Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre

Noter og links på SiVP.dk/35

Rikke Hørlykke har bedrevet meget siden hun vandt OL guld i Athen i 2004. Hun har nu sin egen virksomhed, Hørlykke Performance, hvor hun blandt andet underviser i fysiske forløb og coacher unge talenter.

Derudover laver hun TV, rådgiver sundhedsprodukter og har skrevet en bog

hoerlykke.com

Har du taget et bevist valg?

Er din situation lige nu og dit liv lige nu et bevist valg, der stemmer overens med dine mål og ideer om hvordan et godt liv ser ud for dig?

Er dit arbejdsliv overloaded fordi du ønsker det eller er det "bare noget, der er sket".

Det sværeste for folk er oftest at lave nogen beviste fravalg.

Alt for mange lader tingene ske, uden selv at "have taget valgt".

Rikke forklarer også, at du ikke behøver at bruge en endeløse timer på at gå til yoga og filosofere over dit liv. Du kan blot gøre dig nogle tanker på vej hjem i bilen. Hun opfordrer til at du tager styringen på dit eget liv.

Skriv de 5 ting op, der betyder mest

Hvis du skriver de 5 ting op, som betyder mest for dig i dit liv, stemmer de så overens med de 5 ting du bruger mest tid på?

Eller ønsker du dig et og gør noget andet?

Det pudsige er så, fortæller Rikke, at når man vælger noget fra, bliver andre opgaver pludselig nemmere.

Vi skal altså ud af følelsen af at andre bestemmer over vores tid og tilbage til selv at træffe nogle aktive valg råder Rikke.

Når vanen bider sig fast

Rikke afslører at hun også er faldet i 100-vis af gange, men for at ændre på sit liv må man være helt fast i sin prioritering, holde fokus og blive ved selvom det er svært.

Man skal gøre en ny ting over 60 gange før den bider sig fast og det er vigtigt ikke at miste fokus.

Det er dig, der skal tage de svære valg og det er dig, der skal lave dit liv om, hvis ikke du kan lide den krop, du ser i spejlet eller du ikke kan lide det arbejdsliv, du har forklarer Rikke.

Hvis du falder i og ikke formår at holde det løfte, du har lavet med dig selv, kan du lære af det og se på hvad der ramte dig.

Motivation: Hvad giver dig energi?

Rikke er helt klar over hvilke opgaver, der giver hende energi. Hun er meget skarp på hvilke opgaver hun tager ind, da nogle opgaver naturligt motiverer mere end andre.

Rikke ved også godt at hverdagen ikke er så selektiv, men for at holde fokus og holde gang i motivationen, kan vi holde øje med de opgaver, der giver os mest energi.

PDF, noter og links på SIVP.dk/34

Anne Bagger er informationsspecialist på Københavns Universitetsbibliotek Frederiksberg og er uddannet bibliotekar. Hun underviser både på dyrlægestudie og på masteruddannelsen i litteratursøgning og referencehåndtering.

Søgeprofil Google Scholar kan være udmærket til at starte en søgning, men man skal være forsigtig advarer Anne. De søgninger kan nemlig indeholde "predatory journals".

Derudover er rækkefølgen artiklerne bliver listet på uigennemskuelig, så en Google Scholar-søgning, kan være god til at få ideer af, men man skal være meget kildekritisk fortæller Anne.

Sites På kub.kb.dk/vetmedicin - klik på fanen "fagdyrlæger" er der samlet en liste over de mest oplagte steder at søge videnskabelige artikler.

Anne nævner blandt andet:

PubMed - Den søgemaskine, der er vigtigst for os dyrlæger Science Direct - Til søgninger i puplikationer fra Elsevier Den Danske Forskningsdatabase - Der indeholder alt pupiceret dansk forskning

Strategier Søgemaskinerne til videnskabelige artikler forstår ikke semantiske søgninger, forklarer Anne. Hvad en klassisk søgning på for eksempel Google vil mange af os bruge semantisk søgning, hvor søgemaskinen for eksempel forsøger "at gætte" hvad vi gerne vil se. Eksempelvis: "Hvorfor kaster hunden op?"

