
Sign up to save your podcasts
Or


Dette afsnit er bragt i samarbejde med Seiko.
I det spritnye afsnit af Watch Me handler det om et af de urmærker, man bare ikke kan komme udenom, når emnet er armbåndsure. Seiko er på menuen, og nok engang skinner vært Brian Lykkes begejstring for urenes verden igennem.
Seiko fremstillede deres første armbåndsur Laurel helt tilbage i 1913, hvilket betyder, at uret i år fylder 110 år. Jubilæet fejres blandt andet med en re-edition af det første ur.
Med sig til at nørde Seiko har Brian Lykke inviteret ur-connoisseur Niels Pedersen, der har en helt særlig forkærlighed for netop Seiko.
Niels Pedersen gennemgår Seikos historie, jubilæumsurene Presage Takumi og Prospex Save the Ocean – og så har han naturligvis kufferten fyldt af egne anekdoter om brandet.
Seiko står også Brian Lykkes hjerte nært. Det var nemlig et Seiko PADI Samurai, Brian Lykke forærede til sin far i 70 års fødselsdagsgave.
Niels Pedersens samling rummer både kostbare og svært tilgængelige ure. Alligevel er Seiko urmærket, han altid vender tilbage til.
Det er ikke uden grund: Seiko har en gigantisk kollektion, og der er noget for enhver smag og pengepung. Og det er lige netop den begejstring for det historierige urmærke, Brian Lykke og Niels Pedersen dykker ned i.
Hele afsnittet kan desuden ses på Youtube.com.
I dette afsnit af Watch Me drager Brian Lykke til Schweiz. Schweiz er som bekendt alle urmærker og urværkers moderland, men i dag er det et mærke, der har en særlig plads i hans urhjerte: Det er nemlig Chopard, der har inviteret Euromans urredaktør inden for i det allerhelligste – hovedkontoret i Geneve.
Og der er lagt i kakkelovnen for nørderne, der vil i dybden med Chopard. Fabrikken bliver besøgt, rundvisernes viden er dyb som en schweizisk bjergkløft, og det er en fornøjelse at kunne grave sig så langt ind i en enkelt urproducents historie, som tilfældet er med Chopard.
Chopard blev grundlagt i 1860 af Louis-Ulysse Chopard. Udover en rig historie med ure laver Chopard også smykker – og det måske allermest kendte item fra Chopard er selve skulpturen, man vinder ved Guldpalmen til Cannes Film Festival, som Chopard har udformet til hver kåring siden 1998.
Dette afsnit af Watch Me er gjort muligt af Chopard, som har inviteret Euroman til Chopards hovedkontor i Schweiz for på bedst mulig vis at kunne formidle historien om urene. Holdningerne er værtens egne.
Vært: Brian Lykke
En af Watch Mes første og mest hyppige gæster, komiker og tekstforfatter Jesper Juhl, vender tilbage til podcaststudiet, hvor Brian Lykke både har glemt at lukke døren og er blevet en shitty socialist. Jesper Juhl fortæller om en genial opfindelse fra en australier i Lyngby og beder om en håndsrækning fra Omega.
Jesper Juhl er internt i danske komikerkredse en af de mest respekterede figurer. Siden han i 2003 fik en andenplads til DM i Standup, har han gjort sig bemærket både med sine egne onemanshows og som manuskriptforfatter på nogle af dansk komik og satires mest sete og anerkendte underholdningsformater.
Derudover er han en selverklæret ur-nørd og efterhånden erfaren gæst i Brian Lykkes podcaststudie, og det er der god grund til. De har nemlig mange ting tilfælles. Evnen til at få folk til at grine, imponerende samlinger, smalle håndled og en enorm viden og passion for urets historie og unikke væsen.
