Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre

Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre

By Succes I Veterinær Praksis v/ dyrlæge Søren Drimer PejstrupEducationKids & FamilyCoursesPets & Animals
Download on the App Store

Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre episodes

  • SIVP15: De 3 faktorer der får dig hurtigt i arbejde med Kim Voss Jensen

    Se noter og links på sivp.dk/15

    De 3 faktorer, der får dig i arbejde ...også uden erhvervserfaring. 1. Engagement og interesse – både for faget og for virksomheden (forbered dig!) 2. Personlighed og sociale antenner – din evne til at kommunikere klienter og arbejde i et team 3. Netværk – arbejd på det og vær opsøgende mens du har overskud Og mere lavpraktisk om hvordan du kan skille dig ud fra mængden: 4. Have fokus på hvad får ansætteren ud af det – hvorfor er det en god forretning at ansætte dig? 5. Forbered dig grundigt 6. Neutral og ydmyg: Klæd dig diskret / neutralt 7. Signalér at du bare MÅ have dette job

    Fokus på hvilken værdi du kan skabe En af de mest afgørende ting du kan gøre, fortæller Kim, er at skifte dit fokus over på hvilken værdi du kan skabe for den, der skal ansætte dig. Det er ikke nok, at du fortæller hvordan de opgaver, der står beskrevet i stillingsopslaget lige passer til dig og dine interesser. Det er meget vigtigere, at du har fokus på, hvordan du kan gøre virksomheden bedre. Du skal fortælle, hvorfor du er en god investering for virksomheden. Det er langt vigtigere, hvordan du kan være med til at bære virksomheden fremad, frem for hvad virksomheden kan gøre for din karriere. Forberedt til tænderne Kim anbefaler, at du sætter sig ind i forretningsstrategien, og hvis det er muligt og orienterer dig på hvilken retningen virksomheden er på vej i. Alle virksomheder har et sæt værdier og det er meget almindeligt – måske i sær i vores branche – at dele dem på virksomhedens hjemmeside. Du skal altså danne dig et indtryk af, hvad succeskriterierne for den kommende ansatte er: Hvad skal du kunne levere for at være en succes om 100 dage?

    Når du ikke har den store erfaring Din succes som jobsøger er afgjort af to dele: Den ene halvdel er din faglighed og den anden din personlighed. Hvis din personlighed er interessant for virksomheden, er det mere end rigeligt til veje op for manglende erhvervserfaring. Oftest vil de rekrutterende have fokus på, hvor engageret og imødekommende du er. Du kan vise dit engagement og din interesse for både virksomheden og produktet (i vores tilfælde ydelserne og klienterne). Hvis du er godt forberedt, viser du samtidig, at du har en interesse i virksomheden og har haft engagementet til at søge informationerne selv. Du skal i hvert fald ikke spørge om noget, du lige så godt kunne have læst dig til. Samtidig skal du vise at du "har antennerne ude" og er i stand til at kunne kommunikere. Du skal kunne fange klienterne, hvor de er, og du skal kunne sælge dig selv overfor den rekrutterende leder.

    Netværk er afgørende Her er din personlighed igen afgørende. Dine sociale egenskaber og evne til at udvide dit netværk kan blive afgørende for om du får tilbudt en stilling eller ej. Kim fortæller at ca. halvdelen af de stillinger, der bliver besat i dag, bliver det via netværk. Du skal også arbejde på dit netværk, mens du stadig er i arbejde (eller studerende) og har overskud til at give ud af dig selv. Når først problemerne trykker og du skal bruge netværket, er det for sent at bygge op. Hvis du bare læner dig tilbage og ikke er opsøgende i dit netværk, vil du misse halvdelen af de muligheder der er. Ca. halvdelen af de ledige stillinger bliver nemlig aldrig slået op. Eksempler på konkrete ideer du kan tage op for at udvide dit netværk: Tilbyde din hjælp på en klinik eller til et arrangement Stille op til at holde et oplæg, hvis du har noget at bidrage med Deltage i foreninger og klubber – både med og uden faglig relevans Deltager i mentor-forløb. Enten hvis du har mange års erfaring eller hvis du blot er sidsteårsstuderende og kan hjælpe yngre medstuderende Deltage i eller start din egen erfa-gruppe Tænk over hvordan du "kan sætte noget ind på kontoen" hos andre, så når du den dag du pludselig for brug for det, har noget at trække på.

