Altinget Ajour

Folketingets Præsidium vil gøre noget ved arbejdskulturen i Folketinget. Det fortæller flere gruppeformænd, som har været med til det første af en række møder med Folketingets ledelse om, hvordan man skaber de bedste rammer for demokratiet.

Senest har politikere som Sofie Carsten Nielsen (R) og Rasmus Jarlov (K) sat fokus på, hvad sidstnævnte kalder en "syg arbejdskultur" i Folketinget. Rasmus Jarlov råbte op, efter at have siddet med i forhandlinger om kompensationspakker til langt ud på natten. Så sene forhandlinger mener han, fører til både stress og elendige beslutninger. Også Sofie Carsten Nielsen mener, at der "er noget galt på Christiansborg", når politikere på stribe trækker sig fra deres folketingsarbejde med stress.

I dagens Ajour fortæller journalist Birk Sebastian Kotkas, hvad partiernes gruppeformænd mener, der er galt med arbejdskulturen på Christiansborg, og hvad Folketinget vil gøre ved det. 

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis systemet for de nye boligskatter ikke skal forsinkes yderligere, bør staten overveje at standse alt, den har gang i og genoverveje de næste skridt. Det er vurderingen fra professor emeritus på IT-universitetet Søren Lauesen. Altingets journalister forklarer problemet.

I syv år har staten arbejdet på en ny IT-løsning, der skal sikre mere retvisende offentlige vurderinger af ejendomme, der dermed også skal sikre mere korrekt skattebetaling af værdien på de ejendomme.

Men arbejdet ser ikke umiddelbart ud til at gå i den rigtige retning. Ifølge professor emeritus fra IT-universitetet, Søren Lauesen, så bør staten overveje at standse det arbejde, de har gang i nu, og overveje hvad det næste skridt er, hvis de vil i mål inden for tidsplanen.

Det er meningen, at det nye IT-system skal træde i kraft i 2024, og mange politikere og økonomer henviser til det system som en løsning for de stigende boligpriser i københavnsområdet.

Hvad er problemet i det, som der bliver arbejdet med nu? Og hvorfor er det så svært at komme i mål med det nye IT-system?

Kristine Korsgaard, redaktør for Altingets forside, og Chris Lehmann, digitalredaktør, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En statsejet virksomhed fra Qatar er hovedsponsor for Europamesterskabet i fodbold, og i diktaturet Aserbajdsjan skal der afvikles flere kampe under slutrunden. Men kan man kræve, at private organisationer skal fravælge bestemte sponsorer og arrangører? Altingets idrætsredaktør forklarer problematikken.

Fredag aften begynder Europamesterskabet i fodbold, og til den slutrunde vil der også være kritik af både valget af arrangører og sponsorer.

På det seneste har der især været debat om, at Qatar skal afholde VM i fodbold i 2022, og også til EM vil Qatar spille en central rolle.

Qatar Airways – en virksomhed, der er statsejet – er nemlig en central sponsor af slutrunden, og i Aserbajdsjan skal der afvikles flere kampe under EM. Det land er af organisationen Play the Game blevet kategoriseret som et værre regime end Qatar.

Dermed mener kritikerne, at også EM i fodbold bliver brugt til at få diktaturstaterne til at se godt ud, og ifølge dem bør UEFA og FIFA undgå at blive en del af det spil.

Men kan man overhovedet stille krav til private organisationer om, hvor de må få penge fra? Og kan man løse problemet, uden at man blander politik og sport sammen – hvilket fodboldforbund traditionelt set ikke ønsker at gøre?

Den sag forklarer Altingets idrætsredaktør, Rasmus Løppenthin, om i dagens udgave af Altinget Ajour.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En række af de mest velhavende lande i verden er blevet enige om at arbejde imod en global minimumsskat. Kan den aftale få betydning for, om Dannmark også vil ændre på selskabsskatten? Altingets erhvervsredaktør forklarer i dagens udsendelse.

To store internationale aftaler er faldet på plads i den seneste uge.

En EU-aftale skal fremover tvinge de største virksomheder til at oplyse om deres skatteforhold i Europa, og bare få dage efter landede der en aftale om en global minimumsskat blandt G7-landende.

G7 består af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA, ligesom at repræsentanter fra EU også deltager i mødet.

Samtidig med den udvikling er der i Danmark begyndt en fornyet diskussion om netop at sænke selskabsskatten. Det er sket, efter Radikales udmelding om, at de gerne vil se på at ændre på skatteforholdene i Danmark.

Selvom der tegner sit et flertal blandt de blå partier og Radikale, så tyder det dog på, at partierne alligevel har besvær ved at nå til enighed.

Socialdemokratiet står i hvert fald fast på ikke at sænke selskabsskatten – men kan de nye internationale aftaler betyde, at holdningen til det ændres?

I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, om de nye aftaler og udviklinger på selskabsskatteområdet.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Regeringen har præsenteret et bud på en uddannelsesreform, der skal rykke studiepladser ud af Danmarks store byer.

Planen koster 2 milliarder kroner, og dem vil regeringen blandt andet finde i to gamle travere, når det handler om finansiering:

1. At skære i antallet af studiepladser til EU-studerende, som får SU.
2. At spare på uddannelsesinstitutionernes brug af konsulenter og markedsføring.

