Regnfang

Denne udsendelse er den første ud af to med forfatter og litteraturforsker, Søren R. Fauth. Søren er lektor ved Århus Universitet og har udgivet en lang række af forskningspublikationer om tysk litteratur og tænkning. Derudover har han forfattet fire digtsamlinger: Universet er slidt, På Jupiter findes fortiden ikke, Digt om døden og senest Moloch. De kan alle varmt anbefales. 

Temaet for denne første udsendelse er den østrigske forfatter Thomas Bernhard (1931-89). Bernhard anses af mange for at være en af det tyvende århundredes største forfattere. Hans værker omhandler ofte store eksistensspørgsmål og aspekter ved kunst, tradition og den moderne tidsalder. Fauth har oversat ti af Bernhards værker, blandt andet Undergængeren og Forstyrrelse.

Denne første udsendelse omhandler Bernhards biografi og værk generelt. Søren læser desuden op fra netop Undergængeren. 

God fornøjelse!

Vært: Victor Lange

Musik: Victor Lange & Heine Volder

Produktion: Heine Volder

Denne udsendelse er den første ud af to med filosof og forfatter, Martin Pasgaard-Westerman. Emnet for udsendelsen er kunstens filosofi, altså den forgrening af filosofien som dybdegående har undersøgt emner som kunstens væsen, udøvelse og rolle i det politiske liv—med henblik på flere genre såsom dramaet, musikken og billedkunsten. Martin har gennem sit akademiske virke beskæftiget sig indgående med dette felt af filosofien og har her arbejdet med filosoffer som Kant, Schopenhauer, Nietzsche og mange andre. I denne første udsendelse tager Martin os dog med til begyndelsen på kunstens filosofi, nemlig til den filosofi som Platon og Aristoteles udøvede. Udsendelsen her giver en grundig indføring i deres filosofi omkring kunsten og kommer desuden også ind på, hvorfor denne filosofi (trods sin alder) stadigvæk kan give os afgørende indsigter i dag. Anden udsendelse bliver udgivet på et tidspunkt i løbet foråret 2022 og vil omhandle omkring hundred års tysk filosofi eller tænkning om kunst, fra Immanuel Kant (slut 1700-tallet) til Friedrich Nietzsche (slut 1800-tallet).   

God fornøjelse! 

Vært: Victor Lange

Produktion: Heine Volder

Musik: Victor Lange & Heine Volder

Denne udsendelse er den anden ud af to med filosof, Ph.d. og medstifter af Eksistensfilosofisk Akademi, Stine Zink Kaasgaard. Emnet for de to udsendelser er eksistensfilosofi og dens forankring og vedkommende i det konkrete, levede liv. Sammen med Stine læser vi tre fremtrædende, men relativt oversete kvindelige eksistenstænkere, nemlig María Zambrano, Simone Weil, og Rachel Bespaloff. De tre kvinder skrev op imod en samtid berørt af krig, første og anden verdenskrig samt den spanske krig, og de var alle landsflygtige. De insisterede på en virkeligheds-filosofi, der adresserer det fysiske, banale og konkrete i livet, og som giver en ærlig beskrivelse af eksistensens vilkår. Sammen med Stine, læser og diskuterer vi i de to udsendelser udvalgte stykker af de tre kvinders forfatterskab for at give stemme til deres væsentlige og samtidsrelevante, men oversete tænkning.

Vores læsning og samtale tager udgangspunkt i få udvalgte tekster fra de tre tænkere, der alle kan findes nedenfor. Vi læser højt undervejs, så det er på ingen måde en forudsætning at kende til eller at have læst forfatterne eller teksterne i forvejen.

I denne anden del af interviewet, taler vi med Stine om Simone Weil og Rachel Bespaloff og deres refleksioner over Homers Illiaden. Vores læsning af Weil tager udgangspunkt i den dansk-udgivede ’Illiaden eller Styrkens Digt’, mens vores samtale om Bespaloff kredser om den engelsksprogede tekst ’On the Illiad’. Sidst i udsendelsen trækker Stine desuden nogle linjer på tværs af de tre tænkeres forfatterskab, som virkelig er værd at få med.

