Altinget Ajour

Tysklands nye kansler skal ikke nødvendigvis være veltalende og tryllebinde med sine store taler, men i stedet er et stabilt udtryk vigtigt for mange tyskere. Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, varmer op til søndagens tyske valg i denne udsendelse.

Det kommer til at have betydning langt udover Tysklands grænser, når Angela Merkel efter 16 år stopper på posten som Tysklands kansler.

Tre kandidater står på spring til at tage over som Tysklands leder – Armin Laschet, Olaf Scholz og Annalena Baerbock.

Laschet er Merkels afløser i det kristdemokratiske parti, CDU/CSU. Det er tæt løb i valgkampens slutspurt –men som tingene står lige nu, fører han ikke an i meningsmålingerne.

Annalena Baerbock fra De Grønne stod meget stærkt i begyndelsen, men er siden faldet lidt i opbakningen, og i spidsen af målingerne ligger den socialdemokratiske Olaf Scholz, som kun få ellers havde spået nogen chancer inden valgkampen begyndte.

Og når tyskerne sætter deres kryds, så gør de det efter at have holdt øje med, hvem af de tre der formår at sikre et stabilt og stærkt Tyskland både indadtil og udadtil, ligesom Merkel har gjort i sin tid som kansler.

Det valg forklarer Altingets europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også forklarer om betydningen af resultatet for Danmark og Europa.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Huawei blev fravalgt til at levere 5G-netværk i Danmark grundet frygten for at Kina kunne få adgang til central dansk infrastruktur. I statens indkøbskatalog kan en række kommuner og regioner dog stadig købe Huawei-produkter, og det møder kritik. Altingets digitalredaktør forklarer, hvor grænsen for kritisk infrastruktur går i dagens udsendelse.

Det er muligt at vælge imellem tusindvis af kinesiske produkter i SKI’s indkøbskatalog.

Alt lige fra smartphones til dagligdagen, til routere og switches, der i princippet kan levere netværket til en hel kommunal forvaltning.

De statslige institutioner, der har adgang til SKI – statens og kommunernes indkøbsservice – har derfor mulighed for at købe det kinesiske udstyr – og det møder kritik fra en række eksperter på området.

Huawei selv mener, at der er tale om et hypotetisk problem, eftersom deres markedsandel i de offentlige danske indkøb er forsvindende lille, men sagen kommer i kølvandet på, at netop Huawei blev fravalgt til at levere 5G-netværk i Danmark. Dengang var årsagen virksomhedens påståede tætte bånd til den kinesiske stat og dermed frygten for overvågning fra kineserne.

5G-netværket blev anset for at være kritisk infrastruktur, men det gælder altså ikke for de institutioner, der kan købe ind i SKI’s indkøbskatalog.

Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, forklarer i dagens udsendelse om den historie, og forklarer hvor grænsen går for kritisk infrastruktur i Danmark.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Martin Henriksen blev - med hjælp fra Dansk Folkepartis bagland - den store topscorer, da partiet valgte medlemmer til hovedbestyrelsen. Pia Kjærsgaard har ellers både før og efter mødet udtrykt utilfredshed med netop ham. Altingets politiske redaktør analyserer udviklingen.

Pia Kjærsgaard gestikulerede og vendte tommelfingeren ned under Martin Henriksens tale til Dansk Folkepartis årsmøde – alt imens flere andre medlemmer af partiet sad og klappede.

Da resultatet af afstemningen til hovedbestyrelsen stod klart, var Henriksen også den store topscorer – selvom Pia Kjærsgaard ikke har været tilfreds med den måde, som Henriksen har præsenteret en ny retning for partiet på udlændingepolitikken.

Hvor Pia Kjærsgaard tidligere har været i trit med partiets holdning og retning, så lader det til, at hun nu ikke har samme fornemmelse for stemningen i partiet og befolkningen, påpeger Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.

Han analyserer Dansk Folkepartis tilstand og ser frem efter et årsmøde fyldt med interne uenigheder i DF.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Rigsretssagen kommer ikke til at sætte grænse for, om Inger Støjberg vil blive budt velkommen hos de to højrefløjspartier. Det forklarer Altingets politiske kommentator om i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han gør status efter tre dage i rigsretten med Støjberg i vidneskranken.

Støjbergs sympatisører vil fortsætte med at sympatisere med Inger Støjbergs holdninger – også selvom hun skulle blive dømt i rigsretssagen.

Derfor vil Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige formentlig stadig stå klar til at indlemme hende i deres partier, når hele sagen engang er overstået.

Inger Støjbergs egen tilgang i selve rigsretten har da også haft et politisk skær over sig, og ifølge Erik Holstein er det, fordi også Støjberg forbereder sig på tiden efter retssagen.

I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre Holstein forklare, hvad der er værd at lægge mærke til efter de første dage med Støjberg i vidneskranken.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mere barsel til far skal sikre mere ligestilling. Så langt kan parterne blive enige, men når snakken bevæger sig ind på hvor meget øremærket barsel faren skal have, så er der forskellige overbevisninger. Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Rikke Brøndum, forklarer om det i dagens udsendelse.

Arbejdsmarkedets parter kunne mandag aften præsentere en aftale, der sikrer faren 11 ugers øremærket barsel, som ikke kan overføres til moren.

Den mængde barsel lever op til et minimumskrav fra det EU-direktiv, der har sat skub i hele processen, og som skal sikre mere barsel til de europæiske forældre.

