Mere end 100 år efter opdagelsen af Tutankhamons grav i Kongernes Dal dukker nye fortolkninger om gravlæggelsen stadig op.

En nylig Videnskabelig artikel offentliggjort i Journal of Egyptian Archaeology foreslår nu, at et sæt tilsyneladende enkle og funktionelle genstande faktisk var en central del af de komplekse ritualer, der skulle sikre den unge konges forvandling og genfødsel i efterlivet.

Tutankhamon arvede en trone, der var præget af de religiøse og politiske forandringer, som hans far, Akhenaton, havde indført.

Akhenatons regeringstid blev kendetegnet ved flytningen af hovedstaden fra Theben (det nuværende Luxor) til den nye by Akhetaton ('Atons horisont').

Under Akhenatons styre blev solguden Aton ophøjet over alle andre guder - heriblandt en af de mest centrale guder, skaberguden Amon.

Det betød, at kongen selv blev den eneste ypperstepræst og modtager af Atons gunst sammen med sin familie.

Denne adskillelse mellem stat og religion førte til en markant reduktion af magten og indflydelsen hos præsterne og medlemmerne af det kongelige hof.

Men efter Akhenatons død blev disse magtstrukturer genoprettet af hans søn.

Tutankhamon blev ved fødslen kaldt Tutankh-aton ('solguden Atons levende billede'), men han tog Amon-navnet tilbage, da Theben igen blev hovedstad i Egypten efter hans tronbestigelse.

Denne periode - som er kendt som Amarna-perioden, opkaldt efter det moderne navn for Akhenaton - var en tid med stor religiøs omvæltning.

De mange forandringer gør det mere udfordrende at forstå ting som begravelsesritualer og religiøse skikke, fordi det ikke nødvendigvis var en 'typisk' tid.

Så selvom vi har lært meget om begravelsesritualer fra Tutankhamons grav, er der stadig genstande, som bliver fortolket på en ny og anderledes måde.

De artefakter, der er i fokus i det nye studie, er et sæt af fire lerfade. De er cirka 7,5 x 4,0 x 1,2 centimeter, enkelt udformede og tilsyneladende ganske enkle brugsgenstande.

Denne type artefakt er kendt fra andre begravelsessammenhænge, blandt andet andre steder i Kongernes Dal.

De er blevet beskrevet som lerfade, jordskåle eller trug. Men mangel på overenstemmelse i fagudtryk og forslag til fadenes funktion illustrerer vanskeligheden ved at forstå deres præcise rolle i graven.

Sammen med lerfadene ligger et sæt træstave, lidt over en meter lange, let buede i den ene ende og dækket med guld og gesso (en blanding af kridt eller gips og animalsk lim).

På trods af forskellen i materialer, antog Howard Carter, der opdagede graven, at træstavene var direkte forbundet med lerfadene.

Han vurderede, at lerfadene sandsynligvis fungerede som stativer til stavene, så de kunne stå oprejst.

Men det er tydeligt, at de har en endnu større funktion, da alt i graven har symbolik og mening - selv de trækasser, der indeholdt konserveret kød, som skulle ernære Tutankhamon i efterlivet.

Den omhu, hvormed beholderne og stavene er placeret, viser, at de var vigtige for faraoens begravelse.

Man kunne forvente, at en kongelig begravelse kun ville indeholde de fineste objekter, der var lavet af de mest værdifulde materialer af de bedste håndværkere og i materialer som guld, som ofte forbindes med kongelighed og guddommelighed.

Resten af Tutankhamons grav lever op til denne forventning.

Men at lerfadene er så nærmest hverdagsagtige bekræfter snarere end afkræfter, hvor stor betydning de har - især set i lyset af al denne rigdom.

Da det kongelige hof flyttede tilbage til Theben efter Akhenatons død, blev genindsættelsen af Amon og de andre guder sat i gang.

Amon-kultens center i Karnaks tempel genvandt sin status.

Akhenatons navn og alle afbildinger af ham blev sammen med solskiven udsat for en kampagne for at blive fjernet.

Tutankhamon rejste en stele (en slags søjle, red.) med titler og betegnelser, der påkaldte de traditionelle guder, samt erklæringer om: "…at have repareret det, der var blevet ødelagt … at have afværget uorden".

I forskningsverdenen har diskussionerne om opløsningen af Akhenatons styre typisk ...

Når 20-årige Filippa skal lægge 8 + 9 sammen i hovedet, er hun på bar bund.

Hun kan heller ingen tabeller udover 2- og 5-tabellen, hun bøvler med at læse og forstå tal over 1.000, og da hun var yngre, byttede hun ofte rundt på cifre og kom for eksempel til at skrive 97 i stedet for 79.

"Sådan har det altid været for mig med al matematik. Jeg kan lære metoden, men så går der et kvarter, og jeg har glemt det igen," siger Filippa Dons, der arbejder som pædagogmedhjælper.

I folkeskolen lød budskabet klart: "Du er ikke på niveau med de andre i matematik."

Senere har det vist sig, at Filippas vanskeligheder dækker over noget dybere.

Filippa er talblind. En indlæringsvanskelighed, hvor ens måde at opfatte tal afviger fra normen. Det er en kognitiv udfordring, som der er kommet øget fokus på herhjemme de seneste ti år, men den er stadig ukendt for mange.

Derfor tager Videnskab.dk et kig på forskningen i talblindhed og svarer på spørgsmålene: Hvordan kan du vide, om du er talblind? Hvorfor opstår det? Og hvor går grænsen mellem talblindhed og bare at være 'dårlig til matematik'?

Filippas talblindhed sætter hende ofte på prøve i en verden, hvor de fleste ting bliver målt, vejet og gjort op i tal.

For eksempel har hun svært ved at aflæse, hvad klokken er.

Hun lader også altid sine venner regne ud, hvor meget hun skylder, når de har lagt ud for mad, og når nogen siger 'den 1. i 7.', må hun tælle efter på fingrene for at finde ud af, hvilken måned det er.

"Jeg kan også finde på at komme en time for sent eller for tidligt til en aftale, fordi jeg ikke kan regne ud, hvornår jeg skal tage hjemmefra. Hvis klokken er 18:37, og jeg skal være et sted klokken 20:00, og jeg skal bruge 40 minutter på at cykle derhen …"

Filippa tøver lidt, for det bliver med hendes egne ord "lidt forvirrende at forklare det". Det er et ret godt billede på, hvad der sker i hovedet på mange talblinde, når de skal forholde sig til tal:

Cifrene begynder at opføre sig som myrer. De blander sig sammen, løber rundt mellem hinanden og smutter ligesom væk, inden man kan nå at få noget fornuftigt ud af dem.

Heldigvis forstår en af Danmarks absolutte eksperter i talblindhed Filippas beskrivelser uden problemer.

"Det er bestemt ikke kun hende, der har svært ved klokken, bytter rundt på cifre eller læser store tal forkert," siger Lena Lindenskov, der er lektor emerita ved DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

Men hvor det for Filippa er svært at læse tal over 1.000, kan mindre tal altså også sagtens være svære at forstå, hvis man er talblind.

"Der er mange, der siger: 'Jamen, store tal, det er tal over otte'. Kombinationen af alle slags tal og cifre kan volde problemer," siger Lena Lindenskov, hvis fagfelt er matematikkens didaktik.

Da Filippa gik i folkeskole, vidste hun imidlertid ikke, at der sidder mange elever på skolebænken med de samme udfordringer som hende.

Hun vidste for den sags skyld heller ikke, at hun selv var talblind, og hun følte sig meget alene.

Filippa husker især tilbage på 2. klasse, hvor hun hver uge fandt på "fjollede børneundskyldninger" for, at hun ikke havde lavet sine matematiklektier.

Den ene uge havde hun knækket sin lineal. Den næste var hendes lommeregner gået i stykker.

Hun var bange for, at de andre elever og læreren skulle finde ud af, at hun slet ikke kunne finde ud af opgaverne, så det var lettere at lyve.

"Jeg gik rundt med enormt meget skyldfølelse og på en eller anden måde også en skam over, at jeg ikke forstod det. Derfor turde jeg heller ikke spørge mine forældre om hjælp," fortæller Filippa.

Hendes forældre vidste derfor ikke, at der var noget galt, og fordi Filippa klarede sig godt i mange andre fag, var de fleste lærere tilfredse med hendes indsats. Der var dog nogle ubehagelige undtagelser.

"De senere år i folkeskolen var også sindssygt svære. Min lærer sagde, at jeg var dum og skulle tage mig sammen, hvis jeg ville blive til noget. Det var fuldstændig forfærdeligt, men det var det, der skete," f...

Mærker du en uventet ro, når du går barfodet på græsset? Eller oplever du, at stressniveauet daler, når du står på stranden med fødderne begravet i det bløde sand, mens havvandet blidt skyller bekymringer og uro væk?

