Alohomora

Alohomora

By Harry PotterArtsBooks
Download on the App Store

Alohomora episodes

  • Julespecial 2021: Magiske, mystiske mysterier
    I anledning af julen har Marie støvet nogle Harry Potter-mysterier af, som hun vil vende med Rikke. Alle mysterierne relaterer til den første bog i serien, og i denne julespecial forsøger vi at finde svar på nogle af de forhold, som andre (måske mindre naive typer) ville kalde plothuller.

    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
    - Hvilken sammenhæng er der mellem Harrys første forvandlingstime og Rons hangryness i bog 7?
    - Hvem er de mange magikere, som Vernon Dursley støder på i kapitel 1?
    - Hvilke risici ville Voldemort løbe, hvis han f.eks. besatte en stær?

    Vi håber, I har lyst til at lytte med på en ekstra nørdet og ekstra hyggelig udgave af ALOHOMORA!
    40 min
  • Bog 1, kap. 14: Norbert, den Norske Takhale
    I dette kapitel tynger ansvaret for alvor for trioen, og derfor læser vi kapitlet under temaet 'ansvar'. Trioen ved nu endelig, at de vises sten er skjult på Hogwarts, og de anser det som deres pligt at sørge for, at stenen er i sikkerhed. Samtidig er Hagrid sporet ind på sin egen mission, der involverer en ildspyende norsk takhale, og også i denne sag tager trioen ansvaret på sig for at hjælpe Hagrid.

    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
    - Hvorfor føler trioen så stort et ansvar for beskyttelsen af de vises sten?
    - Er det ansvarligt af Hagrid at opfostre en illegal drage i sin træhytte?
    - Hvorfor føler Hermione så stort et ansvar for eksamenslæsningen?

    I Lumos har Marie undersøgt stort set alt, hvad der er værd at vide om drager, og vi diskuterer bl.a. de kendte anvendelsesmuligheder af drageblod og den symbolske betydning af de mange drager i Harry Potter-serien.

    Gør dig klar til et absolut dragende afsnit af Alohomora.
    1 hr 33 min
  • Bog 1, kap. 13: Nicolas Flamel
    Endelig løses mysteriet om, hvem den mystiske Nicolas Flamel er, og derfor læser vi kapitlet under temaet 'fremgang'. Det er dog ikke kun Flamel, der er i fokus, for der er også fremgang at spore både på et personligt niveau, i venskaber og på quidditchbanen, og vi diskuterer både, hvordan relationer kan bidrage til fremgang, og hvordan individualitet kan gøre det samme. Herunder runder vi også, hvornår fremgang kan være negativ, og hvordan forudindtagede meninger kan føre til tunnelsyn.

    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
    - Hvilken fremgang oplever Neville?
    - Hvordan har Snape det med pludselig at være ophøjet til quidditchdommer?
    - Hvor meget ved Dumbledore egentlig om Quirrel og Voldemort?

    I Lumos har Rikke undersøgt, hvad alkymi egentlig er, og vi diskuterer hvordan hele Harry-Potterserien er gennemsyret af alkymistiske symboler.
    1 hr 20 min
  • Bog 1, kap. 12: Drømmespejlet
    Harry og Weasley-brødrene fejrer jul på Hogwarts, og med den smukt pyntede storsal, sneboldkampe og skakspil som ramme tegner denne jul til at blive Harrys bedste. Gennem kapitlet bliver det dog tydeligt, at højtiden for alvor sætter fokus på familien på godt og ondt, og det bliver netop temaet for vores episode. Vi taler om den rolle, Hogwarts spiller for Harry, vi dykker ned i Harrys forhold til familien Weasley og Weasley-familiens forhold internt, og så går vi selvfølgelig også i dybden med Harrys møde med sin egen familie i det mystiske drømmespejl.

    I dagens episode kommer vi blandt andet omkring følgende spørgsmål:

    - Hvordan kan Hogwarts ses som Harrys nye familie?
    - Hvorfor giver Vernon og Petunia Dursley Harry en julegave?
    - Hvordan kan en hjemmestrikket trøje sige noget afgørende om din personlighed?

    I Lumossegmentet har Marie undersøgt magiske spejle, og vi kommer både omkring spejle i antikke myter, i eventyr og de overraskende mange spejle i Harry-Potter-serien.
    1 hr 41 min
  • Bonusafsnit: Fantasyens fascinationskraft - den lange udgave (studie)
    Den 23. oktober 2021 holdt vi vores allerførste liveshow i forbindelse med Magiske dage i Odense. Her måtte vi dispensere podcastens sædvanlige 100 % Harry Potter-fokus for i stedet at brede os lidt mere i en afdækning af, hvad der generelt fascinerer ved fantasygenren. Vi udvalgte tre af hovedværkerne inden for nutidig fantasy: Game of Thrones-serien, Nordlystrilogien (også kendt som Det gyldne kompas-trilogien) og - selvfølgelig - Harry Potter-serien. Gennem undersøgelse af genren, tematisk læsning af centrale værker inden for den og nørderier inden for navnesymbolik søgte vi at svare på det store spørgsmål: Hvad er det ved fantasy, der fascinerer?