Ved en søgning skal man bryde en søgning til enkelte problemstillinger, fortæller Anne. Derefter kombinerer man søgeordene med såkaldte Boolske operatorer. De er: AND, OR og NOT.

En typisk søgning vil være bygget op af:

1: VIGTIGSTE NØGLEORD/EMNET efterfulgt af AND

2: INKLUSIONSKRITETIER (og eksklusionskriterier) igen efterfulgt af AND

3: Evt. PUBLIKATIONSTYPE og/eller ALDER

I eksemplet med smertestillende til kaniner kunne det se sådan ud.

(pain OR analgesia)

AND

(rabbits OR lagomorph)

Dette giver i skrivende stund 2283 søgeresultater på PubMed...

For at skære det lidt mere ind kan man tilføje publikationstype og alder. Det er ikke så relevant i dette eksempel, da flere af de brugbare studier ligger længere tilbage og ikke er så "fine" om randomicerede trails. Men for eksemplets skyld tilføjer vi:

AND

"Randomized Controlled Trial"[pt] AND "2010/01/01"[PDAT] : "2016/12/25"[PDAT]

Hvilket reducerer søgningen til 5 resultater….

(pain OR analgesia) AND (rabbits OR lagomorph) AND "Randomized Controlled Trial"[pt] AND "2010/01/01"[PDAT] : "2016/12/25"[PDAT]

Eksempel nummer 2:

Har Omega 3 fedtsyrer rent faktisk effekt på hunde med gigt, eller er det bare noget vi siger?

Det spørgsmål er blevet til denne søgning:

"omega 3" AND (dog OR canine) AND (arthritis OR osteoarthritis)

Det giver 14 resultater lige i dag, hvoraf flere ser meget spændende ud!

Hold dig faglig opdateret med email-alerts Anne anbefaler at sætte en såkaldt alert op. Det gør du ved at oprette dig som bruger, hvor du skriver din e-mail ind.

I din profil gemmer du den søgning, du lige har lavet og får så en mail, når der kommer noget nyt.

Forskellige veje til at fat i den fulde tekst Du kan få adgang til rigtig mange af artiklerne via bibliotek.dk og klikke på " Søg i videnskabelige artikler" forklarer Anne

Noter og links på: SIVP.dk/33

Christian Kolthoff er dyrlæge og forretningsudvikler og han driver en lille konsulentvirksomhed der hedder PraQtice. Han har besøgt rigtig mange klinikker gennem tiden og han holder meget af at analysere trends i markedet.

I denne podcast snakker vi om helsepakker og at selve administrationen af dem er vigtig at få styr på. Christian går også igennem de strategiske overvejelser, vi børe gøre os.

Hvad skal en helsepakke indeholde?

Christian sætter en streg under at man aldrig nogensinde snyder kunderne, ved for eksempel at putte yderser i pakken, som kunderne skal betale for, men som de dybest set ikke har brug for.

Hvis indholdet ikke er reelt, vil det være utrolig svært at få sig selv til senere at sælge pakken til kunderne.

Typisk vil der være 2 konsultationer/sundhedseftersyn i pakken. Den første er for det meste den årlige vaccination mens den anden er en halvårlig undersøgelse. Den sidste kan være udført at en veterinærsygeplejerske, men nogle steder vælger man at den også kan "veksles" til en konsultation hos dyrlægen.

Kloklip og vægttjek er oplagt at putte med i pakken, men det kan være fornuftigt at sætte en øvre grænse på. Christian foreslår 2-3 gange, ellers vil der være nogle klienter, som nu kan overrende praksis uden at skulle betale for det.

Christian mener at sundhedspakkerne skal indeholde 2-3 blodprøver. Nogle af de etablerede firmaer, der leverer sundhedspakker, mener at der skal være årlige blodprøver. Det bliver nok lige over kill, synes Christian. Det kan dog være en rigtig god ide at have en nul-prøve, så de følgende kan sammenlignes. Derfra kunne man måske tage hvert andet år.

Urinprøver giver også fagligt god mening at have med i helsepakkerne.

Derudover er gratis receptudskrivning ofte en del af helsepakkerne.

