Andreas er ikke med den her morgen, da han og Ole Henriksen er dommere til Beauty Awards, så det er Mikkel og Liva, der skal dyste i dagens Google-quiz.
Derefter finder de ud af, om det er bedst at være 81 eller 18. Den undren kommer på baggrund af Silkeborg Kommune, der søger unge lægdommere på 18 og op til at dømme i retssager.
Vi tjekker også lige ind ved Søren Fromm, der skal have revanche i 100-sekunders-quiz i morgen efter den rædderlige præstation, han leverede i sidste uge.
Har du nogensinde mistet en guldfisk, som dine forældre sværger døde af naturlige årsager, men du har en mistanke om, at den blev hjulpet lidt på vej hinsidan? Vi deler hinandens dystre historier om drab på kæledyr.
Keld Reinicke er lidt af en ekspert på alt, der er i dit tv og streamingplatform. Måske kan han fortælle os, hvorfor der ikke rigtig er nogen, der ser awardshows længere.
Vi slutter af med et morgenråd. Simon bliver nemlig provokeret af folk, der ser TikTok med lyd i metroen. Men kan han tillade sig det? Og hvor går folks grænser for, hvornår de bliver provokerede?
Værter: Liva Manghezi og Mikkel Rosendal.
Medvirkende: Søren Fromm, 100-sekunders-quiz-deltager
Keld Reinicke, mediekonsulent