    50 min
  • SIVP14: Sælg uden at sælge med Leif Carlsen, Social Selling Specialist

    Se noter og links på sivp.dk/14

    Den klassiske købsproces Leif deler den klassiske kunderejse alle kunder skal igennem op i 4 elementer. Tidligere var vi med tidligt i købsprocessen (ved nr. 2), men det er vi ikke så meget mere og kommer først ind før nr. 4 Processen ser sådan her ud: Behov Information Evaluering Køb / ikke-køb Der opstår først et behov, som en kunde ønsker at dække. Kunden kommer dermed "i markedet" for en ydelse eller et produkt. Det kan være så simpelt som, at foderposen er tom, men også at Fidos ben pludseligt er brækket. Derfra samler kunden informationer i egne netværk, på sociale medier og via søgninger. Så bliver alle de indsamlede informationer evalueret og det ender så (selvfølgelig) med at kunden enten køber eller ikke køber hos netop dig. Vores kunder tager nu en stor del af den rejse selv, fortæller Leif. Hvor vi tidligere havde muligheden for at vise vores kompetencer i informationssøgningen, er vi nu sat lidt af. Dialogen om pris Idet at kunder tager meget mere af købsprocessen selv, vil de ofte møde os senere i forløbet end de tidligere har gjort. De kan måske allerede være nået til det sted i processen, hvor de tænker på prisen, men endnu ikke har snakket med os dyrlæger. Det giver både en udfordring i, at vi ikke på samme måde for lov til at opbygge tilliden først og at klienten kan have dannet sig et forkert indtryk først. På den måde kommer vi lidt bagefter og skal på en måde sende klienten tilbage i processen først, fortæller Leif. Leif foreslår at vi i stedet arbejder på, at det bliver lige netop os, klienten finder med viden og inspiration til hvordan et givent problem kan løses eller forebygges. På den måde kan vi være med til at få kvalitetsniveauet op og få skubbet samtalen væk fra altid den laveste pris. To effekter af at skabe og dele mere relevant fagligt indhold: Vi kan blive fundet oftere når klienterne søger svar på et spørgsmål Vi kan vise vores kompetencer tidligere i processen At tale til dem, der ikke er i markedet Leif anbefaler os at bruge de forskellige online medier til at vise vores faglighed og samtidig vise, at vi er rigtige mennesker. Ved at dele en god kundehistorie fra en ejer, der var glad for vores ydelse, eller ved at fortælle om en særlig oplevelse, kan vi nå flere mennesker. Leif nævner eksemplet med at operere på en boaslange. Vi skal nemlig også huske at tale til de mennesker, der ikke er i markedet og leder efter en dyrlæge lige nu. Der er de sociale medier rigtig effektive til at dele den slags historier. Ideen er, at folk så skal have os i tankerne, når de så en dag alligevel kommer i markedet og begynder at lede efter en kompetent dyrlæge. Langt størstedelen af de kunder vi taler til dagligt, er slet ikke på jagt efter en dyrlæge – men vi skal være på pletten, så vi er synlige også på det tidspunkt hvor det pludselige alligevel opstår et behov.

