?
Den nye særudstilling Forglem mig ej på Frederiksborg er et sanseligt møde mellem livs- og dødsmasker – voksfigurer, lokker af hår – og samtidskunst om savn, krop og tiden der går. 

Afstøbninger af kendte danskeres ansigter med hver en rynke, hver en øjenvippe. Tættere på fortidens mennesker kommer vi måske ikke. 
Karen Blixen, Johannes V. Jensen, Bertel Thorvaldsen, Thorvald Stauning og Bodil Kjer lod deres ansigter afstøbe i levende live. Andre, som Holger Drachmann, H.C. Ørsted, Jeppe Aakjær, Herman Bang og Anne Marie Carl Nielsen, blev afstøbt som nyligt afdøde. 
Vinterens store udstilling på Frederiksborg viser vores store samling af livs- og dødsmasker sammen med andre måder at mindes på og fastholde erindringen om dem, vi har mistet. 
Lokker af hår blev i 1800-tallet betragtet som dyrebare minder, ofte vævet ind i smykker eller amuletter. Hår fra Kamma Rahbek, Frederik 6. og brygger J.C. Jacobsen kan ses på udstillingen. 
Samtidskunstneren Dan Stockholm bearbejdede tabet af sin far med en fysisk manifestation af sin sorg og erindringsproces. Han berørte hver en mursten i faderens hus og har fanget sine håndaftryk som fossiler i sten. 
Og med en afstøbning af sin gravide mave i 1969 fastholdt kunstneren Kirsten Justesen et livsstadie og insisterede på at lade moderskabet fylde i rummet. 
Du kan også møde Christian 6. som voksdukke sammen med dødsmasker og en voksdukke af små døde prinser og prinsesser, sirligt klippede papirsilhuetter, tegninger af afdøde og malerier af de døde på lit de parade. Det handler om liv, død, længsel og erindring. 
Medvirkende i denne episode er udstillingens kurator, museumsinspektør Lejla Mrgan.

I 1719 blev mystikeren, lægen og alkymisten Johann Konrad Dippel idømt livsvarigt fængsel og ført til Hammershus på Bornholm. Her satte Frederik 4. ham til at lave guld i fængslet – og øens beboere var lykkelige over, at der endelig var kommet en ordentlig læge til Bornholm. Så pludselig var der både guldværksted og lægekonsultation på Hammershus.
Dippel bliver også interesseret i det berømte Guldhorn fundet i 1639, og i de små guldgubber, der bliver fundet på Bornholm. Han er overbevist om, at begge dele må komme fra Ægypten som del af en hemmelig undergrunds-religion.
An Alchemist in Chains hedder den internationale udgave af Frederik Stjernfelts bog, som lige er udkommet på forlaget De Gruyter i Berlin. Alkymist i lænker hedder den danske udgave, som kom sidste år på Gyldendal.

Det er en historie om modernitetens fødsel og ytringsfrihedens grænser. Om alkymi, guld og de vises sten.
Her er det sidste afsnit af to om den flittige, kantede og kværulantiske Dippel – en kompromisløs intellektuel, der betalte en høj pris for sine tanker.
Medvirkende: professor, dr.phil. Frederik Stjernfelt.

Bogbrænding på torvet i Altona. I 1719 blev mystikeren og alkymisten Johann Konrad Dippel dømt i en opsigtsvækkende sag i det danske riges næststørste by.
Hans bøger og skrifter blev brændt på bålet, og selv blev han dømt til livsvarigt fængsel og ført til Hammershus på Bornholm.
An Alchemist in Chains hedder den internationale udgave af Frederik Stjernfelts bog, som lige er udkommet på forlaget De Gruyter i Berlin. Alkymist i lænker hedder den danske udgave, som kom sidste år på Gyldendal.

Det er en historie om en stor europæisk intellektuel, der røg uklar med den danske stat og kom i dansk fængsel.
En sag om ærekrænkelse, der blev til en sag om blasfemi.
En historie om modernitetens fødsel og ytringsfrihedens grænser. Om alkymi, guld og de vises sten.
Her er det første afsnit af to om den flittige, kantede og kværulantiske Dippel – en kompromisløs intellektuel, der betalte en høj pris for sine tanker.
Medvirkende: professor, dr.phil. Frederik Stjernfelt.

 "Vi er alle sammen født nøgne. Resten er drag."
Sådan siger - og synger - den amerikanske tv-kendis, skuespiller og sanger RuPaul.
”Jeg civiliserer mig om morgenen”, skriver Kirsten Hammann tilsvarende i et digt. Vi rejser os op. Går på to ben. Tager tøj på. Vi er jo ikke aber.
Vi civiliserer os selv hver eneste morgen. Og iscenesætter os selv.
Vi sætter vores hår, vælger vores tøj med omhu. Tager kostume på – forklæder os som civiliserede mennesker. Viser, hvem vi er – hvem vi gerne vil være – hvordan vi gerne vil ses.
På samme måde er portrættet iscenesættelse. Den ultimative iscenesættelse.
Det er også en meget konfronterende kunstform, hvor vi står ansigt til ansigt med et andet menneske.
En ny, gigantisk bog om DANSK PORTRÆTKUNST er lige udkommet. Den er på 650 sider og vejer 3½ kilo. Den er skrevet af kunsthistorikeren Thyge Christian Fønss-Lundberg, som har kastet kræfter og kærlighed i arbejdet i årevis.
Der er ikke mange, der elsker portrættet højere end han. Det skulle da lige være Frederiksborg, hjemsted for det nationale portrætgalleri.
I denne episode går vi på opdagelse i nogle af Frederiksborgs allerbedste og smukkeste portrætter. 

