
Sign up to save your podcasts
Or


Hvordan bliver man stemmen bag nogle af de største animationskarakterer i nyere tid? Og hvordan føles det egentlig at overtage en ikonisk rolle som Genie efter Preben Kristensen?
I dette afsnit af Stemmen Bag Stemmen har vi besøg af skuespiller, musicalperformer og dubbingstjerne Pelle Emil Rex Hebsgaard.
Vi taler blandt andet om:
• Vejen ind i dubbingbranchen gennem musicalen Aladdin
• Rollen som Genie – både på scenen og i live action-versionen af Aladdin
• At lægge stemme til Sonic, Hector i Coco, Eurovision, Big Hero 6 og meget mere
• Hvordan improvisation blev hans største styrke
• Hvorfor Coco er den rolle, der sidder dybest i ham
• Presset ved at arbejde med Disney
• Hvor svært dubbing egentlig er
• Stemmer, accenter og karakterarbejde
• Circus Summarum, familieliv og livet som freelancer
Derudover udsætter vi Pelle for vores karakterquiz, hvor han skal gætte sine egne roller – og det går mildest talt ikke stille for sig.
God fornøjelse!
Værter: Johanne Schlünssen og Kasper Nøraa
Klip og redigering: Kasper Nøraa
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Rasmus Hammerich fortæller om 20 år i dubbingbranchen, om rollen som Chief Bogo i Zootropolis, Black Panther, Nick Fury, Optimus Prime og Garrett i Minecraft-filmen – og om alt det usynlige stemmearbejde, man aldrig tænker over, fra dødslyde til telefonstemmer. Et afsnit om timing, teknik, humor, vilde karakterer og glæden ved at lege med stemmen.
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Simon Stenspil har lagt stemme til alt fra Pelikanen i Rasmus Klump, Cole i Ninjago, Rafael i Teenage Mutant Ninja Turtles, Piranha i The Bad Guys, Sonic og Trobadurix i Asterix & Obelix – men vejen ind i dubbingstudiet var ikke helt ligetil.
I dette afsnit fortæller Simon ærligt og hylende morsomt om at være ordblind i en branche, hvor man konstant får stukket nye manuskripter i hånden, om at vokse op omkring Eventyrteatret, om søsteren Cecilie Stenspil som forbillede – og om hvorfor det stadig er noget af det sjoveste i verden at gå ind i et studie og lege med stemmer.
Vi taler også om Badehotellet, The Last Kingdom, Disneys juleshow, stemmeknuder, vilde råberoller, hans nye motorsportsprojekt Speeder – og så tester vi, om han selv kan genkende nogle af sine mest ikoniske replikker.
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Jette Sophie Sievertsen – stemmer, skuespil og en livslang legeplads
Hvordan går man fra Aarhus Teater til en karriere med mikrofonen som legeplads?
I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen møder vi Jette Sophie Sievertsen, der i årtier har været en markant stemme i den danske dubbingbranche.
Vi taler bl.a. om:
• vejen ind i dubbing – og gennembruddet efter et kursus med Lars Thiesgaard
• arbejdet som både skuespiller, instruktør og stemmeskuespiller
• teknikken bag at skabe forskellige stemmer og karakterer
• udfordrende roller – bl.a. i Star Wars: The Clone Wars
• AI, stemmerettigheder og at høre sin egen stemme uventede steder
Vi dykker også ned i dubbingens udvikling, arbejdet med synstolkning og den særlige glæde ved at skabe karakterer – både i studiet og i hverdagen.
🎧 Lyt med og kom helt tæt på en af branchens mest erfarne stemmer.
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi besøg af Thea Iven Ulstrup, som har været en del af den danske dubbingbranche i mere end 25 år.
Thea fortæller om sin vej ind i stemmeskuespil som barn, om at vokse op med mikrofoner, teater og tegnefilm – og om hvorfor dubbing stadig føles som et kreativt fristed ved siden af hendes arbejde som psykolog.
Du kender hendes stemme fra en lang række populære animationsfilm og serier, bl.a. som Prinsesse Sukkermos i Eventyrtid, Chihiro i Chihiro og heksene, Darla i Find Nemo, Starfire i Teen Titans og Ginny Weasley i Harry Potter.
I samtalen taler vi også om livet i dubbingstudiet, om at miste roller til kendte skuespillere i biograffilm, om frygten for AI i stemmearbejde – og om hvordan en stemme kan blive en del af flere generationers barndom.
---
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Hvordan føles det at høre sin egen stemme i en Pixar-trailer – før man overhovedet har fået rollen?
I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi besøg af Clara Morild Marckmann, der lægger stemme til hovedrollen som Mabel i Pixars nye animationsfilm Mission: Bæver. Hun fortæller historien om, hvordan hun gik fra trailerstemme til filmens hovedrolle – og om det intense arbejde med at dubbe en stor biograffilm.
Vi taler også om at vokse op i en dubbingfamilie, om forskellen på tv-dubbing og biograffilm, om det fysiske arbejde foran mikrofonen – og om ønsket om at blive en stemme, som børn husker.
