Stigma
Download on the App Store

Stigma episodes

  • Stigma LIVE: Lærkes far er død - svar til lytterne
    Lærke gæster Stigma Live og svarer på lytter-spørgsmål. Da Lærke var 12 år gammel, mistede hun sin far. Lærke mener, at vi som samfund skal lære at tale højt om død og sorg, og fortæller i en dobbeltepisode i første sæson om hvorfor, det er så vigtigt at aftabuisere emnet. Her svarer hun på spørgsmål fra lytterne.
    41 min
  • Sara Thanes søn Nord blev slået ihjel af sin far
    Sara Thane mistede sin søn for 6 år siden. Nord var halvandet år, da hans egen far kvalte ham med en pude. Da Sara fandt ham, var han allerede kold. Jeg har været på besøg hos Sara på Christiania, og hun har fortalt mig sin historie om, hvordan hun overlevede det værst tænkelige. At få sit barn slået ihjel. Sara bor i dag sammen med Nords lillebror, sønnen Zai, der er 3 år gammel. Hun fortæller, hvordan hendes familie, fællesskabet på Christiania og hendes nye moderskab blev hendes overlevelse. Sara oplevede, at folk uden for Christiania havde sværere ved, hvordan de skulle møde hende efter Nords død. Hvordan ser vi et menneske i sorg i øjnene? Hvordan kan vi hjælpe?
    54 min
  • Stigma LIVE: Sascha blev mobbet i 14 år - svar til lytterne
    Sascha gæster Stigma Live og svarer på lytterspørgsmål. Hvad er det, der får mennesker til at skubbe nogen ud af fællesskabet og pege fingre af dem? Som barn forstod Sascha ikke hvor omfattende mobningen var, og hun fortalte i to afsnit af sæson 1, om hvordan hendes forældre har hjulpet hende igennem de år. "Alle de ting, der er fede at have nu, dem havde jeg, da det ikke var fedt. Jeg havde krøllet hår. Jeg havde briller. Og jeg havde fregner," fortæller Sascha.
    34 min
  • Rune viser bevidst sin kørestol på Tinder
    Rune Bang Mogensen er 36 og drømmer om at finde kærligheden. Måske kender du Rune fra TV2-programmet: "Er der også en til mig?" - hvor deltagerne forsøger at finde sig en kæreste. Han fortæller: "Det havde da været en bonus at få en kæreste ud af at medvirke, men for mig handlede det allermest om at forsøge at bryde med nogle af de fordomme, jeg møder i dating som kørestolsbruger." Hør hele Runes fortælling om kørestol, kærlighed og fordomme.
    54 min
  • Mias stemmer siger, at hun skal
    Mia Keller er 29 år gammel. Siden hun var barn, har hun ikke haft sine tanker i fred. Hun lider af paranoid skizofreni. Hun forklarer det med, at "stemmerne siger, at jeg skal". Det er stemmerne, der får Mia til at skære i sig selv. Eller til at tage en overdosis for at slippe væk. Selv om Mia kan være meget farlig for sig selv, er hun det aldrig for andre. Lyt til apisoden og hør en snak om at turde bryde fordomme om psykiske sygdomme.

