
Sign up to save your podcasts
Or


Så blev det endelig onsdag og tid til endnu en legendarisk stemme i dine øregange.
Dagens stemme tilhører Torben Zeller, og hans fantastiske klang har vi haft fornøjelsen af at opleve besjæle en lang række karakterer som f.eks. papegøjen Jago, vildsvinet oberst Lynild og tigerdyret Tigerdyr 🐯
Torben fortæller om sit liv som dubber og skuespiller i det hele taget, og som en af landets dygtigste impro-skuespillere kommer han selvfølgelig også ind på, om hvorvidt den disciplin har bidraget til hans fantastiske dubbingkarriere.
Som altid vil vi opfordre til, at du abonnerer på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så lykkelige for!
Rigtig god fornøjelse
PS: Fun fact - med Torbens besøg har vi nu snakket med hele castet fra den fantastiske (og uhyggelige!) serie ’Piraterne fra det mørke hav’ – hvis der er nogen af jer, der husker den 😄
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Længe inden der var noget, der hed X-factor, var der allerede tradition for, at Danmark samledes foran tv’et weekend efter weekend for at se - og ikke mindst lytte til – en masse talentfulde unge mennesker, der jagtede drømmen om et liv som professionel sanger.
Dengang hed samlingspunktet ’Popstars’, og der kom mange fantastiske timers underholdning ud af tv-showet; men noget af det mest fantastiske vi fik, var dagens gæsts indtræden på den danske underholdningsscene.
Med en 1. plads i programmet i 2003 sikrede Maria Lucia Heiberg Rosenberg sig nemlig ikke bare en pladekontrakt, men også at spotlyset blev drejet hen på hendes enorme talent.
Det talent har hun siden forløst som både sanger, musicalartist og ikke mindst som dubber, hvor hun bl.a. har udødeliggjort snedronningen Elsa fra Disneys ’Frost’.
Alt det kommer vi naturligvis rundt om i snakken med Maria, hvor vi også hører om hendes første håbefulde drømme om et liv som dubber, anekdoter fra hendes musicalkarriere og hendes tanker om sit arbejdes store betydning.
Du finder ikke bedre selskab i dag end det, du får den næste times tid med en af landets absolut dygtigste stemmeskuespillere – så find dér, hvor du plejer at lytte til podcasts og sæt dig godt til rette.
Som altid vil vi lige opfordre til, at du abonnerer på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så eventyrligt glade for!
Rigtig god fornøjelse
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Musicalartist, sanger, skuespiller og naturligvis dubber. Kært barn har som bekendt mange navne, og dagens gæst er absolut ingen undtagelse: Stig Rossen.
Stig er velsagtens en af landets mest populære sangere og har været det siden sin debut i melodigrandprix i 1988. 10 år senere trådte han ind i dubbing-bevidstheden hos hele Danmark, med sin pragtpræstation i filmen ’Mulan’, hvor hans karakter Shangs sang ’Rigtige mænd’ gik lige i stemmebåndet på de fleste tegnefilmsfans.
Siden da har Stig forkælet os med sin fantastiske stemme i diverse biografbaskere, og i dag kan du høre hele historien om, hvordan det hele startede.
Vi behøver næppe fortælle dig det, men Stig er dagens bedste selskab, så tag og find din bedste podcastapp frem og lyt til Stemmen bag Stemmen med Stig Rossen. Nu.
Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts:
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
Som altid vil vi lige opfordre til, at du abonnerer på podcasten og – hvis du kan lide den – giver os en anmeldelse; det bliver vi så glade for!
Rigtig god fornøjelse.
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
SÅ er vi endelig tilbage, og findes der en bedre tilbagekomst end med denne dagens gæst? Det kan vi dårligt forestille os.
Vores gæst er fantastiske Ole Rasmus Møller, som du kender fra tegnefilm som ’Yogi Bjørn’, ’Byggemand Bob’, ’Den solbrændte bjørn’ og ’Det regner med frikadeller’. Derudover har Ole Rasmus sunget de ikoniske introsange til ’Scooby-Doo’ og ikke mindst ’Nye eventyr med Peter Plys’.
Lyt med og hør Ole Rasmus fortælle om sit liv som dubber og stemmeunderviser, og om hvad det har kastet af sig af oplevelser.
Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – at give os en anmeldelse; det bliver vi nemlig så glade for!
Rigtig god fornøjelse.
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Vi håber, julemætheden har lagt sig en smule, og at du har appetit på en sidste ørefuld herligheder, inden året rinder ud.
I dag runder vi nemlig sæson 4 af ’Stemmen bag Stemmen’ af med lidt af et festfyrværkeri i form af kvinden med en af dansk dubbings allerstørste sangstemmer (synes vi): formidable Louise Fribo.
Louise kender du især fra sin rolle som Belle i ’Skønheden og Udyret’, men som du kommer til at høre i vores snak med hende, kender du hende også fra et hav af andre roller, som bl.a. Ariel, Mary Darling og Mary Poppins.
Derudover fortæller Louise hjerteligt og spændingsfyldt om sin fantastiske musikalske baggrund, og de oplevelser, den har kastet af sig, som f.eks.:
🌟 hvad der fik hende til at drømme om et liv som musical-performer
🌟 dengang hun blev fløjet til London flere gange for at gå til audition på en stor musical
🌟 da hun sang opera med Hollywood-stjernen John Malkovich
Og mange flere ting, selvfølgelig.
Der findes næppe nogen bedre sæsonfinale på din yndlingspodcast end denne, så hvis ikke du allerede har sat afsnittet på, så vil vi varmt anbefale dig at gøre det nu.
Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts.
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