    Facebook, Google og LinkedIn Den store forskel på Google og Facebook er, at Facebook er et underholdningsmedie, hvor folk typisk følger med regelmæssigt, mens Google først kommer i spil, når folk søger svar på et spørgsmål. Google viser næsten aldrig opslag fra Facebook, så versioner af det samme indhold bør ifølge Leif deles både på klinikkens hjemmeside og på Facebook. Derudover anbefaler Leif at bruge LinkedIn Pulse, som et blogværktøj i miniformat knyttet til din personlige profil på LinkedIn. Opslag i Pulse vil som minimum nå ud til dit eget netværk, men kan potentielt blive spredt meget bredt ud og nå mange flere. Ud over det bliver Pulse-blogindlæg fundet af Google, hvilket vil give endnu mere synlighed. Vil du være billigst eller bedst? Når kunder søger mere informationer selv og tager så meget af kunderejsen på egen hånd, vil der også i fremtiden komme et øget fokus på pris. At være "bedst" kan være mange ting, men Leif mener, at vi aktivt skal vælge hvilken lejr vi vil ligge i. Her kan Social Selling komme ind som et rigtig effektivt værktøj, hvor vi kan vise vores værdier og hvordan vi ser os selv som bedst. Du kan have verdens bedste dyrlægeteam, men du skal huske at fortælle det. Der går for lang tid, hvis det kun går fra mund til mund. Link: Social Selling på Social Selling Company og Wikipedia

    Hvad er Content Marketing? Vi kan ikke bare hele tiden skrive "køb her, køb her". Det bliver ufedt. Vi skal i stedet forsøge at skabe noget indhold – altså content - og bruge det i vores markedsføring. Content kunne for eksempel være: Billeder Videoer – For eksempel 30 sek. med en sød hamster eller en hund, der kan stå på hænder. Et blogindlæg (for eksempel på LiknedIn Pulse) på 3-500 ord Grafik Tegning Content kan både være dit eget indhold, at du deler andres indhold eller at du finder gammelt indhold i gemmerne på din hjemmeside. Link: Hvad er Content Marketing af Leif Carlsen på LinkedIn Pulse

    55 min
  • SIVP13: Om at brænde ud med dyrlæge Anja Bisgaard Engelund

    Se noter og links på sivp.dk/13

    Stress blandt dyrlæger

    Det gik for stærkt og Anja tabte sig selv i det Er det bedre ikke at kunne tilbyde klienterne så meget, tage lidt færre ind og henvise lidt flere for på den måde ikke at lægge så meget pres på sig selv. Perfektionismen gør at man bliver sin egen værste fjende, når man hele tiden synes at 110 %

    45 min
  • SIVP11: Hemmeligheden bag at blive kaldt til samtale med dyrlæge Simon Vølund

    Se noter og links på sivp.dk/11

    Uopfordret vs. opfordrede ansøgninger Der kommer en strøm af uopfordrede ansøgninger, men har for Simon ikke de den store værdi. Har han ikke en stilling åben, vil ansøgninger kun sjældent give anledning til en samtale. Simon vil ofte slå en stillingen op selvom han i forvejen har kendskab til kvalificerede ansøgere. Han ønsker på den måde at afsøge hvad markedet kan tilbyde. Uopfordrede ansøgninger har selvfølgelig en effekt, men ikke den store effekt i Odense. Ansøgningen skal naturligvis være pænt sat op, så den præsentere sig godt. Og der må godt være et billede med. Simon ser ikke selv stavefejl, men det er der andre, der gør og de må ikke være der. Og så skal kliniknavnet være stavet rigtigt. Det skal være tydeligt at ansøgeren brænder for at arbejde på lige netop Odense Dyrehospital. Og det skal ikke være synligt at du bare har sendt den samme ansøgning ud til 10 forskellige steder. Du må gerne vise at du har sat dig ind i virksomheden og som minimum har været inde på hjemmesiden. Simon springer hurtigt til CV'et da man ikke kan løbe fra hvad man lavet. Man kan i princippet have fået andre til at skrive ansøgningen. Simon anbefaler at du sender et billede med til din ansøgningen. Det behøver ikke at professionelt taget billede. Det kan godt være et mere almindelige billede, men lad nu være med at tage profilbilledet fra Facebook med trutmund og dyb udskæring. Det virker ikke. Et spændende menneske Et langt og flot CV kan selvfølgelig vække interesse, men du kan også være interessant på andre måder. Du kan også vise, at du er et interessant menneske. Du skal dog ikke tegne et glansbillede, for så falder du igennem til samtalen. Simon kigger efter om du har prøvet at lave andre ting før og under studiet. Det er vigtigt at du har prøvet at være ude i det virkelige liv. Du får en fordel ved at have erfaringer fra det virkelige liv. Det tæller aldrig ned at have gode karaktere, men det er ikke afgørende om du har været længere tid om at komme igennem studiet. Det kan dog godt give Simon en bekymring, hvis du alene har 10- og 12-taller og CV'et samtidig viser, at man ikke har lavet andet end sit skolearbejde.

