Regelstaten

Regelstaten

By Jonas HerbyNewsPolitics
Download on the App Store

Regelstaten episodes

  • 076 Ny lejelov og langsommelige lovprocesser - Morten Jarlbæk Pedersen

    Den 1. marts 2022 vedtog Folketinget en ny lejelov, som erstatter to komplicerede love, den gamle lejelov samt og boligreguleringsloven. Det var afslutningen på en proces, der startede i 2014. Men hvorfor bruger man 8 år på at sammenskrive en lov? Og hvorfor skal den overhovedet sammenskrives?

    Det er emnet for dagens afsnit af Regelstaten, hvor vi har besøg af Morten Jarlbæk Pedersen, som I måske husker fra afsnit 17, hvor vi talte om lovgivningsprocessen og de alt for korte høringsfrister.

    Links:

    • Ejendom Danmarks arbejde: https://ejd.dk/nyheder/behov-for-justering-af-kommende-lovforenkling
    • Mere om lovbemærkninger og lejeloven på Mortens LinkedIn-profil: https://www.linkedin.com/posts/mortenpedersen_behov-for-justering-af-kommende-lovforenkling-activity-6714071568718323712-QEfu/
    • Afsnit 17 med Morten Jarlbæk Pedersen: https://regelstaten.captivate.fm/episode/lovgivningsprocessen-og-de-alt-for-korte-horingsfrister-morten-jarlbaek-pedersen

    Optaget d. 21. april 2022.

    55 min
  • 075 Giver Regelstatens bæredygtighedskrav grund til bekymring? - Dansk Industri

    Kender du udtrykket 'bæredygtighedskrav'?

    Jonas har googlet udtrykket og konstaterer, at det bruges meget flittigt. Udtrykket giver fx ca. fire gange så mange hits som søgning på ’afskaf topskatten’. Det er også et ord, som ser ud til at kunne knyttes til stort set alle samfundets aktiviteter, som fx 'bæredygtighedskrav til biomasse', 'bæredygtighedskrav til byggeriet', 'bæredygtighedskrav gennem et digitalt produktpas', 'bæredygtighedskrav til finansiering' osv. Men hvad betyder bæredygtighedskrav reelt set, og er der grund til, at vi skal være bekymrede for, hvad Regelstaten kan finde på? 

    Det er emnet for dagens podcast, hvor Jonas Herby har besøg af Marie Gad og Kristian Koktvedgaard fra Dansk Industri. 

    Optagelsen er lavet 3. april 2022.

    1 hr 4 min
  • 074 Finanskrisen: Markedsfejl eller politikfejl? - Aksel Tarras Madsen

    CEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også. 

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Aksel Tarras Madsen om det kapitel, han har skrevet til bogen, nemlig "Finanskrisen - markedsfejl eller politikfejl?".

    Myten om finanssektorens grådighed og en frit løbende, ureguleret finanskapitalisme som årsag og fundament for krisen i 2008 har rodfæstet sig i den offentlige fortælling om krisen i årene 2007-2009. Fortællingen er mere nuanceret, og en forståelse kræver indsigt i, hvad en finansiel sektor betyder for et samfund, og hvilken rolle sektoren spiller. Den finansielle sektor var ikke skyld i krisen, den afspejlede blot konjunkturerne i samfundet. Sektoren var ikke ureguleret, den var gennemreguleret, og implementeringen af ny regulering i årene forud for 2007 svækkede på afgørende områder bankerne i årene før krisen. En velfungerende finansiel sektor er afgørende for en moderne åben økonomi, hvorfor sammenbruddet i kapitalmarkederne i 2008 var så katastrofalt for den globale økonomi, men sammenbruddet i kapitalmarkederne kan ikke forstås uden at se på centralbankernes ageren. Sammenbruddet blev accelereret af den amerikanske centralbanks zigzagkurs i 2007-2008, hvilket var den afgørende faktor for, at en mindre økonomisk nedtur i USA udviklede sig til den alvorligste krise siden 1930’erne.

    Links:

    www.borgerstat.dk/kapitel-21

    Optaget d. 24. juni 2021.

    56 min
  • BONUS: Økonomiske Principper E02 - Prislofter og rationeringer

    Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

    • https://twitter.com/clausbjorn
    • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
    • https://gorrissenfederspiel.com/medarbejdere/claus-bjoern-galbo-joergensen

    Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.


    39 min
  • 073 Flugten til privatskolerne - Karsten Bo Larsen

    TV2 har lavet udsendelsen "Flugten til privatskolen". I udsendelsen hører man både personlige historier fra elever, forældre, lærere og skoleledere folkeskoler og privatskoler om hvilke udfordringer og beslutninger, de står overfor. Der vises desuden klip med eksperter, hvoraf bl.a. Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er den ene. Det er jo super reklame for Arbejderbevægelsens Erhvervsråds synspunkter, men jeg sidder også med en fornemmelse af, at udsendelsen kunne have haft en helt anden vinkel og en anden ekspert. Det kunne fx være Karsten Bo Larsen fra CEPOS, som er gæst i dette afsnit af Regelstaten.

