
Sign up to save your podcasts
Or


Du skal ikke tro at du er noget. Sådan lyder det første bud i Janteloven. En ''lov'' der lever i bedste velgående i de skandinaviske lande i nutidens samfund. Men hvordan kan det være at en lov opfundet i en bog i 1933 kan få lov at fylde så meget i vores samfund? Hvad betyder det at denne lov findes og hvordan kan vi som mennesker leve et mere frit liv uden at være styret af janteloven?
Disse spørgsmål forsøger afsnit 16 af Pusterummet med Katrina Ro med lifecoach Marie Mechtaly at svare på. Mare Mechtaly deler sine erfaringer med janteloven i sit eget liv og hvordan det at bryde med den ikke altid har været lige let. Marie deler hendes rejse fra at være usikker på retning i livet og gå mange nye ukendte veje, som omverdenen ofte så som helt tosset, til at finde sin plads og turde tro på sin egen unikke vej.
I afsnittet deler hun hvordan det har været at forlade jantelovslandet Danmark og bosætte sig i USA. Hun deler hvordan det har været at vælge det trygge fra og bevæge sig ud på dybt vand uden at have andet end en tro på sine drømme med sig i lommen. Marie Mechtaly arbejder i dag som coach og er bosat i Rhode Island, New England i USA.
Du kan læse mere om Marie Mechtalys arbejde her
Janteloven er “opfundet” af den dansk, senere norske, forfatter Aksel Sandemose i 1933 hvor han skrev bogen ”En flygtning krydser sit spor” og beskriver byen Jante, hvor de har en social kodeks som beskrives som janteloven, som består af 10 bud. Buddene skal til for at sørge for at ikke lade nogen tro de er bedre end andre.
Janteloven bliver i afsnittet omskrevet til en "ja til mig lov" som består af følgende 10 bud:
Highlights fra interviewet er her:
Connect med mig på instragram: https://www.instagram.com/Katrinaro.no/
Find mit arbejde: https://www.katrinaro.no/
Musik i podcast fra Rob Riccardo, sang: Deep Connection
Vi har alle et indre barn i os. Et barn som vi kan komme i kontakt med og gå ind og møde i de følelser, som ikke tidligere er blevet mødt.
I afsnit 14 af Pusterummet med Katrina Ro deler kropsterapeut Maria Louise Hansen, hvordan hun arbejder med indre barn terapi og hvordan det både har sat hende selv og klienter fri fra gamle overbevisninger og uhensigtsmæssige mønstre.
Indre barn terapi er en terapiform, der er baseret på tilknytningsterapi, skyggearbejde, psykoterapi og udviklingspsykologi. Terapiformen tager udgangspunkt i at det voksne “jeg” via visualisering går ind og møder et tidligere jeg/barnet i situationer, hvor barnets følelser ikke er blevet mødt. Her møder den voksne udgave barnet og giver barnet det, som den havde brug for i situationen og på denne måde bliver følelserne bearbejdet og sluppet. Terapiformen arbejder med at heale det som i dag står i vejen for at det voksne menneske kan leve som det ønsker.
I afsnittet deler Maria Louise hvordan terapiformen fungere og hvordan den kan støtte med at finde tro og selvkærlighed og i sidste ende pusterum for det enkelte menneske.
Maria Louise Hansen fortæller også, hvordan det at arbejde med sit indre barn har hjulpet hende med at slippe en 10 år lang overbevisning om at hun ikke skulle være mor. Hvilket hun nu skal til foråret 2022.
Indre barn arbejde anbefales at gøres med en terapeut eller behandler med erfaring indenfor området. Dog er det muligt at begynde arbejdet på egen hånd. Maria Louise Hansen giver i podcasten reflektions spørgsmål som du kan bruge, hvis du er nysgerrig på at arbejde med dit indre barn.
Katrina deler også i afsnittet, hvordan hun arbejder med sit indre barn og hvordan det har hjulpet hende med at skabe mere frihed og plads i sit liv.
