Alohomora

Alohomora

By Harry PotterArtsBooks
Download on the App Store

Alohomora episodes

  • Bog 1, kap. 7: Fordelingshatten
    Skolestart i den storslåede storsal - vi er mange, der er misundelige! Første skoledag opleves som en sårbar situation for de fleste, og en fordelingsceremoni med hele skolen som publikum forstærker blot denne oplevelse. Vi har derfor valgt at læse kapitlet gennem temaet 'sårbarhed'. Vi dykker blandt andet ned i årsagerne til, at nogle både er og føler sig mere sårbare end andre, og vi iagttager, hvordan sårbarhed kan komme til udtryk på vidt forskellig vis.

    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
    - Hvilke roller spiller hhv. Hagrid og McGonagall for Harrys udvikling fra barn til ung?
    - Hvorfor er "Skvat! Splat! Dingenot! Tagfat!" en fuldt ud meningsfuld velkomsttale, når den falder umiddelbart efter en fordelingsceremoni på Hogwarts?
    - Hvorfor skal fordelingsceremonien foregå for øjnene af hele skolen?

    I Lumossegmentet har Rikke undersøgt de fire kollegier. Vi kommer blandt andet omkring de enkelte huses karaktertræk, og vi diskuterer, hvilke konsekvenser fordelingen har for rivalisering og fordomme på Hogwarts og i troldmandssamfundet.
    1 hr 29 min
  • Bog 1, kap. 6: Rejsen fra perron ni trekvart
    Afsted med Hogwartsekspressen! I selskab med de mange nye skoleelever er Harry nu endelig på vej til sit nye hjem, Hogwarts, og derfor læser vi kapitlet gennem temaet 'samhørighed'. Vi fremhæver de steder i kapitlet, hvor vi ser eksempler på samhørighed, men vi taler også om det modsatte, nemlig steder hvor samhørigheden mangler.

    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
    - Hvordan har Harry det egentlig hos Dursley-familien, efter han er blevet afsløret som magiker?
    - Hvorfor bliver Harry og Ron mon venner så hurtigt?
    - Hvilken symbolik ligger der gemt i Rons rotte, Scabbers?

    I Lumossegmentet har Marie både undersøgt den virkelige og den fiktive Kings Cross Station i London, og vi kommer både omkring kærligheds- og spøgelseshistorier og den metaforiske betydning af stationen.
    1 hr 36 min
  • Bog 1, kap. 5: Diagonalstræde
    Vi bliver nu for alvor præsenteret for den magiske verden (hvilket vi har ventet længe på), og derfor læser vi kapitlet gennem temaet 'forventning'. Vi taler både om Harrys forventninger til den magiske verden og sit nye liv, de forventninger den magiske verden har til Harry, og vi diskuterer de forventninger, vi som læsere har til fortællingen.

    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
    - Hvilken rolle spiller kapitalisme i det magiske samfund?
    - Hvordan vokser den magiske verden i kompleksitet for Harry?
    - Hvilke hints giver fortællingen os til senere begivenheder i bogserien?

    I Lumossegmentet har Rikke undersøgt noget om tryllestave, og vi kommer både omkring oversættelsesproblematik og den keltiske trækalender!