God fornøjelse!

Her følger en liste over de udgivne værker, der nævnes i podcasten:

• Bespaloff, Rachel. On the Illiad
• Bespaloff, Rachel. Cheminements Et Carrefours
• Zambrano, María. Claros del Bosque
• Zambrano, María. Hacia un saber sobre el alma
• Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik 5 (indeholder mindre oversættelse af Maria Zambrano)
• Weil, Simone. Illiaden og styrkens digt
• Weil, Simone & Rachel Bespaloff. War and the Illiad. (introduction by Christopher Benfey)

Vært: Sidsel Marie
Musik: Victor Lange & Heine Volder
Produktion: Heine Volder

Denne udsendelse er den første ud af to med filosof, Ph.d. og medstifter af Eksistensfilosofisk Akademi, Stine Zink Kaasgaard. Emnet for de to udsendelser er eksistensfilosofi og dens forankring og vedkommende i det konkrete, levede liv. Sammen med Stine læser vi tre fremtrædende, men relativt oversete kvindelige eksistenstænkere, nemlig María Zambrano, Simone Weil, og Rachel Bespaloff. De tre kvinder skrev op imod en samtid berørt af krig, første og anden verdenskrig samt den spanske krig, og de var alle landsflygtige. De insisterede på en virkeligheds-filosofi, der adresserer det fysiske, banale og konkrete i livet, og som giver en ærlig beskrivelse af eksistensens vilkår. Sammen med Stine, læser og diskuterer vi i de to udsendelser udvalgte stykker af de tre kvinders forfatterskab for at give stemme til deres væsentlige og samtidsrelevante, men oversete tænkning.

Vores læsning og samtale tager udgangspunkt i få udvalgte tekster fra de tre tænkere, der alle kan findes nedenfor. Vi læser højt undervejs, så det er på ingen måde en forudsætning at kende til eller at have læst dem i forvejen.

I denne første del af interviewet, fortæller Stine om tankerne bag stiftelsen af Eksistensfilosofisk Akademi samt vigtigheden af at skabe ikke-institutionaliserede rum for filosofisk refleksion, samtale og almen dannelse. Dernæst dykker Stine og jeg ned i den spanske tænker María Zambrano og hendes poetiske tilgang til eksistensens forbigåenhed. Vi taler ud fra nogle danske oversættelser, Stine har lavet af Zambranos tekstsamling ’Mod en viden om sjælen’.

I anden del af interviewet, der udkommer i en adskilt episode, taler vi med Stine om Simone Weil og Rachel Bespaloff. Sidst i anden udsendelse trækker Stine desuden nogle linjer på tværs af de tre tænkeres forfatterskab, som virkelig er værd at få med!

God fornøjelse!

Her følger en liste over de udgivne værker, der nævnes i podcasten:

• Bespaloff, Rachel. On the Illiad
• Bespaloff, Rachel. Cheminements Et Carrefours
• Zambrano, María. Claros del Bosque
• Zambrano, María. Hacia un saber sobre el alma
• Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik 5 (indeholder mindre oversættelse af Maria Zambrano)
• Weil, Simone. Illiaden og styrkens digt
• Weil, Simone & Rachel Bespaloff. War and the Illiad. (introduction by Christopher Benfey)

Vært: Sidsel Marie
Musik: Victor Lange & Heine Volder
Produktion: Heine Volder

Denne podcast er anden episode i serien ’Det Poetiske Sind’. Gennem samtaler med poeter fra Skandinavien undersøger serien hvad poesi er og kan, hvorfor poesi er en vigtig udtryksform, og hvordan vi kan forstå os selv, og den verden der omgiver os igennem poesien. 