Hvis ja, har du måske uden at vide det 'groundet' dig selv - altså skabt jordforbindelse.

'Grounding' (også kaldet 'earthing'), handler om at føle, at man har direkte fysisk kontakt med jordoverfladen.

Vores forfædre gjorde det helt naturligt og helt uden at tænke over det. Men med opfindelsen af etagebygninger, fortove, veje - og sko - er vi blevet mere og mere afskåret fra jorden rent fysisk.

Det siges, at grounding kan have en række fordele som for eksempel at løfte humøret og mindske stress og smerter. Men der findes stadig kun begrænset og ikke videre entydig dokumentation for effekten.

Lidt ironisk er grounding-konceptet i 2025 i høj grad blevet påvirket af teknologien - snarere end af naturen.

På de sociale medier bliver vi bombarderet med videoer, som reklamerer for forskellige teknologier, der angiveligt kan hjælpe os med at skabe jordforbindelse og blive sundere.

Blandt de mest udbredte påstande er, at vi sover bedre ved at ligge på et grounding-lagen eller en grounding-måtte. Men er det bare endnu en TikTok-trend, eller kan disse produkter rent faktisk hjælpe os med at få en bedre nattesøvn?

Menneskekroppen leder elektricitet, hvilket betyder, at vi kan udveksle elektriske ladninger med både jordkloden og kunstige kilder som elektroniske apparater eller genstande. Det fører nogle gange til stød af statisk elektricitet.

Fortalere for grounding hævder, at denne praksis genopretter forbindelsen mellem 'den elektrisk ledende menneskekrop og Jordens naturlige og svage elektriske ladning'.

De tilskriver denne forbindelse både fysiske og mentale fordele, selvom der stadig ikke er stærk dokumentation for det.

Grounding-teknologier fås i mange former - for eksempel måtter under skrivebordet, topmadrasser og sengetøj, men fælles for dem er, at de skal skabe en elektrisk forbindelse mellem kroppen og jorden.

Det nederste 'ben' på et 3-vejs ledningsstik er jordforbindelsen. Det er direkte forbundet til jorden via husets el-installation og leder overskydende eller farlig strøm væk, så både du og dine apparater er beskyttet mod elektriske fejl.

Grounding-teknologien bruger jordforbindelsen i stikkontakten som en slags 'forbindelse' mellem udvekslingen af elektricitet udveksling mellem os og jorden - alt imens vi ligger hjemme i sengen.

Forskningen på området er stadig igangværende og ikke endegyldig.

Et studie i Korea fra 2025 rekrutterede 60 deltagere. Halvdelen fik en grounding-måtte, og den anden halvdel fik en identisk måtte uden grounding-teknologi.

Forskerne brugte en såkaldt 'dobbelt-blindet' metode, hvor hverken deltagerne eller forskerne vidste, hvem der fik hvilken slags måtte.

Alle deltagerne brugte søvntrackere og blev bedt om at sidde eller ligge på måtten i seks timer om dagen.

Efter 31 dage viste data fra trackerne, at gruppen med grounding-måtterne i gennemsnit sov længere end kontrolgruppen.

Forskerne brugte også spørgeskemaer til at måle søvnløshed, søvnkvalitet, træthed i dagtimerne og stress. Begge grupper oplevede forbedringer på alle områder efter 31 dage.

Men der var ikke forskel på grupperne, når det kom til søvnkvalitet, træthed i dagtimerne og stress. Og selvom gruppen med grounding-måtterne havde lavere grad af søvnløshed i slutningen af forsøget, så havde de det også i starten.

Det er derfor uklart, om grounding reelt havde effekt på søvnen.

I et andet dobbelt-blindet studie, udgivet i 2022, undersøgte forskere i Taiwan, om grounding-måtter forbedrede søvnen hos patienter med Alzheimers sygdom.

Resultaterne viste, at 30 minutter på en grounding-måtte fem gange om ugen resulterede i bedre søvnkvalitet.

Tidligere forskning peger på, at grounding-teknologien også kan forbedre humøret, men i dette studie så man ingen forskel i deltagernes angst- eller depressionsniveau.

Grounding er også bl...

Hvordan ser det ud i praksis, når naturens egne redskaber bliver anvendt til klimatilpasning eller til at skabe mere mangfoldig natur?

I februar kunne et tjekkisk medie berette, at bævere har bygget en dæmning i en nationalpark i Tjekkiet, som er så solidt bygget, at den får lov til at stå.

I Danmark har vi indtil videre ikke været så heldige, at bæverne har bygget i den skala, men også i Danmark bliver der arbejdet med naturens egne redskaber. For eksempel for at reducere konsekvenser af klimaforandringer, beskytte drikkevand eller skabe en mere mangfoldig natur.

Videnskab.dk møder professor Nikolai Friberg i Holmehave lidt udenfor Assens på Fyn. Han leder det danske Center for Naturbaserede løsninger, der åbnede i oktober 2024.

Holmehave er det første naturprojekt i Danmark, der er udvalgt til at blive vurderet efter en international standard (IUCN) for naturbaserede løsninger.

Fra en bakketop kan vi se ud over en del af området, der samlet er 600 hektar stort. Det svarer til cirka 840 fodboldbaner. Et landskab med vandhuller, eng, mose og å, vindmøller og områder, hvor der går kvæg.

"Det er virkelig et stort område, og hvis man ikke vidste det, skulle man ikke tro, at området frem til 2017 bestod af dyrkede marker - man skulle nærmest tro, det altid havde set ud, som det gør nu. Udover at man beskytter grundvandet, er der varieret natur, som ser oprindelig ud," siger Nikolai Friberg.

En del af en å slynger sig i slalom, og denne del af åen er til Nikolai Fribergs glæde flankeret af træer - træer omkring åer og vandløb er et af de tiltag, han fremhæver som en naturbaseret løsning:

"Træer langs med åen sikrer flere levesteder og dermed en rigere natur. Træerne giver skygge, og så bliver vandet ikke så varmt, hvilket også giver mere liv."

"Træernes rødder skaber også flere levesteder for fisk, og de nedfaldne blade er føde for vandløbets smådyr," fortæller han.

En å, der slynger sig naturligt, giver desuden langt flere levesteder, end hvis den er blevet udrettet, og den vil også tilbageholde flere næringsstoffer, som dermed ikke tabes til søer og kystområder, forklarer Nikolai Friberg.

Han kigger på bagsiden af bark og træstykker, der flyder i åen, og her opdager han vårfluer, døgnfluer og slørvinger.

"Det er dyr, vi ser som tegn på, at vandet i åen ikke er forurenet," siger han.

Langs åens bred piler små edderkopper. Nikolai Friberg har undersøgt netop edderkopper for, om man kan måle et rigere miljø hos dyr, der bor ved vandløb med træer langs vandet.

Undersøgelserne foregik i Norge, Sverige, Belgien og Rumænien, men kan sagtens anvendes til at forstå danske forhold, siger han.

"Det primære resultat af vores undersøgelse er, at velfungerende vandløb flankeret af træer gør det lettere for rovdyr på landjorden at blive større."

I et skygget vandløb vil smådyr trives, og kiselalger vil dominere, og det er godt, fordi de er gode til at danne fede syrer, forklarer han.

"Derfor ville det også være rimeligt at antage, at fisk fra velfungerende vandløb i sidste ende også ville være sundere for mennesker, på den måde at de ville indeholde flere fedtsyrer, men det har vi kun indirekte evidens for," fortæller Nikolai Friberg.

En del af landskabet i Holmehave består af enge med græssende kvæg og vandhuller.

"Vandhuller er levested for mange forskellige planter og dyr - som for eksempel frøer - og er vigtige for fuglelivet. Det er også positivt for klimaet, fordi vandhuller mindsker udslippet af drivhusgasser og hjælper med at tilbageholde kulstof," fortæller Nikolai Friberg.

En del af åen er stadig gravet ned i rør, da området tidligere har været dyrkede marker, som blev drænet. Men resten af åen skal graves op i efteråret 2025:

"Når de genskaber vandets vej gennem området, sætter det en motor på den gode udvikling. Vandløbet vil holde på næringsstofferne, og på sigt vil det gavne biodiversiteten," siger Nikolai Friberg.

"Og kvæg, der græsser hele året, øger mangfoldigheden af både planter og dyr blandt andet fordi de skaber variatio...

På den øde ø Jicarón ud for Panamas kyst opdagede forsker Zoë Goldsborough noget besynderligt.

Da hun gennemgik optagelser af kapucineraber fra opstillede vildtkameraer på øen, så hun, at hanaben Joker bar rundt på en abeunge.

Ungen var dog ikke en kapucinerabe, men en brøleabe (Alouatta palliata coibensis).