Derudover tester vi Claras viden om klassiske animationsfilm i vores (liiidt for lette) tegnefilmsquiz.
🎬 Mission: Bæver vises i danske biografer nu.
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
I dette afsnit af Stemmen bag Stemmen har vi besøg af skuespiller Cecilie Stenspil.
Du kender hendes stemme fra nogle af de mest populære animationsfilm og serier – bl.a. som Rapunzel i To på flugt, Glæde i Pixars Inderst Inde og Azula i Avatar.
Cecilie fortæller om sin vej ind i dubbingbranchen som barn, hvordan arbejdet i studiet har udviklet sig siden de analoge spolebånd, og hvorfor stemmearbejde stadig føles som et kreativt fristed for hende.
Vi taler også om hendes arbejde med motion capture og stemmeskuespil i Assassin’s Creed, om karakterarbejde, dubbinginstruktion og om hvordan stemmer fra tegnefilm kan blive en del af folks barndom.
Et afsnit om stemmeskuespil, dubbing, animation – og kærligheden til at fortælle historier.
---
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Hun har stået på landets største scener. Hun har bevæget os foran tv-skærmen. Og hun har – uden at vi nødvendigvis tænkte over det – været stemmen i nogle af de mest følsomme øjeblikke i moderne animationsfilm.
Dagens gæst er ingen ringere end vidunderlige Anette Støvelbæk.
Hun fortæller om vejen ind i dubbing, om den første store oplevelse med Find Nemo, hvor hun blev inviteret ind at se filmen før premieren – og om hvordan det føltes at blive “spist meget hurtigt” 🐠
Anette fortæller desuden om:
🔹 At lægge stemme til Rileys mor i Inderst Inde – og fælde en tåre midt i en dubbing-session
🔹 At spille med hele familien i Into the Spider-Verse (og skulle tale spansk uden at kunne spansk)
🔹 At forfine overspillet live action i fx Violetta og hvordan danske instruktører kan løfte et produkt markant
🔹 Kærligheden til rolige, respektfulde børneproduktioner - og modstanden mod det evigt skingre tempo
🔹 At være helt tavs i 14 dage efter en stemmeoperation og om frygten for ikke at kunne bruge stemmen igen
Og så deler hun den smukke tanke om, at hendes stemme måske en dag kan være en tryghed i nogens barndom – ligesom stemmerne fra hendes egen barndom var det for hende.
🎧 Du finder afsnittet der, hvor du normalt hører podcasts.
PS: Kernelytteren vil bemærke noget nyt i dagens episode. Spørgsmålet er derfor, om du er kernelytter nok af landets bedste podcast? Skriv dit svar i kommentarfeltet, hvis du lagde mærke til det 🎸
----
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Så blev det endelig onsdag igen! Og denne gang har vi besøg af en stemme, du næsten ikke kan undgå at have hørt, hvis du har haft dit tv tændt i løbet af de seneste 20 år. Stemmen tilhører Malte Milner Find.
Malte startede med at dubbe som 11-årig – og i dag, over 20 år senere, er han en af de mest brugte stemmer i branchen. Du har måske hørt ham som:
🎧 Jeremy i Phineas & Ferb
🧁 Otto i Kaptajn Underhyler
👟 Bobby i K-Pop Demon Hunters
🔦 Finn i LEGO Star Wars
og mange, mange flere.
I samtalen taler vi om:
🔹 At vokse op med dubbing og om, hvordan det hele startede
🔹 Hvorfor han elsker skæve karakterer og hurtige replikker
🔹 Hvilken serie der fik ham til at græde i klipperummet
🔹 Hvorfor danske stemmer kan ændre en hel karakter
🔹 Og hvorfor flere voksne burde se animation på dansk
Malte deler både teknisk indsigt, anekdoter og kæmpe kærlighed til sit fag – og vi kommer både omkring fjertetærter, tatoveringer og TikTok-hits.
Du lytter til podcasten, der hvor du plejer - god fornøjelse
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
Hvor tit har du talt med et rensdyr? Ikke tit, vel? Vi har haft den store fornøjelse at tale med en, der har talt som en, der ofte har talt med et rensdyr. Vildt, ikk?
Den vilde præstation kan naturligvis kun tilskrives Kenneth M. Christensen, der bl.a. har lagt stemme til nogle af de mest mindeværdige karakterer i nyere dansk dubbing som bl.a. Kristoffer i Frost, Kong Magnifico i Ønsket og Donkey Kong- for bare at nævne nogle.
🎧 I dagens afsnit fortæller Kenneth bl.a. om:
🔹 Hvordan hans børn opdagede, hvor sej deres far egentlig er
🔹 At han blev trukket ind i dubbing via en gammel gymnasiekammerat
🔹 Hvor svært det var at synge seksstemmigt med sig selv som Kristoffer i Frost 2
🔹 Hvorfor han altid tager en ekstra t-shirt med, når han dubber
Det er en samtale fyldt med stemmeleg, nørderi, varme og humor – og et sjældent indblik i et alsidigt skuespillertalent, der bevæger sig hjemmevant mellem teaterscenen, filmsettet og dubbingstudiet.
God fornøjelse!
Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
From the publisher's feed
Hør stemmerne fra din barndom, ungdom og voksen...dom(?) fortælle om en branche, der ikke har fået nok opmærksomhed: den danske dubbingbranche.

7 Listeners

7 Listeners

8 Listeners

345 Listeners

21 Listeners

22 Listeners