Trivsel i (arbejds)livet - redskaber for sundhedsfaglige.

Trivsel i (arbejds)livet - redskaber for sundhedsfaglige.

Download on the App Store

Trivsel i (arbejds)livet - redskaber for sundhedsfaglige. episodes

  • Hvad har jeg gjort godt - på trods...
    Dette er en 10 min inspirationsepisode til dig.

    Emnet for denne episode er det, at komme til at hænge fast i et loop af frustration, vrede, afmagt, irritation og opgivenhed over dit arbejde og have lyst til at stikke af.

    Du får et redskab til at gøre noget andet end at stikke af, som er meget mere selvkærligt for dig.
    At se på hvad du gør godt på trods.

    Vil du tage imod muligheden for dagligt at sende en besked til Camille om, hvad du har gjort godt, så send den her på WhatsApp:

    Brug nr: 29269075

    Vil du med i Fællesskabet Trivselsrevolutionen, så kom med her
    Det koster 55,- kr pr måned eller 500,- for et helt år.
    11 min
  • De usynlige belastninger for sundhedsfaglige - samtale med Helle Laursen
    Lad os tale om de usynlige faktorer der belaster ansatte i sundhedsvæsenet.
    Og du får flere eksempler på hvordan du kan reagere og agere, som er advarselstrekanter for dig - med beskeden om at det er tid til at stoppe op.

    Jeg taler med Helle Laursen om omsorgstræthed, morals stress, empatisk stress, forråelse og nøglen til det hele mindful self compassion

    Hvis du vil connecte med Helle og få adgang til hendes gratis materiale så klik ind på
    https://nordic-compassion.dk/

    Vil du med i fællesskabet for sundhedsfaglige der gerne vil øve sig på og lære at passe på sig selv i en krævende hverdag, så hop ind på
    Trivselsrevolutionens fællesskab for sundhedsfaglige
    1 hr 18 min
  • Hvordan øger vi den menneskelige bundlinje - samtale med Cathrine Hartmann
    I denne episode taler jeg med Cahtrine Hartmann - tidligere sygeplejerske, som nu arbejder med hvordan vi kan skabe mere trivsel hos sundhedsfaglige.

    Vi taler om hvordan vi ved at skabe dialog og tale om det svære og sårbare, kan åbne op for vigtige samtaler, der øger trivsel.

    Vi taler om at forebyggelse og hvordan vi styrker de mennesker der rammes af fx stress og udbrændthed.

    Vi taler om hvor vigtige pauser er - både for vores egen trivsel, men også for effektiviteten.

    Og så taler vi bla. også om den menneskelige bundlinje, og hvordan vi begge ønsker at den i fremtiden (helst nu) bliver lige så vigtigt som den økonomiske bundlinje.

    Vil du følge Cathrine og hendes arbejder kan du gøre det via linkedin

    LINKEDIN

    Vil du arbejde med din egen trivsel - så kom med i Klub Trivsel
    Et fællesskab og netværk for sundhedsfaglige der gerne vil lære at tage et kærligt ansvar for sig selv.
    Meld dig ind i Klub Trivsel
    1 hr 7 min
  • Tjek ind med dig selv.
    Velkommen til denne lidt anderledes episode, hvor jeg guider dig til at tjekke ind med dig selv.
    Jeg mærkede selv et behov for at komme fra hoved til krop og genskabe kontakten til mig selv, og har lyst til at dele det med dig og tage dig med på denne øvelse.

    Hvis du kører bil skal du lige holde ind til siden, for jeg guider dig til at lukke øjnene og sænke tempoet.

    Hvis du vil have mere af dette og flere redskaber til hvordan du passer på dig selv, så kom med i KLUB TRIVSEL
    20 min
  • #6 - Tillid, Frihed og selvbestemmelse - ingredienser til Trivsel - Cæcilia Nilsson
    I denne uge byder jeg velkommen til Cæcilia Nilsson, som brænder for folkeskolen og gerne vil revolutionere den.
    Det bliver en spændende samtale hvor det bliver tydeligt at der er mange overlap mellem folkeskolen og sundhedsvæsenet. Og at der er flere ting, de kan lære af hinanden.

