
Sign up to save your podcasts
Or


Jeg har i dag fornøjelsen af at byde velkommen til Jan Kristensen, der i dag arbejder som forretningsudvikler hos Dansk Cater.
Jan er en af de helt tunge profiler i det danske madlandskab. Når samtalen falder på grøn omstilling, frugt og grønt, fremme af danske råvarer, bæredygtighed, lokale produkter og økologi, er det svært at komme uden om Jan.
Med en lang og alsidig karriere hos både Coop, DLG og nu Dansk Cater har Jan bevæget sig bredt i branchen, hvor han har haft berøring med både detailhandel ogprofessionelle køkkener. For Jan er samarbejdet mellem producent, køkken og grossist afgørende for at vi kan lykkes med den grønne omstilling.
I dagens samtale dykker vi ned i økologiens verden, hvordan vi fremmer lokale og danske råvarer, og ikke mindst, hvor vigtigt netværk og partnerskaber er for at vi når i mål med vores bæredygtige ambitioner.
Dagens gæst er Charlotte Thyberg, stifter og direktør for "Det Kærlige Måltid."
Det Kærlige Måltid er en nonprofitorganisation, der brænder for fællesskab, medborgerskab og sunde måltider til familier, der oplever alvorlig sygdom.
Charlotte har en lang karriere bag sig inden for Dansk Supermarked, hvor hun har arbejdet med indkøb.
I 2016 var hun sammen med sin familie på ferie i USA, hvor de besøgte en organisation, der hjælper sygdomsramte familier med dejlig mad til hele familien. Her opstod den første tanke om at etablere noget lignende i Danmark.
Da Charlotte mistede sin mor til kræft i 2016, erfarede hun, hvor vigtigt sund mad og hjælp til gode måltider er for familier i krise.
I 2017 besøgte Charlotte igen USA, og da hun kom hjem, sagde hun sit job op og satsede alt på at skabe "Det Kærlige Måltid." Denne historie handler om at gøre en forskel, tage medansvar og række ud for at skabeen bæredygtig løsning.
Læs mere på:
www.detkaerligemaaltid.dk
Se mere om ”Det kærlige måltid” her:
https://youtu.be/L10ntlRdAeM?si=ohS-f7j-C0xpFRj7
Dagens gæster Louise Køster.
Louise er direktør for Rabarbergaarden og sammen med hendes mand Thomas Køster har de udviklet Rabarbergaarden fra 4 til 26 hektar, og gården og forretningen fra et konventionelt landbrug tilen holistisk, regenerativ økologisk virksomhed med jordbrug, restaurant, bageri, Grøn Købmand, planteskole og skolehaver.
Louise har være en markant forperson for Økologisk Landsforening. Rapporten fra ”foder til føde 2” blev et vendepunkt for Louises arbejde og endte med at hun måtte trække som forperson.
Hvorfor netop det alligevel gav mening for den økologiske udvikling kan du høre mere om i denne podcast.
Og hvad har fjæsing, knoldselleri, vinterbadning og netværk på hesteryg med Louise at gøre?Det og meget mere får du svar på i denne podcast.
Louise sidder i bestyrelsen i Haver til Maver, skolehaver i Danmark samt i Madens Folkemøde. Er medlem af netværket Levedygtigt Landbrug, et netværk forlandbrugere på tværs af systemer, dyrkningsformer og størrelser.
Louise er også medlem af menighedsrådet i Vejby Kirke, hvor jeg er primusmotor for kirkens omstilling til Grøn Kirke.
https://www.rabarbergaarden.dk/
https://www.levedygtigtlandbrug.dk/
Læs mere i rapporten "Fra foder til Føde 2":
https://okologi.dk/media/owkjpddm/fftf2.pdf
Dagens gæst er en passioneret ung økologisk landmand og medejer af en stolt familiedrevet virksomhed. Han brænder for bæredygtighed, danske råvarer og maddannelse og formidler sine klare holdningermed en skøn energi.
Dagens gæst er Peter Mejnertsen.
Hos Mejnerts arbejder de målrettet med at producere gode, økologiske og 100% danske råvarer med bæredygtighed i højsædet.
De håndterer selv hele værdikæden, hvilket gør det muligt at levere produkter med fuld sporbarhed – helt ned til hvilken mark produktet er produceret på.
Dette kalder de: "Fra Muld til Mund."
Peter fortæller i denne podcast, hvordan han sammen med sin familie – hans hustru og deres tre børn, hans bror Casper og hans hustru med deres tre børn samt hans forældre – har valgt at ”bo, leve og gøre” sammen for at skabe en stærk familiedrevet virksomhed.
Peter er direktør hos Mejnerts Mølle A/S og erden stolte vinder af både Fremtidens Landmand 2023 og ØKO-prisen 2023.
Virksomhedens motto er: "Man får kunmedvind, hvis man går derud, hvor vinden blæser."
Lyt til Peters nytårstale 2023: Link til Peters nytårstale
Dagens gæst er Økonoma Anne-Grethe Thøgersen.
Anne -Grethe er en af vores fags allerstørste fagligeprofiler.
I dagens podcast skal du høre om Anna-Grethes faglige liv.
Vi skal høre om et arbejdsliv med Temaer som: ledelse,ernæring til dem med en lille appetit, kvindeliv og en karriere med mange spændende jobs.
