Stemmen bag Stemmen

Stemmen bag Stemmen

By Stemmerne.dkTV & FilmArts
Download on the App Store

Stemmen bag Stemmen episodes

  • Stemmen bag Stemmen med Pauline Rehné

    Stemmen bag Stemmen med Pauline Rehné

    Lisa Simpson, Wilma Flintstone, Nora Malkeko, Chip, Tulle, Ko og næsten alle kvinderollerne i Batman! Det er bare et beskedent udpluk af nogle af de karakterer, som dagens gæst i ’Stemmen bag Stemmen’ har givet os danske stemmer til; og hvilke stemmer!

    Stemmen bag stemmerne tilhører Pauline Rehné, og hvis du har set tegnefilm de seneste 30 år, så er der en god chance for, at du har tilbragt timer og atter timer i Paulines gode selskab.

    Og nu vil lykken det, at du har mulighed for at tilbringe endnu en time i hendes stemmeselskab – hurra!

    I snakken fortæller Pauline bl.a., hvordan hun første gang stiftede bekendtskab med dubbingfaget tilbage i 1959, da hun var blot 5 år gammel (hvor hun i øvrigt prøvede kræfter med en karakter, hun 30 år senere skulel blive Disney-godkendt til).

    Derudover fortæller hun om: 

    -       udfordringen ved at spille en spyflue, der er begejstret for lort 

    -       hvordan det gik, dengang hun skulle spille 55 (!) roller i et teaterstykke

    -       hvor mange stemmer hun synger i en ret kendt introsang

    Og en helt masse andre ting fra en lang og flot karriere i dubbingbranchen. 

    Pauline er virkelig hyggelig og en fremragende dubbingformidler, så hvis du skal lytte til én ting i dag, så skal det være dette afsnit, hvor du bliver klogere på, hvem Pauline er. 
    Så sæt dig bare godt til rette - god fornøjelse!

    Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

    1 hr 3 min
  • Stemmen bag Stemmen med Peter Røschke

    Stemmen bag Stemmen – med Peter Røschke

    Så er vi tilbage, og hvor har vi bare glædet os til at dele dagens snak med jer – den er nemlig med en af dansk dubbings allermest karakteristiske stemmer; en stemme der tilhører den ultimative ”birolleskuespiller” (som han omtaler sig selv): den fantastiske Peter Røschke.

    Peters ikoniske stemme kender du bl.a. fra karakterer som Pinocchio i ’Shrek’-filmene, Darth Sidious i ’Clone Wars’, Wall-E, Gammel Keddel i ’The Cuphead Show’ og en hel masse andre - ifølge danskefilmstemmer.dk er Peter den 8. mest benyttede dubber herhjemme!

    Nogle af stemmerne kan du høre Peter lave, og derudover kan du høre:

    -       historien om, hvordan han kom ind i dubbing - hvilket han gjorde ret sent i sit liv

    -       hvad det er, Peter synes, der er så fantastisk ved at være dubber

    -       hvilke andre kasketter Peter har haft på i dubbingbranchen – og det er en del

    -       hvordan Peter har det med at være ”birolleskuespiller”

    -       hvordan Peter har formået at være stemmeskuespiller i knapt 30 år med et ret centralt stemmelegeme, der er lamt!

    Og selvfølgelig en masse andre sjove og underholdende anekdoter fra hans efterhånden lange dubbingkarriere.

    Så sæt dig godt til rette, og nyd Peters hyggelige og varme selskab.

    Rigtig god fornøjelse!

    Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

    1 hr 18 min
  • Stemmen bag Stemmen med Timm Mehrens

    Ringer navnet Norville Rogers en klokke hos dig? Nej? Nåh, men hans danske stemme gør helt sikkert.

    Norvilles kælenavn er Shaggy, der på dansk er blevet til Stubbe. Og sammen med hunden Scooby Doo opklarer Stubbe mysterier; noget han har gjort i en menneskealder, og også på dansk.

    Stemmen bag Stubbe tilhører Timm Mehrens, og hvis du aldrig har set Scooby Doo på dansk, så har du nok alligevel med garanti haft Timms behagelige stemme i ørerne på et eller andet tidspunkt i dit liv. Foruden Stubbe har Timm nemlig også haft en stemme med i spillet i bl.a. He-Man, Teenage Mutant Ninja Turtles, Jetsons, Luftens Helte og X-Men for bare at nævne en lille håndfuld. 

    Og så har han selvfølgelig udødeliggjort superskurken Megavolt, superhelten Spiderman og ikke mindst supermulen Fedtmule - ah-hyuck! Og en helt masse andre fantastiske karakterer.

    Nogle af dem kommer Timm ind på i denne snak, hvor du bl.a. også kan høre:

    -       den ret kuriøse historie om, hvordan Timm kom ind i dansk dubbing – og samtidig blev en kultlegende i Sverige

    -       hvor grænsen går for, hvor lang tid ad gangen Timm kan dubbe Teletubbies

    -       hvilken stor dansk dubber, Timm spottede og ”lånte” med hen i studiet, da vedkommende var barn

    -       hvem Timm i sin tid pendlede fra Jylland til København med - i en vandflyver

     Og selvfølgelig en hel masse andre sjove og spændende ting.

    Timm er varmt, muntert og godt selskab, så skynd dig at sætte dig godt til rette og bliv klogere på, hvem stemmen bag stemmen til Scooby Doos bedste ven er!

    God fornøjelse - ZOINKS!

    Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

    1 hr 19 min
  • Stemmen bag Stemmen med Kjeld Nørgaard

    Splitte mine bramsejl, forbistrede afholdsamøber! Så er der saftsuseme nyt fra ‘Stemmen bag Stemmen’!

