Valgt i Danmark

Valgt i Danmark

Download on the App Store

Valgt i Danmark episodes

  • Moderat sluger kamel i direkte radio
    Udlændinge- og Integrationsudvalget er i disse dage i Rwanda for at blive klogere på forudsætningerne for et dansk asylcenter i et tredjeland. Betyder det, at Rwanda-modellen alligevel bliver til virkelighed? Vi ringer til Mohammad Rona, Moderaternes udlændinge- og integrationsordfører, der vender på en tallerken (11:04).

    I Odense Kommune er der flertal for, at det skal være forbudt for ansatte i kommunen at bruge snus i arbejdstiden. Bliver man en dårligere medarbejder ved at tage nikotinprodukter? Og hvordan i alverden skal det håndhæves? Tommy Hummelmose, medlem af Konservative og formand for sundhedsudvalget, svarer (0:55).

    Er Ahmed Samsam tidligere agent for efterretningstjenesterne? Tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen har måske svaret, men han vil ikke give det, hvis han har det. Og hans partifæller har heller ikke spurgt formanden. Vi fangede Mette Abildgaard, Rasmus Jarlov og Pape selv til Konservatives landsråd i forrige weekend (23:44).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    31 min
  • Lækket intern mail sår tvivl om Alternativets forklaring
    Har Alternativet bedt Theresa Scavenius om helt at holde sig fra "den grønne gang" på Christiansborg, hvor partiet holder til? Scavenius siger ja, og Alternativets politiske leder siger nej, da Valgt i Danmark kommer igennem på P1 og stiller spørgsmålet. Men en lækket intern mail sendt til ansatte i Alternativet fra partiets sekretariatschef sår tvivl om, hvorvidt Alternativets forklaring er den rigtige. Hør den sag foldet ud sidst i dagens program.

    Bergur Løkke Rasmussen forlod Venstre til fordel for Moderaterne, fordi Venstre "har nogle holdninger, der daterer lidt bagud", sagde han ved skiftet. Men hvordan ser Moderaternes nye europæiske klimastemme på den aktuelle debat om CO2-afgifter på landbruget? Valgt i Danmark tester Bergur Løkke Rasmussen, og så hører vi også, om han ikke har lyst til at dele sit blyantspengregnskab med offentligheden.

    Vært: Alexander Wils Lorenzen

    I redaktionen: Peter Eg Schwarz-Nielsen & Jacob Pedersen
    32 min
  • Da Weiss tog flugten fra kritisk interview
    På Konservatives landsråd i weekenden blev det besluttet af medlemmerne, at Pernille Weiss ikke længere skal optræde på stemmesedlen til Europa-Parlamentet. Vi fangede (næsten) Weiss selv, næstformand Michael Ziegler, Vibeke Gamst og Dan Terkildsen, Weiss' eksmand og landsrådets dirigent (14:55).

    Theresa Scavenius er ude af Alternativet og afviser ikke at stifte et nyt grønt parti. Folketingets tredje løsgænger fortæller sin egen version af balladen, og hvorfor Alternativet alligevel ikke var noget for hende. Ikke overraskende mener Scavenius, at Alternativet er blevet for pæne (1:01).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    35 min
  • Pernille Weiss: "Det ligger lidt i tiden, at succesfulde kvinder sikkert er nogle bitches"
    Valgt i Danmark har talt med Konservatives Europa-Parlamentariker Pernille Weiss forud for Konservatives landsråd i weekenden. Weiss giver i et længere interview udtryk for hendes egen kamp og arbejde med de skandaler, der har rejst sig efter historierne om hendes ledelsesstil blev offentligt kendt. Hun føler selv, at tidsånden måske er imod kvinder som hende. Er du en succesfuld kvinde, er du nok også en bitch, synes at præge ånden, siger hun.

    Og så taler vi naturligvis om elefanten i rummet forud for landsrådet. Søren Pape Poulsens formandsskab.

    Gæst: Pernille Weiss, MEP, Konservative

    Vært: Alexander Wils Lorenzen

    I redaktionen: Peter Eg Schwarz-Nielsen
    42 min
  • "Vi lister sharia ind ad bagdøren"
    Verdenspremiere på en ny satiretegning i dagens udgave af Valgt i Danmark.

    Valgt i Danmark har brainstormet på en satiretegning med chefredaktøren for det franske satiremagasin Charlie Hebdo. Det er nu blevet til en tegning, som den danske bladtegner Bob Katzenelson står bag. Han mener, at regeringen forsøger at liste sharia-lovgivning ind ad bagdøren, når Mette Frederiksen blandt andet vil forbyde at brænde koraner (13:00).

