Valgt i Danmark

Valgt i Danmark

Download on the App Store

Valgt i Danmark episodes

  • Boje på Borgen
    Løsgængeren Lars Boje Mathiesen er tilbage på Christiansborg og forholder sig til den seneste tids store politiske dagsordener, herunder Christiania, kampfly og koranafbrændingsforbud (16:19).

    Alternativet er kommet i vælten efter på flere platforme at have hyldet, at folketingsgruppen nu består af 100 procent kvinder. Det er en realitet, efter Torsten Gejl er blevet sygemeldt med stress. Fremmer man ligestilling bedst ved det totale fravær af det modsatte køn? Suppleant Nikoline Hillers-Bendtsen er i studiet (0:55).

    Tidligere Venstre-minister for kirke, udlændinge og integration, Birthe Rønn Hornbech, mener, at det er en dårlig ide at blande religion og politik. Men samtidig mener hun, at vi skal forbyde koranafbrændinger. Hvordan er det at adskille religion og politik, når man vil indføre et forbud mod utilbørlig behandling af religiøse aggregater efter pres fra islamiske lande? Rønn er med på en telefon (25:37).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    32 min
  • Da S-profil får hash-spørgsmål, bliver der helt stille
    Der bliver helt stille, da Socialdemokratiets Frederik Vad bliver spurgt, om han selv har røget hash. Valgt i Danmark har været på Borgen for at teste, om Socialdemokraterne er enige med justitsminister Peter Hummelgaards udtalelser om, at vi alle har et ansvar for ikke at bidrage til hashandlen og kriminaliteten på Christiania ved selv at købe hash i Pusher Street. Men kan partiets medlemmer selv sige sig fri for nogensinde at have røget hash? (00:45).

    Lars Løkkes tropper i Moderaterne vil afkriminalisere al besiddelse af euforiserende stoffer. Men nu er partiet med til at vedtage skærpede straffe for besiddelse af stoffer i en særlig zone på og omkring Christiania. Hør, hvordan tre af partiets folketingsmedlemmer forholder sig til det paradoks (08:15).


    Har regeringen tænkt over, hvad det nye lovindgreb, der skal forhindre koranafbrændinger, egentlig betyder for kunstneres ytringsfrihed? Vi spørger Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, om man eksempelvis i fremtiden skal have lov til at vise Excorcisten fra 1973, hvor Linda Blair mastuberer med et krucificks, som jo også er beskyttet mod utilbørlig behandling (20:50).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen

    28 min
  • Moderat (hash)tågesnak
    Regeringen vil lukke Pusher Street på Christiania endegyldigt. Det kræver to tiltag, siger justitsministeren. Men hvordan ved regeringen, at det virker? At kriminialiteten ikke flytter med videre til andre steder? Og hvordan harmonerer udspillet med Moderaternes politik, Moderaterne der tidligere har talt varmt for afkriminalisering af stoffer? Tobias Grotkjær, Moderaternes retsordfører (1:38).

    Dansk Folkeparti har slået på tromme for stærkere dyrepoliti og strengere straffe. Og nu lancerer de også ønsket om en hestetaskforce. Havde flere penge på mere dyrepoliti forhindret katastrofen på Viegaards Stutteri, når Dansk Folkeparti så sent som i 2019 var med til at afsætte 38 millioner kroner over fire år til såkaldte dyrevelfærd enheder rundt om i landet? Næstformand Majbritt Birkholm (23:41).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen
    35 min
  • Bosse vil have flere afrikanere til Danmark
    Moderaternes nye spidskandidat til Europa-Parlamentet, Stine Bosse, taler ud om sit politiske projekt. Hun mener blandt andet, at Danmark skal tage imod flere afrikanske flygtninge, men vil ikke præcisere hvor mange. Og så vil hun heller ikke forholde sig til en eventuel Rwanda-enegang (0:18).

    Nye Borgerliges altmuligordfører Kim Edberg er rasende over sagsbehandlingen i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han kræver fyringer, men kan ikke forklare, hvordan de skyldige embedsmænd skal findes. Og så tøver han ikke med at smide hovedpersonen ud af landet uden en retssag (22:26).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    34 min
  • K-profil nægter at sætte tal på eget forslag
    Konservative har fire forslag til at komme banderne på Christiania til livs: Dobbeltstraf. En mobil politistation. Mere overvågning. Og et opholdsforbud for tidligere straffede. Men hvor mange betjente skal der til for at holde banderne væk? Og hvor meget nytter partiets forslag? Retsordfører Mai Mercado (0:18).

    Dansk Folkeparti foreslår at sende asylansøgere midlertidigt til en dansk flådebase i Grønland og arbejde på at finde et tredjeland, hvor asylbehandlingen på sigt kan finde sted. For eksempel i Rwanda, som den tidligere S-regering foreslog. Har DF opfundet den dybe tallerken og givet Socialdemokratiet løsningen? Udlændinge- og integrationsordfører Kasper Sand Kjær (16:33).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    30 min
  • DF'er afsløret af sin egen bror: Det har vi aldrig talt om
    Dansk Folkeparti vil sende asylansøgere i en midlertidig asyllejr på Flådestation Grønnedal i Grønland. Men kan flådestationen overhovedet bruges som asyllejr, eller trækker DF bare et forslag ud af røven? Da partiets medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, skulle svare os i sidste uge, sagde han, at han blandt andet byggede sin viden om Flådestation Grønnedal på samtaler med sin bror. Men som du kan høre i dette indslag, har Anders Vistisens bror aldrig været udstationeret på Flådestation Grønnedal og har efter eget udsagn ikke talt med sin bror om flådestationen (00:50).

