Sharia Manifestet

I denne dybdegående samtale og diskussion mellem imam Naveed Baig, debattør og islamkritiker Christian Marcussen og islamolog Kasper Mathiesen, optaget i Dansk Islamisk Center, kommer vi vidt omkring og godt i dybden mere flere emner: Censur og ytringsfrihed, islam og muslimer i Danmark, Rasmus Paludan, den nye blasfemi-lov, truslen mod frihedsrettighederne. 

Bør det være lovpligtet at undervise i den såkaldte karikaturkrise, og i så fald på hvilket ideologisk fundament? Skal staten opdrage muslimske børn og unge via det offentlige uddannelsessystem til at stå imod og acceptere hån, spot og latterliggørelse af deres religion? Bliver muslimer diskrimineret i Danmark? 

Har islamkritikerne sovet i timen, nu hvor blasfemiloven genindføres i nye klæder? Hvilke konsekvenser kommer til det til at have for ytringsfrihed og borgerrettigheder generelt, også på andre områder? Er dette begyndelsen på enden for det frie, liberale  samfund?

Hvor kommer truslen mod ytringsfrihed fra idag? Kina, USA, den muslimske verden - eller er det techgiganterne og den globale presse, der blokerer verdens befolkninger fra at kende sandheden om hvad der foregår?

Og hvad med Palæstina? 

Vi takker Christian Marcussen for at medvirke venligt og åbent og lyttende i podcasten.

“Islam og ytringsfrihed: Fra tungens brug i islam til koranafbrændinger, Christian Marcussen og Palæstina-aktivisme.”

Dette afsnit af sharia-manifestet kunne næppe have været mere aktuelt: Afsnittets novelle, “Screenshot”, som oplæses af Isam B., handler om 19-årige Nabil, der er palæstinensisk aktivist, og som taler højt om uretfærdigheden mod det palæstinensiske folk. Nabils brug af ytringsfriheden falder en etableret folketingspolitiker for brystet, og Nabil bliver offentligt hængt ud som nazist og terrorist, hvilket har store konsekvenser for Nabils liv og omdømme. 

Er der plads til at sige sandheden om Palæstina og Israel i det danske samfund, og hvilke konsekvenser kan det have, når man ytrer sig? 

Netop medier, organisationer og politikeres indsats for at kontrollere ytringer og holdninger relateret til Palæstina og Israel, også i Danmark og også rettet mod helt almindelige borgere, afsløres i afsnittet. Vi hører blandt andet om en kvinde, der har oplevet en underretning til myndighederne på sine børn pga palæstinensisk aktivisme, og en stor, dansk supermarkedskæde, der forbyder en ungarbejder at bære palæstinensiske symboler, som halskæder. 

Er vi på vej ind i en periode med samfundmæssig og måske endda juridisk indskrænkning af ytringsfriheden i forhold til Palæstina og religionskritik?   

Islamkritiker og debattør Christian Marcussen byder ind i en tre-parts samtale under et besøg i Dansk Islamisk Center, og vi går i dybden med konsekvenserne af og årsagerne til Paludan og koran-afbrændingerne, samt det kommende forbud mod netop det. 

Bør muslimer støtte et forbud eller skal vi værne om ytringsfriheden, selv når det gør ondt på os selv og rammer det allerhelligste? 

Vi snakker JPs kontroversielle tegninger, argumenter for og imod undervisning i den såkaldte Muhammed krise i vores institutioner, og ytringsfrihed og andre frihedsrettigheders hastige erodering i nutiden i kampen om sandheden og storpolitisk pres fra techgiganter, USA, OIC, Erdogan, Israel, Iran, EU, Rusland, NATO… 

Afsnittets kerne er en undersøgelse af Islams lære vedrørende selve vores menneskelige ytringsevne, og hvad det betyder, at vi er skabninger, der tænker og føler og udtrykker os, men også som sårer, bagtaler, lyver, bedrager, undertrykker og snyder ved hjælp tungen. Hvad siger islam om ytringsfrihed, og hvad indebærer vores ytringsfrihed i forhold til Allah, til andre mennesker og til at opdage sandheden om Allah, livet og én selv? Hvad vil det egentlig sige at ytre sig, og hvad sker der, når man som menneske ikke længere kan tale og tænke frit?