Pointer fra interviewet:
1. De følelser vi går rundt med er ikke farlige, det kan godt føles sådan men det er de ikke.
Er du nysgerrig på Maria Louise Hansens arbejde så gå ind på IG på @maloucph eller www.maloucph.dk
Vi oplever alle tidspunkter i livet hvor ting går imod det, vi ønsker. Tidspunkter hvor vi føler, at det hele rammer os og livet er dybt uretfærdigt. Desværre er livet ikke altid retfærdigt og til at forklare og forstå. I de situationer skal vi selvfølgelig give plads til de følelser som det bringer med sig, om det er frustration, fortvivelse, vrede, sorg osv. Men for at undgå at ende at leve et liv i bitterhed og en kontinuerlig tilstand af " det er synd for mig" er vi nødt til på et tidspunkt aktivt at vælge at gå ud af mørket. Det valg har du, altid.
I 13 afsnit af Pusterummet med Katrina Ro afdækkes fænomenet offerrollen og hvor vigtigt det er at blive bevidst om, at man kan være havnet i denne rolle. I offerrollen er man i stagnation og holder sig selv fast i en tilstand af smerte. Katrina deler i afsnittet hvordan hun selv i sit private liv har erfaret på det seneste at være i en offerrolle, og hvad bevidsthed og et aktivt valg har gjort for at vælge et nyt syn på hverdagen til.
Afsnittet beskriver hvorfor det er "behageligt" at være i offerrollen, hvordan vi alle kan ende i den i perioder af livet, og hvordan du kan støtte dig selv i at ta handling og komme ud af offerrollen.
Ønsker du flere pusterum eller arbejde med at slippe din offerrolle?
Connect med mig på instragram: https://www.instagram.com/katrinarocom/
Find mit arbejde: https://www.katrinaro.no/
Musik i podcast fra Rob Riccardo, sang: Deep Connection
Hun skulle være fri, ud af den boks som hun havde placeret sig selv i. Der var ingen anden vej. For et år siden besluttede radiovært og redaktør Satie Espersen at sige sit ellers godt betalte job hos Radio 4 op for at finde tilbage til sig selv. Nervesystemet var overbelastet, nætterne fyldt af chok opvågninger og arbejdet fyldte alt.
I 12 afsnit af Pusterummet med Katrina Ro har Katrina besøg af Satie Espersen som deler hvordan hun er gået fra stress til at finde tilbage til sin kerne og leve af at være sig selv. Du bliver lukket ind i Satie Espersens Underfladiske univers af podcasting, yolates retreats, spiritualitet og mest af alt frihed på skemaet.
For hvad sker når vi forlader det etablerte for at genfinde friheden som sjælen kalder på?
Med sin helt nede på jorden tilgang til livet åbner Satie Espersen op for hendes syn på spiritualitet, at skabe sit eget og slippe kreativiteten fri.
Satie deler også hvordan det har været for hende at skulle gemme dele af sig selv grundet hendes spiritualitet i et medieverden, som ofte stigmatisere og har en bias mod netop denne målgruppe.
Du kan læse mere om Saties arbejde her:
https://www.instagram.com/underfladisk/
Ønsker du flere pusterum?
Connect med mig på instragram: https://www.instagram.com/katrinarocom/
Find mit arbejde: https://www.katrinaro.no/
Musik i podcast fra Rob Riccardo, sang: Deep Connection
Spiritualitet bliver udskammet i medierne, men hvorfor er det egentlig "accepteret"? Særligt når man ved statistisk at flere og flere på verdensplan karakteriserer sig som spirituelle.
I dette afsnit tager Katrina fat i udsagnet " Du er vel ikke sådan spirituel vel?" som hun flere gange er blevet mødt med. Samtidig deler hun også hvordan det er og har været svært at stå ved sin egen spiritualitet og hvordan rejsen var fra at gemme sin spirituelle side i skabet til at springe ud og dele den med verden.
Du hører hvordan spiritualitet er en brik i Katrinas liv og hvordan hun anser spiritualitet med fødderne helt nede på jorden og solidt plantet i både logik, drømme og tro. Afsnittet giver dig også nogle konkrete øvelser og råd til at lukke din spirituelle side ud af skabet, hvis du har gemt den der.
