
Sign up to save your podcasts
Or


Hans stemme har været vranten, vittig, varm og uforlignelig – både når han træner græske halvguder, tæller guldmønter i pengetanken eller råber fra bunden af en legetøjskasse.
Lars Knutzon er stemmen bag nogle af Disneys mest elskede og excentriske figurer, og i denne uges afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi æren af at dykke ned i hans fantastiske karriere.
Du kender ham som den hårdt prøvede satyr Filoktetes i Herkules, som den nuværende stemme til verdens rigeste and, som den til tider kyniske Mr. Potato Head i Toy Story-filmene og som den hjertevarme Maurice i liveaction-versionen af Skønheden og Udyret 💪🦆👨🔧🌹
Lars Knutzon har været en fast del af dansk teater, film og tv i mere end seks årtier, og i dubbingstudiet har han lånt sin stemme til karakterer, der har formet generationers forhold til animation og eventyr. Han mestrer balancen mellem komik og følelse, mellem karakter og klang, og i dag får du lov at blive klogere på, hvem stemmen bag disse fantastiske stemmer er.
I samtalen med Lars fortæller han om sin tilgang til dubbing, om hvordan han endte med at blive skuespiller og om nogle af de store oplevelser han har haft gennem en fantastisk karriere.
God fornøjelse!
PS: Hvilken Lars Knutzon-karakter har du et særligt godt forhold til?
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
I dagens afsnit af Stemmen bag Stemmen åbner vi døren til en karriere, der har givet liv til nogle af helt utroligt ikoniske karakterer fra animationsverdenen. Dubberen du i dag skal møde er Louise Engell.
Du kender bl.a. hendes stemme fra Minnies Mouses ikoniske kvidrende “Åh Mickey!”, fra Barbie i et hav af film, Prinsesse Odetta i Svaneprinsessen, og fra Bubble i Powerpuff Pigerne 💫🦢🧁
I samtalen fortæller Louise om sin flotte dubbingkarriere, hvordan hun kom ind i branchen og om de oplevelser hun har haft med at låne sin stemme til disse markante karakterer. Vi kommer også ind på Louises musikalske karriere og så fortæller hun en helt vild anekdote fra dengang hun mødte en af Storbritanniens helt store kvindelige musikere.
Louise er fantastisk godt selskab, og hun fortæller med stor åbenhed og varme – så du kan godt sætte dig godt til rette og glæde dig til den næste times tid.
Rigtig god fornøjelse!
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Nogle børn vokser op med fodbold i haven. Julian Thiesgaard Kellerman voksede op med mikrofoner, lydkabler og stemmer fra hele verden i ørerne (og garanteret også lidt fodbold i haven).
Som bare 3-årig fik han sin dubbingdebut – og siden har stemmen været hans trofaste følgesvend.
I dagens afsnit af Stemmen bag Stemmen møder du en mand, der på én gang bærer arven videre og har skabt sin helt egen vej. Som søn af Lars Thiesgaard, var Julian omgivet af stemmer fra han kunne gå. Men han har aldrig nøjedes med at være “søn af” – han har sunget, spillet og dubbet sig til en plads, der er helt hans egen.
Du har måske hørt ham som den nervøse lille Tantor i Tarzan, den seje og sarkastiske Jake Long i Den Amerikanske Drage og bøllen Buford Van Stomm i Phineas og Ferb. Og hvis du har kastet dig over Lego Star Wars eller Ninjago, vækker hans stemme helt sikkert også genklang.
I samtalen fortæller Julian med glimt i stemmen om glæden ved at forsvinde ind i en karakter, og om at finde sin egen klang i en branche, hvor stemmen er alt. Det er en snak om at balancere mellem uddannelse, teater og dubbing i en karriere, hvor ingen dage ligner hinanden.
Rigtig god fornøjelse - og del endelig afsnittet med en, der også kan gengive lille Tantors bekymringer om vandets tvivlsomme beskaffenhed 🐘
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Ak ja. Der var en tid, hvor eftermiddagene smagte af saftevand, og fjernsynet bød på heltinder i alle størrelser og talende væsner med antenner.