    Aktiviteter i dit CV Simon anbefaler at du har lyst til at opleve verden og viser det. Samtidig skal du også finde noget, der viser, at du er stabil. Faglige relevante aktiviteter tæller selvfølgelig mere og et ophold på et universitet i udlandet er også godt. Det er dog ikke nødvendigvis afgørende. Grundlæggende er Simons anbefaling, at dine aktiviteter viser, at du har engagement. Få for eksempel en praktikdag eller to, bare for at komme ud og snakke med folk og undgå at blive for rusten. Jobsamtalen Simon anbefaler, at du optræder som dén du er. Du skal selvfølgelig komme til tiden og også være helt almindelig påklædt. Du må gerne være fint klædt på, men din påklædning må ikke forvirre intervieweren. Det er bedre at være neutral. Du skal være dig selv – også i din påklædning. Du skal være ordentlig forberedt og have undersøgt noget om virksomheden, og Simon siger at det er godt lige at have været inde på hjemmesiden og eventuelt på Facebook. Simon fortæller også at han med årene er blevet mere tro imod sin mavefornemmelse. Hvis der er en kant ved ansøgeren, vil Simon hellere tage en samtale nummer to. Som ansøger bør man prøve at være opmærksom på hvilken stemning intervieweren lægger op til. Simon kan godt lide en afslappet og humoristisk tone, men det kan virke useriøst for andre. Du skal altså prøve at lure den anden af og fange tonen. For Simon er en god samtale én hvor 3 kvarter er gået uden at man kan huske om alle spørgsmål er blevet stillet.

    Dine fortrin, når du ikke har erfaring Simon fortæller at han og alle andre godt ved at man kan ikke have erfaring, når man lige er kommet ud fra studiet. Nogle kan have prøvet lidt mere end andre, og på den måde have et fortrin, men meget bliver afgjort af om du har engagement. Simon anbefaler at du viser lyst til at udfordring din egen grænse og viser at du har prøvet nogle ting på egen hånd. Du skal selvfølgelig samtidig kunne kende dine begrænsninger, men også kunne vise at du har prøvet nogle ting på egen hånd. Hvis du har gåpåmod og engagement til at lære faget, kan du en ny dyrlæge sagtens tjene sin løn ind.

    51 min
  • SIVP10: Arbejdsglæde giver bundlinje med Niels Høj Nygaard statsaut. revisor og partner i Deloitte

    Se noter og links på sivp.dk/10

    Dyrlæge for penge eller kald Niels fortæller at vores branche er kendetegnet ved mange små enheder. Hvis andre tendenser fra andre brancher slår igennem hos hos, vil vi gå imod større og større enheder. Vi kommer altså til at søge faglige fællesskaber. Vi går imod at flere af os en sub-specialisering, der både kan højne fagligheden og arbejdsglæden. Ifølge Niels er vi så heldige i vores branche, at vi kan vælge at fokusere på at arbejde med det, vi brænder for.

    Familie og arbejdsliv Niels anbefaler at man får sine rådgiver på banen tidligt i forløbet når du skal købe dig ind i en praksis. Udgangspunketet bliver overvejelserne om hvordan livet skal se ud over de næste 25 år. Man kan lave meget om i økonomien, siger Niels, men det er morderligt svært at lave om i sit familieliv. Som rådgiver ser Niels på om ønskerne til arbejdslivet passer til virkeligheden i den virksomhed, men er på vej ind i eller er ved at starte op. Hvis man får en træls hverdag, kommer økonomien ikke til at hænge sammen.