Med hensyn til afføringsprøver må man se på hvad der giver mest faglig mening i ens eget område, mener Christian.

Det sidste vigtige element er forsikringerne. Hvis vi for tænkt den med ind i pakkerne er kunderne og patienterne dækket rigtig godt ind.

Gratis konsultationer

De fleste helsepakker bygger på gratis konsultationer, hvor klienten ikke betaler for ydelsen på dagen, men dækker udgifterne med sine månedlige betalinger.

Det kan virke som en stor forskel for klienten når det ikke længere "føles" som om dyrlægen tager penge for sine ydelser.

Christian nævner et eksempel, hvor en dyrlæge var rigtig glad for den nye måde at klare betalingerne på. Det havde givet en god vækst, men det havde samtidig øget mængder af opgaver, så bundlinjen var i sidste ende ikke forbedret meget.

Hvor skal det så koste noget?

Det er vigtigt, siger Christian, at man på klinikken har en helt klar linje på hvornår skal ekstra ydelser koste noget: "Hvis vi finder noget, koster det ekstra".

Her kommer udfordringen i at finde balancen mellem at være serviceminded og gerne vil hjælpe med det hele på én gang, mens vi på den anden side skal vi tjene penge og helst booke ind til kontrol.

Prisen er regnet ud efter hvad alle de relevante ydelser inklusiv aflivningen koster for et helt liv divideret med et ca. gennemsnitlig levetid.

Ekstra ydelser, der skal koste ekstra

Nogle vælger at have tandbehandlinger og parasitmidler med i sundhedspakkerne, men det er Christian modstander af. Han tror ikke på at det er relevant for alle patienter. Derimod anbefaler han at kan købes til lidt efter Ryanair-modellen, hvor grundpakken er billig og alle ydelser aktivt skal vælges til af kunden.

Det samme gælder for røntgenbilleder, hvor man ville kunne gøre rigtig meget godt for de relevante patienter, men ydelsen trækker helsepakkens pris unødigt op.

Hvis en tandrens bare som eksempel koster 1800,- vil det øge pakkens pris med 150,- om måneden. Det kan i nogle tilfælde gøre en helsepakke næsten dobbelt så dyr, som det var tænkt.

Det bunder ofte i at klinikken har en dyrlæger med et særligt interesseområde, og som godt kunne ønske sig en fuld "guld-pakke" med det hele. Det bærer dog ikke altid den nødvendige værdi for kunden.

Christian forklarer at for at få sådanne pakker til at lykkes, er det dog helt nødvendigt at få afstemt med kunder, hvad de kan forvente. Det er også vigtigt at dyrlægen for booket de nødvendige ekstra ydelser ind og ikke lige "klarer det hurtigt".

Hovedpointer

Kort sagt mener Christian at vi skal holde helsepakkerne så simple som muligt. Det gælder ikke om at putte alt muligt ind i dem, som kunder ikke (opfatter at de) får mere værdi ud af.

Det gælder også med antallet af forskellige pakker. Det behøver måske ikke engang være forskellige pakker store og små hunde. Hav kun én til katte og én til hunde anbefaler Christian.

Samtidig skal vi vende os til at vi skal undersøge vores patienter flere gange og vi skal undersøge langt flere raske uden fund end syge patienter.

Ejerne er ikke altid interesseret i de samme faglige aspekter som os fagpersoner, forklarer Christian. Ejerne er mere fokuseret på følelsen af tryghed og vished om at de har "gjort hvad de kan" for at deres kæledyr er sund og rask.

Noter og links på: SIVP.dk/32

I denne podcast hjælper dyrlæge Niels Henrik Lund med at få helt styr på værdierne MCV (erytrocytvolumen) og MCHC, der giver vigtige spor i udredningen

Noter og guide på: SIVP.dk/31

Dyrlæge Janne Graarup Lyngby giver i denne podcast et overblik over Addison hos hund, herunder hvordan vi diagnosticerer og behandler sygdommen

Noter og links på: SiVP.dk/30

Maj Wissman er oprindeligt uddannet skolelære og senere sexolog. Hun har lært om online markedsføring på den hårde måde ved først at have nogle digitale produkter, der ikke blev solgt. Ved at arbejde hårdt med blandt andet hendes hjemmeside og nyhedsbrev kan hun nu vise nogle meget imponerende tal og samtidig lære fra sig.