Husk at abonnere på podcasten og – hvis du kan lide den – at give os en anmeldelse – det bliver vi så glade for!
Men nu er det først din tur til at glædes i selskab med pragtfulde Louise Fribo – rigtig god fornøjelse og tak for denne gang, vi høres ved i det nye år.
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Ho-ho-ho-hold da op, hvor vi nærmer os julen med hastige rensdyrskridt
Derfor tager vi i årets sidste 'Stemmer til Stregen' selvfølgelig forskud på julehyggen med en snak om Disneys Juleshow og den fortryllende 'Mickeys Juleeventyr, som Lars og Kasper ser, mens de snakker om den og de danske stemmer.
Hvis ikke du allerede er i julestemning, så kommer du det (forhåbentlig) nu med denne tidlige julegave
God fornøjelse og rigtig glædelig jul - vi glæder os til at snakke om flere tegenfilm og deres fantastiske danske stemmer i det nye år.
Du finder afsnittet lige her:
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
Julelige hilsner fra Lars og Kasper
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
”Svimler det lidt? Kom din yndlingspodcast for nær?
Ja, det' virk'lig ham, det' Maui, træk dit vejr.”
Dit podcastfeed forkæler dig i dag, for den næste store times tid får du fornøjelsen af at have Kasper Leisner i dine øregange – og det er desværre ikke altid, man er SÅ heldig!
Kasper kender du fra teater, film og tv – og naturligvis fra fantastisk mange fantastiske dubbingroller. Vi nævner i flæng: Max Motor, Boog, Averell Dalton, Darth Maul, Optimus Prime, Mewtwo, Green Goblin og naturligvis halvguden Maui, som Kasper igen er aktuel med i ’Vaiana 2’.
I snakken med Kasper fortæller han om, hvordan en tidlig fascination af tegnefilm fik ham til at forfølge drømmen om at blive dubber – og om hvordan han sendte stakkevis af stemmeprøver (på brændte cd’er) afsted for at komme igennem dubbings snævre nåleøje.
Han fortæller også om det ærefrygtige arbejde det var at få lov at overtage rollen som Max Motor – en figur han selv har set i tegnefilm som barn – og om, hvordan en rolle i en musical fik ham i søgelyset som Maui.
Kasper fortæller også om sin passion for sit fag og om, hvordan dét at ville noget inderligt kan være en stærk drivkraft.
Og mange, mange flere ting.
Kasper er fantastisk at lytte til, så det vil vi varmt anbefale dig at gøre – og du skal gøre det nu, faktisk.
Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts.
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
Husk desuden at abonnere på podcasten og give os en anmeldelse – det bliver vi virkelig glade for!
Men først skal du lytte til podcast, hvor det i dag er Kasper der gi’r, så selv tak – og god fornøjelse!
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Din heldige søpølse - der er et nyt afsnit 'Stemmer til Stregen' ude i podcastsfæren!
Denne gang tager Lars og Kasper dig med på en undersøisk udforskning af havfruen Ariels hav-eventyr i serien 'Den lille havfrue'.
Vi afprøver desuden vores nye koncept, hvor vi ser et afsnit, mens vi snakker om serien. Det er i øvrigt afsnit 3 i første sæson, hvor vi bl.a. stifter bekendtskab med havdrengen Ulrik, der blev Sonny Laheys dubbingdebut.
Det bliver sjovt, hyggeligt og måske bliver du klogere på, hvorfor havet efter sigende er så skønt.
Så kast dig ud i et lydligt hovedspring, og nyd den næste time i selskab med Lars, Kasper og ’Den lille havfrue’ – god fornøjelse!
Du finder afsnittet lige her:
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Dagens gæst i Stemmen bag Stemmen-studiet har været en del af dubbingens forunderlige verden i 34 år og indtager en fornem 4. plads på listen over flest dubbingpræstationer hos danskefilmstemmer.dk. Udover tegnefilmsdub har hun også været tv-vært, været ”inde i” et computerspil og rejst verden rundt med sit børneteater, så hun er en særdeles produktiv kvinde.
Og så er hun megadygtig og vanvittigt godt selskab. Vores gæst er Annevig Schelde Ebbe.
I vores samtale med Annevig, dykker vi ned i hendes imponerende karriere, fra hendes første auditions og da hun slog igennem som børneskuespiller. Hun deler desuden ud af sin passion for at arbejde med børn og beskriver den magi, der opstår, når man optræder for et ungt publikum.
I løbet af den næste time kan du derudover høre Annevig fortælle om:
Og meget, meget, meget mere.
Fik vi nævnt, at du er i godt selskab med Annevig i ørerne? Nej? Jamen, det er du altså, så se du bare at få tunet ind på Stemmen bag Stemmen og Annevig.
Du finder afsnittet via linkene herunder eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts.
Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ...
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/.../stemmen.../id1696565583...
Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
Husk at abonnere på podcasten og give os en anmeldelse – det bliver vi virkelig glade for!
Rigtig god fornøjelse, og tak fordi du lytter med!
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Efter en aaalt for lang pause er vi endelig tilbage med nyt fra Stemmer til Stregen
Afsnittet du får i dag handler om to af Disneys allermest elskede sidekicks: Timon og Pumba og om dengang, de fik deres helt egen tv-serie.
Rigtig god fornøjelse
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
From the publisher's feed
Hør stemmerne fra din barndom, ungdom og voksen...dom(?) fortælle om en branche, der ikke har fået nok opmærksomhed: den danske dubbingbranche.

7 Listeners

7 Listeners

8 Listeners

345 Listeners

21 Listeners

22 Listeners