Valgt i Danmark

Valgt i Danmark

Download on the App Store

Valgt i Danmark episodes

  • Auken: Mette Frederiksen er historieløs
    Margrethe Auken, SF's Europa-Parlamentariker, har været overraskende tavs, efter der er udbrudt krig mellem Israel og Hamas. Men i dagens udsendelse tager Auken, der er næstformand for Europa-Parlamentets delegation for forbindelserne med Palæstina, bladet fra munden (1:02).

    Og så bruger vi efterårsferien til at se tilbage på nogle af sæsonens foreløbige højdepunkter i programmet. Vi starter med Lars Vistisen, bror til Dansk Folkepartis Anders Vistisen. Sidstnævnte foreslår, at danske asylansøgere og flygtninge skal sendes midlertidigt til Grønland. Inden forslaget har han fået blåstemplet idéen af sin bror. Problemet er bare, at Lars Vistisen ikke kender så meget til flådestation Grønnedal og heller ikke har talt med sin bror om projektet (21:56).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    31 min
  • Anklage: Eks-borgmester drev forvaltning som parti
    Konservatives medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, Niels Peder Ravn, mener, at det er godt, at adskillige medarbejdere har forladt ledelses- og direktionssekretariatet, efter Radikales Mia Nyegaard tiltrådte som kultur- og fritidsborgmester. Ravn mener, at der er tale om politiske ansættelser, og at mange af de tidligere medarbejdere har en forkærlighed for Alternativet. Ravn er i studiet og uddyber (12:52).

    Vi fortsætter i København: Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der ikke længere må serveres rødt kød i daginstitutioner. Hvad er problemet? Og hvor vidtrækkende er forbuddet? Heide Wang, Venstres udvalgsmedlem, svarer (01:12).


    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    32 min
  • Må Ukraine angribe med danske kampfly i Krim og Donbass?
    Enhedslisten støtter den danske donation af kampfly til Ukraine. Men hvad mener det normalt pacifistiske parti, at flyene må bruges til? Og hvordan hænger beslutningen sammen med partiets fortid og principprogram? Forsvarsordfører Trine Pertou Mach er med på en telefon (16:17).

    Dansk Folkeparti har ansat den tidligere journalist Asger Juhl som kampagnechef. Af Europa-Parlamentets hjemmeside fremgår dog, at Juhl er ansat som akkrediteret parlamentarisk assisent. Reglerne for disse tilsiger, at Juhl skal bo i Bruxelles. Så hvor bor Juhl? Vi har forgæves prøvet at få svar fra Dansk Folkepartis Mette Thiesen, Alex Ahrendtsen og Søren Rasmussen (0:50).

    Alternativets politiske ordfører Sascha Faxe fik i weekenden antydet, at Palæstina er uskyldige i konflikten med Israel og derfor fortjener samme opbakning som Ukraine. Er baglandet enige med frontfiguren? Vi har ringet lidt rundt (06:16).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    31 min
  • Landmand Frandsen i forsvar for CO2-afgift
    Moderaternes gruppeformand Henrik Frandsen sagde til et debatmøde i Agerskov i foråret, at en CO2-afgift på landbrugets udledninger ikke nødvendigvis skal være på 750 kroner, og at den også kan indføres over en lang periode. Så hvad er Moderaternes politik? Og kan Danmark være et grønt foregangsland, hvis danske landmænd fortsat skal være konkurrencedygtige? Vi spørger tidligere Tønder-borgmester Frandsen, der selv har været landmænd og viceformand i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    30 min
  • Ti nu stille, Lars!
    Hvad ser man, når man opholder sig i Folketingets presseloge til åbningsdebatten? Vi var på plads og beretter fra vores lovgivende forsamling (0:43).

    Moderaternes Karin Liltorp foretrækker, at kunstnerne også i fremtiden kan brænde Koranen og andre religiøse genstande. Derfor gør regeringens lovforslag ondt på Liltorp. Men står hun alene med sin kritik? Liltorps gruppefæller, Jeppe Søe og Jakob Engel-Schmidt, ser ingen problemer (9:18).

    Til Folketingets åbningsdebat kunne man se politikere spise slik, strikke, sidde på mobiltelefonen eller slet ikke være i Folketingssalen. Bør formatet og varigheden ændres? Reportage med Kim Edberg, Nye Borgerliges ordfører for alting (20:47).