    Der er endnu ikke indgået en formel, skriftlig aftale med Ukraine om de F-16-kampfly, som den danske regering med statsminister Mette Frederiksen i spidsen har doneret til Ukraines forsvarskamp. Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen til Valgt i Danmark. Derfor findes der lige nu ikke nogle betingelser for, hvad flyene må bruges til, og hvor de må bruges. Står det til Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, må flyene hjertens gerne på sigt bruges til at ramme mål på russisk territorium. Og med det samme til at ramme mål i de russisk-annekterede områder Donbass og Krim (09:00)

    Der er dog delte meninger om, hvad de danske kampfly må bruges til. Så selvom der er enighed om at donnere kampfly, er der langt fra enighed om, hvad Zelinskyj må bruge dem til. Alternativets forsvarsordfører, Sascha Faxe. vil nemlig ikke tillade, at de danske F-16-fly bruges til at operere over Krim og Donbass - heller ej russisk territorium (23:30).

    Vært: Oliver Bærentsen.
    31 min
  • DF'er på glatis om grønlandsk asyllejr
    Dansk Folkeparti kommer i sit nye migrationsudspil med et forslag om en ny dansk asylmodel inspireret af det amerikanske militærfængsel Guantanamo: Danmark skal fremover leje et landområde i et land uden for Europa, hvor ikke kun alle fremtidige asylansøgere, men også asylansøgere og flygtninge, der allerede nu bor i Danmark, skal bo. I første omgang skal alle asylansøgere og flygtninge dog sendes til en flådestation i Grønland. Men kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvor meget har Dansk Folkeparti tænkt over alt det praktiske? Anders Vistisen, EU-parlamentariker og udlændingeordfører, forklarer.

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    31 min
  • Lars Løkkes maskefald i Helsingør
    Ifølge tidligere forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen er det en betingelse for Danmarks donation af F-16-fly til Ukraine, at kampflyene kun bruges til selvforsvar af ukrainsk territorium. Men må flyene også bruges over Krim-halvøen og Donbass-regionen? Ingen af regeringens forsvarsordførere har kunnet svare os ordentligt, og i går lykkedes det heller ikke for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen at gøre os klogere på det præcise indhold i kampflyaftalen (0:54).

    Alternativets Troels Christian Jacobsen kommer med et forslag om at etablere en nærpolitistation på Christiania bestående af 36 betjente. Han ønsker også, at de folkevalgte i Borgerrepræsentationen skal optræde som vagtværn en gang om måneden for at skabe tryghed på Christiania. Vi forsøger at finde ud af, hvordan det skal fungere (5:26).

    Er regeringens oplæg til et koranafbrændingsforbud noget makværk? Heino Kegel, formand for Politiforbundet, kræver yderligere retningslinjer (18:16).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    32 min
  • S-profil nægter at svare: Fjollede spørgsmål
    Har regeringen skabt en lov, som myndighederne ikke kan administrere? Christian Rabjerg, Socialdemokratiets politiske ordfører, forholder sig til den konkrete tekst i regeringens forslag til et forbud mod koranafbrændinger (0:18).

    Lokalformand for Nye Borgerlige i Vordingborg, Jørn Sørensen, er blevet ekskluderet. Men hvad er den præcise årsag? Og hvorfor er det forbudt at deltage i partiaktiviteter hos andre partier eller fællesskab? Rundringning til sidst (26:06).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    32 min
  • Radikale: Paludan må filme og dele koranafbrændinger i haven
    Radikale kommer til at støtte regeringens forbud mod utilbørlig behandling af genstande med religiøs betydning for et trossamfund, selvom partiet tidligere har været imod sådan et forbud. Hvordan hænger det sammen? Og hvor går grænsen for partiet? Udenrigsordfører Christian Friis Bach (0:49).

    Konservatives tidligere formand Lars Barfoed har skiftet holdning efter at have forladt sit tidligere parti til fordel for Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen. Det drejer sig om at afkriminalisere besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug. Barfoed forklarer selv hvorfor (11:01).

    Danmark sender 19 F-16 fly til Ukraine gradvist over de næste par år. Flyene må kun bruges til at forsvare ukrainsk territorium, nåede Jakob Ellemann-Jensen at forsikre, inden han var fortid på posten som forsvarsminister. Men hvor går grænsen i en krig, som Zelenskyj og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger først slutter, når Krim er tilbage på ukrainske hænder? Må de danske fly operere over den russisk-annekterede Krim-halvø, eller er det et brud på aftalen? Har regeringen overhovedet tænkt over det, eller har det været vigtigere at få taget billeder med Zelenskyj end at stille klare krav til ham? Peter Have, Moderaternes forsvarsordfører (18:27).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    31 min

About Valgt i Danmark

From the publisher's feed

Danmarks daglige politiske magasin stiller skarpt på de vigtigste historier fra Borgen til byråd. Vi går kritisk til alle for at gøre dig klogere på, hvad de folkevalgte politikere egentlig siger og…