STATUS Året 2025 spændte vidt, fra Crumb til Cupido. Den gamle mester fik et comeback med 'Tales of Paranoia' og bue og pil blev skiftet ud med håndskydevåben i den japanske manga 'Love Bullets'. 2025 var både krisetegn med den aflyste tegneseriefestival i Angoulême, og samtidig kunne man glæde sig over at en ny generation blev ramt af kærlighedskugler og der blev meldt om en stigende tegneserieinteresse blandt børn.
Men hvor var tegneserien i 2025? Hvad kunne den? Hvad var dens udfordringer? Radio Rackham kigger tilbage på det forgangne års op- og nedture: en fortsat eksplosion af tegneserielæsning på digitale platforme, tegneserien som frirum for queer-kreativitet og derfor kunsten, men også manglen på stor, bredt funderet innovation, den kritiske tegnings langsomme uddøen. Og så diskuterer vi selvfølgelig de bedste tegneserier fra året der gik.
Det er en episode der går fra desillusion til morgenluft, præget af pessimisme men åben for det nye. De medvirkende er tegneseriskaber Karoline Stjernfelt, kritiker og uddannelsesleder Erik Barkman (https://nummer9.dk/author/erik/), såvel som tegneserieekspert Xavier Guibert (https://www.du9.org/), tegner Teddy Kristiansen, tegner og aktivist Sandra Sundquist, bladtegner Erik Petri, mangaekspert Mat Boyle og Webtoon-iagttager Jesper Tae Jensen.
I episoden nævnes blandt andet Askel Aden: KH Mischa; Yvan Alagbé: Misery of Love; Amalia Alvarez og Sara Abdulkarim: Tillbaka till Nakba; Imai Arata: Flash Point; Bennizone: Tongue Tied; Blue-Deep: Doom Breaker; R. Crumb: Existential Comics: Selected Stories 1979–2004 og Tales of Paranoia; Sammy Harkham: Crickets #9; Otava Heikkilä: The Second Safest Mountain; Marie Høegh: Plejehjemmet; Ikkado Ito: Long Summer of August 31; Inee: Love Bullet; Kazuo Koike og Goseki Kojima: Lone Wolf and Cub; Lee Lai: Cannon; Ezra David Mattes: A Terrified Child Played by Jeremy Strong og Primavera or How I Broke Up with My Mother; Mike Mignola: Bowling With Corpses; Dan Nadel: Crumb: A Cartoonist's Life; Anders Nilsen: Tongues, Vol. 1; Deniz Camp og Javier Rodriguez: Absolute Martian Manhunter; Linnea Sterte: World Heist, Cat Cafe, A Garden of spheres; Karoline Stjernfelt: I morgen bliver bedre; Aksel Studsgarth og Daniel Hansen: Alva Odyssé; Kelly Thompson og Hayden Sherman: Absolute Wonder Woman; Kristine Tiedt: Et zine om eugenik; Val Wise: In Fair Verona; Hellas Arthole