Og selvom de 11 uger er det, som arbejdsmarkedets parter umiddelbart er blevet enige om, så er der grene af fagbevægelsen, der mener, at barslen til fædrene skal være længere.

I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets arbejdsmarkedspolitiske redaktør, Rikke Brøndum, om den sag og sætter ord på de politiske holdninger på Christiansborg.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Arbeiderpartiet bliver igen statsminister-parti hos vores naboer mod nord, og det bliver formentlig med støtte fra den rød-grønne fløj i landet. Altingets Christiansborg-redaktør gennemgår i denne udsendelse nogle af de mest centrale følger af det valg.

For første gang siden 2001 kommer hele Skandinavien til at blive ledet af socialdemokratiske regeringer.

Det står klart, efter at valget i Norge natten til mandag blev afgjort og gav en sikker sejr til de Rød-grønne partier.

Arbeiderpartiet – Norges pendant til Socialdemokratiet – gik godt nok et mandat tilbage, men takket være især Senterpartiet, der gik ni mandater frem ved valget, og Sosialistisk Vensterparti, så bliver Jonas Gahr Støre efter alt at dømme ny statsminister i Norge.

I dagens udsendelse kan du blive klogere på, hvad de sejrherrerne i det norske valg mener om centrale emner som olie, klima og EU. Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, er på besøg og forklarer blandt andet om det.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For mindre end to uger siden satte fødevareminister Rasmus Prehn (S) et ultimatum til partierne i landbrugsforhandlingerne: Sig ja til vores budget og vær klar på at arbejde med et bindende klimamål, eller bliv væk fra møderne.

Fredag præsenterede fem af de blå partier (V, K, DF, LA, NB) så deres fælles bud på en landbrugsaftale, som både sprænger regeringens budget, og ikke indeholder bindende mål for CO2-reduktioner. Det fik fødevareministeren til at kalde det blå bud for "dybt uambitiøst" og et "fupnummer".

Alligevel har han ikke afvist udspillet – måske fordi regeringens mål stadigvæk er en landbrugsaftale over midten. Men er det overhovedet en mulighed med det nye blå udspil? Hør med i dagens afsnit, hvor redaktør på Altinget Energi og Klima, Morten Øyen, dykker ned i partiernes planer for en landbrugsaftale.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Storbritannien forlænger endnu engang en række overgangsordninger med EU, fordi de ikke er klar til at leve op til vilkårene i den skilsmisseaftale, de indgik med Unionen, da de forlod den. Indtil videre har EU accepteret den praksis, men det kan ikke fortsætte. Altingets EU-redaktør forklarer om den sag i dagens udsendelse.

I denne uge blev der taget et nyt skridt i det, de britiske tabloidaviser har døbt pølsekrigen – eller the sausage wars.

Storbritannien har nemlig egenhændigt forlænget en række overgangsordninger for nogle af de regler, de burde følge som nyslået eks-medlem af EU-klubben. Det gælder også det importforbud for såkaldte blandede kødprodukter som netop pølser.

I hjertet af konflikten ligger Nordirland, som efter Brexit stadig er omfattet af EU-regler – eksempelvis for fødevarer. Det betyder, at de undgår en hård grænse midt hen over den irske ø. Til gengæld giver det nye begrænsninger og administrativt bøvl, når der skal sendes varer mellem briterne og nordirerne.

Det er problemerne med at sende Lincolnshire-pølse og andre friske køddelikatesser, blomsterløg, læggekartofler og sågar kæledyr over Det Irske Hav, som har fået briterne til at forlænge overgangsordningerne.

Men er det okay for EU, at premierminister Boris Johnson bare beslutter, at han ikke behøver at leve op til den aftale med EU, han selv har indgået? Og er han ved helt at løbe fra skilsmisseaftalen?

Altingets EU-korrespondent, Rikke Albrechtsen, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Venstre kan fremhæve de neddroslede dagpenge til nyuddannede, og SF og Enhedslisten kan fremhæve den del, som foreslår at modregne sociale ydelser, hvis ens ægtefælle har et job.

Men partierne kan også vælge at fremhæve det, de ikke får, i regeringens nye udspil til en reform, der skal få flere mennesker i arbejde.

Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, kaster sig i dagens Ajour over Mette Frederiksens uoverskueligt store reformudspil og partiernes dilemma – kan de acceptere at være biroller i et teaterstykke, hvor Mette Frederiksen ender som helten?

Dagens podcast dykker også ned i de brede tanker bag udspillet, og ser på, hvad det får af konsekvenser for den politiske dagsorden det næste stykke tid.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er gang i en ødelæggende proces i Dansk Folkeparti, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, efter at de interne uenigheder i partiet i sidste uge fik en tur i mediemøllen. Hør om den sag i dagens udsendelse.

Det tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Martin Henriksen fik i sidste uge gjort så mange DF-politikere utilfredse, at diskussionen imellem partiets medlemmer blev taget i pressen.

Martin Henriksen efterlyste en mere stram tilgang på udlændingepolitikken, og på den video, der blev offentliggjort, fortalte han om, at andre kræfter i partiet ville det modsatte.

Det fik blandt andet Søren Espersen, Pia Kjærsgaard og i sidste ende også partiformand Kristian Thulesen Dahl til at udtale sig til medierne om sagen. Thulesen Dahl for at mane til besindighed.

Hvis der ikke snart bliver lagt på de interne uenigheder, risikerer man noget, der minder om tilstandene i Fremskridtspartiet, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, i dagens udgave af Altinget Ajour, der sætter spot på uenighederne i Dansk Folkeparti.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.