Altinget Ajour

Facebook ved godt selv, at der sker overtrædelser på deres sociale medier, men gør ikke noget ved det. Det er anklagen fra en whistleblower, som firmaet selv afviser. Politikere mener, at de seneste afsløringer kan føre til regulering af tech-selskaberne. Altingets digitalredaktør forklarer.

Salg af organer, opfordring til forfølgelse af særlige etniske grupper samt menneskehandel.

Ifølge The Facebook Files, som er en række dokumenter lækket internt fra Facebook selv, så er det nogle af eksemplerne, som Facebook godt selv ved sker på deres sociale medier, uden at gøre noget ved det.

Det er den tidligere Facebook-ansatte whistleblower, Frances Haugen, der har lagt dokumenterne frem, men Facebook mener selv, at Haugen misfortolker dokumenterne og afviser anklagerne.

Alligevel har sagen fået politikere i både EU og USA til at rasle med sablen om meget hårdere regulering af tech-selskaberne. Nogle politikere i USA mener endda, at tech-selskaberne lige nu står, hvor tobaksselskaberne stod, inden de blev mødt af strenge lovkrav.

Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Politikerne går ind i et valgår med et kommunalvalg, en svær sag om ydelser til de fattigste og fortsat fokus på klima. Hvordan er formen for nogle af de centrale partier i Folketinget? Det analyserer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, i dagens udsendelse.

De danske folkevalgte er endnu engang samlet i Folketinget, og i denne omgang er det kun med kort tid indtil et valg.

Kommunalvalget kommer for nogle af partierne til at være et vigtigt pejlemærke for partiernes styrke, samt for det fokus de skal have i resten af den politiske sæson.

I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altinget politiske kommentator, Erik Holstein, om hvilke emner der vil være i fokus i det kommende valgår, hvem der står stærkest og svagest, og hvordan et kommunalvalg påvirker partierne på landspolitisk niveau. 

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Alle de centrale ministre, de centrale departementschefer, Kåre Mølbak og Søren Brostrøm skal alle i vidneskranken i mink-kommissionen. Første mødedag er torsdag, og i denne udsendelse dykker Altinget ned i, hvad kommissionen kan, og hvad der er værd at holde øje med.

Det var en skelsættende dag, da Mette Frederiksen på et pressemøde 4. november – på en skrattende video-forbindelse – gav beskeden om, at minkene skulle slås ihjel for at undgå en muteret coronavirus.

Konsekvensen var billeder af minkavlere, der måtte slå deres dyr ihjel, og en heftig debat om, hvorvidt det overhovedet var lovligt at lave den manøvre.

Nu begynder den mink-kommission – som er et nyt juridisk instrument – der skal give klarhed over, hvem der vidste hvad af embedsmændene og ministrene, og om der blev kommunikeret klart nok hele vejen igennem systemet.

Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, kommer til at dække kommissionen tæt, og hun forklarer i dagens udgave af Altinget Ajour om, hvad der er værd at holde øje med, og hvad der er på spil for de implicerede.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

EU og Den Afrikanske Union har rettet en skarp kritik af regeringens plan om at etablere modtagecentre for asylansøgere i et tredjeland. Men Danmark fortsætter ufortrødent. Altingets udviklingsredaktør forklarer mere om sagen.

Da FN’s årlige generalforsamling løb af stablen, fandt både den danske udenrigsminister og udviklingsminister tid til at mødes privat med Rwandas udenrigsminister.

Efter det har danske embedsmænd pakket kufferten og rejst til Rwanda for at fortsætte samtalerne med det afrikanske land.

Møderne handler om det modtagecenter, som regeringen har planer om at etablere i et tredjeland, hvor flygtninge og migranter skal bo, mens deres asylsager bliver behandlet – også hvis de får asyl.

Løsningen har allerede mødt kritik fra EU – og unionen fortsætter med at bore i sagen – og senest har Den Afrikanske Union også langet ud efter Danmark for løsningen, som de mener er fremmedfjendsk og uacceptabel.

Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, forklarer udviklingen i den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

To centrale embedsmænd i Inger Støjbergs rigsretssag har været i vidneskranken. Og de havde to forskellige opfattelser af et centralt ministernotat, og hvor stor betydning det havde for sagen. Altinget gør status på udviklingen i rigsretssagen i dagens udsendelse.

Et ministernotat er blevet et centralt dokument i de afhøringer, der har været i rigsretten.

For tidligere departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Uffe Toudal, og tidligere chefjurist i samme ministerium, Lykke Sørensen, har forskellige opfattelser af, hvor vigtigt det dokument har været.

Det er kommet frem i afhøringerne af de to centrale embedsmænd, og de forklaringer kan ifølge juraprofessor fra Københavns Universitet, Michael Gøtze, svække embedsværkets overordnede sag.