I næste uge vil hele verdens øjne være rettet mod Stockholm (og mod Oslo, næste fredag). Det er den store NOBEL-UGE, hvor årets Nobelpriser offentliggøres.
Mandag den 7. oktober får vi at vide, hvem der får Nobelprisen i fysiologi eller medicin, tirsdag den 8. oktober offentliggøres fysik, onsdag 9. oktober kemi, torsdag 10. oktober litteratur, fredag 11. oktober fredsprisen. Mandag den 14. oktober desuden den svenske nationalbanks mindepris for Nobel i økonomisk videnskab.

Med hele ti videnskabelige Nobelpriser ligger Danmark højt på den internationale rangliste, og fra lægen Niels Finsen i 1903 til kemikeren Morten Meldal i 2022 går der en lige linje, hvad angår excellent videnskab og samfundsengagement.
De danske prismodtagere har alle markeret sig som formidable forskere med ønsket om at skabe en bedre verden med ny og nyttig viden. Samtidig har de brugt prisen til at sende et klart budskab fra forskningens frontlinje til magthaverne om vigtigheden af offentlig investering i forskning af den højeste kvalitet.
Og ja, så er de alle sammen mænd. Ikke én dansk kvinde har modtaget Nobelprisen på noget som helst felt, heller ikke litteratur. Og da Fredrik Bajer fik fredsprisen i 1908, var det uden sin hustru Matilde, som nok havde fortjent den sammen med ham. 

Kristian Hvidtfelt Nielsen er lektor på Aarhus Universitet i videnskabshistorie og fortæller i denne episode om de danske videnskabelige Nobelpriser med afsæt i Niels Finsen, Niels Bohr og de andre, som vi kan se afspejlet i Frederiksborgs store samling på 3. sal.

Hør om Europas fineste heste, om indavl og dødfødte føl, om rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads, lidt om Struensee og Caroline Mathilde – og om hesteavlen som en kæmpestor arbejdsplads, der kom til at præge hele Nordsjælland.
Frederiksborg er unikt blandt danske slotte af rigtig mange grunde - bl.a. har vi lagt navn til vores helt egen hesterace, Frederiksborghesten.
Frederik 2. blev konge i 1559 og etablerede omgående kongeligt stutteri ved Esrum Kloster. Det rykkede senere 15 km sydpå til Frederiksborg, og i 1700-tallet blev Frederiksborghesten en af Europas fineste hesteracer.
Frederiksborgeren er Danmarks ældste nationale hesterace og blev fremavlet med forbillede i de ædle og elegante spanske heste. Ud over at være kongernes jagthest blev den også senere udviklet til køre- og trækhest i landbruget. Så sent som 1950 var der stadig 400.000 heste i dansk landbrug!
I denne episode fortæller Anders Kring Mortensen fra Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Olene Bergman fra De Kongelige Stalde på Christiansborg om vores helt egen hest: FREDERIKSBORGHESTEN.

Søndag den 29. september afholdes desuden “Kongernes Jagt” på Esrum Kloster. Der er bl.a. jagtridning, hvor næsten 100 ryttere i røde jakker rider gennem Gribskov med 35 spring og forhindringer.

Vi besøger maleren Jonas Barlyng i hans atelier den dag, hvor han skal lægge de allersidste strøg på Pia Kjærsgaards portræt – nemlig halssmykket, den lille marguerit, som har manglet indtil nu. Maler og model fortæller om arbejdet og den gensidige tillid, og Pia Kjærsgaard om, hvordan hun gerne vil huskes.
Pia Kjærsgaard har været medlem af Folketinget i 40 år. Hun er partistifter og var i mange år partiformand. Hun var den første kvinde, der blev formand for Folketinget, og er uden konkurrence det nuværende medlem, der har siddet i tinget længst.
Få har præget dansk politik så gennemgribende i de sidste to årtier, som hun har.
Pia Kjærsgaard indgår nu i portrætsamlingen på Frederiksborg.
Maleren Jonas Barlyng har portrætteret hende i olie på lærred, og maleriet hænger nu på museets 3. sal, der fortæller om landets historie og udvikling fra år 1900 til i dag.

Denne uges episode handler om komponisten C.E.F. Weyse. Et menneske i Danmark på tærsklen mellem 1700- og 1800-tallet. En kunstner, der skulle navigere under enevælden. En holstener, der kom til København fra Altona og blev del af et kosmopolitisk musikmiljø. Det danske svar på wienerklassikken – en ”københavnerklassik”.
Og komponisten bag Ingemanns elskede morgen- og aftensange.
Christoph Ernst Friedrich Weyse blev født i 1774; han fylder altså 250 i år og bliver fejret med koncerter og en ny biografi. Han døde i 1842, syv år før Danmark fik sin frie grundlov.
”Musiker under enevælden” er undertitlen på Jens Hesselagers helt nye biografi om Weyse.
Jens Hesselager er lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet og er ugens gæst i vores podcast PORTRÆT. Vært er portrætsamlingens redaktør Tore Leifer. 

Golden Days-festivalen, som åbner i dag, handler i år om ARBEJDE.
Vi arbejder for at leve – men nogen lever også for at arbejde. Arbejde er en del af vores identitet, vores selvfortælling og selvforståelse.
Sådan var det også i Guldalderen, hvor borgerskabets mænd og kvinder arbejdede sig fremad og opad – og lod sig male af portrætmesteren C.A. Jensen.
Udstillingen på Frederiksborg varer et par uger endnu – og vi er del af Golden Days-festivalen med en talk her på slottet på søndag og en såkaldt ”udforsk” – en særlig omvisning – søndagen efter.
I dagens episode går portrætsamlingens redaktør Tore Leifer på arbejde i C.A. Jensen-udstillingen sammen med Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen.