Som antropolog og migrationsforsker oplever Hans Lucht, at der ofte er en rest tilbage, når han har været på feltarbejde blandt fattige vestafrikanske migranter. En rest, der ikke så let lader sig indfange i en videnskabelig artikel. Derfor skriver Hans digte, og en samling af dem udkom for nylig under titlen ”Feltarbejde”.

I digtene tager Hans livtag med sit arbejde som antropolog blandt migranter og menneskesmuglere, men samtidig er digtene også en meget personlig og åben undersøgelse af kontrasterne mellem livet blandt fattige vestafrikanere med drømme om en bedre tilværelse i Europa og så Hans´ eget på mange måder ganske almindelige danske middelklasseliv.

I denne udgave af Verden til forskel skal vi høre digte, tale om migrationsforskning og antropologiens søgen efter at indkredse og beskrive det menneskelige vilkår. Men vi lægger ud med fortællingen om, hvordan Hans blev ghanesisk høvding med det officielle navn ”Kong den gamle, født om torsdagen den første” og med den engelske titel ”Chief fisherman of Denmark”.

I takt med at det er blevet sværere at rejse lovligt ind i EU, tager migranter sværere og farligere ruter for at nå til Europa. I denne podcast fortæller seniorforsker Sine Plambech om sin nyeste forskning i kvinders migration. Gæld, graviditet, sexarbejde, trafficking, voldtægt, seksuel vold og abort er en del af hverdagen for kvinder, der migrerer eller flygter.

Medvirkende: Seniorforsker Sine Plambech

Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse

Klip: Anne Blaabjerg

I lande hvor folk i forvejen har problemer med at få nok ressourcer, vil klimaforandringerne i fremtiden være den primære årsag til krige og flygtningestrømme. Sådan lyder den populære fortælling lige nu. Men når man ser på den afrikanske Sahel-region, hvor det krigshærgede land Mali ligger, så peger forskning på, at den fortælling er forkert. Krig bliver skabt af mennesker, overflod af våben og forfejlede politikker og interventioner støttet af Vesten. Det fortæller seniorforsker Signe Cold-Ravnkilde. I en ny rapport – 'Unpacking the new climate wars: Actors and drivers of conflict in the Sahel' – har hun sammen med den Maliske forsker, Boubacar Ba, afdækket, hvad der har skabt og i dag driver konflikten i Mali.

Medvirkende: Seniorforsker Signe Marie Cold-Ravnkilde

Tilrettelæggelse, vært og klipning: Marie Barse

I takt med Kinas eksplosive vækst over de sidste årtier er den kinesiske magt og indflydelse i verden også vokset enormt. Vesten prøver til stadighed at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til og samarbejde med den fremadstormende asiatiske stormagt. Det har ikke været helt let at blive klog på, hverken for Danmark, Europa eller USA. Og med Ruslands invasion af Ukraine har det komplicerede forhold mellem Vesten og Kina fået et helt nyt aspekt.

I denne udgave af Verden til forskel taler vi med forsker Andreas Bøje Forsby om Kinas position i verden. Andreas har blandt andet forsket i Danmarks og de nordiske landes forhold til Kina, men han har også undersøgt Kinas forhold til verden, herunder Kinas mere eller mindre heldige forsøg på at udøve såkaldt blød magt.

Stærk national stat, lukkede grænser og stop for indvandring. Det er nok det de fleste af os forbinder med højrefløjen. Men bag denne kendte politiske højrefløj findes en intellektuel højrefløj, som kalder sig Nouvelles Droite eller det ny højre.

Nouvelles Droite er startet i Frankrig i 1960’erne og har vokset sig stærk både ideologisk og geografisk. I dag har bevægelsen forgreninger ud i hele Europa og stærke bånd til Rusland.

De vil genopbygge Europas oprindelige civilisationer, styrke båndet til Rusland og kappe de stærke bånd til USA.

Til det franske præsidentvalg er den siddende præsident Emmanuel Makron oppe imod hele to kandidater på den yderste højrefløj nemlig Marine le Pens som er leder af partiet resemblement nationale og Eric Zemmour, som ligger endnu længere til højre. Særligt han har tætte forbindelse til Nouvelles Droite.

I denne udgave af DIIS’ podcast Verden til forskel gør seniorforsker Manni Crone os klogere på det ny højre, og den verden de ønsker at skabe.

Tilrettelæggelse og klip: Marie Barse

Gæst: Manni Crone

Klip fra: Europe 1 og The Agenda with Steve Paikin

I 2007 beslutter den afrikanske union sig for at søsætte et helt enormt stort klimaprojektet under navnet ”The Great Green Wall”, den store grønne mur.

Ideen er at plante 100 millioner hektarer træer i et 15 km bredt og 8000 km langt bælte tværs over Afrikas Sahel-region, der løber syd for Sahara, fra Senegal i vest til Etiopien i øst. De 100 millioner hektarer svarer cirka til Frankrig og Spanien lagt sammen. Det er i øvrigt også ret præcist den mængde skov verden mistede alene fra 2000 til 2020 på grund af skovrydning.

Oprindeligt var der 11 afrikanske lande med i projektet, men i dag er det vokset til at dække 20 lande. Projektet skal på én og samme gang skabe jobs, mindske regionens konflikter, dæmme op for migration, hindre ørkenspredning og hive millioner af tons CO2 ud af atmosfæren, til gavn for klodens samlede klima.