Dagens gæst er Køkkenchef Helle Steen Petersen, fraNordsjælland Hospital
I dag skal der lyde en kæmpe hyldest i min podcast, for dagens gæst har sammen med sit team på over 80 medarbejdere vundet en stor faglig sejr. I mere end 10 år har de kæmpet for, at det nye super hospital i Hillerød skulle have sit eget køkken. Deres kan er nu lykkes og de kan se frem til et stort produktionskøkken på det nye super hospital.
Oprindeligt var hospitalet projekteret uden køkken, og planen var, at de 3.000 daglige måltider skulle leveres fra Herlev Hospital.
Efter min mening var det en fejltagelse at planlægge et hospital uden køkken. Ligesom et hjem ikke er komplet uden et køkken, mener jeg, at heller ikke et plejehjem, bosted eller hospital bør bygges uden køkken.
Heldigvis er det nu lykkedes at sikre et køkken tildet nye Hospital. Jeg er også spændt på at høre, hvordan det eksisterende køkken fungere som et ideelt udviklingskøkken for det nye koncept, der skal rullesud på det nye hospital i Nordsjælland.
Kæmpe stort tillykke til Helle og hendes Team og ikke mindst til patienterne.
Dagens gæst er Michael Allerup Nielsen. Michael er i dagenhedschef i køkkenet på Bispebjerg Hospital. Michael har mange faglige kasketter, og i dag vil vi prøve at komme lidt omkring noget af alt det, der fylder på Michaels tallerken.
Noget af det, jeg gerne vil tale med ham om, er hans syn på kompetenceudvikling, hvor han arbejder med at stå på skuldrene af de dygtigste håndværkere og udvikle maden til patienterne med hjælp fra andre fagligheder, såsom konditorer og kokke som Mette Blomsterberg og Adam Aamann.
Jeg glæder mig også til at høre, hvad klima, bæredygtighed og økologi betyder i hans arbejde, og hvilke dilemmaer han oplever i sin faglige hverdag.
Michaels CV er langt og bredt, og det er ikke kun fordi haner en voksen herre på 56 år – det er ganske enkelt imponerende, hvor Michael gør en forskel og bidrager med sin store faglighed.
Lidt af det, der står på hans CV, er:
Næstformand og talsperson for bæredygtighed i Kost ogErnæringsforbundet
Næstforperson for Økologisk Landsforening
Prismodtager af Dansk Gastronomisk Akademis pris
Medlem af Københavns Universitets Aftagerpanel forfødevarer, human ernæring og idræt
Medlem af Advisory Board i “Stop Spild Af Mad”
Danske Regioners repræsentant i Efteruddannelsesudvalget
Dagens gæst er Majken Alexander. Majken har i sin knap 40 år lange professionelle karriere beskæftiget sig med mad, ledelse, indkøb, konceptudvikling og projektstyring. De sidste 8 år har hendes fokus primærtværet på mad til småtspisende.
Majken har valgt at kaste sig ud i at udvikle et koncept formadlavning til mennesker med dysfagi.
I vores snak i dag skal vi tale om, hvaddysfagi er, og hvilken mad der er behov for, når man har dysfagi.
Majken startede sin egen virksomhed, ”Værdigmad”, i 2019. I dag koncentrerer hun sig primært om at være formidler og konsulent i sit lille firma ”Majkens Madmagi”. Jeg glæder mig også til at høre om, hvordan det er atvære iværksætter og sælge sin viden og sine erfaringer til de offentlige køkkener.
I kan godt glæde jer til at lytte til Majken – hun brændervirkelig igennem og har så meget på hjerte. Hun sætter den spisende i centrum og har hele tiden den svageste borger for øje, når hun arbejder med maden til dem, der har en dysfagi-problemstilling.
Noget af det, der også skinner igennem i hele samtalen, er, at vi kan langt mere, når vi gør det sammen – på tværs af fagligheder og organisationer.
Og sidst, men ikke mindst, skal vi snakke om, hvad der førte til, at hun i 2024 modtog Det Danske Gastronomiske Akademis ærespris.
I dag er dagens gæst Peter Bjerrum, som er afdelingschef i Bent Brandts afdeling i Bådehavnsgade i København.
Det er godt 25 år siden, jeg første gang traf Peter. Hans chef, “den gamle” Bent Brandt, der for mig var en rigtig god kollega, ringede til mig og bad om min hjælp.
Det blev til en uges oplæring i køkkenet på Glostrup Hospital, hvor jeg dengang var chef.
Hvordan mon Peter tænker om bæredygtighed? Og hvordan arbejder han med det i sit job? Et andet emne, jeg glæder mig til at høre mere om, er, hvordan beslutningen om at
I dag har jeg besøg af Cecilie, som er udbuds- & kontraktchef i Odense Kommune.
Cecilie har gennem 10 år været en god kollega og sparringspartner for mig i min tid som Chef for Mad & Måltider i Odense Kommune. Cecilie er en nysgerrig, ambitiøs, nytænkende, modig kollega der altid inviterer til at samskabe løsninger og beslutninger.
Bæredygtighed og økologi er en del af Cecilie dna.
I dag skal vi tale om, hvordan SKI (statens og kommunernes indkøbsaftaler) kan være med til, at fremme bæredygtig og vi skal også snakke om hvor er der stadig er brug for udvikling.
Jeg er spændt på at høre, hvordan fødevareindkøb, i en stor kommune, kan tænkes klogt og klimavenligt.
Jeg glæder mig til at høre hvordan man finder den rette balancen mellem økonomi, bæredygtighed og socialansvarlighed når der skal købes ind.
From the publisher's feed