    ____

    I den her episode af Stigma er det vigtigt at huske på, at hvis du går med selvmordstanker, er i anden alvorlig livskrise, eller hvis du er pårørende til en, der har taget sit liv, kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05.
    50 min
  • Lauras anoreksi
    Laura er 23 år og studerende. I sine tidlige teenageår kæmpede hun for sit liv mod anoreksien. I dag er hun endt et fantastisk sted i sit liv. Hun fortæller: “Jeg synes det var ret vigtigt med en fortælling, hvor - at selvom det virkelig har været en stor del af mit liv - har fyldt alt i en periode - anoreksien - så er det ikke nødvendigvis noget, der varer ved. Man kan godt komme hel ud på den anden side.” Laura håber, at andre unge, der kæmper med noget lignende kan finde mening i at høre hendes fortælling.
    55 min
  • Kristoffer er tatoveret i ansigtet
    Kristoffer er familiefar. Han har to piger, som betyder alt for ham. Men han ligner ikke helt de andre fædre i børnehaven. For han har tatoveringer over det hele - også i ansigtet. Kristoffer fortæller: “Jeg bliver stoppet relativt ofte af politiet. Hvis der kører en bil op på siden, og der sidder sådan én, der ser ud som mig, så kører de pludselig efter og beder mig holde ind til siden. De tror, man har alt muligt i bilen. Men når de tjekker, ser de så, at de kun er 2 børnesæder.” Hør hele Kristoffers fortælling om tatoveringer, karriere og familieliv i ugens Stigma.
    54 min
  • Bjørn er autist
    Bjørn er autist. Og det fandt han endelig ud af en sommerdag, da han var 25. Han husker hvordan han sad og kiggede på udsigten ved Riisskov efter at have fået sin diagnose. Der var nogle ting, der endelig faldt lidt mere på plads, og han fortæller: “Jeg vil sige, at jeg langt hen af vejen altid har vidst, at jeg var lidt underlig.” Bjørn kunne alle bilmærkerne som barn. Nu kan han citere alverdens film. I denne episode har Bjørn forsøgt at sætte ord på, hvordan hans autistiske hjerne fungerer.
    57 min
  • Signe falder i søvn
    Signe Daugaard er ved at blive udredt for narkolepsi, hvilket betyder, at hendes hjerne blander sovende og vågen tilstand sammen alt for ofte. “Det er som om, det trykker lidt i panden. Og jeg kan bare mærke, at i dag falder jeg i søvn, hvis jeg sætter mig ned.” Sådan fortæller Signe om, hvordan det føles de dage, hun kalder “narko-dage”, hvor det er fuldkommen umuligt for hende at få læst til hendes studie, fordi hendes krop lukker ned, når hun sidder stille. Hør Signes historie og hendes tanker om pludselig at få et label som kronisk syg, hvor medicin skal følge hende resten af livet, hvis hun skal opretholde en mere normal hverdag.
    54 min
  • Amelies OnlyFans
    Amelie Troldborg er studerende og har brug for at tjene penge ved siden af. Og det gør hun på Only Fans. “Jeg kan godt sige, at jeg er sexarbejder. Men det er mit erhverv. Det er ikke den jeg er. Det er vigtigt at huske på.” Sådan fortæller hun i ugens episode af Stigma. Som sexarbejder møder Amelie utallige fordomme ligegyldigt, hvor hun kigger hen. Og det provokerer hendes retfærdighedssans helt ustyrligt. Derfor blander hun sig i debatten både på Instagram, Facebook og Twitter, hvor hun forsøger at tale sin og mange andre sexarbejderes sag.
    52 min

About Stigma

From the publisher's feed

I STIGMA møder du fordomsfrit mennesket bag samfundets stigmatisering. Reporter Miriam Leander besøger mennesker, hvis liv normalt fortælles fra andres perspektiv. For virkeligheden er mere kompleks,…

More shows like Stigma

Lyden af et bedre liv by Mannah by Mannah

Lyden af et bedre liv by Mannah

2 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

29 Listeners

Genstart by DR

Genstart

90 Listeners

Mord i Nord by Podimo

Mord i Nord

18 Listeners

Bedre Psykiatri Podcast by Bedre Psykiatri

Bedre Psykiatri Podcast

0 Listeners

Lyden af et Sundt Sind by dansk podcast

Lyden af et Sundt Sind

0 Listeners

Afhørt by Ekstra Bladet

Afhørt

50 Listeners

Danske Kriminalsager by Rayo

Danske Kriminalsager

21 Listeners

Bipolar Balance by TEVA Denmark A/S

Bipolar Balance

0 Listeners

TABU by Anders Fuglsang, Pernille Redke

TABU

0 Listeners