Ordet poesi kommer fra det græske ord poesis som betyder at gøre, frembringe og skabe, eller sagt på en anden måde; at noget materialiserer sig. Poesi kan siges at materialisere sig i form af digte, og digte indeholder som bekendt vers, et ord som kommer fra latin og betyder; at vride og vende. Disse betydninger af det poetiske er altså forbundet med en undersøgende, eksperimenterende og skabende tilstedeværelse fra det menneske som interagerer med den poetiske verden. Men hvornår og hvordan skabes denne verden? Og hvad gør poesien ved vores sind? 

I denne episode af ’Det Poetiske Sind’ taler vi med den norske poet, oversætter og folkemusiker Stein Versto. Stein Versto debuterede i 1990 med novellesamlingen Ho blei borte i trappene, som han fik Tarjei Vesaas' debutantpris for. Siden har han udgivet flere digtsamlinger og romaner.

Vi taler med Stein om poesien som et forsøg på at tilnærme sig det smukke, om poesi som en terskelstilstand, om hvordan poesien, opmærksomhed og selvforglemmelse er forbundet, samt om hvordan poesien er et mulighedsrum for udvidelse af bevidstheden. 

Vi mødte Stein på et Hotel i den norske by Bø. De første 5 minutter af interviewet bæger præg af at være en smule støjende da vi sad i hotellets foyer. Resten af interviewet optog vi i et rum på hotellet hvor der var mere stille. Jeg nød virkelig denne samtale med Stein, det håber jeg også du vil gøre.

God fornøjelse.

Vært: Magnus Harding
Produktion: Heine Volder
Musik: Victor Lange & Heine Volder
Foto: Victor Cornelius

Denne podcast er første episode i serien ’Det Poetiske Sind’. Gennem samtaler med poeter fra Skandinavien undersøger serien hvad poesi er og kan, hvorfor poesi er en vigtig udtryksform, og hvordan vi kan forstå os selv, og den verden der omgiver os igennem poesien. 

Ordet poesi kommer fra det græske ord poesis som betyder at gøre, frembringe og skabe, eller sagt på en anden måde; at noget materialiserer sig. Poesi kan siges at materialisere sig i form af digte, og digte indeholder som bekendt vers, et ord som kommer fra latin og betyder; at vride og vende. Disse betydninger af det poetiske er altså forbundet med en undersøgende, eksperimenterende og skabende tilstedeværelse fra det menneske som interagerer med den poetiske verden. Men hvornår og hvordan skabes denne verden? Og hvad gør poesien ved vores sind? 

I denne første episode af ’Det Poetiske Sind’ undersøger vi dette med den norske poet og forfatter Aasne Linnestå. Aasne Linnestå debuterede med digtsamlingen Små, hellige løgne i år 2000, og har siden forfattet 11 bøger, både digtsamlinger og romaner. I 2016 blev hun tildelt Mads Wiel Nygaards legat, og i 2018 modtog hun Amalie Skram prisen for sit forfatterskab. Vi taler med Aasne om poesi som et erkendelsesmedium; en metode til at undersøge det ukendte og udefinerbare, om det frigørende potentiale i poesien, det terapeutiske potentiale i poesien, om forholdet mellem poesi og tid, og om forbindelsen mellem poesi og musik. Sidst i udsendelsen skal vi høre Aasne Linnestå i sammenspil med Kouame Sereba, læse og synge fra sin digtsamling Hu, i en performance fra den 2. oktober, i forbindelse med Oslo Internationale Poesifestival. 

God fornøjelse!

Vært: Magnus Harding

Produktion: Heine Volder

I denne udsendelse taler vi med Melinda Ashley Meyer, professor ved European Graduate School og seniorprofessor ved Universitet i Sørøst Norge, samt leder og medstifter af det norske institut for ekspressiv kunst og kommunikation. I mere end 30 år har Melinda som ekspressiv kunstterapeut arbejdet i spændingsfeltet mellem kropsterapi og kreativitet i traumebehandling, særligt med krigsflygtninge og torturoverlevere. Hun har lavet tre dokumentarfilm om sit arbejde med flygtninge og skrevet flere bøger herom. Siden 2008 har hun været projektleder af et studie af enlige mindreårige flygtningedrenge i alderen 15 til 18 og herigennem udviklet interventionsmodellen EXIT.