Søgemaskineoptimering (SEO)

Maj forklarer, at der er nogle bestemte søgninger, det er relevant at ligge i top på. Når nogen søger efter for hende relevant emne, ønsker hun at hendes hjemmeside ligger i toppen af søgeresultaterne. Det kan hun blandt andet gøre ved at arbejde med SEO.

Det handler altså om at lave godt indhold der er søgemaskineoptimeret rundt om de ydelser vi sælger.

Maj fortæller at nogle af hendes kursister, som har taget Online Mentor-forløbet nu begynder at få klienter fra hele landet.

Hvis klienterne finder frem til en hjemmeside og ser forfatteren som en ekspert på deres lille område, vil nogle af dem også vælge at køre langt.

Brevkasse og råd på en hjemmeside

Ved at hjælpe folk online og ved at vise sit ansigt for du opbygget en gruppe af følgere, forklarer Maj. Det er en gruppe af potentielle klienter, som kan lide dig og din stil, og som vil være mere loyale end andre klienter.

Samtidig kan du placere dig som eksperten på dit lille område.

Maj anbefaler at komme med gode uddybende svar i en brevkasse - også selvom det korte svar er at tage til dyrlægen med det samme.

Dog vælger Maj nogle gange ikke at tage et bestemt spørgsmål op i en brevkasse. Enten fordi hun ikke har tid til det eller fordi, der allerede er gode svar at finde

Sælgende mails

Hvis du sender gode mail ud, der hjælper dine klienter, vil du kunne opbygge en tillid, der gør at klienterne allerede er "varmet op" når de kommer ind på klinikken.

Du er nødt til at finde den frekvens, der passer dig og dit publikum, anbefaler Maj. Du kan ikke mail ud hver dag for at få flere klienter i forretningen. Du skal kende dit publikum, og kun sende det ud, som læserne vil blive forbundet mere direkte til dig af.

Maj fortæller at hun i starten, når hun skulle sende emails ud, var meget ude af sin komfortzone. Hun følte ikke måske var hun ikke god nok til at komme med de svar, hun gjorde.

Jo mere du er dig selv på din hjemmeside, jo flere kunder vil du få.

Noter og links på: SIVP.dk/29

Seniordyrlæge Helle Harding Poulsen gennemgår de anæstetika og analgetika, vi typisk bruger til hund og kat i praksis.

I denne podcast får du et overblik over effekt, dosis og virkningstid for forskellige præparater.

Noter og download på: SIVP.dk/28

Hvordan du hurtigt erkender den du allerede har (uden at vide det) Ved du hvad dine værdier er? Har du en holdning til hvilken slags klinik, du arbejder i? Har du en holdning til hvordan klienterne skal modtages i telefonen? Og modtages i venteværelset?

Hvis du har det, så godt! DER lå din første strategi så gemt lige der! Tilføj blot "Facebook" til samme sætning og du er allerede godt startet.

En strategi behøver på ingen måder være ambitiøs og sætte store krav om budget.

Strategien kan sagtens være blot at hygge og underholde. Det er helt op til dig, hvad du ønsker at opnå og hvor meget energi du vil inverestere i det.

Der er 6 elementer i en god Facebookstrategi: Værdier, form, målgruppe, budget, målsætning og kontrol.

1: Værdier De små historier fortæller indirekte hvilke værdier du står får. Hvis du er klar over dine værdier, bliver det meget nemmere at vælge de historier ud, du vil fortælle.

For eksempel kan "respekt for de små almindeligheder" og "konkurrencedygtig faglig kompetence" give helt afgørende forskellige i hvilke historier du vælger at fortælle.