    Og vi springer lige ud i det: vores gæst i dag er en stor legende! Han har været stemmen fra flere generationers barndom - ja, faktisk siden 1971, da han første gang blev til jazzfrøen Kaj. 

    Siden da har han bl.a. udødeliggjort elskede karakterer som den afslappede pilotbjørn Baloo og ikke mindst den storbandende kaptajn Haddock - og et hav af andre. 

    Dagens stemme i dine øregange er naturligvis selveste Kjeld Nørgaard, som vi har haft den store ære at have en helt vidunderlig hyggelig snak med.

    I snakken fortæller Kjeld bl.a., hvordan Kaj og Andrea blev til, og ikke mindst om de udfordringer der var med at lave et børneprogram om en papegøje og en frø. Derudover taler vi selvfølgelig om hans karriere som dubber, og herunder hans glansrolle som kaptajn Haddock, og så fortæller Kjeld om, hvilke tanker han har gjort sig om den betydning hans store arbejde har haft for os som lyttere og seere. Og selvfølgelig en helt masse mere.

    Som du nok ved, så har Kjeld en fantastisk behagelig stemme, så sæt dig bare godt til rette og nyd dagens afsnit.

    God fornøjelse - din tangloppe!


    Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

    53 min
  • Stemmen bag Stemmen med Anders Bircow

    Hvem er den mest ikonisk Disney-figur, du kan komme i tanke om? Tænk bare lidt over det.

    Der er jo mange at tage af, men hvis du spørger os, så må den mest ikoniske næsten være ikonet på Disney: Mickey Mouse.

     Og lige netop Mickey Mouse kommer til at fylde en del i dette afsnit af ’Stemmen bag Stemmen’, hvor vi har haft den nuværende stemme bag i studiet.

    Men selvom han er den nuværende, er han ikke en ny Mickey Mouse-stemme. For han har været stemmen i 25 år.

    Stemmen bag tilhører Anders Bircow, og han behøver næppe nogen yderligere introduktion.

    Som en del af den musikalske showtrio, Linie 3, er Anders nemlig for længst blevet folkeeje, og vi er superglade for, at vi har fået lov til at kaste lys på endnu et af hans talenter, nemlig dubbing.

    I snakken kommer Anders ind på lidt af hvert:

    -       Hvordan det hele startede med den første rolle som Pelle Haleløs i 1981

    -       Hvilke typer roller, han gerne ville have flere af

    -       Hvad det er, der har gjort, han er blevet i dubbingbranchen

    -       Og så kommer han med en helt fantastisk, og nærmest hæsblæsende, historie om, da han fik rollen som Mickey Mouse.

    Anders er virkelig sjovt og hyggeligt selskab, så snyd ikke dig selv for hans dubbinghistorie, og ikke mindst historien om, hvordan han blev stemmen bag stemmen til Disneys mest ikoniske figur.


    God fornøjelse!

    Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

    1 hr 3 min
  • Stemmer til Stregen - Rip, Rap og Rup på Eventyr

    Så blev det endelig fredag og endelig tid til endnu et afsnit ’Stemmer til Stregen’ 🥳

     

    I dag tager vi fat på serien ’Rip, Rap og Rup på eventyr’, og du skal lytte med, hvis du:

    -       vil have baggrundsviden om serien

    -       vil høre lidt om, hvorfor der findes 2(!) versioner af introsangen på dansk

    -       vil vide hvorfor Onkel Joakim taler bornholmsk

    -       vil høre, om Lars egentlig kan huske, hvad det er Fenrik Klinkeæg skal sige, for at blive til Gizmoand - en af Lars’ mange karakterer

     

    Alt det og en hel masse andet kan du fornøje med i dette afsnit.

     

    God fredag og god fornøjelse!

    Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

    1 hr 1 min
  • Stemmen bag Stemmen med Laus Høybye

    Har du ofte drømt - om et fremmed sted?
    Hvor man venter på dig, og si'r velkommen her?

    Jamen, så er du landet det rigtige sted! For nøj, hvor har vi ventet på dig.
    Og du har garanteret ventet på at finde ud, hvem dagens gæst i 'Stemmen bag Stemmen' er, er det ikke sandt? Jamen kære ven, vent ikke længere.

    Dagens gæst er Laus Høybye, der udover sin rolle som Krumme har udødeliggjort ikoniske karakterer som Kim Luftskipper og Herkules. 
    Snakken med Laus byder på historier fra dubbingland, hvor Laus bl.a. fortæller om, hvordan det har været at komme ind i branchen som barn, hvordan den har udviklet sig, hvor stor betydning sange har i tegnefilm og ikke mindst, hvor han finder inspiration til sine karakterer.

    Laus er enormt godt selskab, og han har en masse spændende på hjerte - så lyt med og bliv klogere på, hvem stemmen bag stemmen der vil finde vej er.

    God fornøjelse!

    Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk

    44 min

About Stemmen bag Stemmen

From the publisher's feed

Hør stemmerne fra din barndom, ungdom og voksen...dom(?) fortælle om en branche, der ikke har fået nok opmærksomhed: den danske dubbingbranche.

More shows like Stemmen bag Stemmen

Hakkedrengene by Dommerne

Hakkedrengene

7 Listeners

Klog på Sprog by DR

Klog på Sprog

7 Listeners

Troldspejlet - podcast by DR

Troldspejlet - podcast

8 Listeners

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

345 Listeners

Den Hvide Væg by Anders Matthesen

Den Hvide Væg

21 Listeners

Dybt Go' Nat DK by Michael Schøt & Mikkel Klint Thorius

Dybt Go' Nat DK

22 Listeners