    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:

    - Hvad kendetegner fantasygenren, og hvor kommer den fra?
    - Hvordan behandles temaer som forræderi, intuition og forholdet mellem skæbne og det frie valg i hovedværker inden for fantasylitteraturen?
    - Hvad har store personligheder som Cercei Lannister, Albus Dumbledore og Lyra fra Det gyldne kompas til fælles?

    Tidskoder:
    - 00.00-10:09: Fantasygenrens rødder og kendetegn
    - 10:10-29:32: Tema: 'Forræderi' i Game of Thrones (inkl. eksempler fra Harry Potter og Nordlys)
    - 29:33-54:45: Tema: 'Intuition' i Nordlys (inkl. eksempler fra Harry Potter og Game of Thrones)
    - 54:46-1.10:42: Tema: 'Skæbne vs. det frie valg' i Harry Potter (inkl. eksempler fra Nordlys og Game of Thrones)
    - 1.10:43-1.53:46: Lumos: Navnesymbolik i 1) Harry Potter, 2) Nordlys og 3) Game of Thrones (hovedvægt på Harry Potter-serien)
    - 1.53:47-2.11:59: Afrunding: Opsummering på fantasyens fascinationskraft

    Pssst… Synes du taler lidt mere tøvende og siger 'øh' lidt mere, end vi plejer? Så er det fordi dette er en uredigeret optagelse - når man ser bort fra lidt stemningsskabende musik og dingeling-lyde :)
    2 hr 12 min
  • Bonusafsnit: Fantasyens fascinationskraft - den korte udgave (liveshow)
    Dette er liveversionen af vores optræden, og den varer cirka en time. Vil du gerne høre mere om Nordlysserien samt dykke ned i et forlænget Lumossegment om navnesymbolik med hovedvægt på navne fra Harry Potter-serien, skal du høre den lange udgave af showet.

    Den 23. oktober 2021 holdt vi vores allerførste liveshow i forbindelse med Magiske dage i Odense. Her måtte vi dispensere podcastens sædvanlige 100 % Harry Potter-fokus for i stedet at brede os lidt mere i en afdækning af, hvad der generelt fascinerer ved fantasygenren. Vi udvalgte tre af hovedværkerne inden for nutidig fantasy: Game of Thrones-serien, Nordlystrilogien (også kendt som Det gyldne kompas-trilogien) og - selvfølgelig - Harry Potter-serien. Gennem undersøgelse af genren og tematisk læsning af centrale værker inden for den søgte vi at svare på det store spørgsmål: Hvad er det ved fantasy, der fascinerer?

    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:

    - Hvad kendetegner fantasygenren, og hvor kommer den fra?
    - Hvordan behandles temaer som forræderi, intuition og forholdet mellem skæbne og det frie valg i hovedværker inden for fantasylitteraturen?
    - Hvad har store personligheder som Cercei Lannister, Albus Dumbledore og Lyra fra Det gyldne kompas til fælles?

    Pssst… Synes du taler lidt mere tøvende og siger 'øh' lidt mere, end vi plejer? Så er det fordi dette er en uredigeret optagelse - når man ser bort fra lidt stemningsskabende musik :)
    1 hr 5 min
  • Bog 1, kap. 11: Quidditch
    I takt med at Harry er faldet til i sine nye rammer, er han begyndt at få en fornemmelse af, hvem han har tillid til - og hvem han absolut ikke har tillid til. I kapitlet tydeliggøres og udvikles især de af hans forhold, der er præget af mistillid, og derfor er netop dette vores tema i denne episode. Vi diskuterer blandt andet Harrys forhold til sine klassekammerater og til autoriteter, og så går vi i dybden med nogle ret bemærkelsesværdige forhold ved kapitlets skrivestil. Rammen er først og fremmest Harrys første Quidditchkamp, så forbered jer på feje tacklinger og overraskende retningsskift!

    I dagens episode kommer vi blandt andet omkring følgende spørgsmål:

    - Er Filch virkelig den mest oplagte at alliere sig med, når man skal lappes sammen efter et magisk hundebid?
    - På hvilken måde gennemsyrer mistillid Quidditch som sportsgren?
    - Hvordan påvirker synsvinkelskift i kapitlet læserens oplevelse af tillid til fortællingen?