    Cæcilia deler ud af hendes egen historie om hvordan dårlig ledelse og folkeskolereformen medvirkede til en sygemelding.
    Cæcilia beskriver, hvordan det var at være et sted hvor det gik fra frihed og tillid til mistro. Hvor fastansættelse før var en god ting, men hvor der nu er brug for en friansættelse.


    Vi taler om at trivsel handler om frihed, mening, fællesskab og det at blive set. Og Cæcilia deler ud af et af hendes virkelig enkle redskaber til at skabe trivsel i hendes eget liv, som du helt sikkert kan kopiere.


    Vi taler også om trivsel i arbejdslivet og lederskab. Vi taler om at ledere i fremtiden får en anden rolle end de har i dag. Hvad er en god leder? Det korte svar er en medspiller, en der skaber trivsel og tryghed og om hvordan tilgivelse er en vigtig faktor i forhold til trivsel.


    Vi taler om hvordan kerneopgaverne skal fylde mere og at fx dokumentation og meningsløse opgaver dræner og fjerner fokus fra kerneopgaven.


    Vi taler om ligheden mellem skole og sundhedsvæsen, som er omsorg - som er det fælles omdrejningspunkt.


    Vi taler om begrebet væredygtig.


    Og til sidst får du 2 råd fra Cæcilia du kan bruge til at skabe større trivsel i dit eget liv.


    Hvis du vil følge Cæcilia så kan du gøre det via linkedinhttps://www.linkedin.com/in/caecilianilsson/


    Her er nogle af de ting der henvises til i samtalen:
    I see you - avatar movie
    12 indre menneskerettigheder
    Lederen på Jac - en af Europas bedste arbejdspladser
    17 verdensmål
    Mel Robins High 5 vane


    Lyt til min samtale med Grethe Harbo

    https://www.spreaker.com/episode/57420441
    59 min
  • #5 Hvordan revolutionere vi sundhedsvæsenet - samtale med læge, forfatter og forælder Kirsten Damkjær
    I denne episode taler jeg med Kirsten, som er læge, forfatter og forældre omkring trivsel i hendes eget liv og i sundhedsvæsenet.

    Kirsten har samme ønske som mig, at hun også vil ud og revolutionere sundhedsvæsenet, men har siddet med samme spørgsmål, som jeg “hvordan gør vi det?”


    Kirsten kender sundhedssystemet fra begge sider. Både som læge og som pårørende. Der er sket skift. Ikke i den positive retning. Travlhed påvirker kommunikationen. Gennem 12 år som pårørende, kan Kirsten beskrive en markant ændring. Der er sket noget med vores kommunikation.


    Vi kommer omkring flere emner, som du her får i punktform:

    • Hvad er trivsel? Der er 2 vigtige parametre - værdier og mening.
    • Hvordan skaber man en arbejdsplads, som kan rekruttere til . Løsning kunne være fleksibilitet.
    • Masseflugt er tydeligt et signal om, at vi må gøre noget andet.
    • Dokumentationskrav - er AI løsningen?
    • Odense - intelligent patientjournal
    • Relationstræthed
    • Digitale løsninger
    • Ny rolle som omsorgsfacilitator/vejleder
    • Hvad kan du gøre som ansat i sundhedsvæsenet og gøre for at trives.
    • Hvad kan du ændre på og hvad er et vilkår? Start med din frustration.
    • Hvilken kultur er du i og hvad kan du gøre for at påvirke den.

    Vil du connecte med Kirsten, så gør du det lige her:
    https://www.kirstendamkjaer.dk/
    Linkedin


    Du kan få fat i hendes nye bog: Det særlige forældreskab. Lige her

    Køb bogen her


    Lyt med når Kirsten fortæller endnu mere om at være pårørende:
    Podcast med Kirsten om at være pårørende
    43 min
  • #4 Opdag Dit Kald: Skab Balance og Trivsel i Livet - samtale med Lise Damkjær
    I denne samtale med Lise Damkjær taler vi om hvordan du selv kan skabe trivsel i dit eget liv ved bla.
    • At være i flow og finde en måde at arbejde og leve på, der føles u-anstrengt.
    • At kende dit eget livsformål, længsel eller kald, hvilket er meget mere jordnært end det kan lyde.
    • At være nærværende
    • At formålet med fx dit arbejde er defineret både af dig selv men også af din leder og organisation fx omsorg over besparelse.