    Vi slutter i Københavs Kommune, hvor Teknik- og Miljøudvalget i dag stemmer om et forslag, der vil gøre det ulovligt for cykler at parkere på parkeringspladser beregnet til biler. I den forbindelse foreslår Konservative at give cyklister mulighed for at købe parkeringsbillet. Hvordan det konkret skal fungere, ved partiets gruppeformand, Morten Melchiors, dog ikke (29:07).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    37 min
  • LØKKEridder: Moderat MF'er sælger ud af egne værdier
    Moderaternes Karin Liltorp var for et år siden som bestyrelsesmedlem i Ateistisk Selskab vært for et arrangement, der havde til hensigt at hylde den blasfemiske kunst, som eksempelvis Firoozeh Bazrafkan udfører. Men kun et år senere er hun klar til at stemme for et lovforslag, der vil forbyde den slags kunst.

    Hvad er sket på det år? Har Liltorp solgt ud af sine værdier? Valgt i Danmark spørger. Vi taler også med forpersonen for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, og spørger ham, om det lugter af hykleri at være en del af Ateistisk Selskab og samtidig stemme for lovgivning, der vil forbyde blasfemisk kunst.

    Vært: Alexander Wils Lorenzen

    I redaktionen: Peter Eg Schwarz-Nielsen & Jacob Pedersen
    33 min
  • Folketingspolitkere skænder bibel og koran for åben mikrofon
    Folketinget er officielt åbnet, og i den anledning medbragte redaktionen i går kage til de hellige haller, hvor vi satte fokus på L133, regeringens udkast til et forbud mod utilbørlig af religiøse genstande. Men er politikerne villige til at skænde en vellignende genstand? Reportage fra demokratiets festdag (0:18).

    En af gårsdagens hovedpersoner var Jon Stephensen, tidligere folketingsmedlem for Moderaterne og nu løsgænger, efter det ikke lykkedes for Stephensen at genoprette tilliden til sit nu gamle parti. Hvad er Moderaternes version af sagen? Og har Stephensen i løbet af sin orlov fået ordentlig mulighed for at genskabe tilliden? Vi fangede kulturminister Jakob Engel-Schmidt og gruppeformand Henrik Frandsen (26:25).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    32 min
  • Jon Stephensen om Moderaternes politik: Det er et alt for stort eksperiment
    Jon Stephensen er tilbage fra orlov som løsgænger i Folketinget efter et tungt brud med Moderaterne. Valgt i Danmark har talt med Jon Stephensen forud for den nye folketingssæson, og her tager Stephensen bladet fra munden og kalder en del af Moderaternes politik for et alt for stort eksperiment.

    Gæst: Jon Stephensen, læsgænger i Folketinget, tidl. Moderaterne

    Vært: Alexander Wils Lorenzen

    I redaktionen: Peter Eg Schwarz-Nielsen & Jacob Pedersen
    29 min
  • Jon Stephensen: Jeg vil ikke ende som Simon Emil Ammitzbøll-Bille
    Valgt i Danmark har lavet et større interview med Jon Stephensen, efter han er kommet tilbage fra sin orlov og har brudt båndene med Moderaterne. Stephensen ser tilbage på flere måneder med møgsager i pressen og et forløb, hvor han har forsøgt at genvinde sine tidligere partikollegaers tillid. Hør Stephensen tale ærligt ud om den svære tid og give en forklaring på, hvordan han griber sin nye tilværelse an som løsgænger.

    Gæst: Jon Stephensen, løsgænger i Folketinget, tidl. Moderaterne

    Vært: Alexander Wils Lorenzen

    I redaktionen: Peter Eg Schwarz-Nielsen & Jacob Pedersen
    25 min
  • Jønke: Jon Stephensen har for mange møgsager til mit parti
    Eks-rockeren Jørn "Jønke" Nielsen vil i Folketinget med sit nye politiske parti, Stabilt Demokrati. Men hvor meget har han tænkt over sine politiske forslag? Vi tester kandidaten (0:42).

    Liberal Alliance vil gøre noget ved, at unge mennesker ikke vil i skole. Men hvem har ansvaret? Og hvad er løsningen? Børne- og undervisningsordfører Helena Artmann er i studiet (22:07).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    30 min

About Valgt i Danmark

From the publisher's feed

Danmarks daglige politiske magasin stiller skarpt på de vigtigste historier fra Borgen til byråd. Vi går kritisk til alle for at gøre dig klogere på, hvad de folkevalgte politikere egentlig siger og…