Det er med udgangspunkt i EXIT at vi taler med Melinda. EXIT står for Expressive art in transition og er et program baseret på anerkendte kunst og udtryksterapeutiske principper som fremmer personlige ressourcer. EXIT bruger alle sansekvaliteter og opfordrer deltagerne til at være tilstede i egen krop og at fokusere på færdigheder og gode minder fra hjemlandet, samt at tænke på at tage ansvar for egen fremtid.

Vi taler med Melinda om, hvordan den kreative skabelsesproces kan bringe håb, selv for mennesker der står i umiddelbart håbløse situationer. Vi taler om leg som et universelt sprog, og om hvordan meningsfuldhed er knyttet til et frisk sanseapparat, hvordan sanselig vækkelse er helsefremmende, kropsligt og mentalt. Derudover berører interviewet også, hvordan dét at dyrke ritualer kan styrke vores mentale sundhed, samt hvorfor dét at skabe forudsigelighed i en uforudsigelig verden er vigtigt i traumebehandling. Til sidst i udsendelsen taler vi om, hvad hendes mangeårige arbejde med flygtninge har lært hende om, hvad det vil sige at føle sig hjemme i verden.

Vi kommer ind i samtalen hvor Melinda fortæller om de sidste års udvikling i traumeforskning og traumebehandling, inden samtalen bevæger sig mere konkret imod Exitprogrammet og dets betydning. 

God fornøjelse!

Vært: Magnus Harding

Produktion: Heine Volder

Vi har alle sammen en hjerne, vores egen hjerne. Vores helt særegne måde at opleve verden på, tænke og få ideer. Alligevel er vores hjerne ikke helt vores egne færdigstøbte ejendel, upåvirket og beskyttet fra omverdenen af hjerneskallen. De sociale, kulturelle og miljømæssige omstændigheder vi er opvokset og lever i, indvirker nemlig på vores hjerne og vores oplevelse af verden. Og hvordan det så foregår, er netop emnet for dagens podcast.

Fordi, hvad sker der i krop og sind, når vi interagerer med hinanden? Hvordan indvirker socialitet og kultur på vores hjerne, biologi og vores måde at opleve verden på? Og hvad betyder svarene på de her spørgsmål for, hvordan vi ser på både forskelle og ligheder mellem mennesker, skabelsen af gensidig forståelse og problemløsning?

Det er nogle af de spørgsmål, hvilke dagens gæst, Andreas Roepstorff, gør os klogere på. Andreas er professor ved Institut for Kultur og Samfund samt Klinisk Medicin ved Århus Universitet og stifter samt leder af det verdens anerkendte, tværfaglige forskningscenter Interacting Minds. Med en kandidatgrad i biologi og en ph.d. i antropologi, har Andreas’ mere end 30 år lange forskningskarriere været karakteriseret ved en tværfaglig grundighed, der har gjort ham i stand til at bidrage med kritiske og nytænkende perspektiver til både kultur- og hjerneforskningen, og hans arbejde har på den måde været og er stadig med til at rykke substantielt ved den måde, vi forstår os selv på.

Jeg nød virkelig at tale med Andreas, og jeg håber også, I finder interviewet interessant.
Rigtig god fornøjelse!

Links til artikler nævnt i podcasten:

• Artikel om enkulturation (2010): https://pubmed-ncbi-nlm-nih-gov.ep.fjernadgang.kb.dk/20813499/ 
• Artikel om Fire-walking ritual i Spanien (2011): https://www.pnas.org/content/108/20/8514.long
• Søvnstudie (2020): https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyt.2020.00583/full

Vært: Sidsel Marie

Produktion: Heine Volder

Musik: Victor Lange & Heine Volder

The present podcast is the fifth and last episode in a podcast-series, which we have named ‘The Mind of Skill’. As the name indicates, this series investigates the more mental dimensions of skill—it does so by interviewing a line of current experts. 

