
Sign up to save your podcasts
Or


Nærmest uanset hvilke parametre, man kigger på, så klarer de nordiske lande sig godt sammenlignet med andre lande i verden. Vi er rigere, sundere, gladere og så er vores institutioner – altså domstole, myndigheder, folketinget osv., faktisk utroligt velfungerende set i et internationalt perspektiv. Og Danmark er et af verdens mest liberale lande med en af verdens mest frie økonomier.
Men hvorfor egentlig? Hvad er det, der gør, at nogle lande er ekstremt velfungerende, mens andre lande hænger fast i sølet?
Det emnet for denne podcast, hvor Jonas Herby har besøg af lektor Jeanet Sinding Bentzen.
Links:
https://politiken.dk/debat/kroniken/art8218979/Jo-mere-religiøse-folk-føler-sig-jo-mindre-innovation-er-der-i-et-samfund
Optagelsen er lavet d. 22. januar 2022.
“Visitatoren kom uanmeldt og gik ind i mit hjem sammen med hjemmeplejen. Hun gik med mig i bad. Alt foregik uden bisidder. Uden at nogen havde fortalt, hvad der skulle ske eller med mit samtykke. Der kom bogstaveligt talt et fremmede menneske ind fra gaden og gik med mig i bad.”
Sådan lyder et af de vidnesbyrd, som bevægelsen #EnMillionStemmer har fået tilsendt. Men hvad er egentlig problemet med velfærdsstatens behandling af borgere med handicap, og hvordan løser vi det? Det er emnet for dagens afsnit, hvor Monica Lylloff gæster Regelstaten.
Links:
Optagelsen er lavet 27. januar 2022.
I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Søren Juliussen, der står bag borgerforslaget 'Anerkend medfaderskab i regnbuefamilier', som fik over 50.000 underskrifter i løbet af en weekend.
Links:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-01-09-borgerforslag-om-to-faedre-naar-50000-underskrifter-paa-en-weekend
Ifølge Mette Frederiksen har regeringen haft travlt med at redde liv. Men hvor mange liv har nedlukningerne egentlig reddet? Det svarer et nyt metastudie fra Johns Hopkins University, Lund Universitet og CEPOS på. I studiet gennemgås den samlede videnskab, der empirisk analyserer nedlukningernes effekt på antallet af døde. Og konklusionen er, at videnskaben samlet set finder meget små effekter af nedlukningerne.
Studiet er emnet for dagens afsnit, hvor det er Regelstatens normale vært, Jonas Herby fra CEPOS og medforfatter på studiet, der er gæst i Regelstaten, mens Martin Ågerup – normalt vært på Samfundstanker – er gæstevært.
Links:
Optagelsen er lavet 19. januar 2021.
Velkommen til Regelstatens bonusafsnit, hvor jeg udgiver optagelser, der ikke passer ind i Regelstatens normale rammer.
Dagens afsnit er en samtale jeg havde i juni med Viggo Andreasen og Joakim Juhl om corona-modeller, adfærd med mere. Det var en interessant samtale, men den fandt sted på et tidspunkt, hvor ingen interesserede sig for corona. Men nu er interessen tilbage. Både for restriktioner og for hvad der reelt virker. Så hvis du ikke fik hørt samtalen dengang, har du her chancen igen.
Samtalen fandt sted hos SpeakerBee og fik støtte fra Europanævnet.
Husk at anmelde Regelstaten - så hjælper du andre med at finde podcastet.
God fornøjelse!
Optagelsen er lavet i juni 2021
Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.
Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.
Hvad skyldes kønsforskellene, og hvordan fikser vi evt. problemer?
I 2016 kom Joachim B. Olsen i politisk modvind, fordi han sagde, at det er i hans øjne var - og nu citerer jeg - "fordummende, hvis vi ikke accepterer, at der er en biologisk forskel på mænd og kvinder, og at denne forskel giver sig udtryk i, at vi gennemsnitligt tager forskellige valg".
Men ER der biologiske forskelle på mænd og kvinder eller skyldes de forskelle vi ser, at drenge og piger fx opdrages forskelligt? Det er emnet for dagens afsnit, hvor Regelstaten har besøg af professor i økonomi, Klaus Desmet, der netop har udgivet studiet "The Gender Gap In Preferences: Evidence From 45,397 Facebook Interests".
