Sorg er ikke længere gemt væk bag lukkede døre - den deles, vises og bearbejdes i kunsten. På teaterscenen kan man i øjeblikket opleve historien om den afdøde YouTube-stjerne Albert Dyrlund. K-live undersøger, hvordan sorgens rolle i kulturen er under forandring, og hvordan kunsten kan være med til at holde et menneskes minde i live. Og så fælder Anmelderne dom over TV 2's Nordic Noir-krimi Hvide Sande.
Medvirkende: Ester Holte Kofoed, tidligere postdoc ved forskningsprojektet Sorgens kultur og i dag adjunkt ved Aalborg Universitet; Sarah von Essen, forfatter og skribent på Weekendavisen og Bent Isager-Nielsen, forfatter og tidl. drabschef i Rigspolitiets Rejsehold.
Vært: Morten Runge.
Producer: Sarah Randeris.
Redaktør: Lasse Lauridsen.