I 1924 åbnede de danske myndigheder en kulmineby på Diskoøen i Grønland. Byen Qullissat, der voksede frem ved minen, blev Grønlands første egentlige arbejderby og hjemstedet for den grønlandske fagbevægelse. Men i 1972 var det slut. De danske myndigheder mente ikke, at minen var rentabel, så den blev lukket, og Qullissats beboere var tvunget til at flytte.

B&W’s motorfabrik på Christianshavn var i 1980 et spændende sted at arbejde. De faglige traditioner blev holdt i hævd, og i den fagpolitiske diskussion gik bølgerne ofte højt. Christian Holtet fortæller om sin tid som maskinarbejder på fabrikken og om påskestrejkerne i 1985.

Under borgerkrigen i Jugoslavien 1992-95 var danske fagforeningsfolk del af solidaritetsbevægelsen International Workers Aid for Bosnia, Under ekstreme og ofte farlige forhold kørte man mad og nødhjælp til den røde industriby Tuzla.

Julius Bomholt var en markant politiker og minister. Han fik især stor betydning for udviklingen af den socialdemokratiske kulturpolitik. Professor emeritus Jørn Henrik Petersen udgav i 2021 en stor biografi om Bomholt og fortæller i programmet om mennesket bag politikeren.

Ifølge dansk lov var det forbudt at tage aktiv del i den spanske borgerkrig 1936-39. Mange tog alligevel afsted, selvom de risikerede en straf. Historikeren Adam Travis Stoltenberg har forsket i, hvad der skete, da de spaniens-frivillige vendte hjem.