Den 14. maj skal tyrkerne vælge ny præsident og nyt parlament. For første gang i sin over 20-årige regeringsperiode er Erdogan bagud i målingerne.

Kan han tabe? Kan vi forvente et frit og fair valg? Hvad sker der, hvis han taber? Er oppositionens kandidat, Kemal Kilicdaroglu, et mere demokratisk og pro-europæisk alternativ? Og hvad betyder det tyrkiske valg for os i Europa, for Tyrkiets forhold til Rusland og for Sveriges optagelse i NATO?

Det er nogle af de spørgsmål vi sammen med senioranalytiker Jakob Lindgaard ser nærmere på i denne udgave af Verden til Forskel.

Podcasten tager hul på nogle af emner vi også vil se nærmere på den 9. maj, når vi inviterer til en times gå-hjem-møde om valget i Tyrkiet.

Du kan tilmelde dig på vores hjemmeside diis.dk.

Podcasten indeholder klip fra DW News, Al Jazeera og CNA

Den 6. november 2013 er det danske krigsskib Esbern Snare på patrulje i Aden-bugten ud for Somalias kyst. Kl. 6.14 får skibet besked om, at det kinesiske fragtskib Zhongji 1 bliver angrebet af pirater. Esbern Snare er mere end en dags sejlads fra angrebet. Men den 9. november får Esbern Snare endnu et nødkald om endnu et fragtskib, som er under angreb. Denne gang er det den danske olietanker Torm Kansas.

Esbern Snare sejler mod området og overvåger samtidig det enorme åbne havområde, hvor angrebene har fundet sted. De får et mistænkeligt hvalfangerskib på radaren. Skibet trækket en mindre robåd med påhængsmotor.

De danske frømænd bliver sendt afsted i speedbåd. De boarder hvalfangerskibet og anholder de 9 somaliske mænd ombord. På skibet finder de en tønde med brændstof til påhængsmotoren, en tønde med vand, et område hvor der kan laves mad, og flere tønder med brændstof til hvalfangerskibet.

De manglende fiskenet, vandtønderne og den store mængde brændstof er blandt de primære beviser for, at de somaliske mænd ombord var pirater og ikke bare fiskere.

Men er det nok til at blive dømt for pirateri, at man har sejlet på åbent hav med vand, brændstof og uden fiskenet?

Få svaret i denne udgave af Verden til Forskel, hvor seniorforsker Jessica Larsen fortæller om sin forskning i retsager mod formodede pirater.

Medvirkende: Seniorforsker Jessica Larsen

Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

Vi har lånt lydklip fra Forsvaret

Konflikten mellem USA og Kina bliver skærpet måned for måned. Meget handler om militær magt, økonomisk indflydelse og teknologisk udvikling. Men en lidt overset del af konflikten handler også om identitet og hvordan både USA og Kina prøver at styrke deres position og knytte bånd til andre lande gennem en fortælling om, hvilke værdier der er vigtige for dem – og ikke mindst hvordan modparten er en farlig aktør, som man skal være på vagt overfor.

Denne udvikling i konflikten mellem Kina og Vesten har seniorforsker Andreas Bøje Forsby set nærmere på i en ny rapport med titlen ”Like-mindedness: How the West shapes the Geostrategic Landscape in the Indo-Pacific”. I denne udgave af Verden til forskel dykker vi blandt andet ned i rapportens konklusioner, men vi lægger ud med den aktuelle situation i forholdet mellem Kina og USA, for den handler i høj grad også om ord og identitet.

Læs rapporten her: https://www.diis.dk/en/research/like-mindedness-how-the-west-shapes-the-geostrategic-landscape-in-the-indo-pacific

Siden 2020 er den irregulære migration fra Tunesien steget voldsomt. Mennesker fra Vestafrika bruger Tunesien som såkaldt transit land på vej mod Europa, og flere og flere tunesere er også begyndt at tage den farefulde tur over Middelhavet.

Hvorfor har Tunesien udviklet sig til transit for migranter? Hvad gør EU? Og hvordan er livet i transit. Det er spørgsmålene i dagens udgave af Verden til forskel, hvor vi taler med ph.d.-studerende Ahlam Chemlali der netop har modtaget et Elite-forsk-rejselegat fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet.

Medvirkende: Ahlam Chemlali

Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse

Klip: Anne Blaabjerg Nielsen

When the war in Ukraine began and Russia started using its gas pipelines for blackmail Western countries were caught off guard. At the same time countries in the central and eastern part of Europe were not surprised. Many of them had viewed energy as a security issue for decades and had been struggling to free themselves from energy dependence on Russia.

In this English version of the DIIS podcast we talk to two of our energy security researchers who also happen to both be from countries in the former Soviet space.

They explain which experiences Poland and Lithuania have had working to free themselves from dependence on Russian gas - and how those experiences might inspire other countries in the EU with the dilemmas we are facing right now.

Sound bites: DW News, BBC, Voice of America

Researchers: Postdoc Izabela Surwillo, research assistant Veronika Slakaityte,

Host: Marie Barse

Manuscript and editing: Anne Blaabjerg Nielsen and Marie Barse

Du kender formentlig de gamle græske filosoffer som Aristoteles, Platon og Sokrates, der huserede i Athen fra år 500 før vor tidsregning, og som er de første, vi kender til, der satte spørgsmålstegn ved verdens beskaffenhed og menneskets eksistens.