Naveed Baig er taget til Afghanistan for at snakke om kvinder, om uddannelse, om kønsnormer, om islam og ligestilling, om nepotisme, stammer, magt og et land i periferien af verden.

Tilbagevendt til Danmark hører vi om Taleban-ledere, hvis døtre og koner bliver uddannet i udlandet, mens afghanske kvinder er forment adgang til uddannelse i hjemlandet; om afghanske kvinder, der driver store forretninger i Kabul, om en kvinderetsforkæmper, der sætter Taleban på plads, så hele huset runger.

 

Hvordan står det til med kvinderne i de danske moskeer? Er moskeerne gode nok til at skabe rum for kvinder og tænke kvinder ind i arkitekturen?

I dette afsnit har vi besøg af altid åbenmundede og kritiske Saliha Marie Fetteh, der var var med til at stifte Mariam moskeen, Danmarks første og eneste kvindemoske, og som ledte stedets første fredagsbøn. Vi tager hul på en åbenhjertig snak om positive og negative erfaringer med at drive kvindemoske, om at føle sig hjemløs i moskeen og savne et fællesskab. Vi snakker også om behovet for at gøre op med mandevældet i de danske moskeer, og helt nye måder at tænke og være muslimsk kvinde i nutiden.

Islams fem daglige bønner i moskeen danner givetvis rammen for verdens største dagligt tilbagevendende sociale fællesskab. Fællesskaber omkring bønnen er dog stort set kun for mænd og drenge. Hvordan står det til med muslimske piger og kvinders fællesskaber, og er der lige mulighed for adgang til moskeerne i Danmark? Og hvor går man hen, hvis man som kvinde ikke lige passer ind i de religiøse fællesskaber, men gerne vil have muslimsk viden og samværd?

I dette afsnit af shariamanifestet snakker vi om kvinder som religiøse autoriteter i islam - historisk og i nutiden - og stiller skarpt på den stolte, islamiske tradition for kvindelige lærde.

Vi åbner også op for den svære samtale om kønsdiskrimination og forskelsbehandling i muslimske miljøer i Danmark, og diskuterer veje fremad og muligheder for at rette op på ubalancen. For hvor bliver de kvindelige muftier egentlig af, og hvorfor tænker vi oftest på en mand, når vi snakker om en religiøs lærd?

Vores æres-nekrolog over en af nyere tids mest indflydelsesrige kvindelige, muslimske lærde - Shaykha Munira al-Qubaysi (d. 2022) - bringer os til Syrien og en helt enestående vidensarv, som overgår alle lærde i nyere tid, og som har ændret fundamentalt på kvinder og pigers adgang til viden i den arabiske verden.

Endelig skal vi i afsnittets novelle, Unavngivne Folk, skal vi høre om Fatima, som er kvindelig lærd og som møder alvorlige udfordringer på grund af sit køn i sin moske. Novellen læses op af Isam B.

Afsnittet tager udgangspunkt i manifestpunkt 40 i Dansk Muslimsk Manifest, som lyder:

Både profetens tid og islams historie er fuld af kvinder som undervisere, ledere og moralske og spirituelle autoriteter. Muslimske kvinder og piger spiller allerede en stor rolle i moskeernes sociale liv, men skal i langt højere grad også integreres og involvere sig i moskeernes ledelse, bestyrelser, undervisning og formidling.  

Fra slutningen af 90erne og mere end 10 år frem spillede Khalid Amin en afgørende rolle for etableringen og udbredelsen af Hizb ut Tahrir i Danmark. Han var med da en helt ny vækkelse og bevidsthed blandt unge muslimer i Danmark spirrede frem og bredte sig midt i krigen mod terror, og Anders Fogh og Dansk Folkepartis kulturkamp for danske værdier op igennem 00erne. 