    I Lumossegmentet har Rikke medbragt en lille associationsleg, hvor vi med udgangspunkt i én sætning fra kapitlet forsøger at afkode en af bogseriens allerdybeste hemmeligheder.
    1 hr 16 min
  • Bog 1, kap. 10: Allehelgensaften
    Harry har efterhånden boet på Hogwarts i nogle måneder, og de forpligtende fællesskaber begynder at vise sig. Vi har derfor valgt at læse dagens kapitel gennem temaet 'forpligtelse' for at finde ud af, til hvad og hvem Harry føler sig forpligtet. I kapitlet kommer vi både med Harry på kosten til hans allerførste møde med Quidditch, vi er med til undervisningen i besværgelser, og så er det Allehelgensaften på Hogwarts, der kulminerer i ren panik, da en skummel trold er løs på slottet.

    Gør jer klar til et kapitel, hvor græskar lyser op og flagermusene basker i storsalen!

    I denne episode kommer vi blandt andet omkring følgende spørgsmål:
    - Hvordan kan Harrys rolle på Quidditch-banen være et symbol på hans rolle i bogserien generelt?
    - Hvorfor er Percy den fødte Gryffindor-elev?
    - Hvorfor tager Harry og Ron beslutningen om at følge efter en dødsensfarlig trold helt alene?

    I Lumossegmentet har Marie undersøgt, hvad der egentlig er forskellen på Allehelgensaften og Halloween, og hun kommer med eksempler på, hvorfor netop Halloween igen og igen viser sig at være skelsættende i den magiske verden og i Harrys kamp mod Voldemort.

    (Der har desværre sneget sig en fæl banketrold ind i episoden, så på trods af forsøg på at klippe den ud, er der et par bankelyde engang i mellem)
    1 hr 9 min
  • Bog 1, kap. 9: Midnatsduellen
    Lumos! Med kun et spinkelt lys fra vores tryllestave lister vi i hælene på vores Gryffindorvenner, når de begiver sig afsted for at konfrontere Malfoy og hans kumpaner. Er det modigt eller dumdristigt? Det er netop spørgsmålet, når det kommer til både denne og andre centrale scener i dette kapitel. Vi har valgt, at temaet skal være 'dumdristighed', og med dette valg afslører vi måske, at der er en Hermione gemt i os begge. Bedøm selv, om vi burde lære at give mere plads til vores indre Ron Weasley.

    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
    - Er det oprindeligt Malfoys intention at dukke op til midnatsduellen mod Harry – og hvorfor vælger han Crabbe som sin sekundant?
    - Hvordan kan Harry og co.’s nattevandring ses som forvarsel for centrale scener og alliancer senere i bogserien?
    - Hvilken rolle spiller skildringerne af Ron og Hermione for læserens nuancering af Harrys karaktertegning?

    I Lumossegmentet gør Rikke os klogere på den ædle kunstart troldmandsdueller og fører os gennem skelsættende dueller i Harry Potter-serien.
    1 hr 25 min
  • Bog 1, kap. 8: Eliksirprofessoren
    Så er det tid til første time i Ekstra Stærke Eliksirer! Kom med ned i krypten, hvor døde dyr i præserveringsvæske og en temperatur tæt på frysepunktet sætter stemningen for Harrys første direkte konfrontation med Snape. Snapes forvaltning af autoritet spiller en hovedrolle i kapitlet, hvor vi også introduceres til andre vigtige voksne og deres magtudfoldelser. Vi sætter dem alle under lup gennem temaet 'autoritet' og undersøger blandt andet forskellen mellem formel og uformel autoritet.

    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
    - Hvad er det, der adskiller McGonagall fra alle de andre lærere?
    - Hvad får man, hvis man blander pulveriseret asfodel-rod i en infusion af malurt - og hvad har det med autoritet at gøre?
    - Hvad kæmper Filch i virkeligheden imod, når han prøver at tøjle Peeves?

    I Lumossegmentet overrasker Marie med en ny og spændende måde at dykke ned i kapitlet. Vi vil ikke afsløre for meget, men blot lokke med at det bringer os ind i hovedet på nogle af de mest interessante karakterer i bogserien.
    1 hr 31 min

About Alohomora

From the publisher's feed

ALOHOMORA er en spoilerspækket samtalepodcast for dig, der har læst Harry Potter-bøgerne en eller flere gange og hungrer efter mere bogmagi. Hver anden tirsdag låser vi op for bogserien ved at læse…

More shows like Alohomora

Stjerner og striber by DR

Stjerner og striber

10 Listeners