    Budgettet er ikke primært til banken Niels sætter streg under, at budgettet mest er til ære for én selv – og ikke til ære for banken. Det handler om at få et overblik over, om strukturen i virksomheden kan hænge sammen til at dække udgifter og behovet for opsparing. Gør det ikke det, skal man slet ikke gå ind i projektet. Det er meget afgørende at der er ro på familielivet og en eventuel ægtefælde. Niels fortæller at det blandt andet er hans opgave som revisor at snakke de her ting igennem med dyrlægen. Det er så uhyre vigtigt at være godt forberedt. Valg af virksomhedsform Niels forklarer at man skal vælge virksomhedsformen ud fra de forretningsmæssige risici. Der er i virkeligheden ikke mange begrænsninger på hvilken form vi kan vælge som dyrlæger, og det er måske netop derfor grund til en hvis underen. Det giver ikke mening at komme med en general anbefaling. De beslutninger skal blandt andet baseres på, hvad man gerne vil opnå med virksomheden. Alle virksomhedsformerne er mere reguleret af et bestemt sæt regler. Der er blot forskel på hvem, der skal udføre arbejdet. Af andre faktorer, der kommer i spil her er skatteregler og deling af overskud.

    52 min
  • SIVP09: Leishmania. Diagnose og behandling med Eva Spodsberg DVM, ECVIM-CA

    Se noter og links på sivp.dk/9 Leishmania hos hunde Eva fortæller at Leishmania præsenterer sig næsten altid med hudproblemer om symmestrisk alopeci og noduli. Der kan også ses vægttab, nedstemt humør, tegn på begyndende nyresvigt og nogle gange øget blødningstendens. Promastigoter udvikles i sandfluen. Disse injiceres i værten når sandfluen bider. Her optages promastigoterne af makrofager og spredes i kroppen. Inkubationstiden er 1 måned op til 7 år. Intracellulære amastogoter (non-flagellat-form) giver kutane læsion hvorfra sandfluer re-inficeres. Den intracellulære form kan desuden inducere et kraftigt immunrespons der resulterer i glomerulonefritis og polyartritis på grund af udviklingen af immunkomplekser. Anamnesen Indeholder næsten altid information om udlandsrejse inden for 7 år eller om oprindelse af Syd- og mellemeuropa. Cases er set i Mellemeuropa (bl.a. Tyskland) hos hunde, der ikke har været ude og rejse. Klinisk undersøgelse Eva forklarer at vi klassisk vil se hudproblemer og tegn på systemiske lidelse. For en stor del af patienterne vil det være lymadenopati og forstørret milt og evt. forstørret lever Paraklinisk undersøgelse Antistof kan måles i serum med høj specificitet og sensitivitet. Amastigote kan ses ved direkte mikroskopi af lymfeknude- og knoglemarvsaspirat og ved direkte hudaftryk. Dette giver en definitiv diagnose. Eva beskriver at paraklinisk ses ofte: Azotæmi (øget crea og urea) og polyclonal hyperglobulinæmi (altså fra forskellelige celleliner) Proteinuri kan forekomme i en ren urinprøve uden aktivt sediment og Urin/Protein-Creatin-ratio vil ofte være større end 0,5. Differentialdiagnoser Immunmedierede sygdomme som Pemphigus foliaceus og SLE er differentialdiagnoser. Det er neoplasi som Lymfoma Multipelt myelom. Behandling I følgelige Eva kan Leishmania behandles med Allopurinol, der er det mest effektive pt. Forebyggelse af infektion ved at forhindre sandfluers bid er eneste medicinske mulighed for forebyggelse. Til dette bruges rappellerende medicin som Permethrin (Bayvantic Vet eller Effitix) Desuden bør hunde holdes inde og under flue-/myggenet om natten. Hunde med nyresvigt bør monitoreres herfor.