Da forskerne gennemgik titusindvis optagelser, opdagede de, hvordan flere unge hanner kidnappede brøleabeunger og bar dem på ryggen.

Først mente forskerne, at der var tale om adoption. Men der er sandsynligvis tale om en mærkelig trend, skriver Forskning.no.

Kapucineraberne kidnappede 11 forskellige abeunger, der endte med at dø af sult eller dehydrering, forklarer forskerne. Hannerne gav ikke ungerne omsorg, men genererede dem heller ikke.

Man har ført set tilfælde af bavianhanner, der stjæler unger for at vise hunnerne sine bløde sider, siger zoolog Petter Bøckman fra Naturhistorisk museum i Oslo til Forskning.no. Men det er indenfor samme art.

Så hvorfor kidnappe fremmede babyer?

Det simple svar er ifølge forskerne, at kapucineraberne simpelthen keder sig. De lever et afslappet liv på øen Jicarón, hvor de ingen fjender har.

En anden mulighed er, at kapucineraberne synes, at brøleaberne er nuttede.

"Vi kender det fra vores egen art. Vi adopterer også små dyreunger og tænker ikke på det som en mærkelig opførsel," siger Petter Bøckman, der ikke har bidraget til studiet, til Forskning.no.

Men hvorfor kapucineraberne lader ungerne sulte ihjel, er et åbent spørgsmål. Det kan være, at der er sket noget, som kameraerne ikke har opfanget, siger forskerne.

Forskerne vil derfor fortsætte med at undersøge abernes adfærd for at se, om fænomenet forsvinder eller udvikler sig til andre trends.

Straffen for vold er for lav. Alt for lav. Det mener et flertal af danskerne.

Sådan lyder det igen og igen fra en bred vifte af politikere, senest i forbindelse med regeringens strafreform, som blandt andet fordobler straffen for grov og særdeles grov vold.

Som retsordfører Zenia Stampe (R) formulerede sig ved præsentationen af reformen:

"Vi ser positivt på at hæve straffen for vold, fordi det nuværende strafniveau ikke afspejler retsfølelsen."

Lignende toner kom i samme ombæring fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), kulturminister Jakob Engel Schmidt (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Politikerne mener altså, at danskerne efterspørger højere straffe for vold. Men hvad siger forskningen egentlig om netop dét spørgsmål?

Danskernes syn på straf afhænger af, hvordan du spørger dem.

De fleste vil have hårdere straffe, når de bliver spurgt, om straffene for vold generelt er passende, for strenge eller for milde. Det viser en dansk rapport fra 2010, og en norsk rapport fra 2022 viser noget lignende.

Samme forskning viser dog også, at svaret ændrer sig i takt med niveauet af viden. Når vi får indsigt i konkrete sagers forløb, kontekst og motiver - også i sager om grov vold - så foreslår flertallet af os faktisk en mildere straf, end hvad loven tilsiger.

Hvordan kan det være?

Det handler om at skelne mellem det, forskerne kalder for 'den uoplyste retsfølelse' og 'den oplyste retsfølelse' - hvad danskerne rent faktisk ved om den kriminalitet og de straffe, de bliver bedt om at forholde sig til.

Begrebet 'retsfølelse' er langt fra nyt, og danskernes syn på straf er en tilbagevendende debat.

I 2010 udkom en rapport, som analyserede resultaterne af flere studier på området, og forskeren bag rapporten, Flemming Balvig, opfordrede dengang til at anvende begrebet 'retsfornuft' frem for 'retsfølelse'.

Forklaring:

Når man spørger danskerne uden at informere dem om kontekst eller konkrete strafferammer, så mener 73 procent af danskerne, at voldsforbrydelser "burde straffes langt hårdere, end tilfældet er".

Men rapporten viser også, at danskerne har svært ved at bedømme den rette straf for forskellige forbrydelser, herunder grov vold. Samlet viser studierne, at respondenterne:

Undervurderer nutidens strafniveauer.

Når respondenterne selv bliver bedt om at dømme i forskellige sager, dømmer de til mildere straffe, end hvad en domstol ville gøre.

Fundene er baseret på fokusgrupper. Man har informeret tilfældige danskere grundigt om forskellige sager og bedt dem om at vurdere den rette straf, herunder i voldssager, hvor "der slås med flaske, der sparkes til og hoppes på hovedet af et offer, der er faldet om".

Resultatet: Deltagerne opfordrede i gennemsnit straffen til at være betydeligt lavere end retspraksis på området.