    Regeringen vil indføre et såkaldt kontaktforbud og et nattelivsforbud. Det betyder, at det skal være forbudt for dømte bandemedlemmer at tage kontakt til andre medlemmer fra samme grupperinger. Og bandemedlemmer der bliver taget i at sælge stoffer i nattelivet skal have forbud mod at opholde sig i visse zoner. Socialdemokratiets retsordfører havde lovet Valgt i Danmark at forklare, hvordan de to forbud skal håndhæves af ordensmagten, når bandepakken lå klar. Det gør den nu, men Bjørn Brandenborg har stadig svært ved at blive konkret (01:20).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen
    29 min
  • Pernille Weiss: Jeg var bange for at gå ud
    Det konservative og kontroversielle medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, fortæller om de personlige konsekvenser, beskyldningerne mod hende har haft: At hun har skiftet briller for ikke at blive genkendt og har haft lange samtaler med en præst. Ifølge en intern undersøgelse i partiet har hun mobbet og chikaneret sine medarbejdere i Bruxelles, og partiledelsen ønsker hende langt væk. Alligevel håber hun på at blive genvalgt som kandidat til Europa-Parlamentet, når partiet i weekenden holder landsmøde (00:50).

    Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg uddyber ideen om, at lommepengejob kan være med til at få unge ud af bandekriminalitet. I interviewet kommer det blandt andet frem, at han ved ikke, hvor mange kommuner der overhovedet er interesserede i at tilbyde lommepengejob til unge kriminelle. Og da han får spørgsmålet, om der er en risiko for, at kommunale skattekroner risikerer at understøtte organiseret bandekriminalitet, lyder svaret: Det lyder som et spørgsmål, der er konstrueret på et journalistkontor i en bygning i København (16:20).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen
    30 min
  • Pernille Weiss: Jeg har aldrig behandlet nogen medarbejdere dårligt
    Få dage før Det Konservative Folkepartis landsråd taler partiets europaparlamentariker Pernille Weiss ud i to særudgaver af Valgt i Danmark. Weiss har været flere måneder i vælten efter massiv kritik af ledelsesstilen over for medarbejderne i Bruxelles.

    I dagens Valgt i Danmark fortæller Pernille Weiss om sine egne oplevelser af den konflikt, hun oplever mellem partiet og hende selv. Og på spørgsmålet om hvad det værste hun nogensinde har budt en medarbejder er, kommer svaret prompte. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste ting.

    Gæst: Pernille Weiss, europarlamentariker, Det Konservative Folkeparti

    Vært: Alexander Wils Lorenzen

    I redaktionen: Peter Eg Schwarz-Nielsen
    30 min
  • Partistifter: Vacciner er farligere end corona
    Nye Borgerliges vragede næstformand, Henriette Ergemann, har stiftet et nyt parti, Frit Fællesskab. Partiet ønsker blandt andet at sætte vaccine-bivirkninger på dagsordenen. I interviewet spørger vi derfor Ergemann, hvordan partiet vil forholde sig, hvis Danmark bliver ramt af en ny corona-epidemi, og regeringen ønsker en ny nedlukning, et nyt vaccinationsprogram og mundbind (13:15).

    I august 2022 var tålmodigheden med banderne sluppet op. Derfor lancerede den daværende regering 30 tiltag mod bandekriminalitet, som aldrig blev gennemført, da et folketingsvalg kom i vejen. De 30 tiltag har dog alle fundet vej til SVM-regeringens nye bandeudspil, selvom regeringen kalder det 39 nye tiltag. Vi spørger Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg, om det er politisk spin at kalde tiltagene for nye (4:30).

    Du kan også høre, hvad Alternativets nu eksluderede folketingsmedlem, Theresa Scavenius, har skrevet i en intern facebook-gruppe for Alternativets medlemmer om spændingerne mellem hende og partitoppen (00:45).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen
    31 min
  • Mere kritik af Pape: Bjerget er for stejlt
    Endnu en konservativ baglandsstemme kritiserer formanden. Peder Vester Henriksen, bestyrelsesmedlem i Konservatives vælgerforening i Assens, fortsætter, hvor vi slap i gårsdagens program (0:37).

    Også i Alternativet er der ballade. Vi har ringet til en række af medlemmerne for at finde ud af, om de ligesom folketingsgruppen mener, at Theresa Scavenius skal ekskluderes (11:49).

    Socialdemokratiets EP-kandidat Magnus Barsøe ønsker, at privatfly bliver forbudt. Hvor meget gør han sig selv for den grønne omstilling, når han rejser? Politikens tidligere debatredaktør er i studiet (21:09).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    31 min
  • Bagland kræver Papes afgang: Han er jo ikke en leder
    Kort inden Konservatives landsråd i næste weekend tager en række bestyrelsesmedlemmer af partiets lokalforeninger bladet fra munden og kræver Søren Pape Poulsens afgang. Interview med Faruk Kilic fra Allerød, Alex Klein Thisted og Hans Ole Olsen fra Svendborg (04:25).

    Chefredaktør for det franske satiremagasin Charlie Hebdo, Gerard Biard, forholder sig til koranloven og giver en opskrift på, hvordan man på Charlie Hebdo kunne tegne statsminister Mette Frederiksen, der overdrager det danske demokrati til religiøse kræfter (15:42).

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.
    29 min

About Valgt i Danmark

From the publisher's feed

Danmarks daglige politiske magasin stiller skarpt på de vigtigste historier fra Borgen til byråd. Vi går kritisk til alle for at gøre dig klogere på, hvad de folkevalgte politikere egentlig siger og…