I det nye afsnit ’Watch Me’ er deres gensynsglæde over for hinanden til at tage og føle på. De gør status over Brian Lykkes gamle top 5-liste, fortæller røverhistorier om besøg hos ur-entusiaster i Jylland, og i bar begejstring når de allerede inden programmets afslutning at aftale, at Jesper Juhl skal vende tilbage til en snak, der vil begejstre ur-entusiasten med den lette pung.
Vært: Brian Lykke.
Sidste stop på Brian Lykke og Anders Breinholts ur-tur er Hamborg, og her mødes de med den lokale ursælger Alexander Zaiser fra Alma Watches, der præsenterer en række ganske interessante vintagemodeller for de to ur-nørder.
Men rækker budgettet til, at de kan købe et af urene med hjem til København?
Brian Lykke og Anders Breinholt er taget på jagt efter gode vintage-ure i Tyskland, og i dette afsnit rammer de Berlin. Fire forhandlere står på to-do-listen, og særligt én skiller sig ud fra mængden. Her bliver Anders Breinholt nemlig straks forelsket i et særligt ur fra hans fødeår.
Euromans ur-redaktør og vært på 'Watch Me', Brian Lykke, er taget på bilferie til Tyskland med vennen og tv-værten Anders Breinholt i jagten efter de bedste vintage-ure.
Der er dog ét benspænd: Urene må ikke koste mere end 25.000 kroner.
Urentusiast Peter Christiansen har altid været fascineret af anderledes ure, og han bliver kun mere nysgerrig, hvis uret, han har udset sig, ikke er blevet masseproduceret.
Det fortæller han blandt andet om i det nye afsnit af podcasten ’Watch Me’, hvor vært og ur-redaktør Brian Lykke har inviteret til ursnak og middag på Svovl Vinbar, hvor også skuespiller og komiker Jonas Schmidt samt urmager Christian Lass er med som gæst.
Vært: Brian Lykke
Gæster: Christian Lass, Jonas Schmidt, Peter Christiansen og Rasmus Kjær
Lyd: Marcus Højgaard
Redaktør: Nina Buth Olsen
Urmager Christian Lass og hans mange historier fra urbranchen er omdrejningspunktet i det nye afsnit af vores ur-podcast ’Watch Me’, hvor han blandt andet fortæller om sin tid hos Patek Philippe, og hvordan han byggede sit første ur.
Programmets vært og Euromans ur-redaktør Brian Lykke har inviteret på mad og drikke på Svovl Vinbar, hvor også skuespiller og komiker Jonas Schmidt samt urentusiast Peter Christiansen er med som gæst.
Vært: Brian Lykke
Gæster: Christian Lass, Jonas Schmidt, Peter Christiansen og Rasmus Kjær
Lyd: Marcus Højgaard
Redaktør: Nina Buth Olsen
Skuespiller og komiker Jonas Schmidt er blevet inviteret til en gang urnørderi hos vært og ur-redaktør Brian Lykke. Rammerne er sat hos Rasmus Kjær på vinbaren Svovl, hvor også urmager Christian Lass og urentusiast Peter Christiansen sidder med til bords.
Vært: Brian Lykke
Gæster: Jonas Schmidt, Christian Lass, Peter Christiansen og Rasmus Kjær
Lyd: Marcus Højgaard
Redaktør: Nina Buth Olsen
Fodboldspiller Mathias Zanka Jørgensen og urmager Christian Broxgaard er gæster hos vært og ur-redaktør Brian Lykke i det nye afsnit af 'Watch Me'. Her fortæller Mathias Zanka Jørgensen blandt andet om sin ursamling, om dengang han fik stjålet et ur på et fly, og hvordan han fik fingrene i et helt særligt Cartier-ur, som holdkammeraten Thomas Delaney satte på hans radar.
_
Afsnittet er lavet i samarbejde med Klarlund.
From the publisher's feed

104 Listeners

24 Listeners

7 Listeners

7 Listeners

22 Listeners

4 Listeners

7 Listeners

98 Listeners

8 Listeners

16 Listeners

4 Listeners

2 Listeners

13 Listeners

13 Listeners

18 Listeners