    Links:

    Karstens blogindlæg med kilder: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/karstenbolarsen/ECE13873052/aeraadets-angreb-paa-friskoler-og-privatskoler-er-et-skaevskud/

    Historie om otteårig der blev aflyst af privatskole: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-03-22-otteaarig-gik-paa-privatskole-i-14-dage-inden-han-blev-sendt-retur-til

    Effekten af konkurrence i Sverige: http://doi.wiley.com/10.1111/ecca.12130

    Charter Schools and Their Enimies, Thomas Sowell: https://www.amazon.com/Charter-Schools-Enemies-Thomas-Sowell/dp/1541675134

    VIVE Campbells review af klassestørrelser: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.4073/csr.2018.10

    Campbells hjemmeside: https://www.campbellcollaboration.org/

    Relaterede afsnit

    Karsten i Regelstaten om forbud mod profit i daginstitutioner: https://regelstaten.captivate.fm/episode/057-forbud-mod-profit-i-daginstitutioner-karsten-bo-larsen

    Karsten i Regelstaten om hvorfor regler opstår: https://regelstaten.captivate.fm/episode/hvorfor-opstaar-regler-karsten-bo-larsen

    Regelstatens episode om skoledistrikter: https://regelstaten.captivate.fm/episode/027-skoledistrikter-kan-politikerne-styre-foraeldrenes-skolevalg-adjunkt-andreas-bjerre-nielsen

    Optaget d. 29. marts 2022.

    1 hr 16 min
  • 072 Velfærdsstatens regulering af børnefamilier og kvinder - Anne Kirstine Sørensen

    CEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også. 

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Anne Kirstine Sørensen om det kapitel, hun har skrevet til bogen, nemlig "Velfærdsstatens regulering af børnefamilier og kvinder".

    I Danmark betales pasning af børn under skolealderen primært af et skattefinansieret tilskud, som kommunerne administrerer. I kombination med et meget højt skatte- og afgiftstryk og boligpriser, der afspejler toindkomstfamiliernes økonomiske formåen, betyder det, at mange familier ikke har råd til at vælge daginstitutionerne fra og passe deres børn i hjemmet. Forældre har ingen ret til at få tilskuddet udbetalt, hvis de ikke vil benytte institutioner eller en dagplejemor. Dermed reguleres danske småbørnsforældre til at sende deres børn i daginstitution, når barselsorloven er slut, og det har resulteret i, at Danmark har europæisk rekord i tidlig og omfattende institutionalisering af børn. Den offentlige debat har vist, at et større antal forældre, flest kvinder, foretrækker at vente længere med at sende deres børn i pasning uden for hjemmet end de ti måneder, som var normen i 2021. Nogle ønsker helt at vælge det fra.

    ​

    Imidlertid spærrer en lang række hensyn for en opblødning. Fagbevægelsen, det store politiske fokus på arbejdsudbuddet og statens skatteprovenu, venstrefløjens forestillinger om den samfundsgavnlige effekt af fælles børnepasning, elementer i feministisk teori og det fremherskende dogme om resultatlighed mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet står i vejen. Den samme dynamik gør sig gældende i spørgsmålet om muligheden for at arbejde på deltid, hvilket er et udbredt ønske blandt mange danske forældre med hjemmeboende børn.

    Links:

    www.borgerstat.dk/kapitel-9


    Optaget d. 16. august 2021

    54 min
  • 071 Selvstændighed og ansvar - Andreas Paulsen

    CEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også. 

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Andreas Paulsen om et af de kapitler, han har skrevet til bogen, nemlig "Selvstændighed og ansvar".

    Enkelte steder i vores postmoderne nutid bæres den klassiske borgerlighed umiskendeligt videre. Det sker i kraft af rodfæstede demokratiske traditioner, som dog på ingen måde bør tages for givet. Vi mindes eksempelvis hvert fjerde år om den borgerlig-liberale epoke, der grundlagde demokratier på tværs af Europa og Vesten, når den nyvalgte amerikanske præsident indsættes i republikkens højeste embede. Fra den første præsidentielle indsættelse af George Washington i 1789 til Barack Obamas i januar 2013 har USA’s mest ikoniske statsoverhoveder indledt deres indsættelsestaler med “Fellow Citizens.”