Midt i alt det – og måske uden at vi anede det – var Marie Schjeldal den danske stemme bag nogle af disse fantastiske og ikoniske karakterer fra vores barndom.
I denne uges afsnit af Stemmen bag Stemmen tager vi dig med tilbage til den tid. Til dengang hvor Marie som ganske ung debuterede som Molly Clausen i Luftens Helte – og videre til roller som Kim Possible, Blomst i Powerpuff Pigerne, Raven i Teen Titans og Po i Teletubbies 💥🛸🦸♀️
Marie deler gavmildt ud af sine oplevelser – med varme, humor og skarpe refleksioner om stemmeroller, skuespil og alt det, der foregår bag mikrofonen. Det er både nørdet, nostalgisk og nærværende.
Du finder afsnittet lige her – eller der, hvor du plejer at lytte til dine podcasts:
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
Rigtig god fornøjelse!
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
🐥 Nåååh, kylling. Sidder du lige der og venter? I så fald er din ventetid ovre!
🎙️ Det er nemlig blevet tid til endnu et afsnit af Stemmen bag Stemmen – og denne gang med en sand legende inden for dansk børneunderholdning: Søren Hauch-Fausbøll.
🧸 Søren er mest kendt som den elskelige Bamse fra Bamses Billedbog, en rolle han både har spillet siden 1983. Hans varme og karakteristiske stemme har været en fast del af mange danskeres barndom.
Men Sørens talent stopper ikke ved Bamse. Som stemmeskuespiller har han også givet dansk liv til karakterer som Abe fra Kung Fu Panda, Kong Godfred fra Bubbibjørnene, Smut fra Byggemand Bob – og mange flere.
🎭 I dette afsnit deler Søren ud af sine oplevelser fra en lang og alsidig karriere inden for teater, tv og dubbing. Han fortæller om, hvordan det hele begyndte, og hvad der driver ham til stadig at underholde og begejstre publikum i alle aldre.
Læn dig godt tilbage og glæd dig til en hyggelig samtale med en af Danmarks mest elskede stemmer.
Du kan lytte til afsnittet lige dér, hvor du plejer at høre dine podcasts – eller via linkene herunder:
🎧 Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ
🍏 Apple Podcasts: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583
🔗 Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
🌼 Rigtig god fornøjelse – tivertifald!
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Jamen halløjsa - så er vi sørme allerede tilbage med et dugfriskt afsnit fra en dugfrisk sæson 'Stemmen bag Stemmen', der allerede kører på sin 6. omgang.
Vi lægger hårdt fra land med et af kongerigets helt store multitalenter: Jasmin Gabay.
Hendes cv tæller titler som sangerinde, revyskuespiller, Wallmann-værtinde, bagedyster og selvfølgelig knalddygtig dubber, hvor du bl.a. har hørt hende som Matangi (Vaiana 2), Hjerter Dame (Alice i Eventyrbageriet), Meridian Clade (En forunderlig verden) og Pepa (Encanto).
Jasmin fortæller med stor passion, energi og en masse grin om sin karriere indtil nu, om hvad der fik hende ind på dubbingsporet i sin tid og ikke mindst om glæden ved at dubbe karakterer, der både skriger, synger, råber og er onde.
Jasmin er et varmt bekendtskab, så du kan godt glæde dig til den næste times tid i virkelig godt selskab.
Du finder afsnittet samme sted som altid – nemlig lige der, hvor du lytter til podcasts normalt eller via linkene nedenfor:
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
Rigtig god fornøjelse!
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Et gammelt mundheld lyder: mød aldrig dine helte!
Et nyt og opdateret mundheld bør dog lyde: mød ALTID Luftens Helte! Så det har Kasper gjort i dagens særudgave af Stemmen bag Stemmen, hvor særligt ”musikken fra de største tegnefilm” blev omdrejningspunktet.
Formuleringen er tyvstjålet fra gæsterne, Hans Ole Munksgaard, Laura Leunbach og Kasper Munk Fonnesbæk, der udgør 3/20 af Danmarks største Disney coverband – Luftens Helte – hvor de tre er forsangere.
I snakken dykker vi bl.a. ned i, hvordan bandet opstod, hvor glæden ved Disney kommer fra og hvad der gør Disneys sange så fantastiske.
