"Don´t wake a man, who is sleeping." Den sætning tænker jeg over. Hvad hvis man sover i metaforisk forstand? Hvis ens forældre, børn eller nærmeste er faldet i søvn bag livets ret - bør man så ruske dem vågen, eller lade dem sove? Har man overhovedet ret til at gøre det, eller skal man passe sit eget?

Søger du fornyet selvindsigt, større nærvær samt givtige relationer, så læs mere her: https://thinkaboutit.dk/enneagram-kurser