    53 min
  • SIVP06: Hvor vigtig er din jobansøgning egentlig? med Jens Eslau, dyrlæge og direktør

    Se noter og links på sivp.dk/6

    Hints til din ansøgning Selvom ansøgningen ofte får tillagt en stor betydning og kan virker helt afgørende for en succesfuld jobsøgning, betyder den faktisk mindre. Der er nogle elementer, du skal have styr på, men ud over det skal den blot være korrekt og gennemarbejdet. Alle kan skrive en pæn ansøgning. Den skal være skrevet korrekt og rettet for grammatiske fejl og stavefejl. Du skal selvfølgelig fortælle noget om, hvem du er, og hvad du interesserer dig for.

    Noget af det Jens kigger efter: - Hvad har du gjort i forbindelse med deres studie? - Har du været i udlandet - for eksempel universitetsophold? - Har du praktiske erfaring fra eksempelvis dyreklinikker? Det kan være svært fra starten at vide, hvad man vil, men det er vigtigt du viser en form for retning i dine valg. Du skal altså vise, at du har forsøgt at finde din vej i den jungle af, hvad man kan. Det betyder mindre at du faktisk har fundet retningen, men dit engagement i din egen udvikling er vigtigt.

    Din personlighed er afgørende Uanset hvad du skriver i din ansøgning, er din personlighed afgørende. Der er nemlig nogle afgørende faktorer, der adskiller de interessante ansøgere fra resten: Engagement: Du skal med din ansøgning og dine aktiviteter, vise at du har haft et engagement i din faglige fremgang. Det betyder mindre at dine valg har været perfekte fra starten, men du skal kunne vise, at du har haft engagementet til at afsøge mulighederne. Drive: Du skal også kunne fortælle om, at du har sat energi bag dine ideer, og at du har haft ihærdighed nok til give dig selv nogle relevante oplevelser. Kompetencer og specialisering Det kan virke næsten uvirkeligt at skulle ud direkte fra skolen og fungere som "rigtig dyrlæge". Jens Eslau fortæller dog at hvis det teoretiske er på plads, skal han og de kommende kollegaer nok lære op i alt det praktiske. Du kan selvfølgelig ikke have udvidet kompetencer inden for et bestemt specialområde. Det betyder også, at nyuddannede ikke altid er så interessante for et stort sted som Københavns Dyrehospital AniCura. Hvis du vil ind på et af de større steder, kan du lige så godt tænke over, hvilken specialisering du vil fokusere på fra starten. Selve specialiseringen kommer på stedet – især hvis du har engagementet. Så kan du lære af dine ældre og mere erfarne kollegaer. Det kræver at du har drivet og viljen til at lære og vil ofre dig for det. Så skal du nok lære det praktiske.

    Kommunikation med rigtige mennesker God og effektiv kommunikation er en af vores helt store uddannelsesmæssige udfordringer i øjeblikket. Jens og jeg snakker i interviewet om, hvor vigtigt det er, at kunne formulere sig i et klart sprog – ikke noget med græske sygdomsbetegnelser og alle mulige forkortelse. Man skal kunne forklare sig i et sprog alle kan forstå. Du finder din personlig stil med erfaringen, og derfor er det vigtigt, at du får netop erfaring. Det betyder også, at du vil have en fordel, hvis du har brugt din tid på andet end kun dine faglige studier. Hvis du ikke har erfaringerne med at indgå i et team og få en dagligdag til at fungere, vil du være en mindre interessant ansøger. Gode karakterer er selvfølgelig godt, men det betyder ikke så meget, hvis ikke du kan fungere sammen med dine kollegaer og klienterne. Hvis du har nogle oplevelser med at møde andre mennesker og dermed forhåbentlig større forståelse for andre menneskers liv og kommunikation, vil du have en større chance for at blive ansat hos én som Jens.

    42 min

About Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre

From the publisher's feed

Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre - Sunde patienter, tilfredse klienter og et meningsfyldt arbejdsliv

More shows like Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

350 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

24 Listeners

Lang Levetid Podcast by Emil Thorup

Lang Levetid Podcast

6 Listeners