I dagens udgave af Altinget Ajour gør embedsværksredaktør, Sine Riis Lund, status på rigsretssagen, hvor også juraprofessor Michael Gøtze uddyber betydningen af de to embedsmænds forklaringer.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi glemmer det næsten i dag. Men regeringen og dens parlamentariske grundlag i De Radikale, SF og Enhedslisten har en nær og ikke mindst blodig fortid sammen. Nemlig fra 2011-2015, hvor Socialdemokratiet, SF og De Radikale først gik i regeringen sammen og siden havnede i en gedigen regeringskrise, der endte med at SF forlod ministerkontorerne og meldte sig ud af regeringen.

Nu har en af de absolutte nøglefigurer fra den tid, nemlig SF’s gamle formand Holger K. Nielsen udgivet en selvbiografi, som ikke mindst åbner døren til den turbulente tid for centrum-venstre.

Hvilket portræt af sig selv og af dansk politik møder man i bogen? Hvad betyder perioden fra 2011-2015 for forholdet mellem S-regeringen og dens parlamentariske grundlag i dag? Og hvordan har venstrefløjen det egentlig med den magt, de søger, men gang på gang brænder sig på? Det er emnet for dagens udgave af Altinget Ajour.

Vært: Esben Schjørring, politisk redaktør

Gæst: Jakob Nielsen, chefredaktør

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Minkavlerne har ventet på svar fra regeringen om fremtiden for deres erhverv. Tirsdag kunne fødevareminister Rasmus Prehn (S) på et møde med folketingets partier fortælle, at regeringen vil forlænge forbuddet mod at avle mink til 2023.

Baggrunden er, at Statens Serum Institut har valgt at fastholde deres vurdering fra i sommers om, at coronasmittede mink kan have en ”sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse”.

Redaktør på Altinget Erhverv, Christoffer Lund-Hansen, har talt med nogle af de minkavlere, det hele handler om. Et par af dem er klar til at genoptage erhvervet, hvis det bliver lovligt igen – men der er millioner og meget andet på spil.

Hør med i dagens afsnit af Ajour, hvor vi ser på debatten om fremtiden for minkavl i Danmark.

Vært: Caroline Tranberg

Der er brugt lydklip fra TV2.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I 2030 vil der være mere end 150.000 flere ældre over 80 år end i dag. Samtidig stiger antallet af børn i alderen 0-5 år intenst.

Det kalder på en nytænkning af den måde, vores velfærd er indrettet, og derfor har regeringen siden folketingsvalget i 2019 – for næsten 2,5 år siden – varslet en velfærdslov. I torsdags kom deres bud på, hvordan sådan en lov kan se ud.

I dagens Ajour ser Kim Rosenkilde, som er redaktør på Altinget Kommunal, på hvad der er nyt i indholdet af velfærdsloven. Han kommer også forbi de andre partiers reaktioner og anklager om symbolpolitik, og så vurderer han, at den nye velfærdslov meget vel kan få en betydning i det forestående kommunalvalg.

I podcasten bliver der afspillet lyd fra TV2.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan laver man et CO2-regnskab? Og hvordan undgår man som virksomhed at falde i "greenwashing fælden"? 

Dansk Industri har det sidste halve år oplevet en overvældende tilslutning til kurser, som svarer på netop de spørgsmål.

Først var det især de store virksomheder, som arbejdede målrettet med verdensmålene, men nu vil de små virksomheder også være med.

Christina Houlind er journalist på Altingets nye niche, Verdensmål, og dykker i dag ned i årsagerne til, at små virksomheder også vil arbejde med verdensmål. Det handler især om, at de store virksomheder begynder at stille grønne krav til deres underleverandører, som netop er de små virksomheder. 

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er ikke en bekvem dagsorden for Socialdemokratiet, når Enhedslisten med sit ulighedsudspil holder regeringspartiet op på de løfter, som de flagede for før valget. Udspillet vil også have god resonans i ørerne på mange S-vælgere. Altingets politiske kommentator analyserer i denne udsendelse.

Det er et ideologisk udspil, som Enhedslisten er kommet med på ulighedsdagsordenen.

Partiet vil have højere skat for de rigeste og fjerne kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen for de penge – samt sikre penge til klima- og velfærdstiltag.

Udspillets indhold er af en sådan karakter, at der ikke kan findes flertalt til det i Folketinget, men ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er de lige så vigtigt for Enhedslisten at gøre opmærksom på, at de mener, at regeringen har skuffet på spørgsmålet om ulighed.

I 2018 præsenterede Socialdemokratiet 18 tiltag, der skulle skabe mere lighed, men det er ikke mange af dem, der tre år efter er blevet gennemført. 

Derfor er debatten ikke bekvem for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, og det er Enhedslisten helt bevidst om. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer på den sag i dagens udsendelse, hvor politisk redaktør, Esben Schjørring, er vært.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.