Khalid holdt taler ved store anti-demokratiske møder, var med til at forme en helt ny og stærk mod-identitet blandt danske muslimer - og så var han igen og igen i medierne og på forsiden af de store danske aviser, som eksemplet på den muslimske fare og kaldet til det muslimske kalifat. Han trådte bogstaveligt talt på Grundloven. 

Idag, efter en lang og svær periode med indre konflikter og kampe, er Khalid definitivt ude af Hizb ut Tahrir og forholder sig kritisk til bevægelsen og dens rolle i samfundet. Han fortæller med insider-viden om partiets ideologi og mål, om kritikken af demokratiet og kampen for kalifatet, og samtidig fortæller han historien om Hizb ut Tahrir i Danmark gennem flere årtier. 
 
Vi starter i 1997, hvor Khalid var en ung mand, der røg hash og hang ud på Blågårds Plads med sine mere eller mindre kriminelle venner. Men en dag kommer han i kontakt med de tidligste medlemmer af Hizb ut Tahrir og pludselig går det stærkt. Hele hans omgangskreds forandrer sig i en omfattende muslimsk vækkelse, der i den grad sætter sit præg på hans eget og mange andres liv og identitet som muslimer i Danmark - endda på hele det danske samfund, som mere og mere syntes at være i konflikt med den muslimske minoritet.

10 år senere - efter 11. september, krigen i Afghanistan, invasionen af Irak og JPs tegningekrise - bliver Khalid fyret fra sit arbejde som uddannelsesvejleder pga sit tilhørsforhold til Hizb ut Tahrir, og det påbegynder en ny indre og ydre rejse, der ender i et opgør med partiet. Lyt med når Khalid fortæller om sin personlige rejse - fra hjertet og med hjernen - ind i Hizb ut Tahrir, til forsiderne af aviserne, og ud igen på den anden side til en mere nuanceret identitet.

Salaam aleykum  - velkommen til "shariamanifestet" - podcasten om islam og muslimers levede virkelighed i Danmark og vesten, podcasten, der åbent og ærligt tager favntag med de svære samtaler om udfordringer og tabuer for muslimer i Danmark. I denne forlængede episode tager vi hul på samtalen om et af de mest komplicerede og spændingsfyldte emner relateret til islam i vesten - nemlig islam og demokrati? Netop islam og demokrati er det første punkt i Danskmuslimsk manifest, som er skrevet af Naveed Baig, PhD-studerende og imam, og undertegnede, Kasper Mathiesen, som er islamolog

Vi har at gøre med to ret gamle tankesystemer - demokrati eller ideen om folkets styre stammer fra Grækenland mere en 2000 år tilbage - mens Islam tager udgangspunkt i Guds åbenbaring og vejledning til menneskeheden gennem Hans udvalgte profeter. Kan de to forenes eller er de i opposition til hinanden? Er folkets styre i konflikt med Allahs åbenbaring?

Vi er taget til samtale ved Nørrebro Lokaludvalg på Den Røde Plads på Nørrebro og til brunch på Alis Bageri på Nørrebro, som ligger i underetagen til Al-Faruq moskeen -  Hizb- ut-Tahrirs moske i København. Hizb-ut-Tahrir er kendt som et muslimsk og erklæret anti-demokratisk politisk parti, som er tilstede i mange lande verden over og både berømte og berygtede. Her er vi er til en meget bombastisk og meget samfundskritisk fredagsbøn hos vores brødre i Hizb ut Tahrir, og diskuterer efterfølgende stilen og vores indtryk - og hvordan prædiken adskiller sig fra det vi er vant til fra andre moskeer. 

I afsnittets muslimske novelle -  Fodbold Kaffe og Kalifat - som oplæses på smukkeste vis af Isam B., møder vi Ali som er medlem af Hizh ut Tahrir og fodboldtræner på Vestegnen, og Hassan, som er aktiv i socialdemokratiet og lokalpolitisk engageret. De er begge midt i livet og begge bliver de af hinanden presset til at genoverveje deres politiske ståsted og forhold til det omgivende samfund. 