Stil dig selv disse tre spørgsmål:

Hvilke værdier vil du signalere via Facebook? På hvilken måde og med hvilket sprog, skal folk modtages på Facebook? Hvor længe må de vente, før de møder en person fra klinikken? Hvis du ikke rigtig kender dine værdier, har du selvfølgelig et vist arbejde foran dig:

Tænk på hvornår du sidst har været rygende sur over noget en klient har sagt eller gjort. Skriv alle ned på et stykke papir, vend det og tegn så hurtigt 3 cirkler

2: Udtrykgsformenen Måden og formen kommunikation foregår på bliver til dels også afgjort af dine værdier. Sprogbruget på nettet har været forholdsvis skarpt de sidste par år, mens virksomheder oftest prøver at udtrykke sig blød og uden træde nogen over tæerne. Du kan selv bestemme hvor i det spektrum du vil ligge og få gode fordele af begge.

Din strategi skal blot indeholde en holdning til netop det. Her er tre eksempler, der alle handler om øremider hos katte:

3: Målgruppen Målgruppen bliver alt for ofte glemt er mit indtryk. Ved at prøve at nå ud til alle, bliver den strategi for mudret og du risikere ikke at appellere til nogen.

Med Spørg Dyrlægen er det typisk kvinder fra midt i tyverne og op til lige under 50 (du kan se mit opslag med en halvnøgen og ret så veltrænet mand her...)

Meget konkurrence kræver også mere specialicering - også i dine målgrupper.

Du kan godt forsøge dig med at nå flere målgrupper - bare ikke på samme tid. Der ligger god statistik i Facebook, så har du allerede en side, men en håndfuld følgere kan du få hjælp der.

Mænd eller kvinder? Hunde, katte eller heste? Almen medicinsk, intern medicin eller kirurgi?

Dem alle tænker du måske. "Det giver ikke mening" kun at nå ud til kvinder frem for mænd, men jeg garanterer dig, at det bliver meget sjovere og nemmere for dig at håndtere Facebook, hvis du ved hvem du skriver til.

Tænk over hvem, der er din målgruppe. Slå eventuelt op i journalsystemet, hvis du er i tvivl om, hvilken type patient der kommer oftest. Eller tænk indad: Hvilken type patient er sjovest for dig selv at se?

Flyt fokus i den daglig monitorering fra bare at skulle have flere Synes godt om-klik hele tiden og gå i stedet mere målrettet efter lige netop din målgruppe. 100 motiverede ejere inden for en mindre radius med interesse for det samme som dig, er langt mere værd end 1000 mere eller mindre tilfældige mennesker uden fælles interesse.

4: Budgettet Budgettet er måske lige mere til højrebenet. Hvor meget tid vil du bruge på det? Vil du købe annoncer og i så fald for hvor meget? Skal du på kursus eller have ekstern hjælp?

Mit bud er at bruge det samme som du ca. brugte på De Gule Sider minus det, du bruger på at vedligeholde din hjemmeside.

Hvis der er ca. 10.000,- giver det 180 om ugen.

5: Målsætning Målsætningen være ualmindelige svær at sætte, hvis ikke du kender mediet godt.

Det kan virke oplagt, men alt for ofte hører jeg at vi alligevel sætte din målsætning efter antallet fans frem for hvor engagerede de er. Sæt ikke din målsætning efter hvor mange Synes godt om du får. Det er et tomt tal, der ikke fortæller det fjerneste om du tiltrækker flere reelle kunder.

Samtidig skal det ikke være urealistisk – For Succes I Veterinær Praksis er det blandet andet om jeg kan få dig og andre til at interessere sig nok til at skrive sig op til nyhedsbrevet.

Hvad vil du have ud af at bruge tid på Facebook?

6: Monitorering Monitorering er vigtig for at vurdere om din strategi er god eller kræver mere finjustering. Du bør vurdere alle dine parametre i strategien og vurdere de krav du sætter til dem. Hvis ikke det hænger sammen med tiden du bruger på det og de penge i investere i det, skal du naturligvis rette op. Det kan du dog kun gøre hvis du rent faktisk får det gjort.

Hele den samlede strategi munder ud i en konkret plan for hvad, der skal slås op hvornår og hvordan du vil følge op på den kontakt, du får som følge.

Rækkevidde

Et opslag kan sagtens få en stor rækkevidde og nå ud til mange uden at få mange Synes godt om-klik. Jeg har selv prøvet at et opslags blev delt bare én gang i en engageret hundegruppe og delt af den rigtige person, med den rette tillid i gruppen. Det opslag tog enormt meget fart, men fik kun få Synes godt om-klik og blev ikke kommenteret synderligt i min egen strøm.