I sager om gerningspersoner med gentagne voldssager i bagagen anbefalede deltagerne endda kun "omkring 6 måneders ubetinget fængsel", svarende til "en tredjedel" af domstolenes retspraksis.

Så det har stor betydning for svarene, hvordan man spørger ind til folks retsfølelse. Som Flemming Balvig blandt andet skriver i sin rapport:

"Man fristes næsten til at sige, at retsfølelsen for ganske mange befinder sig i en fantasiverden."

Politikerne i Danmark forholder sig sjældent til, hvad de konkret mener, når de taler om retsfølelse. Det mener Jesper Ryberg, professor ved Roskilde Universitet og forfatter til bogen 'Retsfølelsen: En bog om straf og etik'.

Som han formulerede sig om politikernes argumentation for højere straffe i en Heartbeats-podcast fra 2019:

"Når det er så komplekse spørgsmål, vi skal tage stilling til - hvordan vi straffer på en hensigtsmæssig måde - så er det ærgerligt, hvis det kun er den umiddelbare følelse, vi handler på baggrund af."

Det samme siger David Sausdal fra Lunds Universitet:

"Retspolitikken er ofte baseret på politikernes følelser frem for på forskning," siger han til Videnskab.dk og henviser til studier på området.

Studier, som Videnskab.dk senest omtalte i 2022, og som viser, at ...

I 2023 blev der produceret omkring 2,5 milliarder tons kemikalier på verdensplan, hvoraf en stor del er skadelige for mennesker og dyr.

Ifølge forskere fra Stockholm Universitet har vi udledt så mange syntetiske kemikalier, at vi har overskredet planetens grænser. Det vil sige, at mængden af kemikalier i verden har bragt os i en farlig og usikker situation med enorme konsekvenser for mennesker og miljø.

Når vi udleder så meget, er syntetiske kemikalier at finde overalt. I dag er der ingen mad, vi spiser, intet tøj, vi køber, og ingen luft, vi indånder, som ikke har været i berøring med en eller anden type menneskeskabte fremmedstoffer.

I min forskning om den danske kemikalie-producent Cheminova undersøger jeg forurening gennem sociale, økonomiske og geografiske forhold.

Cheminova står bag en af de største miljøskandaler nogensinde i Danmark.

Det er en historie om, hvordan kemisk forurening dræber dyr og mennesker, mens økosystemer bliver ødelagt. Hvis vi vil undgå, at historien gentager sig, bør vi lære af denne sag.

I forsøget på at mindske omfanget af kemisk forurening er der gennemført lovgivning, der sætter grænser for, hvor meget man må udlede.

En overskridelse af en grænseværdi er ensbetydende med forurening. Men grænseværdier er ikke neutrale.

Som der står i miljølovgivningens § 1 er miljøbeskyttelse, herunder grænseværdier, også et spørgsmål om samfundsmæssige og økonomiske forhold.

Hvis reguleringen er for striks, kan det føre til, at virksomheder må lukke eller flytte til et andet sted. Så mister man både skattepenge og arbejdspladser.

Politisk set handler grænseværdier om at finde det punkt, hvor man kan tillade maksimale udledninger, der sikrer mest mulig økonomisk vækst - uden alt for store konsekvenser for naturen.

Derfor er forurening ikke udelukkende et spørgsmål om målinger, men også om økonomi. Det betyder, at der er forskel på, hvor meget forurening vi tolererer, og hvor.

Hvis man vil forstå økonomiens relation til forurening, er det oplagt at kigge på sagen om Cheminova, som er én af de største miljøskandaler i dansk historie.

Virksomheden fremstillede blandt andet pesticider til brug i landbruget, og deres fabrik holdt til i Måløv, lidt uden for København.

Pesticid-produktionen førte hurtigt til problemer med naboer og myndigheder på grund af deres giftige og ætsende spildevand. Cheminova hældte giften i Sørup Rende, så fisk og køer, der havde drukket af vandet, døde.

Sørup Rende løber ud i Værebro Å, som bliver til Roskilde Fjord og ender i Isefjord. Her fik Cheminova problemer med fiskere, som mente, at fiskene smagte fælt af kemikalier.

Efter offentligt og politisk politisk pres besluttede Cheminova i 1953 at flytte deres fabrik til Harboøre Tange ved Limfjorden på den jyske vestkyst, som dengang var et relativt fattigt og uudviklet sted.