Endelig  har Naveed fået lov til at interviewe Anne Sofie Allarp, som er flittig demokrati-kritikker, samfunds-revser og skribent i de danske medier - og som er kronik-redaktør på berlingske tidende. De taler åbent og bramfrit om samfundets kriser, demokratiets nedgang, racisme, minoritets-foragt - og Anne Sofie gør os klogere på hendes ide om et moratorium på 10 år for de politiske partier, som hun mener er direkte ødelæggende for demokratiet.

afsnittets udgangspunkt er følgende manifest-punkt fra danskmuslimskmanifest som lyder:

"Folkestyret udfolder sig på vidt forskellige niveauer af samfundet. Uden borgerens oprigtige engagement falder samfundet fra hinanden. Danske muslimer skal bidrage til folkestyret på alle niveauer og på lige fod med alle andre og bør søge større deltagelse i det partipolitiske system. Dette vil øge sammenhængskraften og tilliden i den bredere danske befolkning og være med til at udvikle samfundet i en endnu mere frugtbar retning."

I dette sær-afsnit af shariamanifestet har vi fået besøg af antropolog Abir Ismail, som er PhD-studerende på Aarhus Universitet, hvor hun gennem flere år har undersøgt ældrepleje i muslimske familier i Danmark. 
Abir tager os med helt ind i ældreomsorgens praktiske arrangementer i muslimske familier i Danmark, herunder paragraf 94 ordningen - konflikter, tabuer, udfordringer og velsignelser - men giver os også indblik i ældreomsorgen som et space for familieopbyggelse, hvor religiøsitet og normer udfolder sig, tillæres og forhandles i praksis; ældre omsorg som emotionelt og spirituelt rum, hvor man udvikler sig som menneske; ældreomsorg i forhold til køn og på tværs af generationer; og endelig religionens rolle i omsorgsarbejdet.

Vi kommer på besøg hos Amne, 86, i gennem de sidste 3 år af hendes liv, hvor hendes datter Faten og de øvrige 11 børn, ægtefæller, svigerdøtre, børnebørn tager sig af hende. Familiens konflikter, skam, opfattelser af religion og "det gode liv og den gode død" udfoldes, mens Abir står på sidelinjen af familien og fortæller om Amnes sidste pilgrimsrejse til Mekka og familiens måde at arrangere alt fra Amnes mad, sovested, personlig hygiejne og religiøs praksis.

Vi bliver inviteret indenfor hos Umm Rami, der sammen med sin mand og fire børn har valgt at tage sig af sin skizofrene mor i eget hjem. Hvordan håndterer man vold, fysiske og psykiske overgreb fra ens egen mor som voksen - og hvorfor gør man det egentlig? Vi hører mere om religiøsitet, spiritualitet og udvikling af tålmodighed som en del af ældreomsorgen, og hvordan religiøs læring udfolder sig i praksis på tværs af tre generation omkring omsorgsarbejdet.

Endelig hører vi om Abed, som har valgt at tage orlov fra sit arbejde for at tage sig af sin aldrende mor, og, mere generelt, mænd som omsorgsgivere, et emne som meget sjældent omtales, fordi kvinderne enten tildeles eller selv sætter sig på omsorgen for de ældre i familien. Men hvad med mændene, og kan der opstå konflikter omkring hvem der har mest adgang til alle de hasanaat og gode gerninger, der forbinder sig med ældreomsorgen i en muslimsk familie?  

Vi er taget til Fonden for socialt ansvar for at tale med Asim Latif, der er direktør for indsatsen for minoritetsældre. Interviewet kommer i dybden med tilstanden på ældreområdet for minoritetsældre og muslimske ældre i Danmark. Vi får statistikker og tal, samt en detaljeret uddybning af hvilke udfordringer vi står over for som muslimsk minoritet og hvilke visioner og muligheder vi har. 