Men har du nogensinde hørt om de arabiske filosoffer som Al-Farabi eller Ibn Rushd, som i 800-tallet udviklede den politiske filosofi med idéer om god regeringsførelse, den gode hersker og hvordan et samfund bedst indrettes, så befolkningen kan udfylde sitfulde potentiale?

Formentlig ikke. De arabiske filosoffer er nemlig i høj grad skrevet ud af Europas filosofihistorie under kolonitiden. Vi lærer ikke om dem i gymnasiet, og vi diskuterer dem ikke som ophav til moderne idéer om det gode samfund.

Det vil seniorforsker Saer El-Jaichi gerne lave om på. Lyt med og hør hvordan Saer kom til at interessere sig for filosofi, og hvad han gennem sin forskning har fundet ud af om de arabiske filosoffer og den europæiske idéhistorie.

Medvirkende: Seniorforsker Saer El-Jaichi

Tilrettelæggelse, vært, klip og lyd: Marie Barse

De mest omfattende sanktioner nogensinde. Det er hvad EU som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har indført mod Rusland, russiske virksomheder og en lang række russiske individer. Om sanktionerne afgørende har svækket Rusland, er stadig et spørgsmål til stor debat. Men hvad har sanktionerne betydet for Europa selv og for det europæiske samarbejde?

Det er et af de spørgsmål, analytiker Kim Olsen har set nærmere på i en ny rapport ”The Sanctioning of Warfare”, der netop er udkommet på DIIS. Rapporten bygger på ikke mindre end 70 interviews i en lang række EU-lande med eksperter og folk tæt på Vestens sanktionsproces.

I denne udgave af Verden til Forskel ser vi, med udgangspunkt i rapportens konklusioner, nærmere på de europæiske sanktioner mod Rusland, vi taler om EU-landenes meget forskellige ønsker til sanktionerne, vi kommer ind på de uforudsete konsekvenser af sanktionerne og endelig spørger vi, hvad sanktionerne har haft af konsekvenser for det europæiske samarbejde og for de videre sanktioner mod Rusland.

Siden 2014 har Houthi-bevægelsen haft kontrol over hovedstaden Saana i Yemen. Og mens krigen i Yemen har udviklet sig til en af verdens værste humanitære katastrofer, er Houthi-bevægelsens magt og indflydelse vokset både internt i Yemen og i regionen. Bevægelsen repræsenterer en ældgammel fraktion af shiaislam, som kan spores helt tilbage til det 8. århundrede. Men hvad vil disse guds forsvarere, som de kalder sig? Og kan vi ved at forstå dem måske også bedre forstå krigen i Yemen? Det forsøger vi at finde svar på i denne episode af Verden til forskel.

Medvirkende: Seniorforsker Maria-Louise Clausen

Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse

Klip og lyd: Anne Blaabjerg Nielsen og Marie Barse

Vi har lånt lydklip fra: The Telegraph, Euronews og Youtube

Krig giver ar på sjælen. For første gang siden 90’erne er der krig i Europa, og det er ikke nok at hjælpe Ukraine med våben. Vi bør også hjælpe de ukrainske soldater med de psykologiske sår de vil få af den krig, de kæmper lige nu. Det siger blandt andet danske veteraner, der selv har oplevet den indre krig, som raser længe efter de har forladt slagmarken.

Men hvad gør krig ved de mennesker, der kæmper i den? Det undersøger vi i dette afsnit af Verden til Forskel, hvor seniorforsker og socialpsykolog Johannes Lang leder os igennem psykologiens og militærets lange og til tider uskønne fælles historie i jagten på den stærke soldat.

Vi har lånt klip fra The Telegraph og Marines Memorial Club og private optagelser fra 11. september 2001 på Youtube.

Medvirkende: Johannes Lang

Tilrettelæggelse og vært: Anne Blaabjerg

Klip og lyd: Anne Blaabjerg og Jon Clausen

Den 25. september skal italienerne til valg, og landet skal have en ny regering – igen, igen, igen. Nærmere bestemt bliver det regering nummer 70 siden anden verdenskrig.

Valget tegner særdeles lovende for højrefløjens nye dronning Georgia Meloni, der er leder af partiet Italiens brødre, og meget tyder på, at hun vil kunne få magten i en koalition med de to andre højrefløjskandidater Matteo Salvini og den evigt tilbagevendende Silvio Berlusconi.

Der er en del, der adskiller Meloni, Salvini og Berlusconi. Men noget de har tilfælles er, at de alle tre er det, man med et begreb fra den politiske teori kunne kalde ”karismatiske” ledere.

Netop den karismatiske leder er omdrejningspunktet for phd-studerende Alberte Bové Ruds forskning. Med udgangspunkt i Italien undersøger hun, hvad det er der karakteriserer den moderne karismatiske politiker - og hvorfor de bliver stadigt mere personlige og ekstreme i deres måde at kommunikere på.

Ifølge Alberte Bové Rud er netop Italien et interessant sted at studere karismatiske ledere, for siden Berlusconi brød igennem som politiker for 30 år siden, ja så har Italien været lidt af et politisk forstørrelsesglas, når det kom til populistiske tendenser. Med andre ord, hvad der sker nu i Italien, kommer måske til at ske i andre vestlige lande om få år.

Det taler vi nærmere om i denne udgave af Verden til forskel.

Musik: Bushwick Tarentella - Thatched Villagers - Kevin MacLeod