    Donald Trumps indsættelse i 2016 skulle naturligvis blive en undtagelse. “Fellow Citizens” har dengang som nu, hvor stadig kun et lille mindretal af verdens befolkninger lever i frie samfund, demokratisk revolutionær styrke, og ordene kendetegner det verdenshistoriske unikum, som er den liberale modernitet. Uden denne borger-lighed, ingen demokratisk offentlighed og intet velfungerende marked og meritokrati. Og dermed ingen frihed og velstand i den enestående grad, som tiltagende har kendetegnet de vestlige samfund siden oplysningstiden.

    Links

    https://www.borgerstat.dk/kapitel-11

    Condorcets korte essay fra 1790 om kvinders adgang til borgerretten: https://revolution.chnm.org/d/292

    Forskellen på borgersind og samfundssind: www.berlingske.dk/kommentatorer/tal-til-mit-borgersind-ikke-mit-samfundssind

    Optagelsen er lavet d. 24. februar 2022.

    48 min
  • 070 Regelstaten forhindrer miljøvenligt fiskeopdræt - Karl Iver Dahl-Madsen

    Jonas har læst en kronik i Politiken, hvor forfatteren argumenterer for, at vi ikke skal lade Norge løbe med 'det lyserøde guld' - nemlig havbrugs fisk. Artiklen kritiserede, at det svært at få lov til at oprette nye havbrug i Danmark. Det er emnet for dette afsnit, hvor Jonas Herby diskuterer regulering af havbrug med en af artiklens forfattere, Karl Iver Dahl-Madsen.

    Links:

    De fik olien i Nordsøen, men kære politikere: Lad nu ikke Norge også løbe med det lyserøde guld: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8516202/De-fik-olien-i-Nordsøen-men-kære-politikere-Lad-nu-ikke-Norge-også-løbe-med-det-lyserøde-guld

    Optagelsen er lavet d. 11. marts 2022.

    1 hr 11 min
  • 069 Skolen og samfundet - Brian Degn Mårtensson

    CEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også.

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med filosof og forfatter Brian Degn Mårtensson om et af de kapitler han har skrevet til bogen, nemlig "Skolen og Samfundet".

    Fra et liberalt perspektiv er det afgørende at beskytte den enkeltes frihed og selvmyndighed. Derfor er der næppe noget, der for politisk interesserede af liberal observans bør være vigtigere end undervisning og opdragelse – særligt i de sammenhænge, hvor staten blander sig i den enkeltes tilblivelse som individ.

    Kapitlet handler om grundskolens funktion i et liberalt demokrati, samt om hvorledes skolen har udviklet sig fra de første spæde forsøg på etablering af almen undervisning til nutidens massive satsning på skole og uddannelse som planøkonomisk motor for hele samfundsudviklingen. Det beskrives, hvordan opfattelsen af skolen har ændret sig over tid, samt hvordan forskellige dagsordener har påvirket skolens virke. Særligt fokus rettes der på de seneste års antiliberale reformer.

    Læs mere om bogen 'Borger & Stat' på www.borgerstat.dk.

    Links:

    www.borgerstat.dk/kapitel-10

    Optagelsen er lavet d. 2. juli 2021.

    1 hr 1 min
  • 068 Kampen for den frie kunst og litteratur i Danmark efter 1870 - Marianne Stidsen

    CEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også.

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med litteraturhistoriker Marianne Stidsen det kapitel som hun har skrevet til bogen, nemlig "Med eksistensen i centrum: Kampen for den frie kunst og litteratur i Danmark efter 1870.

    Man kunne let forledes til at tro, at en borgerlig og liberal kunst tager klar og utvetydig stilling til fordel for en blå ideologi. Det er imidlertid en forhastet antagelse. For borgerlig og liberal kunst og litteratur kan bedst defineres som noget, der ikke er ideologisk forpligtet overhovedet, men i stedet frisat til at beskæftige sig med det menneskelige i dets fulde bredde og dybde – inklusive de mørke sider.

    Læs mere om bogen 'Borger & Stat' på www.borgerstat.dk.

    Links:

    www.borgerstat.dk/kapitel-13

    Optagelsen er lavet d. 6. juni 2021.

    1 hr 5 min

About Regelstaten

From the publisher's feed

Mængden af love og regler i Danmark vokser i et alarmerende tempo, og i dag findes der tre gange så mange statslige regler som i 1989. Hvis denne udvikling fortsætter, vil antallet af regler være 20 gange højere, når du dør, end da du blev født.

More shows like Regelstaten

BorgenUnplugged by Qvortrup Media

BorgenUnplugged

33 Listeners

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

353 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners

Kontrast by Kontrast.dk

Kontrast

4 Listeners

Bag Om Nyhederne by CEPOS

Bag Om Nyhederne

1 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

16 Listeners

Du er ikke alene by Camilla & Kristine

Du er ikke alene

17 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners