Regelstaten

"Hjælp til økonomisk kommentar" - sådan skrev jeg i emnefeltet i til en biolog for snart tre år siden. Jeg havde skrevet et indlæg til Børsen om faren ved at ensrette alle banker gennem regulering, og anvendte monokultur som en metafor for hvor sårbar en ensartet banksektor kan være. Og derfor havde jeg brug for eksempler på planter, der trivedes når den anden led. 

Jeg fik et par eksempler, men det var biologens mail, der for alvor vakte min interesse. Han skrev nemlig:  

"Der kan være en vis ræson i at afgrødevariation øger dyrkningssikkerheden hos landmanden. Men ude i den vilde natur vil jeg mene at det store problem med monotoni er at det bremser udvikling. Det skaber stilstand, hvis der ikke er variation at vælge ud fra. Sådan set understreger det bare dit argument. 

Og så er det en selvstændig pointe at forstyrrelser medvirker til at skabe diversitet, fordi der opstår nye muligheder for hidtil undertrykte livsformer. Og måske er det dem som er bedst egnet i fremtiden. Man siger at diversiteten er højest ved en moderat forstyrrelsesintensitet." 

Wauw tænkte jeg. Det er jo nærmest liberal økonomisk teori i sin reneste form - og så fra en biolog! 

Biologen, det var Rasmus Ejrnæs. Seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Og han er gæst i dette afsnit af Regelstaten. 

Links: 

Rasmus’ meget velskrevne bog, ”Natur” (kun 49 kr!): 

https://unipress.dk/udgivelser/n/natur/ 

Min kommentar i Børsen (gratis):

https://cepos.dk/debat/monokultur-i-finanssektoren-er-potentielt-farlig/ 

Optagelsen er lavet 14. september 2021. 

Hvis I følger mig på Facebook eller Twitter, så vil I af og til se mig skrive noget a'la "værdien af et statistisk liv" eller "værdien af tid". Fx i en situation, hvor jeg konstaterer, at letbanen på Ring 3 er en dårlig investering, fordi tidsgevinsterne ikke er store nok. 

Men hvad er det egentlig, vi økonomer taler om, når vi snakker om samfundsøkonomiske analyser og nævner tidsgevinster, sundhedseffekter, støj osv. Det bliver vi klogere på i dag, hvor Jesper Sølver Schou, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitets, som står bag en ny rapport om priser på støj og natur, er på besøg i Regelstaten. 

• Link til rapporten: https://ifro.ku.dk/english/staff/staffenvironment/?pure=en%2Fpublications%2Fvaerdisaetning-af-konsekvenser-for-natur-og-friluftsaktiviteter-ved-anlaeg-af-motorveje-gennem-naturomraader(1c16bcee-aecf-4764-936d-37cade7548be).html 
• Link til Transportøkonomiske enhedspriser, hvor I kan finde masser af interessante nøgletal: https://www.cta.man.dtu.dk/modelbibliotek/teresa/transportoekonomiske-enhedspriser 

Optagelsen er lavet 15. september 2021. 

”Nu er vi kommet til en markant herre. Karl Marx grundlæggeren af kommunisme. I dagens afsnit tager jeg primært udgangspunkt i Marx potentielle betydning for økonomisk videnskab. Det gør jeg ved at fortælle om hans liv og tit konfliktfyldte forhold til andre mennesker, jeg dykker ned i hans teorier om historisk determinisme, merværdi og arbejdsværdilærer mm. Jeg slutter afsnittet med lidt overvejelser om Marx's arv i dag.

Marx og særligt hans ”isme” er tit fremhævet som enten en forbryderideologi der bringer død og ødelæggelse, eller som et befriende heltekvad og analytisk nedslagtning af udbyttersamfundet. Få personer i sådanne debatter har faktisk læst Marx. Det synes jeg du skylder dig selv at gøre, ligegyldigt hvor du står.”

Link til Econroots’ afsnit om Marx: https://econroots.captivate.fm/episode/marx-bidrag-til-okonomisk-teori

"Med et handicap føler man sig hurtigt ret stavnsbundet". Sådan lød det i en rubrik på BT forleden. Det var formanden for Muskelsvindsfonden, der havde udtalt det, og med en personlig relation til handicap, vidste jeg præcis, hvad han hentyde til. Jeg spurgte derfor i en Facebook-gruppe med relation til handicaps, om det var noget, folk kendte til, og de mange svar lød et rungende "Ja". 

Men hvad er det for en stavnsbåndsfølelse? Og er der andre dele af hverdagen, hvor personer med handicap føler sig reguleret anderledes end "almindelige" mennesker? 

Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg er på besøg hos Muskelsvindsfonden for at tale med formanden, Simon Toftgaard Jespersen, og chef, Thomas Krog. 

Her er links til noget af det, vi kommer ind på i samtalen: 

• Artikel på BT: https://www.bt.dk/samfund/kaerestepar-fra-tv-2-paa-boligjagt-med-et-handicap-foeler-man-sig-hurtigt-ret  
• TV2's 3 x beliggenhed med Simon: https://play.tv2.dk/programmer/livsstil/serier/beliggenhed-beliggenhed-beliggenhed/nordsjaelland-og-aarhus-253811 
• Mit indlæg om livet med kommunen: https://www.altinget.dk/artikel/jonas-herby-vi-skal-ikke-finde-os-i-at-velfaerdsstaten-styrer-familiernes-liv 
• Mit indlæg om overforbruget i Københavns Kommune: https://www.altinget.dk/artikel/jonas-herby-koebenhavn-oedsler-med-pengene-paa-tvivlsomme-projekter 
• Simon på Twitter: https://twitter.com/Simontj_/status/1435491311394725891?s=09  

Optagelsen er lavet 22. september 2021. 

I sin første nytårstale som nyudnævnt statsminister satte Mette Frederiksen (S) som mål, at flere børn skulle tvangsfjernes. Det er endt med en politisk aftale, hvor målet om flere tvangsfjernelser heldigvis er fjernet. I stedet er der – som altid når noget set med politikernes øjne skal være bedre i den offentlige sektor – sat penge flere penge af til området til flere sagsbehandlinger med mere.

Men hvor gode er vi egentlig til at hjælpe børn i nød fra centralt hold? Det er emnet for dagens afsnit, hvor jeg har besøg af Tea Torbenfeldt Bengtsson, som er professor hos VIVE med fokus på unges risikoadfærd og hverdagsliv.

• Link til Teas kronik i Politiken (fri adgang på VIVE’s hjemmeside): https://www.vive.dk/da/udgivelser/anbringelser-er-ikke-altid-den-bedste-loesning-14687/

Optagelsen er lavet 18. august 2021

Coronapandemien er slut i Danmark. Forleden spillede Minds of 99 foran 50.000 mennesker i Parken, og min personlige oplevelse er, at stort set alle giver håndtryk og krammere igen. Enten er man vaccineret eller også har man valgt at blive immun gennem overstået infektion. I begge tilfælde er vi i – måske næsten overraskende grad – tilbage til livet før COVID-19. Og selvom nedlukningerne i Danmark i mine øjne har været ude af proportioner, så har de – trods alt – været en hel del mildere end restriktionerne i mange andre lande. 

Et af de lande er Australien, hvor nogle af de historier, jeg ser, virker FOR utrolige til at være sande. Kan det virkelig passe, at folk får bøder for at stikke hovedet ud af vinduet på deres bil uden maske? Kan man virkelig få en bøde, for at opfordre til en demonstration på Facebook? Lukker de virkelig storbyer komplet ned og indfører strenge udgangsforbud på grund af ganske få tilfælde med COVID-19? 

For at finde ud af, hvad der virkelig sker i Australien, gæster Peter Kurti denne gang Regelstaten. Kurti er lektor på University of Notre Dame og forsker ved Centre for Independent Studies i Australien. 

Optagelsen er lavet 13. september 2021. 

I denne episode af podcasten Regelstaten diskuterer Jonas Herby klimaforandringer og regulering med Lars Gårn Hansen.

Forleden delte jeg et tweet med et billede af undervisningsministeren. Hun ville indføre loft over antallet af anbragte børn på kostskoler, fordi der havde været nogle historier, som problematiserede det. Jeg lavede et meme-citat, hvor jeg citerede Pernille Rosenkrantz Theil for at sige "Nogen må gøre noget. Jeg er nogen, og dette er noget" om forslaget. For forslaget er et eksempel på det, der hedder handlingsbias i politik. Er der et problem, vil politikerne gøre noget for at løse det. Uanset om dette "noget" virker eller ej. Og det er sandsynligvis en af årsagerne til, at reguleringsmængden stiger år efter år.

Men hvorfor egentlig? Hvorfor fjerner politikerne ikke regulering, når der opstår problemer frem for at indføre ny regulering? For at forstå hvorfor, har jeg i dette afsnit besøg af Professor Leidy Klotz, som har skrevet bogen Subtract.

Køb bogen "Subtract" her: https://www.amazon.com/Subtract-Untapped-Science-Leidy-Klotz/dp/1250249864

Optagelsen er lavet 17. maj 2021.

Hvad må du sige, og hvad må du ikke sige? Det er et spørgsmål, der længe har interesseret borgerne i demokratier, og retten til at ytre sig frit er bl.a. beskrevet i den amerikanske forfatning og vores egen grundlovs § 77, hvor der står, at ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”

Men nogle ting ER forbudte at sige, og som altid er der gråzoner. Så hvor går grænsen, og har Folketinget fundet den rette balance? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg har besøg af Steffen Larsen, faglærer, hovedbestyrelsesmedlem i Liberal Alliance og selverklæret ytringsfrihedsekstremist.

Optagelsen er lavet 5. juli 2021.

Jonas Herby taler i dette afsnit af Regelstaten med Michael Farnø, som ejer og driver Corona Camping i Borup.