Bagte grøntsager med persille, couscous og oksestrimler fra KvikKassen uge 7Tænd ovnen på 220 grader og sæt vand over at koge til couscoussen.Skyl fenniklen og skræl gulerødderne. Skær fennikelen i 6-8 både. Skær gulerødderne i tykke, skrå skiver, ca. 3 cm tykke. Vend begge dele med olivenolie og salt, kom dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i den varme ovn i 20-25 minutter. Afslut gerne med grill-effekt.Kom couscoussen i en skål, tilsæt 2 dl kogende vand, salt og 1-2 spsk. olivenolie. Dæk skålen med film og lad den trække i 5-10 minutter. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne den lidt. Smag den til med salt, lidt revet citronskal og olivenolie inden servering.Dup kødet tørt. Pil løget og skær det i tykke både. Hak chilien fint. Steg kød og løg ved høj varme i olivenolie på en varm pande i 1-2 minutter i alt. Smag til med salt, peber, saften af ½ citron og chili (efter smag).Smag yoghurten til med salt, peber og gerne lidt spidskommen. Skyl salaten, dryp den af og del den i både.Skyl og hak persillen groft. Vend de varme, bagte grøntsager med lidt ekstra olie, persille og saften af ½ citron lige inden servering.Anret couscoussen i dybe tallerkner. Top med bagte grøntsager, kød og til sidst yoghurt og både af sprød salat.