Verden har desperat brug for klimainitiativer i stor skala og The Great Green Wall er netop sådan et megaprojekt. Men fungerer det?

Det har vores to forskere Mikkel Funder og Marie Ladekjær Gravesen undersøgt i en rapport, der giver en status på hvor langt projektet er nået, hvad der har været dets største forhindringer, og hvordan det fremadrettet med fordel kan tilpasse sig. For på trods af de gode ambitioner har projektet langt fra været en udelt succes. Det forklarer postdoc Marie Ladekjær Gravesen i denne udgave af Verden til forskel.

Læs mere om forskningen i projektet her: https://www.diis.dk/en/research/the-great-green-wall

Et år efter kuppet befinder Myanmar sig i en dyb konflikt, der har revet landet fra hinanden politisk, økonomisk og socialt. Lokale borgerkrige har udviklet sig over store dele af Myanmar, og millioner af burmesere er på vej tilbage i absolut fattigdom. Myanmar ligner mere og mere en fejlslagen stat, og imens ser det internationale samfund i vid udstrækning passivt til.

Vil Myanmars voksende modstandsbevægelse kunne besejre hæren? Og findes der en fredelig vej tilbage til et demokratisk Myanmar? Det ser vi nærmere på i denne anden af to podcasts om kuppet og krisen i Myanmar. Med os er senioranalytiker John Nielsen, der var Danmarks ambassadør i Myanmar indtil for et år siden, og seniorforsker Helene Maria Kyed, der har forsket indgående i Myanmar og blandt andet er hovedforfatter til en stor undersøgelse om soldater, der deserterer fra Myanmars militær og i stedet slutter sig til modstandsbevægelsen.

1. februar 2022 er det præcis et år siden, at Myanmars militær gennemførte et kup og tog magten i landet. Dermed endte små ti års demokratisk styre under ledelse af det tidligere frihedsikon og vinder af Nobels fredspris Aung San Suu Kyi. Militæret havde tydeligvis regnet med, at magtovertagelsen ville blive hurtig og ukompliceret. Sådan er det ikke gået. Et år efter kuppet befinder Myanmar sig i en dyb konflikt, der har revet landet fra hinanden politisk, økonomisk og socialt.

Hvordan er det kommet så vidt? Hvorfor kuppede militæret magten, når de selv havde givet i hvert fald dele af den fra sig 10 år tidligere? Vil Myanmars voksende modstandsbevægelse kunne besejre hæren? Og findes der en fredelig vej tilbage til et demokratisk Myanmar? Det ser vi nærmere på i denne første del af en dobbeltudgave sammen med senioranalytiker John Nielsen, der var Danmarks ambassadør i Myanmar indtil for et år siden og seniorforsker Helene Maria Kyed, der har forsket indgående i Myanmar og blandt andet er hovedforfatter på en stor undersøgelse om soldater, der deserterer fra Myanmars militær og i stedet slutter sig til modstandsbevægelsen.

I denne første halvdel skitserer vi baggrunden for kuppet, ser nærmere på militærets enorme magt i Myanmar, zoomer ind på de soldater der flygter fra hæren og kaster et blik på Myanmars ikoniske, nu forhenværende, statsleder Aung San Suu Kyi og hendes fald fra tinderne – i hvert fald i vestens øjne. I anden halvdel, der allerede ligger klar i dit podcast-feed, går vi direkte til status på situationen i Myanmar her og nu og ser blandt andet nærmere på det internationale samfunds passivitet og hvad vejen frem er for Myanmar.

Verden har ondt i demokratiet. Ifølge organisationen Freedom House oplevede vi i 2021 for 15. år i træk en tilbagegang i verdens samlede demokratiske udvikling. Lande som Polen, Ungarn, Indien, Tyrkiet og mange andre er med til at trække demokratiets tilstand i den gale retning, men også USA bidrager negativt til udviklingen. Siden 2016 har Guds eget land ifølge The Economist Intelligence Unit været at betragte som et ”fejlbehæftet” demokrati.

Det er på denne noget dystre baggrund, at Joe Biden inviterede statsledere, virksomheder og civilsamfund til to dages virtuelt demokratitopmøde den 9. og 10. december. Demokratiet har ifølge den amerikanske præsident brug for en genoplivning, både for at vende den negative udvikling internt i demokratierne selv, men også for at kunne modstå det stigende pres fra autoritære regimer som Kina og Rusland. Spørgsmålet er så, hvilken forskel et topmøde for demokratiet reelt kan gøre i den forbindelse. Det giver seniorforsker og PhD i historie Rasmus Sinding Søndergaard en analyse af i denne udgave af Verden til forskel.

Race, køn og historie har indtaget en særlig prominent position i den amerikanske valgkamp. Spørgsmålet om identitetspolitik blevet et af valgkampens vigtigste temaer for både højre og venstrefløj - og ikke mindst for præsident Trump.

DIIS-forskerne Vibeke Schou Tjalve & Sine Plambech har lange ophold bag sig i USA på eliteuniversiteterne Berkely og Yale, som er nogle af omdrejningspunkterne i den nye ideologiske frontlinje. I denne podcast diskuterer de med journalist Tobias Havmand identitetspolitik, Trump og amerikansk universitetstænkning