Links:
Optagelsen er lavet 1. december 2021.
Hvor svært er det egentlig at komme til Danmark og bidrage som iransk læge?
I Danmark har vi en beløbsgrænse, som betyder, at hvis du tjener over 445.000 kroner årligt, så kan du - som udlænding - få lov til at arbejde i Danmark. Der er løbende en del debat om beløbsgrænsen, som Venstre tidligere foreslået at sænke den med 100.000 kroner, mens Liberal Alliance vil halvere den. En lavere grænse vil selvfølgelig alt andet lige gøre det nemmere for danske virksomheder at hyre udenlandsk arbejdskraft, men er beløbsgrænsen den eneste barriere for udenlandsk arbejdskraft, eller har Regelstaten også en finger med i spillet?
Forleden hørte jeg et oplæg om udenlandsk arbejdskraft, hvor Dansk Arbejdsgiverforening fortalte, at der i gennemsnit gik fem måneder fra en virksomhed indgik en aftale med en medarbejder på beløbsgrænsen og til medarbejderen fik sin arbejdstilladelse. Fem måneder! Hvem pokker kan arbejde med så lange tidshorisonter for ny arbejdskraft.
Forleden læste jeg så en artikel i Dagens Medicin, med overskriften "Mens operationer aflyses på stribe: Vejen til dansk autorisation for ikke-EU læger bliver længere og længere". Her kunne jeg bl.a. læse, at Styrelsen for Patientsikkerhed er hele 33 måneder om blot at tage ikke-EU lægers ansøgning om dansk autorisation under behandling – herefter venter både obligatoriske fag- og sprogprøver samt en evalueringsansættelse.
I alt er 1.284 læger er strandet i Heunickes bunke. Det svarer til ca. 5% af alle læger i Danmark. Hertil kommer dem, hvor man er i gang med behandlingen af deres autorisation. Problemet er så grelt, at overlæger fra Rigshospitalet helt har opgivet at rekruttere fra lande som USA, Canada og Australien, fordi udsigten til dansk autorisation virker tæt på udsigtsløs.
Men Heunickes bunke er ikke den eneste udfordring for udenlandske læger. Og det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg taler med af Mostafa Hassanzadeh, som er en af de mange udenlandske læger, der venter på at få adgang til at hjælpe danske patienter.
Links:
Optagelsen er lavet 2. december 2021.
Hvordan var det egentlig at leve i Sovjetunionen? Vi har nok alle en fornemmelse af, at det var bedre at leve i Vesten, hvor vi var rigere og friere. Men hvordan greb reguleringen egentlig ind i samfundet og den enkeltes liv?
I dette afsnit af Regelstaten taler jeg med Tomasz Wroblewski fra Warsaw Enterprise Institute i Polen. Tomasz var 30 år, da Berlinmuren faldt, og kender til hverdagen før friheden.
Tomasz anbefaler to bøger under vores samtale (udover Alice i eventyrland):
Optagelsen er lavet 26. maj 2021.
Da jeg var barn, så min far - der er dyrlæge - altid serien Folk og Fæ. Den handlede om en dyrlæges liv på landet i engelske Yorkshire fra begyndelsen af trediverne til midten af halvtredserne. Jeg tror, at min far havde et lidt romantisk forhold til serien, for i serien er en landmand en person, der sår og høster, når han mener, at det optimalt - og resten af tiden passer han markens bedst muligt og sludrer med dyrlægen. Sådan er en moderne landmand jo slet ikke, for de har avlsprogrammer, jordprøver, satellitstyrede mejetærskere…. Og masser af regulering at forholde sig til. Men hvor meget regulering er der egentlig? Forleden så jeg en tale, hvor en landmand opremsede de datoer, som landmænd med planteavl skal huske i løbet af et år. 165 datoer i alt levere på knap fire minutter. 165 datoer! Det er mange. Rigtig mange faktisk.
Landmanden var Per Nørgård Sognstrup, og han er gæst i dette afsnit af Regelstaten.
Link til Pers tale: https://landbrugsavisen.dk/mark/video-tragikomisk-tale-om-165-datoer
Optagelsen er lavet 20. september 2021.
From the publisher's feed

33 Listeners

353 Listeners

17 Listeners

4 Listeners

1 Listeners

16 Listeners

17 Listeners

31 Listeners