Vi har længe haft blikket rettet stift mod fremtiden, og vi har anset pædagogikkens arvegods for at være en klods om benet. Nu er traditionerne på vej tilbage og konservative strømninger i pædagogikken retter blikket bagud. Men hvad er det egentlig, vi er rundet af? Er historien et tag selv-bord, der leverer skyts til en hvilken som helst fortælling om nutiden? Kampen for traditionerne bliver også en ideologisk kamp om traditionerne.