Besides being of interest in itself, the nature of skill is related to more general questions of human existence.  For example, many of the ancient Greek philosophers saw a clear link between virtue and skill: according to them, virtuous individuals who were capable of living well could in some sense also be seen as people who acquired the skill to live. In relation, Buddhist teachings often stress the virtuous and awakened person as a skilful person—skilful in ethics, concentration, and wisdom. This is, in many ways, highlighted in Zen Buddhist practice in which activities such as calligraphy, poetry, tea-making, and many other activities require a high level of skill. With this in mind, there seems to be a clear connection between skill and the good life. The hope is that this series can clarify some aspects of this connection and aspire the listener to explore it. 

Broadly speaking, the focus of this episode is on skill in Buddhism. To introduce and outline this topic, the guest of the episode is philosopher and Buddhist scholar Jay L. Garfield. Jay is Doris Silbert Professor in the Humanities and Professor of Philosophy, Logic and Buddhist Studies at Smith College in Massachusetts. He has published a long line of research articles on topics in philosophy of mind, cognitive science, and Buddhist philosophy and psychology. Among his most recent books are Knowing Illusion: Bringing a Tibetan Debate into Contemporary Discourse (with the Yakherds, 2021), Buddhist Ethics: A Philosophical Exploration (2021), What Can’t Be Said: Paradox and Contradiction in East Asian Thought (with Yasuo Deguchi, Graham Priest, and Robert Sharf, 2021), Minds Without Fear: Philosophy in the Indian Renaissance (with Nalini Bhushan, 2017), Dignāga’s Investigation of the Percept: A Philosophical Legacy in India and Tibet (with Douglas Duckworth, David Eckel, John Powers, Yeshes Thabkhas and Sonam Thakchöe, 2016) Engaging Buddhism: Why it Matters to Philosophy (2015), Moonpaths: Ethics and Emptiness (with the Cowherds, 2015) and (edited, with Jan Westerhoff), Madhyamaka and Yogācāra: Allies or Rivals? (2015). A general theme throughout many of these works is the notion of skill in Buddhist practice and thought. A theme that Jay clarifies in multiple and deeply engaging ways in the present podcast. 

It was a great pleasure talking with Jay. We hope you enjoy the interview!

Host: Victor Lange

Production: Heine Volder

Music: Victor Lange & Heine Volder

The present podcast is the fourth episode in a podcast-series, which we have named ‘The Mind of Skill’. As the name indicates, this series investigates the mental dimensions of skill—more precisely, it does so by interviewing a line of current experts.

Besides being of interest in itself, the nature of skill is related to more general questions of human existence.  For example, many of the ancient Greek philosophers saw a clear link between virtue and skill: according to them, virtuous individuals who were capable of living well could in some sense also be seen as people who acquired the skill to live. In relation, Buddhist teachings often stress the virtuous and awakened person as a skilful person—skilful in ethics, concentration, and wisdom. This is, in many ways, highlighted in Zen Buddhist practice in which activities such as calligraphy, poetry, tea-making, and many other activities require a high level of skill. With this in mind, there seems to be a clear connection between skill and the good life. The hope is that this series can clarify some aspects of this connection and aspire the listener to explore it. 

The focus of this episode is on moral virtue more precisely—it is on the idea that moral virtue can be seen as a kind of skill. To introduce and outline this topic, the guest of the episode is philosopher Matt Stichter. Matt is associate professor in philosophy at Washington State University and has for many years done research in virtue theory.  In 2018, Matt published the book The Skilfulness of Virtue in which he presented a theory that proposed to understand moral virtues as skills playing an important role in human self-regulation. The interview with Matt discusses this idea concerning the training, execution, and domains of virtue. These matters are of relevance beyond philosophical theorising. Understanding the workings of the morally admirable person seems to have both relevance on an individual and collective level. Viewing virtue as a skill might enable us to move closer to such an understanding. 

We hope you enjoy the interview! 

Host: Victor Lange

Production: Heine Volder

Music: Victor Lange & Heine Volder

Photo: Victor Cornelius