Selvom Cheminovas forurening var kendt, mente den lokale sognerådsformand, at det var en god idé at placere fabrikken dér, fordi han var interesseret i at bringe arbejdspladser og skattekroner til egnen.

Hvad der ikke var tolereret tæt på København, blev altså accepteret på den jyske vestkyst på grund af udsigten til velstand.

En lignende ubalance ses også mellem ind- og udland. I dag er Cheminovas pesticider blevet ulovlige at bruge i Danmark og resten af EU på grund af deres giftighed, men uden for EU gælder der andre regler.

Cheminova er en eksportvirksomhed, der har specialiseret sig i at sælge deres produkter til mindre regulerede markeder, hvilket vil sige i det globale syd, der har en mindre striks regulering.

Det skyldes typisk økonomiske hensyn, fordi mange lande, der importerer pesticider, er sårbare over for, at høsten slår fejl.

Hvad der betragtes som giftigt i Europa, er altså acceptabelt i det globale syd. Men selvom Cheminovas pesticider er blevet ulovlige i Danmark, finder de tilbage, når man handler sprøjtede grøntsager.

Tilbage i 1953, da Cheminova ankom til Harboøre Tange, kendte man som nævnt til dens fortid som forurener. Dog fik fabrikken ikke ...

Det skabte overskrifter, da biotekvirksomheden Colossal Sciences hævdede at have bragt en uddød kæmpeulv (Aenocyon dirus) tilbage i form af tre genmodificerede grå ulvehvalpe.

På Videnskab.dk beskrev vi, hvordan andre forskere kritiserede den udlægning, eftersom der i virkeligheden var tale om gråulve (Canis lupus) med et par genredigeringer.

Nu indrømmer chefforsker Beth Shapiro fra Colossal Sciences det samme i et interview med New Scientist.

"Det er ikke muligt at bringe noget tilbage, som er identisk med en art, der levede engang. Vores dyr er gråulve med 20 genredigeringer, som er klonede," siger hun til mediet.

Hun insisterer på, at Colossal Sciences fra begyndelsen gjorde det klart, at hvalpene ikke var kæmpeulve.

Det strider mod en tidligere udmelding på X, hvor Colossal Sciences "står ved deres beslutning om at omtale Romulus, Remus og Khaleesi som kæmpeulve i daglig tale".

Kontrasten mellem Colossal Sciences tidligere erklæringer og Beth Shapiros kovending møder derfor kritik fra forskeren Richard Grenyer for at være "seriøst inkonsekvente" udmeldinger.

Han kritiserer ligeledes Colossal Sciences' indsats for at genskabe uddøde dyr, også kaldet 'de-extinction'.

"Det er transformativt, og det er banebrydende videnskab - det er bare ikke de-extinction," siger lektor Richard Grenyer fra University of Oxford.

For hvis det bliver muligt at genoplive udryddede arter, frygter han, at støtten til at redde truede arter bliver knap så stor - en holdning, der også har haft genlyd hos nogle i Trump-administrationen, og som københavnske forskere også tidligere har været på banen med.

Chefforsker Beth Shapiro tager imidlertid afstand til den holdning, fortæller hun til New Scientist.

Dagens gode klimanyhed finder vi hos verdens største CO2-udleder Kina.

For en ny analyse viser, at Kinas CO2-udledninger er begyndt at falde som følge af den grønne omstilling i landet.

Det skriver New Scientist.

Baseret på officielle tal fra Kina viser analysen, at landets CO2-udledninger er dykket med 1 procent de seneste 12 måneder, selvom der forbruges mere energi.

Det vidner om, at Kinas massive investeringer i vedvarende energikilder har givet pote, ifølge analysen, der er udgivet for klimamediet Carbon Brief.

De seneste år er Kinas blevet kaldt den nye grønne supermagt på grund af udbygninger af sol og vind, og at flere folk kører i elbiler.

Udviklingen kan også tilskrives et fald i den CO2-tunge cement- og stålproduktion.

Hvis den positive udvikling fortsætter, kan det potentielt betyde, at Kina har passeret plateauet for sine drivhusgasudledninger. Dermed vil Kina være flere år foran sit klimamål i 2030.

Fordi udledningerne kun er faldet med én procent fra den seneste top, kan de imidlertid risikere at stige igen. For eksempel hvis en varm sommer betyder, at der skal skrues op for energitung aircondition.