I afsnittet deler Katrina om hendes opfattelse af mediers syn på spiritualitet og religion. Derudover drøftes emner som forbundethed til natur, numerologi, astrologi og Human Design. Du lytter også med når Katrina trækker og sætter en retning og intension for afsnittet ved brug af orakel kort.
Vigtigst af alt er ifølge Katrina “Der findes ingen opskrift på at være spirituel.”
Hvad er din oplevelse af spiritualitet?
Gemmer du den spirituelle side af dig i skabet?
Hvis du står ved den, hvad gør det ved dig?
Hvad betyder din spiritualitet for dig?
Skal vi egentlig ta en uddannelse?
Mange tager et eller to år efter gymnasiet hvor de rejser og tager "sabbat" fra at lære i klassisk forstand. Dagens gæst i Pusterummet med Katrina Ro valgte at forlænge "sabbaten" og lære på sin måde.
Storywriter og podcaster Nina Tengberg deler sin rejse om ikke at ville starte på en uddannelse efter gymnasiet. Nina havde, og har stadig, alt for mange drømme og følte hun ved valg af uddannelse skulle vælge nogle af dem fra. Det ville hun ikke.
I afsnittet deler Nina om halvfærdige projekter og ideer og hvordan hun er gået fra "at føle sig alene og rastløs og mangle sin hylde" til i dag at bruge sin historie til at inspirere andre til at følge deres drømme og nyde processen undervejs.
Nina Tengbergs liv er i dag styret af hendes multi-passionerede sjæl, og hun står bag podcasten Messy Minds, er storywriter og lever af at støtte firmaer og private med at fortælle deres historier, så de kan kommunikere skarpt og ærligt fra hjertet.
Highlights fra interview:
Læs mere om Nina Tengbergs arbejde: Messy Minds
Lyt til Messy Minds podcast
Connect med mig på instragram
Find mit arbejde: katrinaro.no
Med en fod i 2021 og en tåspids i 2022 fyldes jeg med en dyb taknemlighed over at livet nogle gange bringer noget andet, end vi tror.
Hvordan slutter vi et år på en god måde? Hvordan træder vi ind i det nye år med et åbent sind og mod på det nye?
I afsnittet deler Katrina erfaringer og indsigter om det år som er gået, og guider dig til selv at finde temaet for året som slutter og journaling spørgsmål til at skabe det bedste kommende år.
Ønsker du at dykke dybere så join Connection event 30.12 11-13.30 på zoom.
Link i bio på IG
Afsnittet omhandler bla. angst, slip af kontrol, tro på egne ideer og evner, og ønsker for det nye år.
Følg mig: https://www.instagram.com/katrinaro.no/
Musik Deep Connection (S.T.Remix), Rob Riccardo
Artwork er lavet af Ragnhild Alise Emblem
Bonus afsnit, en før julegave fra Pusterummet.
"Som den plejer at være" er et udtryk mange bruger i julen, og netop det er en af kilderne til optrapping af konflikter i juletiden.
Julen er både traditioner men kan også for nogen rumme indre og ydre konfrontationer. I dagens afsnit dykker Katrina ned i, hvorfor vi mennesker kan opleve frustration og at vores grænser bliver overtrådt, når vi er sammmen med vores nærmeste.
“Rigtig mange mennesker har en ide om at julen skal være som den altid har været. Jeg er ked af at sige det, men der er ingen jul, som den altid har været, for der er en ny jul hver evig eneste år.”
Afsnittet tager udgangspunkt i julen, men kan bruges til alle livets situationer i samvær med andre. I afsnittet finder du gode råd, guidende journaling spørgsmål og visualisering til at støtte dig i at pleje dig selv. Der bliver sat lys på tryghed, det indre barn, grænsesætning, kommunikation, triggere, ankere og egen kærlighed.
Er du nysgerrig på at arbejde mere med disse emner? Så kontakt Katrina på instagram.
Musik af Rob Riccardo, Deep Connection med godkendelse fra kunstner om brug.
Artwork af Ragnhild Emblem
From the publisher's feed

9 Listeners