    Vi taler også om hvordan vi ved at tænke anderledes kan komme til at trives bedre.
    Lise kommer med nogle virkelig spændende perspektiver ind i hvordan vi kan ændre på hele sundhedssektoren.

    • selvorganiserende teams
    • Buurtzorg Modellen (se videoklip her: TED talk med Jos de Blok)

    Hvis du vil vide mere om Lise så er hendes hjemmeside lige her:

    http://www.learning4life.dk/

    Lise vil også rigtig gerne have en mail fra dig:

    Send til [email protected]

    Lise fortæller også om et projekt der handler om at smile og starte samtaler i lokalsamfundet, som bla. har vist sig at kunne nedsætte antal indlæggelser med 17%, det er alligevel en del!

    Læse mere om det her samfundshjælperne.dk
    55 min
  • #3 Vi skal have det godt for at gøre det godt - samtale med Mia Alfred Andersen
    I denne episode taler jeg om trivsel med Mia, som dagligt arbejder med børn og unge og deres trivsel.

    Du kan læse mere på: mentalstyrke.nu


    Vi taler i dag bla om hvor vigtigt det er for os at have et roligt nervesystem for at trives og hvordan vi kan skabe det gennem kroppen


    Vi taler om at være bevidste om vores lyst kontra vores behov og at det ind imellem er vores indre rebelske teenager der får lov til at bestemme, men det ikke gavner os på den lange bane.


    Mia forklarer også om hvordan du kan bruge det neuroaffektive kompas til at navigere i dit liv.


    Og så kommer Mia med en så fin sætning, som jeg er så vild med.


    Vi skal have det godt for at gøre det godt.


    Mia nævner flere navne hvor du kan finde mere viden:

    Susan Hart med bogen den følsomme hjerneJakob Lund - åndedræt og meditationRikke HøgstedDorte Birkemose
    1 hr
  • #2 Det er stadig et tabu at tale om stress - samtale med Grethe Harbo Lægens Stol
    I denne episode taler jeg med læge Grethe Harbo, som er tidligere overlæge og privatpraktiserende speciallæge.

    Vi taler om hvordan man kan undgå stress og empati træthed ved at arbejde med compassion.


    Vi taler om hvordan man kan havne i “kamp for overlevelse” og ikke selv kunne se det, fordi man er så presset.


    Og om det tabu det stadig er, at opleve stress.

    Og at vi kan være bange for at påtale stress hos en kollega, fordi vi er bange for at korthuset vælter og man selv bliver ramt af stress.

    Vi taler også om det praksischok du kan opleve når du går studerende til at blive ansat på en afdeling eller i et lægehus.


    Du får flere perspektiver til hvordan kan du begynder at være mere omsorgsfuld overfor dig selv.


    Der skal et paradigmeskift til for at vi skal ændre sundhedssystemet - Compassion er en evidensbaseret metode der kan være en mulighed.

    Du kan høre episoden Fiasko med Grethe Harbo her Podcasten Fiasko


    Du kan læse mere om Grethe og følge hende her:


    https://laegensstol.dk/
    Linkedin
    instagram lægensstol
    https://anonymelaeger.dk/
    1 hr
  • Introduktion - hvorfor overhovedet lave en podcast om trivsel i sundhedsvæsenet?
    I denne første episode bliver du introduceret til hvem jeg er og hvorfor jeg overhovedet interesser mig for trivsel.
    Du kommer til at høre mit perspektiv på hvad trivsel er og hvad der skal til for at vi trives i vores (arbejds)liv.
    Jeg kommer også ind på hvad jeg tror på, der er brug for - for at sundhedsvæsenet bliver et fantastisk sted at arbejde.
    Og så hvorfor jeg har lavet denne podcast.

    Du får også 2 øvelser du kan lave, hvis du oplever, at det står lidt sløjt til med trivslen i dit eget liv.

    Glæder mig til at inspirere dig det næste lange stykke tid.

    Hvis du har spørgsmål eller ide'er - så send en mail afsted til
    [email protected]
    15 min

About Trivsel i (arbejds)livet - redskaber for sundhedsfaglige.

From the publisher's feed

Du passer på andre. Men hvem passer på dig?