Efter USA’s operationer i Venezuela og Iran stiller Lars og Mikkel spørgsmålet: Er Cuba Trumps næste mål?

“Cuba kan ikke længere være et sikkert tilflugtssted for USA’s modstandere på den vestlige halvkugle,” lød advarslen fra USA’s CIA-direktør John Ratcliffe under dennes besøg i den cubanske hovedstad Havana i sidste uge. Og kan et sammenbrud af den cubanske økonomi og stat bane vejen for en amerikansk intervention – under dække af at undgå flygtningestrømme til Florida?

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Lige siden tidernes morgen har steder, hvor man kunne sejle skibe med varer, været noget, man kæmpede om. På den måde er det, der sker i Hormuzstrædet, ikke så forskelligt fra, hvad der engang skete i Øresund, Den Engelske Kanal eller Suezkanalen. Og med blokaden af Hormuzstrædet synes den parentes i historien, hvor den amerikanske flåde kunne bevare og beskytte verdenshavene, ud til at være slut.

I denne episode drøfter Lars og Mikkel, hvordan Iran-krigen og blokaden af Hormuzstrædet kaster lys på flådens fremtidige rolle og stiller spørgsmålene: Hvem – og hvordan – beskyttes verdenshavene? Og udspiller vor tids største militære revolution sig – ikke i luften, ikke på land – men til havs? Og så lufter Mikkel også en sammensværgelsesteori bag den amerikanske strategi i Hormuzstrædet. Lyt med!

I denne uge løftede den tyske forsvarsminister Boris Pistorius sløret for, hvordan Tyskland vil bygge deres nye forsvar. Og der er grund til at følge nøje med, da strategien kan bane vej for, hvordan europæerne opruster i en ny geopolitisk virkelighed. For tyskerne gør det klart, at de gør sig klar til krig. Så hvad vil den nye strategi for det tyske forsvar betyde for Europa og Danmark?

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Hvem vandt Iran-krigen? Selv hvis én part – Iran, Israel eller USA – står tilbage med en militær sejr, er det langt fra givet, at det også er dem, der ender som den egentlige vinder. I et spil med tre parter bliver udfaldet mindre entydigt. Og dermed sejren mindre synlig. For kriserne står i kø; de hænger sammen – og det øger kompleksiteten og dermed udfaldet af den krise, eller krig, vi for øjeblikket har blik for.

I denne uges særudgave af Geopol dykker Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe ned i, hvordan indenrigspolitik farver udenrigspolitikken i vores syn på Iran-krigen og stiller spørgsmålet: Hvem står stærkest efter våbenhvilen? Hvilke alliancer har Iran-krigen affødt? Og apropos: Vil USA lykkes med at få genvalgt Viktor Orbán i næste uge?

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise – og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fra podcasten ’Krisecast’ fortæller krisernes verdenshistorie.

I denne liveudgave på Historiske Dage handler det om en af det 20. århundredes mest bemærkelsesværdige konflikter: Vinterkrigen i 1939, hvor Finland mod alle forventninger satte sig til modværge, da Sovjetunionen angreb.

Optaget lørdag 14. marts kl. 14-14:30.

Mellem 7. og 10. marts gik olieprisen fra 85 dollar til over 110 dollar – for igen at sænke sig til 90 dollar. Tankskibene med gas skiftede kurs, som kunderne i Asien overbyder europæernes gasindkøb. Verdensøkonomien vakler, mens Israel og USA fortsætter angrebene på Iran. 11. marts sagde den israelske forsvarsminister, at krigen vil fortsætte – uden nogen tidsbegrænsning.

I denne uges Geopol dykker Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe ned i perspektivet for en afslutning på krigen i Mellemøsten og spørger: Hvem og hvad vil bringe en ende på Iran-krigen?

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

SKAL DU TIL HISTORISKE DAGE I KØBENHAVN? Kom og hør Mikkel Vedby og Lars Struwe, når de sammen indtager Rød Scene i Øksnehallen lørdag 14. marts kl. 14:00-14:30 og indspiller en særudgave af podcasten Krisecast om Vinterkrigen 1939, og hvad den fortæller os om krigen i Ukraine.

Læs mere her: https://historiskedage.dk/program/

Iranske droner og missiler har ramt installationer med Amazon-webservices i Bahrain og De Arabiske Forenede Emirater, samtidig med at flyene står på landingsbanerne i Golfstaterne. Mens ligger omkring en tiendedel af energitransport på vand og venter på at få lov til at sejle gennem Hormuz-strædet. Kort sagt: De verdensøkonomiske effekter ved krigen i Iran er store – og bliver større.

I dette særafsnit af Geopol dykker Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe ned i det amerikanske og israelske angreb på Iran.

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Krige har formet Europas historie. Og Ukrainekrigen er i færd med at definere kontinentet på ny.

På fireårsdagen diskuterer Lars og Mikkel, hvad Europa har lært – og hvilken vej krigen kan gå herfra. Fastfrossen konflikt? Russisk eskalation? Ukrainsk gennembrud? Mikkel og Lars gennemgår scenarierne for krigens nærme fremtid. Og endelige udfald.

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

USA presser Europa sikkerhedspolitisk. Men hvad gør de egentlig, når europæerne vågner?

I dette særafsnit – optaget live på Vartov i København – diskuterer Vedby og Struwe perspektiverne for det transatlantiske samarbejde og europæisk sikkerhed efter München.

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Hvad gør jeg i morgen? I RÆSONs nye podcastserie stiller Philippa Rošić de mest presserende spørgsmål, der fylder hos ungdommen i dag og dykker ned i de emner, der betyder noget for vores alles fremtid.

Når man taler om ulighed, bliver det ofte et spørgsmål om kroner og øre. Men hvad sker der, når vi gør alt op i penge? Hvilke mennesker, værdier og former for arbejde falder så uden for regnestykket?

I denne special har Philippa Rošić fået besøg af Emma Holten, der er aktivist, foredragsholder, ligestillingspolitisk konsulent og forfatter til bogen ’Underskud’. Sammen undersøger de, hvordan vores økonomiske modeller former det samfund, vi tror, vi beskriver – samt hvordan omsorgsarbejde, relationer og naturens bidrag ofte bliver usynlige, netop fordi de ikke passer ind i et regneark.