Der er dog flere årsager til, at man ikke har sparet på de to områder endnu. Hør hvilke årsager i dagens Ajour, hvor redaktør på Altinget Forskning, Chris Lehmann, også vender, hvilke partier regeringen bør finde flertal med.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

USA har via Danmark overvåget flere europæiske ledere. Og det at den information er sluppet ud fra Forsvarets Efterretningstjeneste, er næsten værre end selve historien. Det forklarer Altingets forsvarsredaktør i dagens udsendelse.

Det vakte opsigt, da DR kunne fortælle, hvordan danske internetkabler er blevet brugt af USA til at spionere med flere europæiske ledere – og nære allierede af Danmark.

Og selvom historien i sig selv ikke er god for Danmark, så er historien værre for Forsvarets Efterretningstjeneste, forklarer Andreas Krog, Altingets forsvarspolitiske redaktør.

For bare det at historien er sluppet ud kan nemlig betyde, at andre efterretningstjenester fremover vil tænke sig om en ekstra gang, før de deler en hemmelighed med Danmark.

Det forklarer Andreas Krog mere om i dagens udsendelse, og han sætter samtidig ord på, hvad sagen viser om Danmarks forhold til sine europæiske allierede over for USA.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Konservative er over det seneste år fordoblet i størrelse i meningsmålingerne. Hvad betyder det for magtforholdet i blå blok, og er Konservative klar til at være de største i blokken? Altingets magasinredaktør gør status på K i dagens udsendelse.

Det har været godt at være konservativ politiker over det seneste år.

I Altingets vægtede Risbjergsnit er Konservative steget fra 7,4 procent i meningsmålingerne i maj 2020 til i de seneste målinger at stå til 15,2 procent.

Det er i forvejen en stigning fra 6,6 procent af stemmerne ved Folketingsvalget i 2019.

Den stigning er også kommet i stand på baggrund af, at en række blå partier har været i krise, men hvad har Konservative selv gjort for at gribe om succesen? Hvordan har det påvirket Konservative, at partiet har oplevet en fordobling i meningsmålingerne? Og er partiet parat til at gå til valg i en position som blå bloks største parti?

I dagens udgave af Altinget Ajour gør Altingets magasinredaktør og politiske analytiker, Esben Schjørring, status på Konservatives fremgang og form.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ydelseskommissionen har foreslået, hvordan grundpillerne for et nyt kontanthjælpssystem kan se ud. Men vil regeringen finde et flertal til højre eller venstre i salen – og kommer der mon overhovedet en aftale? Altingets arbejdsmarkedsredaktør analyserer i dagens udsendelse.

Ydelseskommissionen lader til at have løst sin del af opgaven – nu mangler den politiske opgave bare.

For opgaven om at finde et flertal i Folketinget kan vise sig vanskelig, på trods af at langt de fleste partier har ytret tilfredshed med det, som Ydelseskommissionen har foreslået.

Støttepartierne ønsker bedre forhold for de fattigste børn, mens de blå partier kræver lavere ydelser til flygtninge og indvandrere.

Og så udestår spørgsmålet, om Venstre overhovedet vil indgå en aftale med Socialdemokratiet på et spørgsmål, hvor der historisk har været kant imellem de to partier?

I denne udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, på de nye anbefalinger fra Ydelseskommissionen og de politiske interesser i Folketinget.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I en ny bog, der har fulgt håndteringen af coronakrisen i det første år, tegner der sig et billede af en statsminister med fingrene nede i de fleste beslutninger – store som små. I dagens udsendelse stiller Altingets chefredaktør spørgsmål ved, om den tilgang er holdbar i længden.

Tekst: I bogen ”Det første år” er der flere bemærkelsesværdige scener. 

Der er en muligt corona-ramt statsminister, der nægter at lade sig teste, en håndskrevet papirlap, der fungerer som myndighedernes anbefaling om at lukke samfundet ned og et telefonopkald til direktøren for Københavns lufthavn fra statsministeren selv.

Sidstnævnte er ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, et billede på, hvordan Mette Frederiksen har haft fingrene nede i langt de fleste beslutninger under coronakrisen, og et bevis på, at statsministeren vil bestemme det meste.

Den tilgang tvivler Jakob Nielsen på er holdbar i længden for regeringen.

”De er nødt til at være mere inddragende, hvis de skal overleve over tid,” påpeger han.

Den analyse kan du lytte til i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Jakob Nielsen fremhæver interessante passager fra bogen og analyserer på, hvordan vi bliver klogere på Mette Frederiksens lederskab.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der er flere gode takter i regeringens udspil om udflytning af uddannelser, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Men hvis regeringen fremover kun tilgodeser landdistrikternes vælgere frem for vælgerne i byerne, kan det være farligt. I denne udsendelse analyserer Holstein på det seneste udspil fra Socialdemokratiet.

Flere uddannelsesmuligheder uden for storbyerne, mere liv på landet, en evaluering af kommunalreformen og bedre muligheder for at låne i landdistrikterne.

Alle initiativer, der tilgodeser vælgerne uden for byerne. Og det udspil passer godt til regeringens ønske om at skabe bedre balance i hele landet, påpeger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Ifølge ham kan det dog være farligt, hvis regeringen fremover helt tilsidesætter hovedstadens vælgere for vælgerne i landdistrikterne.

Hør Erik Holstein forklare om det i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også forklarer udviklingen fra midten af 00’erne, hvor hovedfokus politisk var at centralisere, til nu, hvor fokus er på at decentralisere.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.