Samtidig kan Trump-administrationens toldsatser rokke ved fremskrivningerne for Kinas drivhusgasudledninger, siger Lauri Myllyvirta, der står bag analysen, til New Scientist.

På længere sigt står Kina overfor at skulle udbygge endnu mere grøn energi, hvis landet skal følge med efterspørgslen.

"Det globale klimas skæbne afhænger ikke af, hvad der sker i Kina denne sommer. Men den afhænger i høj grad af, hvad der sker med Kinas udledninger de næste år og det næste årti," siger Lauri Myllyvirta, der er analytiker ved Centre for Research on Energy and Clean Air.

Højteknologiske kontaktlinser er fast inventar i fantasifulde spionfilm, men hidtil er det ikke blevet til det store i virkeligheden.

Nu kan det være ved at ændre sig, for kinesiske forskere fra University of Science and Technology of China har udviklet kontaktlinser, der tillader mennesker at se infrarødt lys, der normalt er usynligt. Endda med lukkede øjne.

"Det virker overbevisende, og det er ikke noget, jeg har hørt om før," siger Jesper Hjortdal, der er overlæge i øjensygdomme og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

"Med linserne på kan man for eksempel modtage budskaber, der er gemt i blink af infrarødt lys - som en slags morsekode. Det er jo interessant," fortsætter han.

Kontaktlinserne virker uden strøm. De er forsynet med særlige nanopartikler, der udsender synligt lys, når de rammes af infrarødt lys. Det kan for eksempel være lys med bølgelængder som det, der udsendes af mange fjernbetjeninger.

I et forsøg beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Cell kunne forsøgspersonerne stadig se alting omkring sig på normal vis, når de havde linserne på, for de er gennemsigtige for synlig lys. Men de kunne også se, når forskerne tændte for infrarøde lysdioder.

Infrarød stråling kan bedre trænge igennem vores øjenlåg end synligt lys kan det, så forsøgspersonerne oplevede, at det var en fordel at lukke øjnene, når det gjaldt om at opfange det infrarøde lys.

Forsøgspersonerne kunne godt udpege den retning, det infrarøde lys kom fra. Men de kunne ikke danne sig et egentligt billede af omgivelserne, som de tager sig ud i infrarødt.

Teknologien kan altså ikke give nattesyn på samme måde som de night vision goggles, der blandt andet bruges i militæret, eller de infrarøde kameraer, som redningstjenester kan bruge til at finde et nødstedt menneske på havet om natten. I hvert fald ikke endnu.

Det skyldes blandt andet, at det synlige lys, der udsendes fra nanopartiklerne som reaktion på infrarødt lys, sendes videre i vilkårlige retninger. Derfor ender det også lidt tilfældigt på nethinden, hvor lyset opfanges af synscellerne. Det infrarøde syn bliver dermed sløret.

"Nanopartiklerne virker som små, lokale lyskilder, der ligger i kontaktlinsen på overfladen af hornhinden. De sender det synlige lys i alle mulige retninger, og det bliver noget rod rent optisk. Lyset bliver ikke fokuseret ind på nethinden," som Jesper Hjortdal forklarer det.

Som kontaktlinserne fungerer nu, er det begrænset, hvad de kan bruges til. Man kan måske forestille sig hemmelige agenter eller soldater, der modtager beskeder, uden at andre bemærker det, men det virker lidt søgt.

"Det er svært at se anvendelser for almindelige mennesker. Så skal teknologien i hvert fald forbedres i en grad, så man kan slippe for at slæbe rundt på nattesynskikkerter," siger Jesper Hjortdal.

Men de kinesiske forskerne arbejder på sagen. De vil gøre kontaktlinserne mere følsomme og forsøge at ændre nanopartiklerne, så de sender det synlige lys videre i samme retning, som det infrarøde lys blev modtaget fra.

En anden løsning kunne være at forsyne linserne med mikroskopiske optiske fibre, der sørger for at sende lyset i den rigtige retning mod nethinden. Så bliver det muligt at se, hvor det infrarøde lys kom fra.

Det kan føre til kontaktlinser, der giver os den ekstra sans, som visse dyr allerede har. Dyr som myg, vampyrflagermus og visse slangearter er i stand til at sanse infrarød stråling, så de bedre kan lokalisere andre dyr.

Der er selvfølgelig også den mulighed, at man helt dropper kontaktlinserne og i stedet belægger nethinden med nanopartiklerne. Det har forskerne da også tidligere gjort med mus, men det er et voldsomt indgreb, som de fleste nok ville frabede sig.