Asim Latif vil gerne starte en bevægelse og har brug for alle, der er interesserede i at bidrage - unge, gamle, ældre, børn, voksne, eksperter, professionelle - folk som af den ene eller anden grund gerne vil bidrage med viden eller tid eller ideer kan kontakte ham via Fonden for Socialt Ansvar.

At blive ældre i islam er omgærdet af respekt og værdighed og generelt opfattes muslimer som værende gode til at passe på deres ældre. Men virkelighedens verden i nutidens Danmark skjuler store udfordinger og tabuer i forholdene for vores ældre.  Antallet af muslimske ældre i Danmark er i eksplosiv vækst og ventes at stige med 400% over de næste to årtier. Det samme gælder aldersbetingede sygdomme blandt muslimer - diabetes, gigt, demens, kredsløbssygdomme, mm, udover ensomhed og depression.

Islam og muslimske familier lægger en ære i at drage omsorg for deres ældre i hjemmet, og mange har ikke tillid til det offentlige systems plejehjem og ældreomsorg, og opfatter det som uværdigt at sætte deres ældre på plejehjem.  Men mange familier har samtidig svært ved selv at bære opgaven, hvilket skader både de ældre og resten af familien. Sommetider falder familier endda fra hinanden under udfordringen med at passe sine ældre.

Er vi som minoritet gode nok til at tage os af vores ældre og får de den værdighed og respekt som er deres ret? Kan vi være med til at indrette den offentlige ældrepleje så den tilgodeser muslimer og giver vores ældre en værdig alderdom? Hvordan kunne muslimske plejehjem se ud? Kunne man lave dansk ældrepleje i Islamabad, Bagdad og Casablanca så de ældre kommer i trygge muslimske rammer, hvor de kender sproget, kulturen, maden og duftene?

I dette afsnit har vi besøg af Asim Latif som leder indsatsen for minoritetsældre i Fonden for socialt ansvar. Asim Latif har en vision for muslimske ældre og vil gerne have så mange som muligt med til at opbygge området. Vi er også på besøg på mangfoldighedsplejehjemmet på Amager og så tager en tur til Dawa-landsbyen Jenderam i Malaysia, hvor 200 ældre muslimske kvinder lever deres alderdom med ihukommelse af Allah, bøn og islamisk undervisning hver dag. Isam B læser op af afsnittets novellen "Ingen Reaktion" om en familie på Nørrebro, der har bestemt sig for at tage sig af deres senile mor i hjemmet - indtil det går grueligt galt en dag. 

Lyt med når vi diskuterer manifest-punkt nummer 19 i dansk muslimsk manifest: islam og de ældre.

"At blive ældre i islam er omgærdet af værdighed og respekt. Antallet af ældre danske muslimer er stigende. Der er behov for at finde holdbare løsninger for ældrepleje, der tager højde for de ældres kultur og traditioner, så de kan få en værdig alderdom, samtidig med at man undgår at de ældre sygeliggøres og fratages deres integritet. Der skal gøres op med tabuer vedrørende familiernes rolle og det at søge hjælp udenfor familien når det er nødvendigt."     

Vi har virkelig glædet os til at udgive afsnittet om “kærlighed og frygt”. Vi har haft besøg af Omid Safi, spirituel vejleder og en af verdens førende eksperter i Rumis lære og det poetiske mesterværk “Masnavi”, som er et af den islamiske traditions mest pragtfulde og indflydelsesrige værker nogensinde. Kom med på en smuk lydrejse, hvor vi dykker ned i kernen af den islamiske åndelighed, med hudløse samtaler fra hjertet, en tur til Christiania og hippiegenerationens “All You Need is Love”, samt ekstasens lys og fortabelsens mørke.

Medvirkende
Gæst: Omid Safi
Værter: Naveed Baig og Kasper Mathiesen
Redaktør: Sofie Clausager Dar
Fortæller: Isam Bachiri