Havde jeg kun kigget på antallet af Synes godt om-klik, ville jeg ikke have opdaget, hvor godt det oplag havde klaret sig.

Engagement

Facebook giver ikke et egentlig tal for engagement, men du skal holde øje med hvor mange der klikke op opslaget (f.eks. for at folde hele teksten ud), forstørrer billedet eller deltager i kommentarfeltet.

Gennemkliksraten (CTR)

Relationen til kunderne og deres engagement i virksomheden er i virkeligheden kun det element, der fører frem til det endelige mål. Nemlig salg af en ydelse.

I rigtig mange andre brancher skal engagementet helst munde ud i direkte salg, der kan tælles i for eksempel en webshop. Som jeg beskrev i del 1 af denne artikel lader det sig ikke gøre i dyrlægebranchen uden en vis udfordring.

Gennemkliksraten fortæller hvor mange der er klikket igennem til hjemmesiden for at købe noget eller for at finde dine kontaktoplysninger. Dette er den fjerde vigtige parameter i monitorering, men bliver hurtigt meget teknisk. Det kræver ofte ekstern hjælp og ligger uden for rammerne af denne artikel.

Noter og links på: SIVP.dk/27

Dyrlæge Jeannette Jalving fortæller i denne podcast om anbefalinger til forskellige patienter med patellaluksation samt hvilke muligheder, vi har for operation

Links og noter på: SiVP.dk/26

Ann-Katrine Meilstrup er efter nogle år i klinisk praksis blevet valgt ind ADO og er kommet med i Lønudvalget.

Det er et kald at være dyrlæge

Vi er både af egne ønsker og af historiske grunde havnet i, at det er et kald at være dyrlæge, fortæller Ann-Katrine. Vi skal dog stadig huske at minde os selv og vores chefer på de kompetencer vi har og hele tiden får.

Kompetencer og små-opgaver

Det er indbygget i assistenskontrakten at du får en lønstigning hvert år de første 3 år i praksis, men derefter er det vigtigt at vi selv kommer på banen og får holdt samtaler med chefen.

Tag også dine små opgaver med i overvejelserne, anbefaler Ann-Katrine. Hvilke daglige opgaver har du på klinikken, som andre ikke kan eller gør? Det kan for eksempel være håndtering af IT, kontrol med telefonsystemet eller tovholder for ISO-certificering.

MUS og lønsamtaler

Man skal huske at det ikke kun er chefens ansvar at få holdt de årlige samtaler, men at man selv også skal være aktiv i planlægningen, forklarer Ann-Katrine.

Normalt snakker man ikke om løn ved en MUS-samtale, men det er et oplagt tidspunkt at vende både kompetencer og planer for både klinik og medarbejder. Det kan være et rigtig godt udgangspunkt for en senere samtale om hvilken løn, der skal følge med den nye udvikling.

Lønstatistikken er et meget stærkt redskab

Lønstatistikken er et meget stærkt redskab, hvis der kommer indberetninger nok til, at den bliver valid. Resultatet kan blandt andet bruges som støtte i forhandlingen, når du med sikkerhed kan sige hvad andre på tilsvarende anciennitetstrin får. Så ved du, at du ikke er helt urimelig.

Kontakt Dyrlægeforeningen, hvis ikke du har fået en e-mail med dit personlige link til statistikken.

Andre pointer om lønforhandlingen

Husk også at du kan gå til lønforhandling med andre målsætninger end at få mere løn udbetalt. Du kan for eksempel få tildelt et dyrt kursus, flere kursusdage, få flere fridage eller en frugtordning.

Ann-Katrine anbefaler også at vi ikke skal være bange for at tage styringen til samtalen, og være den der sætter dagsorden og summerer op.

Du kan også overveje hvad dit bedste alternativ til et løntillæg eller andre fordele er. Kan det for eksempel være at I aftaler, hvornår lønstigningen kommer eller aftaler hvad du skal gøre anderledes for at komme i betragtning.