    * Noget gik galt med lyden i denne episode, således at der er stor forskel på volumen af vores stemmer. Det bliver lidt bedre efter godt 10 minutter af episoden - og fra ep. 6 og frem bliver lyden tæt på perfekt.
    1 hr 43 min
  • Bog 1, kap. 4: Nøglebæreren
    Det bliver endelig afsløret, hvem der står derude og banker på (hint: han starter med H, men det er ikke Helmig) - og derfor læser vi selvfølgelig kapitlet gennem temaet afsløring. Ud over at lære den mystiske fremmede at kende, får vi også afsløret afgørende oplysninger om Harry og hans onkel og tante. I lumossegmentet har Marie kigget på fatshaming i Harry Potter-universet.
    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
    - Hvordan indbyder Hagrids dårlige manerer både til alliance og fjendskab?
    - Hvordan hænger Harrys møde med Hagrid sammen med klassiske myter og hvilken rolle spiller vand i den forbindelse?
    - Hvordan kan perspektivafsøgning gøre os klogere på, hvem der fatshamer i Harry Potter-bøgerne?
    - Og bonus: Hvor svært kan det være at lave et 30 sekunders recap (spoiler: det er sværere - for i hvert fald halvdelen af os - end man skulle tro)?
    1 hr 14 min
  • Bog 1, kap. 3: De mystiske breve
    Vi læser kapitlet gennem temaet flugt, idet det beskriver utallige både indre og ydre flugtstrategier. Blandt andet ser vi, hvordan Harrys ukuelige optimisme på varierede måder giver ham mulighed for at flygte fra de forhold, familien Dursley lader ham leve under. Harrys flugtstrategier adskiller sig betydeligt fra Vernon Dursleys, hvis insisteren på at ignorere alt unormalt udvikler sig til et væld af absurditeter, når han ofrer alt i kampen mod en mystisk ydre trussel. I lumossegmentet har Rikke undersøgt de to mugglerskoler, som Harry og Dudley er optaget på.
    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
    - Hvordan bidrager J.K. Rowlings metaforbrug til at tegne et billede af Vernon som en hærfører i krig?
    - Hvorfor er Petunias tøjfarvning irrationel?
    - Hvorfor er Vernon og Petunia så bange for at lade Harry modtage sit brev?
    1 hr 3 min
  • Bog 1, kap. 2: Glasruden, der forsvandt
    Vi læser kapitlet gennem temaet isolation. Flere af karaktererne er både fysisk og psykisk isoleret, og vi undersøger hvordan. Vi kommer i den forbindelse bl.a. ind på Harrys reaktioner på sin isolation og på, hvordan mødet med slangen i zoo både kan betragtes som en spejling og en cementering af Harrys situation. Til lumossegmentet har Marie interesseret sig for Dudleys kammerat, Perry Polkiss.
    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
    - Hvor tit ser Petunia egentlig sin veninde Yvonne?
    - Hvordan kan hemmelighedsdekretet være årsag til ensomhed blandt magikere og fusere?
    - Hvilken relation er der mellem Perry Polkiss og Peter Pettigrew, og hvorfor er Biblen interessant i den sammenhæng?
    1 hr 8 min
  • Bog 1, kap. 1: Drengen, der ikke kunne slås ihjel
    Vi læser kapitlet gennem temaet normalitet, hvilket bringer os fra Dursleyfamiliens nærmest hysteriske afsky over for anormaliteter til normalitetsbegrebet i den magiske verden. Desuden diskuterer vi fortællerstemmens betydning for læserens opfattelse af det normale og det unormale. Til vores Lumossegment har Rikke undersøgt betydningen af Lily og Petunias navne.
    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
    - Hvem handler kapitlet og Harry Potter-bøgerne egentlig om - og hvordan kan et enkelt ord i kapitel 1 give os et praj om dette?
    - Hvilken betydning har dørtrin, klokkeslæt og vejsving for forholdet mellem mugglernes og magikernes verden?
    - Hvordan kan viden om botanik gøre os klogere på ligheder og forskelle mellem Ewansøstrene?
    1 hr 11 min
  • Intro til podcasten
    Vi fortæller kort om podcastens tilblivelse, introducerer til afsnittenes struktur og afslører vores vigtigste inspirationskilde. Lyt til denne episode for at blive klogere på podcastens indhold, før du lytter - eller skip den og gå direkte til ep. 1 for den fulde ALOHOMORA-oplevelse.
    Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
    - Hvem er vi, og hvorfor har vi lavet en Harry Potter-podcast?
    - Hvad betyder det, når vi siger, at vil læse kapitlerne i Harry Potter-bøgerne gennem temaer?
    - Hvilke segmenter består hvert afsnit af ALOHOMORA af?
    15 min

About Alohomora

From the publisher's feed

ALOHOMORA er en spoilerspækket samtalepodcast for dig, der har læst Harry Potter-bøgerne en eller flere gange og hungrer efter mere bogmagi. Hver anden tirsdag låser vi op for bogserien ved at læse…

More shows like Alohomora

Stjerner og striber by DR

Stjerner og striber

10 Listeners