Det bliver musikteoretisk, Disneynørdet og enormt hyggeligt!
Du finder afsnittet her:
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
Rigtig god fornøjelse!
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Så nåede vi til vejs ende i 5. sæson af ’Stemmen bag Stemmen’ – og sikke en sæson, det har været!
Vi lukker ballet med royalt selskab i form af Prinsesse Jasmins danske stemme, som bliver leveret af Ilia Swainson.
Ilia har en baggrund som klassisk sanger (og retoriker), og fik sin dubbingdebut med rollen som Jasmin i ’Aladdin’ i 1992. Hun har efterfølgende dubbet flere interessante karakterer, bl.a. forrige år, da hun lagde stemme til dronning Sakina i Disneys 100-årsfilm ’Ønsket’.
Rollen som Jasmin står som en skelsættende oplevelse for Ilia, hvilket snakken også bærer præg af. Det er snak om dubbing, og hvor fantastisk det er, men også om sårbarhed og om at tvivle på egne evner, og om at komme igennem den tvivl.
Som altid finder du afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts:
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
Tak fordi du lyttede med til endnu en sæson af ’Stemmen bag Stemmen’ – podcasten, der giver dig historier fra dubbingland fortalt af de ikoniske stemmer derfra. Vi glæder os til at snart at være tilbage, og indtil da skal du huske at abonnere på podcasten og - hvis du kan lide den – give os en anmeldelse; det bliver vi så forbistrede glade for!
Rigtig god fornøjelse og god påske – vi lyttes ved!
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Det drysser med internationalt stjernestøv i din yndlingspodcast i dag, for udover at være en fantastisk dygtig dubber, så er dagens gæst også noget så vildt som en dansk Hollywoodstjerne!
Vores gæst i dag er Caspar Phillipson, der fik sin dubbingdebut i 1996 i serien Dragon Ball, hvor han udødeliggjorde seriens hovedkarakter Son Goku på dansk. Siden da er det blevet til flere ikoniske roller som bl.a. fortælleren i Alfons Åberg, Manden med den gule hat, Rango, prins Charming og mange mange flere.
I snakken med Caspar fortæller han bl.a. om, hvad der fik ham til at ville være skuespiller, hvorfor han gerne ville dubbe og om det skifte det kan være at gå fra en stor produktion i Hollywood til at skulle hjem og dubbe tegnefilm.
Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts:
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så glade for!
Rigtig god fornøjelse!
PS: Caspar har lagt stemme til en filmkarakter, han har spillet ved flere lejligheder i realfilm – kan du gætte hvem det er? Ellers må du høre det i dagens afsnit 😊
PPS: Der er desværre en lille smule knas med lyden, hvilket vi håber, I kan abstrahere fra 🫣
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Hvad har en gris, en spætte, en søstjerne, en løve, en kanin og en lemur til fælles? 🐷🐦⭐️🦁🐰🐵
For det utrænede øje, og ikke mindst øre, vil svaret formentlig være, at de ikke har så meget til fælles. Men faktisk har de det til fælles, at et af landets dygtigste dubbere har lånt sin stemme til dem alle.
Og navnet på dubberen er naturligvis Søren Ulrichs.
I dagens snak med Søren fortæller han om, hvordan han kom ind i branchen og deler ud af farverige anekdoter og oplevelser fra sin lange karriere inden for dubbing.
Søren er hyggeligt og muntert selskab, så dagens opfordring herfra lyder, at du hurtigst muligt finder dagens afsnit frem og nyder en times godt selskab med en af dubbingbranchens ikoniske stemmer.
Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts:
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så glade for!
Rigtig god fornøjelse
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
From the publisher's feed
Hør stemmerne fra din barndom, ungdom og voksen...dom(?) fortælle om en branche, der ikke har fået nok opmærksomhed: den danske dubbingbranche.

7 Listeners

7 Listeners

8 Listeners

345 Listeners

21 Listeners

22 Listeners